Kommentar

En knægtelse af borgerrettigheder?

Justitsminister Karen Hækkerup synes at have foretaget en kovending i forhold til lømmelpakken. Men ministeren mangler at forklare hvorfor
Debat
6. juni 2014

Det var ikke til at misforstå budskabet, da Karen Hækkerup som socialdemokratisk retsordfører i 2009 gik på Folketingets talerstol og kommenterede VK-regeringens lovforslag om det, der populært blev kaldt lømmelpakken.

»Det her er en knægtelse af vores borgerrettigheder, og jeg kan kun anbefale, at man stemmer nej,« sagde Karen Hækkerup under behandlingen af lovforslaget, som hun også betegnede som »sjusk« og »dårligt gennemført«.

I dag synes Karen Hækkerup, der nu er justitsminister, at have skiftet holdning. Hvad der før var »sjusk« og en »knægtelse af borgerrettigheder« kan nu øjensynligt ordnes med en rundskrivelse til politikredsene med nogle »generelle retningslinjer«.

Det er i hvert fald, hvad justitsministeren lægger op til i to breve, der i forgårs blev sendt til Folketingets Retsudvalg.

Hvad disse retningslinjer består i, er uvist. Men ifølge Enhedslistens Pernille Skipper, der har været til møde med ministeren om sagen, er der tale om en rundskrivelse, der blot genfortæller, hvad Østre Landsret nåede frem til i COP15-sagen.

Her blev politiets masseanholdelser af 905 demonstranter under klimatopmødet i december 2009 dømt ulovlige. Anholdelserne skete netop på baggrund af beføjelserne i lømmelpakken, som i hast var blevet vedtaget kort forinden med VKO’s stemmer. Tilbage står man med et indtryk af, at det, der tidligere var en politisk sag, hvor Karen Hækkerups holdning ikke kunne misforstås, i dag er en administrativ detalje, som ikke kræver en politisk stillingtagen.

Intet interview

Ministeren har dog ikke ønsket at blive interviewet om sagen. Derfor må det stå hen i det uvisse, hvorfor hun tilsyneladende har foretaget en kovending.

Konkret ville Information gerne spørge ministeren, hvorfor hun efter alt at dømme har ændret holdning siden 2009 og nu ikke vil ændre lovgivningen. Information ville også gerne spørge, hvad de bebudede retningslinjer konkret skal indeholde, og hvordan ministeren tror, at en fremtidig ulovlig masseanholdelse vil kunne forhindres ved at udsende en rundskrivelse.

I første omgang ville Karen Hækkerup faktisk gerne interviewes. Umiddelbart efter oversendelsen af de to breve bad Information i forgårs om et interview, og lidt i kl. 18 ringede ministeren, men kom ikke igennem. Ifølge en telefonsvarerbesked ville hun prøve igen senere, men det skete ikke.

I går bragte Information så en artikel om, at ministeren vil udsende rundskrivelsen, hvilket EL, LA og SF kritiserede. I samme artikel bragte vi Karen Hækkerups udtalelser fra 2009.

Vi spurgte igen, om det var muligt at få et interview med ministeren. Hertil lød svaret nu: »Vi synes ikke, vi har mere at tilføje.«

Hvorfor ministeren ikke har »mere at tilføje«, når hun dagen forinden gerne ville stille op til interview, har ikke været til at få svar på.

Frugtløs drøftelse

Til gengæld kan man konstatere, at justitsministeren har formået mere end sin forgænger, Morten Bødskov (S); nemlig at indkalde Enhedslisten og Liberal Alliance til en drøftelse af politiets administrative frihedsberøvelser. Bødskov havde allerede i november 2011 lovet de to partier en »grundig drøftelse«, så snart COP15-dommen forelå, men det skete aldrig.

Efter at Information i december havde skrevet, hvordan EL, LA og SF var kritiske over for, at drøftelserne endnu ikke var blevet afholdt, indkaldte Karen Hækkerup, der i mellemtiden havde afløst Morten Bødskov som justitsminister, så til to møder i marts og april i år.

Hvorvidt drøftelsen var »grundig«, sådan som Bødskov oprindeligt havde lovet, er ikke til at sige, men ifølge LA og EL endte den i ingenting, fordi Karen Hækkerup ikke var villig til at forhandle.

Efterfølgende skete der så tilsyneladende igen ingenting i sagen. Lige indtil i forgårs, hvor justitsministeren midt på dagen sendte de to breve til Folketingets Retsudvalg. Hvad der havde motiveret ministeren til at oversende brevene netop denne dag, er uvist.

Der nævnes intet om de drøftelser, der har været afholdt i foråret. Der henvises i stedet i det ene brev til COP15-dommen fra januar 2012 og redegørelse fra Ombudsmanden fra december 2010 om anholdelserne under klimatopmødet.

I det andet brev henvises der til en redegørelse fra Rigspolitiet dateret den 2. april 2014, altså to måneder forinden. Den redegørelse omhandler politiets indberetninger af tilfælde, hvor frihedsberøvelser har varet i mere end seks timer.

Timingen af de to breve til retsudvalget fremstår desuden interessant, da Information i sidste uge netop spurgte ind til drøftelserne. Tirsdag den 22. maj sendte Information en række spørgsmål til Justitsministeriet om, hvorvidt der havde været afholdt de lovede drøftelser, og hvad der i så fald var kommet ud af det.

Efter flere rykkere for et svar oplyste ministeriet så sent som i forgårs om formiddagen, at det endnu var uvist, hvad udsigterne til et svar var. Om eftermiddagen sendte ministeriet så en mail om, at de to breve nu var blevet sendt til retsudvalget.

Hvorfor de to breve lige blev sendt på dette tidspunkt, havde ministeriet ikke umiddelbart noget svar på.

I ly af tekniske løsninger

Man efterlades samlet set med et indtryk af en justitsminister, der ikke ønsker at tage politisk stilling til en lovgivning, som har resulteret i indtil flere ulovlige masseanholdelser. I stedet gemmer ministeren sig bag tekniske/administrative løsninger uden reelt indhold eller retning.

Det er muligt, at Karen Hækkerup mener, at et sæt retningslinjer vil være tilstrækkeligt til at forhindre fremtidige ulovlige anholdelser. At det vil ændre lovgivningen fra at knægte borgerrettigheder til at være i balance med reglerne om personlig frihed.

Hvis det er tilfældet, er det åbenlyst interessant at høre argumenterne for det. Men de argumenter kan kun Karen Hækkerup selv levere.

Før ministeren tager bladet fra munden og giver sin mening til kende, står man derfor tilbage med de udsagn, hun kom med i 2009. Dengang lømmelpakken var »en knægtelse af borgerrettigheder«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her