Kommentar

Fyrst Løkke

Løkkes brug af pressen til at kue oprøret i Venstre er blevet rost som ’mesterlig’ og ’well-played’. Det vidner om en opfattelse af politik som et spil præget af Machiavellisk ’virtù’ og en overbevisning om, at politikere kan og bør slippe af sted med hvad som helst, så længe de flyder ovenpå til sidst. Det klæder ikke et demokrati som det danske
7. juni 2014

Den italienske politiske tænker Niccolò Machiavelli formulerede i renæssancens Firenze det princip for en fyrste, at hvis han vil opnå og fastholde magten, så må han være villig til at anvende et hvilket som helst magtmiddel, som en given situation kalder på. For Machiavelli kunne denne leveregel – som han kaldte en fyrstes virtù – antage ganske brutale former, såsom henrettelse og udrensning af fyrstens politiske modstandere eller voldelig undertrykkelse af folket.

Helt så brutalt er Venstre-baglandets mislykkede kupforsøg mod Lars Løkke Rasmussen heldigvis ikke. Men Venstre-formanden har ikke desto mindre demonstreret en kynisme og vilje til magt, der er en Machiavellisk fyrste værdig. Ikke mindst Løkkes systematiske brug af pressen til at bane vejen for, at han under det endelige opgør var i stand til at kue de rebelske elementer, ville uden tvivl have påkaldt den illusionsløse italieners respekt.

Løkkes drejebog

Forløbet lader til at have været som følger: Tirsdag morgen var stemningen i Venstre på kogepunktet forud for hovedbestyrelsesmødet i Odense, hvor Løkkes skæbne som formand skulle afgøres. Løkke var op til mødet blevet undsagt af en lang række (især jyske) partiforeninger og folketingsmedlemmer, der ikke kunne acceptere formandens tilbagevendende bilags- og rejsesager og disses stærkt negative effekt på Venstres vælgertilslutning. I stedet pegede de på partiets næstformand og mangeårige kronprins Kristian Jensen som ny partileder.

Løkkes overlevelsesstrategi lader til at have været klar fra begyndelsen: Allerede fra ved middagstid lod Løkkes løjtnanter tilsyneladende (under lovning om anonymitet) over for flere politiske journalister forstå, at formanden ville trække sig på hovedbestyrelsesmødet samme aften. Den hensigts- erklæring blev bragt som breaking news på flere nyhedssites og spredte sig hurtigt til hele mediebilledet; den blev derfor af mange opfattet som en præmis for de derpå følgende udviklinger. Et par timer senere landede så en ny bombe i nyhedsredaktionerne: Løkke planlagde at pege på den detroniserede tidligere forsvarsminister Søren Gade som ny formand for Venstre. Dermed kunne de rebelske elementer i Venstre med Kristian Jensen i spidsen se frem til et opslidende kampvalg om formandsposten og en langstrakt borgerkrig i stil med dem, der har martret de Konservative og Socialdemokraterne.

Det var det billede, der dannede baggrund for det endelige opgør i Odense. På et syv timer langt møde blev hovedbestyrelsesmedlemmerne først trættet med tekniske detaljer om Løkkes bilagssager og personlige forhold og derefter timelange diskussioner, hvorefter Løkke bad om en pause, som han og Kristian Jensen tilbragte i enerum. Da fyrsten og udfordreren kom tilbage, var næstformanden til alles store overraskelse banket på plads: Åbenlyst udmattet og under indtryk af truslen om et formandskampvalg mod Gade havde Kristian Jensen accepteret et kompromis, der efterlod det hidtidige formandskabet intakt. Løkke havde gamblet hele partiet Venstres fremtid på sin egen politiske overlevelse, men han havde vundet.

Løkke holdt vælgerne for nar

Allerede i de sene nattetimer begyndte stormløbet fra især borgerlige kommentatorer og politikere mod de håbløst desorienterede medier, der dagen igennem havde bragt historien om Løkkes tilbagetræden som et etableret faktum. Det hyppigst forekomne udfald mod pressen har været, at den i jagten på sensationen har svigtet sin rolle ved ikke at forholde sig kritisk til sine kilder. Tid til selvransagelse, har mange ment. Jeg mener, pressen har god grund til selvransagelse. Der er gået total inflation i de gule breaking-bjælker, og iveren efter at være først med alt har utvivlsomt en negativ indflydelse på kvaliteten. Måske mere væsentligt så udstillede det mislykkede formandskup i Venstre igen det problematiske i den udbredte praksis med brug af anonyme kilder. Når først en journalist har lovet en politiker eller rådgiver anonymitet, har journalisten reelt givet de politiske aktører frit spil til at manipulere og fordreje efter forgodtbefindende, da løgn og bedrag ingen offentlige konsekvenser har.

Men det fritager ikke Venstre-toppen fra deres del af ansvaret: Løkke har reelt taget hele den danske offentlighed som gidsel i et internt partiopgør, udelukkende med det formål at bevare bagenden i formandssædet. Flere har ment, at Løkkes brug af pressen til at kue oprøret var »mesterlig« og »well-played«. Det antyder en opfattelse af politik som et spil præget af Machiavellisk virtù samt en overbevisning om, at politikere kan og bør slippe af sted med hvad som helst, så længe de flyder ovenpå til sidst.

Men Danmark i 2014 er ikke et florentinsk fyrstendømme; det er et folkestyre, hvor magtudøvelsens legitimitet afhænger af dens fortsatte efterprøvelse i den demokratiske offentlighed. Når en folkevalgt statsministerkandidat som Lars Løkke gør offentligheden til et simpelt instrument i sin kamp for politisk overlevelse, så behandler han reelt sine foresatte – vælgerne – som blotte midler i et uskønt magtspil, der kun kan opfattes som mesterligt, hvis man anlægger et middelalderligt kriterium for god politisk opførsel.

Derfor er det vigtigt ikke at lade Venstre-toppen få held med strategien om at portrættere Løkke og partiet som ofre for en mediehetz, orkestreret af Ekstra Bladet og fortsat af uduelige og naive politiske journalister, der i et massehysterisk ræs efter at bringe nyheden først fik dømt Løkke ude på et forkert grundlag. Grundlaget var forkert, men det kom efter alt at dømme direkte fra Venstre-toppen selv. Det skal og bør Løkke stå til ansvar for over for de vælgere, han på eminent Machiavellisk vis har holdt for nar.

Malte Frøslee Ibsen er ph.d.-studerende i politisk teori fra Goethe University i Frankfurt am Main

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Carstensen
  • Torben R. Jensen
  • Henrik Christensen
  • Mogens Michaelsen
  • Lene Timmermann
  • Benno Hansen
  • Bill Atkins
  • Claus Høyer
  • Olav Storm Jensen
  • Malan Helge
  • Niels P Sønderskov
  • lars abildgaard
  • Erik Nissen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Rune Møller
  • Dorte Sørensen
Jens Carstensen, Torben R. Jensen, Henrik Christensen, Mogens Michaelsen, Lene Timmermann, Benno Hansen, Bill Atkins, Claus Høyer, Olav Storm Jensen, Malan Helge, Niels P Sønderskov, lars abildgaard, Erik Nissen, Maj-Britt Kent Hansen, Rune Møller og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rune Møller

Analysen passer fint til at man grundlovsdag i DR-nyheder også fik lov at se Løkke gå rundt og hilse MED en flaske vand i hånden - med garanti ikke tilfældigt og ikke praktisk - stakkel på bodsgang

Bjarne Bisgaard Jensen

Den selvovervurderede journaliststand - den fjerde statsmagt - trænger da vist til en hovedrengøring, helt bogstaveligt talt

Benjamin Lau Jensen

Mediedækningen af Løkkesagen var allerede kommet helt ud af proportioner. Én stor grød af moraliserende antagelser og ”erfaringer”, fordrejet og proportionsforvrænget, så ingen til sidst kunne genkende den virkelige virkelighed. En klassisk opskrift, det handler om at medierne (og en perlerække af nyttige idioter) ønsker at sætte en dagsorden. Simpel følelses påvirkning, importeret direkte fra det amerikanske statsapparat - og deres lammedikkende presse. Også (især) Informations ellers så relativt begavede læsere, hopper med på den moraliserende vogn. Ingen magter den simple kunst, at forholde sig koldt og nøgternt til realiteterne. Vi har alle en agenda - og den er til alle tider vigtigst.

Nu er vi så alle sammen blevet godt og grundigt snydt. Om det er mesterligt er ligegyldigt. Det er mest af alt befriende. De dagsordensættende medier har fået et kontrastød så dybt, at de alle er røget lige i kanvassen. Hvornår har vi sidst set det?

Vel talt - og det viser behovet for kritiske, tænksomme medier, hvis de skal have nogen rolle i et demokratisk samfund. Det udstiller i øvrigt også, at bilagene ikke er de eneste problemer med moralen i Venstres top.

Niels P Sønderskov

Hm - jeg blev ikke snydt som Benjamin Lau Jensen. En journalistisk 'erfaring' med anonyme kilder, fx om at Løkke vil trække sig, tager jeg som en interessant vending, måske endda sandsynlig på det tidspunkt den kommer. Men modsat de hæsblæsende medier, er jeg udmærket i stand til at vente og se hvordan det går i virkeligheden.

Olav Storm Jensen

God oversættelse af (venstre)politikersproget: 'Dygtigste politiske håndværker' betyder altså 'Mest kynisk manipulerende magtspiller'.

lars abildgaard, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Preben Rasmussen

Fin parallel mellem Machiavelli og LLR.

Skal Danmark ledes efter machiavelliske principper ?

Læg i øvrigt mærke til hvordan Fyrsten LLR transporteres i egen tjenestebil med servile medarbejdere der åbner og holder døren for hans velærværdighed. Som det var kongehusets medlemmer vi taler om.

Torben R. Jensen

Problemet i forhold til pressen er, at der kun er et fælles nyhedsbureau (Ritzau) og alle historierne herfra viderebringes uden redigering. Når historien først er bragt er det ofte for sent at begynde at tage forbehold. Det er især et problem, når historierne har et politisk indhold. Ritzau kan misbruges af de politiske partier, som via et pressekorps, bevist planter forkerte historier ved ukritiske journalister eller meningsfæller, som derefter via Ritzau viderebringer historien til hele pressen.

De seneste dage har Venstre været meget aktive, og der er sikkert flere historier, men her et par stykker:

En mangelfuldt dokumenteret Wilke-undersøgelse i Jyllandsposten, som viser at 70% af de (aktuelle) venstre-vælgere synes HB nåede frem til den bedste løsning ved at lade Lars Løkke fortsætte uforandret. Samme undersøgelse viste også, at 1/7 mente beslutningen var forkert, hvilket betyder, at man kan forvente fortsat tilbagegang. Undersøgelsen fortæller dog ikke noget om opbakningen til Venstre, men den er formentlig forsat faldet. Det vil først fremgå af meningsmålingerne efter weekenden.

En anden historie er fra Claus Richter, der i Berlingske fortæller, at Venstre har fået over 500 nye medlemmer i løbet af onsdag og torsdag. Det harmonerer ikke rigtig med balladen på mødet, og at flere har erklæret, at de har meldt sig ud. Det harmonerer heller ikke med, at Lars Løkke er den partiformand, som vælgerne har mindst tillid til. Antallet af medlemmer kan først verificeres, når Venstre offentliggør regnskab, så indtil da er partisekretæren eneste sandhedsvidne.

Claus Hjort fortalte gennem Frederiksborg Amtavis, at en talknuser har gennemgået alle bilag og den folkevalgte revisor har fundet alt i den skønneste orden. Ekstra Bladet har siden fundet frem til, at revisoren er tidligere VU-landsformand 1976-78 Niels Jørgen Hansen, der siden 2012 er valgt af Venstres landsmøde som intern revisor, han har dog intet med revisorfaget at gøre og er hverken registreret eller autoriseret revisor, men alene valgt, fordi man i Venstre har stor tillid til ham.

Fredag aften blev der i Berlingske offentliggjort en ny meningsmåling, hvor man ikke oplyser om andelen af "Ved ikke" svar. Hvis mange har fravalgt et bestemt parti, men ikke har tilvalgt et andet, vil der være mange "Ved ikke"- svar, som i meningsmålingerne frasorteres, inden man fordeler de resterende svar på partier. Det er desværre hovedreglen, at målingerne refereres uden, at nogen hæfter sig ved, at op til 1/4 af svarene kan være smidt i papirkurven.

Dertil kommer de tåbelige historier om Lars Løkke som et politisk geni. Sandheden er nærmere, at en gruppe omkring Lars Løkke har sat sig på partiapparatet i Venstre og bruger alle magtmidler for at holde andre ude. Partikongen har i øvrigt indført en ny tradition med gallamiddag i Løkkefonden. Den tredje af slagsen bliver afholdt den 15. mart 2015, hvis nogen skulle være interesseret.

Rasmus Kongshøj, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar