Klumme

Incitament til hvad?

Politikerne har skabt en såkaldt incitamentsstruktur, der skal få unge hurtigt gennem uddannelsessystemet. Men de unge kan ikke gennemskue den, og derfor snubler mange, før de overhovedet begynder på en uddannelse
24. juni 2014

Spurt. Sprint. Skynd dig gennem uddannelsessystemet. Det er budskabet til unge mennesker i dag. Hvis ikke de makker ret, bliver mulighederne for en god fremtid taget fra dem. Ofte uden at de unge kan gennemskue det. For de sindrige incitamentsstrukturer kan være ganske komplicerede.

For at nævne et eksempel fra min egen hverdag på en handelsskole. Politikerne har besluttet en erhvervsskolereform, der har mange positive elementer. Kontorelever skal nu have en såkaldt EUX, inden de kan komme i praktik. Den kombinerer teori og praksis og har højere faglige niveauer, end kontoreleverne kender i dag. Dejligt. Men for at få lov at starte på uddannelsen, skal eleven have otte fag på C-niveau, meddeler ministeriet nu. Og C-niveauer dumper ikke ned fra himlen.

Unge, der går direkte fra folkeskolen, har i det nye system ret til et års grundforløb, hvor de får C-niveauerne. Intet problem. Men har du holdt mere end et års pause efter folkeskolen, skal du tage C-niveauerne uden SU og med brugerbetaling: cirka 14.000 kroner pr. fag.

Kontoruddannelsen plejede at være en god mulighed for unge, ofte enlige mødre mellem 20 og 30 år, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet som faglært kontorpersonale. Dem har vi mange af i dag på min skole. Jeg ranker ryggen ved tanken om at give dem en lysere fremtid med gode jobmuligheder; de årlige uddannelsesbehovsfremskrivninger viser et stort behov for netop deres slags på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Men hvor realistisk er det, at et ungt menneske tager et år uden SU og med en udgift på over 100.000 kroner? Ikke ret realistisk. Politikere og embedsmænd vil formentlig kalde det en sund incitamentsstruktur. Begynd på din ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, ellers klapper fælden.

Desværre kan de unge ikke gennemskue det. De går intetanende ud af folkeskolen og direkte ind i fælden. Det gælder især de unge, der har det svært derhjemme og gerne vil tjene penge til at flytte hjemmefra. De arbejder et par år i DagligBrugsen og tjener penge til at flytte hjemmefra. De bliver ældre, mere modne og klar til en uddannelse. For nu er de grundigt trætte af at stille varer på hylderne og slæbe sodavandskasser. Nu vil de have et faglært arbejde i butiksverdenen eller på kontor. Men så dukker snubletrådene op.

Hvad er egentlig meningen med at spænde ben for de unge? Kan noget kaldes en incitamentsstruktur, hvis subjektet for incitamentsstrukturen ikke kan gennemskue den?

Hastværk er ikke nødvendigvis godt, når et ungt menneske skal vælge sin fremtid. Hastværk er bestemt ikke godt, når politikere og embedsmænd laver reformer. Jeg tror faktisk ikke, at de ved, hvad de gør.

Gennemsnitsalderen på erhvervsskolerne er 23 år. Det er en god idé at bringe den ned. Det er trods alt en ungdomsuddannelse. Det er også en god idé at være ambitiøs på de unges vegne og kræve høj faglighed – herunder et antal fag på et vist niveau. Men det er absolut ikke en god idé at lade de unge betale for opkvalificeringen selv, blot fordi de har forsyndet sig ved ikke at kunne gennemskue systemet, spilde tiden og være mindre produktionsbevidste, end det politiske niveau kunne ønske sig. Det er ikke nogen rimelig besked til et ungt menneske: Enten sender vi dig en kæmpe regning, du ikke kan betale, eller også sender vi dig væk fra vores uddannelser.

Det paradoksale er, at det ikke sparer samfundet penge. Der er intet at vinde ved at sende den unge ud af det ordinære uddannelsessystem og i retning af jobcentret, der så skal lave særligt tilrettelagte forløb. Tværtimod. Sandsynligheden for at få succes med de særlige forløb er langt lavere end i det ordinære system. Spild af talent, spild af liv.

Ovenstående er en historie fra handelsskoleverdenen, som jeg kender godt. Lignende historier kunne fortælles fra andre uddannelsessektorer. Universitetsverdenen, hvor unge i dag skal melde sig til et fuldt eksamensprogram og efter tre fejlslagne eksamensforsøg udskrives. En temmelig barsk regel for et ungt menneske, der kommer ud for en livskrise – eller bare ønsker at blive klogere af et halvt år i udlandet med et skævt antal ECTS-points.

Historierne er mange, pointen klar: Hastværk kan være lastværk, når stive regler og sanktioner altid vælges fremfor at støtte op om og udfordre den unge på vejen mod uddannelse og job.

Anne Vang er direktør for erhvervsskolen Niels Brocks merkantile uddannelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • June Beltoft
  • Jesper Wendt
  • Bo Johansen
June Beltoft, Jesper Wendt og Bo Johansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nick Mogensen

Skub da kvæget gennem det danske institutionslivs store haller. Jeg synes det virker uhyggeligt, hvis et samfund skal bestå at reflekterede mennesker, der ikke nødvendigvis kaster sig fluks i skærgården, for at oppebære og øge den økonomiske vækst i samfund, på baggrund irrationelle konventioner. Nej, fyr dem gennem systemet, så vi undgår den slags.

Lise Lotte Rahbek

Det kan kun gå for langsomt.
Uddannelse er ikke noget man skal gå og nøle med.
Bare se at få det overstået,
og sørg for helveg for at få nogle gode og nyttige kontakter til erhvervslivets pinger undervejs.
Arbejdsmarkedet er sgutte nogen rugekasse for de langsomme.
Tjep, hep !

Steffen Gliese

Incitamentstyring er simpelthen en uartig måde at behandle folk på i vores samfund. Politikere skal facilitere, ikke drive folket frem som en fåreflok. Formålet med at nå være nået op på vores høje velstand som samfund er ikke at jagte mere rigdom, men at omsætte den i borgerfrihed, herunder at sikre den, der vil tage en uddannelse, en understøttelse undervejs, uanset om det er ½, 1 eller 20 år siden, man tog sin ungdomsuddannelse.

Rune Nielsen

Man tør ikke stille krav til modne politisk bevidste kernevælgere, så i stedet drives de politiske reformer af en afstumpet retorik om at de unge alle sammen er uansvarlige, og derfor skal straffes økonomisk og i uddannelsessystemet. Det startede i 90'erne med halveret dagpengesats for unge, og løb helt af sporet da krisen afslørede at konsekvenserne naturligvis var at nye arbejdstagere ikke var forsikret. Nu er vi ved at gøre det igen ved at presse en gruppe unge ud af uddannelsessystemet. Om 10 vil de så stå i ledighedskøen som ufaglærte.

Karsten Aaen, June Beltoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Det gør vel ret beset op med den frie uddannelse, og sætter flere sejl for bevarelsen af parallel samfundene i Nord.

Peter Jensen

"Hvad er egentlig meningen med at spænde ben for de unge? Kan noget kaldes en incitamentsstruktur, hvis subjektet for incitamentsstrukturen ikke kan gennemskue den?"

Sagtens, i Danmark kalder vi også arbejdsløse for ledige, arbejdere for lønmodtagere og organisationsudvikling for 'ledelse'. Der var også noget med et 'frit valg' for sye menneskri et uoverskueligt sundhedssystem. Så endnu et vanskabt retorikbarn, endnu en stråmand, er da velkomment, så længe at vi har straffen og belønningen kørende; ellers kan intet borgerligt tænkende menneske find rundt i de opdagende komplekser. Der MÅ være en straf til nogen. Og en belønning til de andre, de gode.

Steffen Gliese

Det begyndte faktisk, Rune Nielsen, med "sultecirkulæret", der fratog unge over 18 retten til bistandshjælp på baggrund af en myte om "sommerferie på bistand", inden man skulle i gang med noget efter studentereksamen, i begyndelsen af 80erne: "Den 30. december 1981 kom Ministeriet Anker Jørgensen V, og socialministeren blev dagbladet Aktuelts chefredaktør Bent Hansen til 27. april 1982, hvor han gik af på grund af sygdom. Professor Bent Rold Andersen efterfulgte ham som socialminister. Denne regering fungerede til 10. september 1982, hvor den uden valg blev afløst af regeringen Schlütter. I Rold Andersens korte ministerperiode udsendtes sultecirkulæret", hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, om unge uddannelsessøgende var berettiget til kontanthjælp i sommerferien, hvis deres forældre var i stand til at hjælpe dem økonomisk. Rold Andersen startede også en studiekreds om dansk socialpolitik for cheferne." Kilde: http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=14012&reprid=0&fi...

Steffen Gliese

Det begyndte faktisk, Rune Nielsen, med "sultecirkulæret", der fratog unge over 18 retten til bistandshjælp på baggrund af en myte om "sommerferie på bistand", inden man skulle i gang med noget efter studentereksamen, i begyndelsen af 80erne: "Den 30. december 1981 kom Ministeriet Anker Jørgensen V, og socialministeren blev dagbladet Aktuelts chefredaktør Bent Hansen til 27. april 1982, hvor han gik af på grund af sygdom. Professor Bent Rold Andersen efterfulgte ham som socialminister. Denne regering fungerede til 10. september 1982, hvor den uden valg blev afløst af regeringen Schlütter. I Rold Andersens korte ministerperiode udsendtes sultecirkulæret", hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, om unge uddannelsessøgende var berettiget til kontanthjælp i sommerferien, hvis deres forældre var i stand til at hjælpe dem økonomisk. Rold Andersen startede også en studiekreds om dansk socialpolitik for cheferne." Kilde: http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=14012&reprid=0&fi...

Karsten Aaen

"Kontoruddannelsen plejede at være en god mulighed for unge, ofte enlige mødre mellem 20 og 30 år, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet som faglært kontorpersonale. Dem har vi mange af i dag på min skole. Jeg ranker ryggen ved tanken om at give dem en lysere fremtid med gode jobmuligheder; de årlige uddannelsesbehovsfremskrivninger viser et stort behov for netop deres slags på arbejdsmarkedet i fremtiden. Men hvor realistisk er det, at et ungt menneske tager et år uden SU og med en udgift på over 100.000 kroner? Ikke ret realistisk. Politikere og embedsmænd vil formentlig kalde det en sund incitamentsstruktur. Begynd på din ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, ellers klapper fælden." citat: Anne Vang

Har du, Anne Vang, da ikke fattet at det slet slet ikke meningen at unge, enlige mødre skal uddannes mere? De skal bare se at finde se en mand,helst rig, som kan forsørge dem, skal de. Og det er meningen at der skal skabes et uddannelsesproletariat at enlige, unge mødre - og af enlige, unge mænd - som i al evighed (amen!) skal være flaskedrenge mm. og stå på fabrikkerne og knokle hele dagen lang. Det er det der er meningen er det! Og hvorfor? Fordi den internationale finansverden, (finanskapitalen) ikke længere ser at uddannelse er en investering, men netop kun og udelukkende ser på at de penge, vi her i DK, betaler til uddannelse - er overflødige udgifter. Og derfor skal det stoppes og der skal skæres ned, skal der. Sådan at vi her i DK kan klare os i den internationale konkurrence og at vi, dvs. firmaerne mv., bliver tvunget til at bruge billigt kontorpersonale fra Litauen, Indien eller måske Kina.

Og faktisk kan også se dette som et neoliberalt anslag mod kvindefrigørelsen og kvindernes selvstændighed, da der implicit her ligger den besked til unge kvinder mellem 20 og 30 år, at de i hvert fald aldeles ikke bør blive skilt....