Kommentar

Finansministeren er ved at effektivisere sundheden ihjel

Med finansministeren i spidsen nægter regeringen at forholde sig til advarsler om, at yderligere effektiviseringer i sundhedsvæsenet bringer patientsikkerheden i fare. Konkurrencestatslogikkens krav om stram økonomisk styring overdøver patienters og personalets nødråb
Debat
11. juni 2014

I TV-avisen Kristi Himmelfartsdag udtalte Bjarne Corydon (S): »Det er regionernes ansvar at drive sundhedsvæsen i Danmark. Det er vores ansvar at sætte den samlede ramme – og den er stram, den er ansvarlig og den stiller krav om effektiviseringer.«

Udtalelsen var en reaktion på en henvendelse fra alle oversygeplejersker og klinikchefer på Rigshospitalet til den øverste ledelse på hospitalet. Baggrunden var stor bekymring for patientsikkerheden pga. en meget stram økonomisk ramme.

Finansministerens udsagn er alarmerende. For det første fordi det lader det indholdsmæssige i kritikken gå upåtalt hen. For det andet fordi udtalelsen eksemplarisk demonstrerer den konkurrencestatsopskrift, som finansministeren offentligt bekendte sig til i august 2013. Regeringens strategier for den offentlige sektors udvikling reducerer velfærd til et spørgsmål om produktivitet og effektivitet.

Det er værd at bide mærke i, at Bjarne Corydon ikke begrunder økonomiske tiltag i sundhedsvæsenet med indholdet af de opgaver, der skal løses i sundhedsvæsenet. Opgaver, der er afgørende for, at mennesker i Danmark kan være trygge, når det drejer sig om sundhed og sygdom. Corydon henviser blot til ønsket om (endnu) flere effektiviseringer i sundhedsvæsenet. I den effektive konkurrence stat bliver reformer ikke gennemført for at skabe lighed og ’det gode samfund’, men for at skabe effektive og konkurrencedygtige økonomier. Legitimiteten af statens velfærdsinstitutioner opnås ikke længere ved, at de er demokratiske og med til at sikre borgere i Danmark et godt liv, men ved at institutionerne er effektive og kan hjælpe private virksomheders konkurrenceevne på vej.

Større ulighed i sundhed

Bag dette formål ligger et ganske anderledes menneskesyn end det, som var gældende i den universelle velfærdsstat. Synet på mennesket som unikt og det fælles solidariske ansvar for sundhed må vige for et konkurrence- og kompetenceperspektiv, hvor menneskers sundhed ikke er et mål i sig selv, men et middel til at styrke konkurrenceevnen.

Et sundhedsvæsen er ikke en abstrakt størrelse. Det består af mennesker, patienter, pårørende, sundhedspersonale, der hver dag mødes for at løse eller afhjælpe sundhedsproblemer og -behov. Den hverdag kan ikke forstås med udgangspunkt i finansministeriets økonomiske modeller. Den kan kun forstås med baggrund i de erfaringer, patienter, pårørende og sundhedspersonale gør sig.

Lytter man til de erfaringer, tyder alt på, at den nuværende økonomiske logik og styring af sundhedsvæsenet i høj grad er dysfunktionel. Det viser sig bl.a. ved for mange hurtige forandringer af for dårlig kvalitet; for stort fokus på fleksibilitet; en organisering, der skaber barriere for sammenhæng. og for få mennesker til for mange opgaver. Resultatet er større social ulighed i sundhed.

Uheldig markedslogik

Bjarne Corydons udtalelse viser også, at han sender ansvaret for løsningen af opgaverne videre til regionernes politikere og ledere. Han slår fast, at den politiske magt er centraliseret, og at regionerne er underordnet den. For det andet får han frasagt sig sit eget og regeringens ansvar for de vilkår, økonomien og styringen af sundhedsvæsenet er med til at skabe.

Det er svært uheldigt, for det skjuler de reelle problemer i sundhedsvæsenet: Hvad skal vi prioritere, når behandlingsmulighederne er store? Hvad gør vi ved de voksende udgifter til medicin, der lægger beslag på en stor del af økonomien? Hvad stiller vi op med misforholdet mellem bemanding og de opgaver, der skal løses?

Arbejdet i sundhedsvæsenet hviler på stærkt engagement og værdier, der opstår og eksisterer i relationer mellem mennesker. Bjarne Corydons konkurrencestatslogik spænder ben for, at det potentiale kan udnyttes. Det er næppe at tage munden for fuld at påstå, at den nuværende udvikling er direkte kontraproduktiv. I hvert fald er den hverken sund for patienter eller personale.

Der er brug for udvikling af sundhedsvæsenet i Danmark. Det skal indrettes, så det modsvarer de aktuelle problemer samt borgeres og patienters behov anno 2014. Det kan kun ske ved demokratisk inddragelse, og det kræver, at der gøres op med den konkurrencelogik, der gør markedet til etikken i sig selv.

Dorte Steenberg er næstformand for Dansk sygeplejeråd

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Corydons manglende indsigt i det humanistiske kan skyldes den specialisering som findes i vores uddannelser. Hvor kulle Corydon dog have lært noget andet end finansiel markedsøkonomi? Hvor har han haft mulighed for at lære noget om mennesker og vores sociale samværd or værdier?

Jesper Wendt

Man kan sagtens få hjælp, hvis man kan betale for det. Havde jeg vist det for 20 år siden, havde jeg nok disponeret lidt anderledes (nakket sidemanden).

Lise Lotte Rahbek

Konkurrencestaten skal da også omfatte konkurrencen om overlevelse,
både på behandler- og på patient-niveau

Torben Nielsen, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech
Anders Feder, Niels Duus Nielsen, John Victor Lorck, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Godt (be)skrevet, Fonnesbech.

Kristian Lund

Effektiviserings-omkvædet (synges "Effektiviseering, Effektiviseering, Effektivise-e-e-ering", mere og mere skingert) kommer sjovt nok heller aldrig i forbindelse med at man har spottet noget ineffektivt.
Det lader nærmere til at følge behovet for at spare. Eller er der nogen der kan mindes at en politiker i et vers har sunget noget om hvilken ineffektiv arbejds-gang, unødigt forbrug eller ubrugeligt system der skal effektiviseres udfra?

Vi må godt nok være effektive, efterhånden, sådan som der er blevet effektiviseret! Der må være nogle succeshistorier fra hospitals-væsnet om hvordan patienterne springer op af sengene for det halve beløb...

Henrik Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Noget tyder på at det vist er på tide at lave en effektiviseringsreform i finansministeriet...

Kristian Rikard

Problemet er, at selv en 99%s effektiviseringsreform = nedskæring i finansministeriet vil være
langt mindre nominelt end en 1%s effektiviseringsreform = nedskæring i sundhedssektoren - blot
til orientering!

Steffen Gliese

En stat har ikke brug for stram økonomisk styring, den konkurrerer ikke med andre, det er en kimære. Hvad skulle den konkurrere om?

Steffen Gliese

Der skal effektiviseres i produktionen, så pengene kan springe i alle de væsentlige og udviklende dele af samfundet.

Henrik Christensen

@Viggo Helth
I min optik, så kan Gode ledere og anstændige mennesker lytte, uanset hvor de er, de kan reflektere og de søger at forstå.
Deres uddannelse giver dem blot nogle strukturer og metoder at arbejde langs med højere effektivtivitet og en mere velfunderet viden på et særligt område. Dertil bør dog føjes, at videnskabelig tilgang indeholder grundlæggende skepsis også overfor egne teorier og resultater.

Jeg kan ikke udefra se tegn på, at BC agerer specielt godt, anstændigt eller uddannet som leder af landets finanser. Han demonstrerer manglende indsigt i økonomi derhen, at reduceret tryghed hos interessenter (befolkningen) vil afføde mere fokus på centrale overlevelsesmæssige aspekter og levne mindre plads til udvikling og kreativitet, ennda føre til mere stress og lavere produktivitet, og dermed have en temmelig uønsket effekt på økonomien set fra stort set alle sider.

Det kræver på ingen måde et humanistisk indslag i uddannelsen at erkende - selv økonomi udover simpel bogføringsstandard beskæftiger sig med årsager og virkninger, så vidt jeg har forstået.

Det perspektiv, som - måske - kan forklare BC's adfærd, er et ideologisk ønske om at reducere staten som sådan og overlade til den enkelte selv at købe/forsikre sig efter sine egne behov, og lade de såkaldt frie markedskræfter levere de ting, som borgerne - dem med købekraften vel at mærke - efterspørger.

Da BC ikke kan lytte, så kan han måske være fanget i den vildfarelse, at de socialdemokratiske vælgere ønsker sig amerikanske tilstande, eksempelvis med frihed for virksomheder som Goldman-Sachs til at agere som de vil, med godt råderum til at presse omkostningerne såsom lønningerne helt i bund, reorganisere til skattefrihed og hvad ellers de nu måtte finde belejligt for profitmaksimering.

Han kan måske også være fanget i en kynisk egen-interesse. Det kan i hvert fald ikke være det socialdemokratiske partiprogram, han eksekverer på her...

Steffen Gliese

Kristian Rikard, du ser ikke på de afledte virkninger. Men besparelser er jo heller ikke, hvad vores samfund har brug for, det har brug for besindelse på at bruge sine værdier på det væsentligt og spare på overflødigt privatforbrug.

Rasmus Kongshøj

Skal vi nu ikke slappe lidt af? Husk nu på at ministre, folketingsmedlemmer, redaktører, departementschefer etc. har fint råd til at betale private forsikringer, så de kan komme ind på et privathospital, hvor der er nok personale, hvor der bliver gjort rent og hvir maden er spiselig.

Så hvad er egentlig problemet? Der er jo allerede sørget for de grupper samfundet er til for.

jesper ovesen

Det er underligt at folk har noget mod effektivitet. Hospitalsvæsenet har da mængder af ineffektivitet, fx følgende fire:

1) edb-systemer som arbejder ekstremt langsomt med forskellige data-standarder som ikke kan tale sammen. Man har prøvet at lave samlede systemer, men det er ikke lykkedes på grund af ineffektiv ledelse.

2) hospitaler køber de nyeste, patenterede mediciner, skønt eksisterende mediciner ofte er lige så gode. Sagen er blot den at deres patent er udløbet hvilket betyder lav pris, så firmaet står parat med en nypatentert medicin hvilket betyder høj pris. Tit er den nye medicin måske marginalt bedre - men i hvert fald voldsomt opreklameret og anbefalet af firmaets omvandrende kanonsælgere. Ikke effektivt.

3) patienterne behandles af en række forbipasserende læger, der alle sammen skal have historien forfra og foretager de samme prøver gentaget fordi de ikke har tillid til de foregående læger. Journalen vokser og lægernes overblik svinder. Men ingen enkelt person har ansvar for patienten, ingen har mulighed for at tage ansvaret! Dette er en gennemgående klage fra patienter, men lægerne er åbenbart tilfredse med systemet, skønt det på den måde er svært for dem at se resultatet af deres ordinationer, operationer osv.

Dette er også ineffektivt, for den udskrivende læge aner ikke hvordan patienten så ud da han blev indlagt og ved derfor ikke om patienten virkelig er blevet rask. Heraf mange genindlæggelser.

Her er et punkt hvor der virkelig kunne effektiviseres - måske i højere grad end ved at bygge mastodonthospitaler.

4) én patient, én lidelse. Patienten behandles for brækket ben og sendes derefter hjem. Patienten var faldet på grund af en behandlingskrævende svulst i det indre øre - men det er jo et andet speciale. Absolut ineffektivt. (Jeg har dog hørt at man, et enkelt sted, avanceret og forsøgsvis har centreret behandlingen i patienten i stedet for i specialet.)

Afslutningsvis vil jeg sige at man måske effektiviserer de forkerte steder og at det er det egentlige problem.

Anders Feder, Rasmus Kongshøj, Kristian Rikard, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jesper Ovesen! :-) I øvrigt er det mere grelt med dit pkt. 2: grundet forringelser i farmaceutuddannelsen i 90erne ophørte hospitalerne med at fremstille egen medicin, præcist doceret til den enkelte patient for i stedet at understøtte medicinalindustriens standardpræparater.

Toke Andersen

Finansministeren er en hjernedød idiot. Er der nogen derude det ikke er gået op for ?
Altså ud over hans mor....

Karsten Olesen

Systemet på sygehusene er en variant af den såkaldte Toyota-model, med serieproduktion og rationaliseringer.

Den er et lån fra industrien, og beregnet til gentagne og ens rutineopgaver.

Men disse forudsætninger holder ikke for sygdomsbehandling, hvor mange gange et problem, en diagnosen eller et trin i behandlingen - kræver særlig opmærksomhed.

Identifikation af sygdomme er ikke en rutine, og hver ny sygdom kan vise afvigende træk.

Derfor fører den til at ens sygdomme behandles forskelligt, og forskellige sygdomme ens.

Utallige har oplevet at komme ind med en usikker sygdom, og derefter blive sendt på en rundtur 10-12 forskellige steder.

Man har altså effektiviseret ineffektiviteten.

Hvis resultatet bliver, at sygehuset bliver mindre effektivt til at helbrede folk, så nytter det jo ikke at balancen stemmer.

DJØF-ledere er meget dårligt egnet til at løse disse problemer, idet det drejer sig om at vælge mellem flere lægefaglige alternativer.

Ved DJØF-ernes indtog bliver dysfunktionaliteten altså fastfrosset.

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

@jesper ovesen

Jeg håber ikke du henregner mig til det folk, der ikke ønsker effektivivtet. Ligesom Karsten Olsen peger på, er der givetvis et potentiale for optimering, oven i købet uden at nogen bliver mere stresset, tværtimod, eller afskediget, også tværtimod, for behovet er stort for retvendt pleje...

MEN det kommer ikke af en økonomisk salami beskæring af budgettet. Det kan komme via opstilling af strategier, prioriteringer, rammer og midler, men ikke mindst de rette ledere med de rette midler og kompetencer.

Det kommer IKKE af Corydons micro-mangement budgetter og modsat rettede krav. Og det kommer IKKE af at køre hen over det personale, der skal medvirke til processen. DET er dårlig ledelse, så det vasker sig.

Jeg synes også, din reference til Toyota og LEAN er fejlanbragt, for det benytter netop m/k'en på gulvet i processen og deres indsigt til optimering af processerne. LEAN er ikke bevidstløs besparelse, LEAN er respektfuld involvering i optimering via eliminering af overflødige processer og optimering af de nædvendiges sekvens og indhold.

Så altså - hvis vi skal videre, så skal vi have en helt anden ledelsestil.... mod tåber kæmper selv guderne forgæves, så vi skal lige have sådanne fjernet fra centraladministrationen først...

Henrik Christensen

foregående indlæg, sidste del, også til @karsten olesen...

Lise Lotte Rahbek

Henrik Christensen
Nej, LEAN er ikke respektfuld overfor mennesker.
LEAN er en maskinel arbejdsform, som tillader individet at tage ansver, men ikke giver det tilsvarende respekt eller løn.
LEAN har ikke har noget som helst at gøre i forbindelse med menneske-arbejde eller individuelle processer, men er sikker effektivt ved samlebånd og ved løn- og personalenedskæringer.

Peter Olesen

Baseret på bitre personlige erfaringer, må jeg nok konkludere at sygehusvæsenets implementering af New Public Management / LEAN /SIGMA 6 etc. etc., er en gigantisk fiasko, udført med en uovertruffen, blind Excel-kynisme.

Både i akutmodtagelserne og på de medicinske/kirurgiske afdelinger, sejler tingene.

De eneste steder med acceptabel bemanding er, perverst ironisk, de palliative afdelinger.

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er meget simpelt: man kan ikke pille menneskeligheden ud af menneskelige relationer, og det skal man ved Gud heller ikke gøre, tværtimod! Der er denne angst for ikke at levere et ensartet standardiseret produkt, så nogle bliver forfordelt - men i stedet forfordeler man alle i en mærkelig industriel proces.

Henrik Christensen

@LLR
LEAN kan, ligesom alt muligt andet, naturligvis håndteres succesfyldt eller misforstået.

http://en.wikipedia.org/wiki/Lean_manufacturing

Som nævnt i linket, vil en 'belønning' af bidragende medarbejdere med deres bortrationalisering blot betyde, at de efterfølgende nøjes med at gøre hvad de bliver bedt om - hvorefter optimeringsprocessen i al praktik standser, og man ligesom ikke længere er LEAN.

En succesfuld implementering betyder, at der fokuseres på værdiskabelse for kunden, den der skal have fordel af et produkt, service eller resultat, hvorefter kunden bliver tilfreds og producenterne modtager såvel betaling som andre positive effekter, og fortsætter optimeringen, kan se meningen med de processer de udfører og har indflydelse på den fortsatte proces.

Hvis man nu absolut skal have et arbejde, og ikke blot en hobby, så er det da væsentlige bidrag.

Men bevares vel, både Corydon og mange andre er givetvis plumpet i de mange fælder, som manglende erkendelse af de væsentlige faktorer indeholder. Men jeg vil fastholde, at i sin rette form er både respekt, motivation, involvering, anerkendelse, åbenhed, erkendelse, rimelighed i både vilkår og belastning, samt mange andre arbejdsmiljømæssige faktorer nødvendige for faktisk at opnå en LEAN tilstand.

LEAN i arbejdet med mennesker kunne indebære tilstedeværelse af tekniske hjælpemidler, hensigtsmæssig tilrettelæggelse og koordinering af processer såsom pleje og lokale-rengøring, og anvendelse af attraktiv forplejning samt positiv omgangsform for at optimere den oplevede omsorg til fordel for reduktion af det samlede pleje behov og uplanlagte processer såsom afledte eller forlængende indlæggelser eller øvrige symptombehandlende forløb. Et ugentligt bad af de ældre kunne medvirke både til øget omsorg og reduktion af følgesygdomme alene på grund af den mentale virkning - andre effekter såsom lavere sygefravær hos personalet kunne tænkes, dels grundet mængden af bakterier, men måske mest af alt fordi de føler en større anstændighed omkring deres arbejde!

Der er sporadiske forsøg blandt andet omkring forbedrede måltider, der peger på det meningsfulde også ud fra et LEAN perspektiv. Optimering er altså optimering og ikke hovedløs besparelse, i hvert fald for nogle af os...

Anders Feder

Peter Fonnesbech skriver: "Den nye sygeplejeske var en meget ældre og en moden og erfaren type, som lokkede med det ene og det andet og forsøgte moderligt at tale til mit bedre jeg. Jeg skulle udskrives, kunne jeg vel nok forstå. Igen nægtede jeg, og fortalte at så vidt jeg forstod, så var hele konceptet med hospitaler og deres eksistens, at man skulle blive rask når man var indlagt, hvorefter man så kom hjem igen. ... Men hun blev ved, og til sidst fortalte hun mig, at det var farligt at befinde sig på et hospital, og da jeg spurgte hvorfor, fortalte hun mig ,at det var fordi, at der var så mange bakterier på et hospital."

Hvad mon det er for mennesker der står op hver morgen og tager sig betalt for at udføre disse gerninger? Måske de skulle skifte deres højtelskede autoritative hvide kitler ud med en sort kappe og tilhørende hætte...