International kommentar

Fire udfordringer til Afghanistans nye præsident

Skal Afghanistan have en chance for at blive en velfungerende stat, må landet først have styr på den indre sikkerhed, gøre op med korruptionen og udvikle en politisk vision for fremtiden – de udfordringer kan landet næppe løfte, hvis det internationale samfund neddrosler sit engagement til et minimum
Debat
16. juni 2014

Afghanerne har stemt om, hvem der skal tage over som præsident efter Harmid Karzai. Først i næste måned ved vi, om det bliver Ashraf Ghani eller Abdullah Abdullah, men uanset hvem der vinder, kan man pege på fire områder, som vil være afgørende for, om den tiltrædende præsident formår at etablere stabilitet, demokrati og et begyndelsesgrundlag for et velfungerende samfund.

Først og fremmest kommer den nye præsident til at styre et land i fortsat krig. Siden afghanerne overtog ansvaret for egen sikkerhed i 2013, er angrebene fra Taleban blevet flere. De fleste internationale styrker vil være ude ved udgangen af i år, og det er fortsat et åbent spørgsmål, om en ny præsident vil kunne få en sikkerhedsaftale med USA og NATO, som kan sikre en fortsat international tilstedeværelse i landet. For denne vil det blive en primær opgave at træne de afghanske styrker.

Og selv hvis en ny aftale kommer på plads, har præsident Obama sagt klart, at USA højest vil blive i landet til 2016. Planen lige nu er at reducere de 32.000 amerikanske styrker i landet til 9.800 ved indgangen til 2015. Den styrke vil igen blive halveret i 2016, hvorefter amerikanerne trækker sig helt ud.

Tilbagetrækningen vækker bange anelser blandt mange afghanere. De husker alt for vel det politiske tomrum og sikkerhedsvakuum, der opstod, da Sovjetunionen trak sig ud i 1989, hvorved der blev skabt ideelle vækstbetingelser for Taleban. Interne etniske stridigheder, korruption og stofmisbrug er fortsat udbredt i de nationale hær- og politistyrker. Og mange savner fortsat træning og erfaring til at løfte opgaven.

Nok så afgørende er det politiske vakuum, som Karzais afgang og det internationale samfunds tilbagetrækning medfører. I Karzais regeringsperiode har den politiske strategi været præget af kortsigtede brandslukningsinitiativer for at slutte fred med Taleban og holde freden mellem lokale krigsherrer. En ny præsident skal definere en strategi, der ikke blot håndterer sikkerhedssituationen og truslen fra Taleban, men også rummer en politisk vision, der definerer, hvilket slags land, Afghanistan vil være og en plan for, hvordan afghanerne når dertil.

Ingen fungerende retsstat

En tredje udfordring er etableringen af en retsstat. Lovløshed og udbredt straffrihed for selv alvorlige forbrydelser præger fortsat store områder af Afghanistan. Samtidig er det juridiske system, i det omfang det overhovedet opererer, præget af korruption og politisering. Når muligheden for en retfærdig rettergang ikke er til stede, opsøger mange afghanere Taleban for at få afgjort tvister. Det skaber alvorlige problemer for retssikkerheden, især når det drejer sig om æresdrab, voldsovergreb mod kvinder og børn, sager om arveret og lignende strider, hvor især kvinders retsstilling svækkes. Samtidig undergraves centralregeringens legitimitet. En reform og udbygning af det juridiske system står derfor højt på den nye præsidents dagsorden.

Endelig må der sættes ind imod Afghanistans fjerde store udfordring, korruption. Afghanistan er det mest korrupte land i verden og et af de fattigste. Ifølge en FN-rapport fra 2013 blev der i 2012 udbetalt bestikkelse til offentligt ansatte for 3,9 milliarder dollar. Især blandt politiet, i uddannelsessektoren, retssektoren, sundhedsvæsnet og toldvæsnet er bestikkelse udbredt. Karzai har i sin regeringsperiode, trods retorik og hensigtserklæringer, aldrig gennemført reelle tiltag for at mindske korruptionen – bl.a. fordi personer tæt på ham, herunder medlemmer af regeringskabinettet og hans nærmeste familie selv har været involveret i alvorlig korruption. Effektiv korruptionsbekæmpelse er samtidig nødvendig for, at den nye præsident kan skabe legitimitet omkring sit politiske embede og sikre penge til nødvendige reformer. For at det skal lykkes må den nye præsident slå hårdt ned på korruption i samfundstoppen, dvs. blandt højtstående embedsmænd, politikere og medlemmer af regeringen.

Føj hertil, at Afghanistan har verdens største illegale narkotikaproduktion, og at landet over de kommende år skal genintegrere en stor del af de mere end 7 millioner afghanere, som er flygtet til nabolande i løbet af de seneste 30 års borgerkrig.

Akut behov for opbakning

Styrkelsen af de afghanske sikkerheds- og politistyrker, formuleringen af en national udviklingsstrategi, reform af retssystemet og en nedbringelse af korruptionen, er den kommende præsidents – og det afghanske folks – ansvar. Men ingen kan løfte en sådan opgave alene. Det er vigtigt, at det internationale samfund anerkender, at det stadig har en rolle at spille. Det internationale samfunds neddrosling af sit engagement i Afghanistan risikerer at vise sig som en forfejlet strategi som ikke blot kan få konsekvenser for sikkerheden, men også for Afghanistans økonomiske bæredygtighed og befolkningens levevilkår.

I dag kommer 95 procent af Afghanistans sikkerheds- og udviklingsbudget fra internationale donationer. Internationale donorer har forpligtiget sig til at fortsætte med at donere 8 milliarder dollar årligt frem til 2016, men det rækker ikke langt. Med øgede nationale udgifter til sikkerhed og faldende investeringer som følge af den politiske og militære usikkerhed som holder investorer væk, risikerer en ny regering at skulle begynde sin periode med betydelige nedskæringer på velfærdsområdet. Reform af uddannelses-, rets- og sikkerhedssektoren, etableringen af infrastruktur, skoler og et velfungerende sundhedssystem er presserende over den kommende årrække. Sådanne tiltag koster dyrt, men det er vigtigt, at det internationale samfund bakker op. På sigt vil investeringen lønne sig.

Malek Sitez er projektleder og Julie Crawford projektassistent ved Institut for Menneskerettigheder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her