Fairtrade bekæmper fattigdom i ét lag ad gangen

Information bragte den 18. juni en forsidehistorie om ny forskning fra University of London School of Oriental and African Studies (SOAS), som konkluderer, at afrikanske landarbejdere ikke nyder godt af, at deres produkt er Fairtrade-mærket. Fairtrade Mærket hilser rapporten meget velkommen, fordi den giver et indblik i, hvor dårlige vilkår mange landbrugsarbejdere og løsarbejdere lever under i udviklingslande. Rapporten påpeger også nogle områder, hvor Fairtrade skal blive bedre, og det tager vi med i vores videre arbejde. Fairtrade er en proces, og en proces bør løbende forbedres.

Men rapporten påpeger også, at landbrugsarbejdere i de undersøgte Fairtrade-kooperativer faktisk har bedre vilkår end arbejdere i ikke-Fairtrade-kooperativer, når det for eksempel drejer sig om gratis måltider, overtidsbetaling, lån og forudbetaling af løn. Også mange andre studier har påvist, at Fairtrade giver arbejdere fordele.

Derfor er vi stærkt uenige i rapportens meget generaliserende konklusioner – undersøgelsen er simpelthen for smal til at konkludere så generelt om Fairtrade, som forskerne gør. Der findes kun tre Fairtrade-certificerede kooperativer og en plantage, som forlod Fairtrade-ordningen i 2011, i de områder, der er undersøgt. Alligevel tager vi naturligvis kritikken meget alvorligt og er gået i gang med at følge op på rapportens konkrete beskyldninger.

Langt fra perfekt

Det er meget vigtigt at huske, at Fairtrade Mærket ikke betyder, at produktet kommer fra nogle få nøje udvalgte kooperativer, hvor forholdene er perfekte. Mærket betyder derimod, at Fairtrade arbejder for gradvist bedre vilkår i tæt samarbejde med udsatte bønder og arbejdere.

Historisk set har Fairtrade haft mest fokus på bønderne i kooperativerne, altså dem som ejer jorden og dyrker den i fællesskab med andre bønder. Ca. 80 procent af alle Fairtrade-producenter hører til den gruppe. Og her har vi skabt vigtige fremskridt – og hver gang vi gør fremskridt, opdager vi nye problemer, der skriger efter vores og andres opmærksomhed.

Her og nu er vi så i fuld gang med at tage hånd om det næste lag af udfordringer – nemlig hvordan disse kooperativer også bliver gode arbejdsgivere for landbrugsarbejdere og løsarbejdere, som de for eksempel hyrer ind til at bistå med høsten. Vi har for nylig styrket vores standarder for arbejdere og søsat et stort projekt, der skal undersøge, hvordan kooperativerne kan blive bedre arbejdsgivere og sørge for, at Fairtrade-fordelene i højere grad også kommer løsarbejderne til gode.

Men disse udfordringer er ikke Fairtrades alene! Hverken firmaer, regeringer, fagforeninger eller ngo’er er nået effektivt ud til løsarbejdere og migrant-arbejdere i udviklingslande. Der findes ingen nemme løsninger. For hvis småbønderne ikke engang tjener penge nok til at brødføde deres egen familie, hvordan skal de så kunne hæve lønningerne for de arbejdere, de ansætter?

Opgør med bundpriser

En bæredygtig forandring kræver et opgør med priser, der skraber bunden. Hvis bare virksomheder og forbrugere er villige til at betale mere for varerne i supermarkederne, ville det være nok til, at bønder og arbejdere kunne få et mere værdigt liv. Her er Fairtrade en del af løsningen – men det kræver, at kooperativerne kan sælge mere på Fairtrade-vilkår. For eksempel solgte et af de undersøgte kooperativer mindre end en procent af deres produktion som Fairtrade, da SOAS lavede undersøgelsen – derfor er det også begrænset, hvor stor effekt Fairtrade kan have.

I artiklen spørges der til, hvor de ekstra penge som Fairtrade-mærket indbringer bliver af. Fairtrade opererer med en fast mindstepris for de fleste produkter og med en Fairtrade-bonus. Begge dele er et mellemværende mellem kooperativet og køberen af råvaren. Fairtrades certificeringsvirksomhed holder øje med betalingerne, men det er kooperativet, der på demokratisk vis bestemmer, hvad Fairtrade-bonussen skal bruges til. Og her er det så, at Fairtrade skal blive endnu bedre til at sørge for, at denne bonus også når ud til løsarbejdere og ikke kun kommer kooperativets bønder til gode.

Derudover har løn til arbejdere ansat i kooperativer ikke været nok i fokus, og det er vi som sagt i gang med at rette op på – blandt andet i samarbejde med fagbevægelsen og repræsentanter for Fairtrade-producenterne.

Endelig er det ikke korrekt, at Fairtrade International har truet forskerne med sagsanlæg, fremført personangreb eller forsøgt at påvirke undersøgelsen og dens udgivelse. Fairtrade International tager skarp afstand fra disse beskyldninger i Informations artikel. Fairtrade International har tværtimod været i dialog med forskerne vedrørende tjek af fakta og opfordret til en fair og præcis fremstilling af undersøgelsens resultater.

Jonas Giersing er direktør for Fairtrade Mærket