Kronik

Kritikken af Brasiliens fodbold-VM er fuld af myter

Brasilien har taget milliarder fra fattigdomsbekæmpelse, uddannelse og sundhed og brugt dem på ligegyldige fodboldarenaer, lyder kritikken af årets VM-vært. Men der er tale om veltilrettelagt spin fra landets elite, der er under pres op til den kommende valgkamp mod den siddende præsident
Hvad angår selve stadionbyggeriet, er det værd at se på de store gevinster, Brasilien høstede, da landet i 1950 var vært ved VM. Dengang byggede man verdens største fodboldstadion, Maracanã, i Rio de Janeiro. I dag er det et af byens vartegn og hjemsted for forskellige sportslige og kulturelle begivenheder.

YASUYOSHI CHIBA

12. juni 2014

I dag fløjtes fodboldfesten i gang i Brasilien. Men optakten til VM har været alt andet end festlig. Hele projektet har på det seneste været genstand for en voldsom kritik både i brasilianske og internationale medier, hvor VM er blevet beskrevet som en tragisk fortælling. Klagesangen har især gået på, at dette VM er det dyreste nogensinde, og at ressourcerne tages fra statens budget, der i stedet burde bruges på alt fra uddannelse til sundhed. Resultatet har været opstande og store demonstrationer.

Det er imidlertid værd at bemærke, at den voldsomme kritik, der ikke mindst retter sig mod den siddende præsident, Arbejderpartiets Dilma Rousseff, kommer utrolig belejligt for den brasilianske opposition. I år er nemlig valgår, og Rousseff står til at vinde allerede i første valgrunde, hvis der var valg nu. Men hvis det lykkes at vende stemningen omkring VM fra en folkefest til en kritik af de politiske ledere, vil det naturligvis gavne hendes udfordrere.

Eliten sidder på medierne

De brasilianske medier, anført af TV Globo, udgør stadig en betydelig magtfaktor i landet trods de sociale mediers stigende gennemslagskraft. Globo tilhører den del af den økonomiske magtelite, som har svært ved at forlige sig med, at der blæser kraftige demokratiske vinde over landet, og med, at Arbejderpartiet på sine 12 år i regeringskontorerne har gjort mere for landet, end eliten nogensinde har formået.

Tidligere har Brasilien været ledet af politiske ledere fra overklassen – når det ikke har været styret af militæret, som gang på gang satte de lovgivende instanser ud af kraft. Overklassen har gjort det samme i Brasilien, som den gør andre steder, hvor demokratiet ikke er særligt rodfæstet: blandet statens økonomi med sin private økonomi. Det har skabt en udbredt korruptionskultur, som giver grobund for mistillid til det politiske system og til de offentlige instanser. Eliten har med andre ord skabt anlæg til den skepsis, som den ved hjælp af en smædekampagne mod VM forsøger at vende mod den regerende præsident.

Overklassen har været vant til suverænt at bestemme landets skæbne. Men den har været væk fra præsidentpaladset i 12 år og har nu udsigt til yderligere fire år uden for regeringskontorerne. Derfor gælder alle kneb i dens valgkamp – også at bekæmpe den sport, som er så tæt forbundet med den brasilianske identitet. At lave kampagne mod værtskabet for VM i fodbold må betragtes som en kamp mod det, der skaber stor glæde for så mange i landet.

Jo, Brasilien har råd

Den skarpe kritik af VM har fået Brasiliens tidligere præsident Lula til at give svar på tiltale i en række internationale medier. Han gør det ikke alene for at forsvare et projekt, som han selv iværksatte og stadig støtter, men også for at informere om, hvad der reelt foregår i Brasilien. Denne opgave burde journalister tage sig af, især når det drejer sig om tal og fakta. Men de har kritikløst reproduceret en sekterisk og irrational debat skabt af de brasilianske kolleger.

Det gælder ikke mindst de fordrejede informationer om udgifterne i forbindelse med afholdelsen af VM. Gang på gang har man agiteret for, at landet ikke har råd til så store udgifter, og for at ressourcerne til fodboldfesten tages fra langt vigtigere områder.

Men Brasilien er i dag verdens syvendestørste økonomi. Det er ikke skandaløst, at en så stor økonomi investerer 26 milliarder reais svarende til 65 milliarder kroner i byggeri af sportsarenaer og infrastruktur. Beløbet svarer til, hvad landet bruger om måneden alene på uddannelsesområdet. Oven i købet blev kun 8 milliarder anvendt til stadioner. Rigtig mange af de resterende penge er blevet brugt til nye lufthavne og udvidelse af kapaciteten i de nuværende, som under alle omstændigheder skulle udbygges for at betjene et stigende antal rejsende. Lufttrafikken er steget fra 33 millioner i 2003 til 111 millioner passagerer i dag. Det er altså Det Civile Luftfartssekretariat, som har fået tilført det største beløb, ikke sportsministeriet, som tager sig af VM. Oven i det er det offentlige transportsystem i alle store byer blevet forbedret. Det samme gælder havnene.

Turismen boomer

Og hvad angår selve stadionbyggeriet, er det værd at se på de store gevinster, Brasilien høstede, da landet i 1950 var vært ved VM. Dengang byggede man verdens største fodboldstadion, Maracanã, i Rio de Janeiro. I dag er det et af byens vartegn og hjemsted for forskellige sportslige og kulturelle begivenheder. En hvilken som helst rockstjernes store drøm er at fylde Maracanã med fans, som det lykkedes for blandt andre Tina Turner og Bruce Springsteen. Det samme vil ske denne gang. Alt, hvad der er blevet bygget op til dette VM, forbliver i landet til glæde og gavn for mange i deres dagligdag.

Ud over infrastruktur og stadionbyggeri, er der også blevet investeret kraftigt i sikkerheden i landet. Lonely Planet udnævnte Brasilien til best in travel i 2014. Turismen er vokset med 5,6 procent, hvilket er verdensrekord – seks millioner turister har besøgt landet det seneste års tid. En investering på 2 milliarder reais har sørget for uddannelse til 157.000 mennesker, der skal tage sig af gæsternes og af brasilianernes sikkerhed, hvilket betyder, at sikkerheden er i top, og turisteventyret kan fortsætte. I Brasilia, hovedstaden, er der blevet bygget et nationalt center, der råder over avanceret teknologisk udstyr til at overvåge sikkerheden i hele landet.

Investeringer med fornuft

Pengene er altså ikke fosset ud af statskassen til letsindige aktiviteter, sådan som medierne skriver om. De er lånt ud af Brasiliens Nationale Bank for Social og Økonomisk Udvikling (BNDES), som har til formål at fordele ressourcerne i landet, og som bygger sit arbejde på en regional udviklingsmodel, der bliver studeret og efterlignet bl.a. i Den Europæiske Union. BNDES’s investeringer følger bæredygtighedsprincipper, og banken er en aktiv spiller i Sydamerikas integrations- og udviklingsprojekter.

Det interessante er, at en hvilken som helst journalist kan finde frem til disse informationer, hvis han har en ærlig vilje til at grave bag om myten om, at pengene bliver brugt forkert. Faktisk har forbundsregeringen lagt alle udgifter åbent frem på diverse hjemmesider. Beregninger viser, at hver en real investeret i forbedret infrastruktur vil vende femdobbelt tilbage, og at turismen allerede har indbragt 25 milliarder reais. Samtidig er der skabt over en million permanente arbejdspladser.

Trods den vedvarende kritik støtter 63 procent af befolkningen fortsat VM – fakta viser altså en ganske anden virkelighed end den, medierne fremturer med. Fodbold har altid samlet brasilianerne på tværs af klasse og race.

Det Brasilien, som er vært for verdens største fodboldfest i år, er ikke elitens som i 1950, men et land som i de seneste 12 år har demonstreret, at det er muligt at kombinere en social og menneskelig bæredygtig politik, som tilgodeser de mindre privilegeredes rettigheder med markedet. Det er den historie, medierne burde fortælle i anledningen af VM i fodbold 2014.

Marina Jakobsen er ph.d. i filosofi og videnskabsteori

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Mosbak
  • Holger Madsen
  • Benno Hansen
Niels Mosbak, Holger Madsen og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frank Hemmingsen

Tak Marina værdifuldt indlæg og god information, selvom det retteligt jo kræver at jeg checker om du nu har ret i dine påstande, hvad jeg ikke betvivler :-). Men her ligger kilden til alle vore (mine) frustrationer, da vi jo ikke længere kan støtte os til journalister, for som du siger så videregiver de for hurtigt, kritikløst informationer UDEN at checke dem ordentligt, udfra devisen lad endelig ikke fakta gribe forstyrrende ind i debatten, så endnu engang tak.

Niels Mosbak, Holger Madsen, Nic Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mikael Nielsen

hvad med drab på gadebørn og rydninger. priser der udelukker den fattige del del at komme til bold? er det også udokumenteret spin ? bare nysgerrig

Mikael Nielsen

Hvis Dilma havde lidt flere folkelige ambitioner med sit land havde hun næppe solgt ud med den fornyligt vedtaget skovlov. føj

Hvis man skal afgøre, om Brasilien har råd, er det nødvendigt at undersøge, hvad pengene kunne have været brugt til. og hvad resultatet ville have været.
Den analyse har artikelforfatteren ikke ulejliget sig med at foretage, og derfor er artiklen uden tyngde.

Mikkel Keldorf

Myter eller fakta? Her er lidt materiale om VM-økonomi, -infrastruktur og -menneskerettigheder.

Hvis man interesserer sig for VM-økonomi anbefaler jeg rapporten: "The Economic Impact of Major Sporting Events" lavet at Rasmus Rødby Kristiansen og Meta Reimer Brødsted.

Hvis man interesserer sig for infrastruktur under VM, kan jeg anbefale at kigge nærmere op Chris Gafneys arbejde http://www.playthegame.org/news/news-articles/2014/the-lost-legacy-of-br...’s-world-cup/.

Og hvis man interesserer sig for menneskerettigheder under VM vil jeg anbefale at kigge nærmere på statistikken her (som desværre kun er på portugisisk): https://comitepopulario.files.wordpress.com/2014/06/dossiecomiterio2014_...

Mikkel Keldorf

Og så giver det vel ikke meget mening, at de store kapitalistiske spillere skulle ønske at udstille Dilma, som er i spidsen for et projekt, der i dén grad gavner eliten. Det er vel nærmere den anden fløj (mere til venstre), der får gavn af kritikken af regeringen. En kritik, der i høj grad går på manglende respekt for underklassen og deres behov.

Nikolaj de Fine Licht og Mikael Nielsen anbefalede denne kommentar
Nikolaj de Fine Licht

Helt fint med dette indspark, og jo - man skal altid være vågen og holde øje med, at kritik - og én selv - ikke er spændt for en eller anden vogn. Spin, propaganda, løgn og bagtalelse florerer som aldrig før og cirkulerer hurtigere end nogensiden på grund af internettet.
Artiklens præmis - at Dilma skulle repræsentere et arbejderparti - eller bare noget ikke-elitært - er imidlertid fuldstændigt grebet ud af luften, og dermed falder det meste af argumentationen til jorden.
Det er præcis den kæmpe løgn, Lula/Dilma/PT lever højt på, alt mens de i et af verdens mest korrupte lande skovler offentlige midler over i deres egne lommer. Hvad er elite? Et ord for de gamle magthavere? OK, men er de nye så ikke også "elite" om få år? PT benytter de eksakt samme metoder til at tilrane sig ubeskrivelige mængder af rigdom, magt og indflydelse som den gamle "elite", der er vitterligt og notorisk ingen forskel.
PT har intet med demokrati at gøre, der er sådanset ikke noget "demokrati" i Brasilien, sådan som artiklen synes at antyde. Med tvungen stemmeafgivelse, ingen reelle alternativer blandt partierne, massivt køb af stemmer med "Bolsa Familha" og udbredt valgsvindel via de elektroniske stemmeurner er Brasilien under overfladen reelt et semi-diktatur.
Et dugfrisk eksempel: det nationale postvæsen, som er en PT-domineret organisation, har lige gennemført nyt, landsdækkende logo/visuelt design. Var det nødvendigt? Nej. Hvorfor da? Fordi tjenesteydelserne er massivt over-fakturerede, hvorefter firmaerne der har "vundet" licitationerne betaler op til 50% tilbage til PT. Således flytter man enorme summer fra de offentlige kasser - postvæsnet - over i PTs valgpropaganda. Voilà! Elitært? Simpelt, kære Watson. Hvis man bare sidder på magten.
Det eneste i artklen, som kan siges at være korrekt er, at der vitterligt er nogle af investeringerne, der kan komme befolkningen tilgode fremover. Altså de der er blevet færdige til VM. Hvilket for Porto Alegres vedkommende - hvor jeg befinder mig i øjeblikket - gælder for under 20% af de offentlige anlægsarbejder. De andre ligger stille af 117 årsager, og kender man bare det mindste til Brasilien vil man vide, at sådan kommer de nok også til at ligge - i rigtigt mange år fremover.

ANDERS HANSEN

Jeg har boet i Brasilien i 7 år og er ikke enig i, at kritikken af Brasiliens VM er fuld a myter. Det er en overfladisk og naiv artikel. Det lader ikke til, at forfatteren faktisk kender Brasilien i dybten, men i stedet bare har taget nogle talepunkter fra den Brasilianske venstrefløj.

Jeg har boet i Brasilien i mange år og følger løbende med i debatter, politik, økonomi og samfundsforhold. Og jo, man skal være varsom med at tage alt for gode varer, for en hovedrig familie ejer mediemaskinen kaldet "Rede Globo", som omfatter filmproduktion, nyhedsproduktion, aviser, blade, TV etc. Så langt så godt....

Men når jeg så læser ovenstående kommentar, må jeg ærligt talt sige, at jeg ikke synes, at forfatteren har gjort sit hjemmearbejde særlig godt. Og jeg kan kun nikke genkendende til pointerne i de kritiske indlæg til forfatterens påstande. At hævde, at Brasilien er (vel) forberedt, at infrastrukturprojekter er på plads, at kriminaliteten er mindsket, at Brasilien fint har råd...

Lad mig slå fast med syvtommersøm. Brasilien er langt fra at være et turistvenligt land - især den omfattende kriminalitet er et stort problem. Og endelange bilkøer gør selv korte rejser til et helvede med lange ventetider. Trafikken er tung og uforudsigelig - der DØR ca. 55.000 personer om året (200 mio indbyggere) på vejene. Og dertil kommer så andre skader, hvor folk bliver invalideret, men ikke dør. Vælger man at benytte den offentlige transport, bliver det kun værre. De få byer, som har metro og tog, lider under et utilstrækeligt udbygget net. Så bussen og minibusser fylder godt op på vejene, og det er oftest overfyldte. Hvad angår lufthavne, er det ikke meget bedre. Der er slet ikke kapacitet nok til at betjene den stigende efterspørgsel på flyrejser.

Væksten i økonomien i 2014 forventes at ligge på ca. 1,2%. Og inflationen omkring 6 - 6,5%. Og da hovedparten af økonomien er bundet op på Kina, som aftager en meget stor mængde af Brasiliens råvare- og landbrugsproduktion, er en nedgang i Kinas vækst kombineret faldende verdensmarkedspriser på råvarer selvsagt et stort problem for den indenlandske økonomi. Dertil kommer andre økonomiske udfordringer, f.eks. kan industrien slet ikke konkurrere med virksomheder fra andre lande, selvom der ofte er importtold på op til 100% på tilsvarende udenlandske produkter.

Og listen af udfordringer er lang. For Brasilien er stadig et stort u-land, som har meget langt, før det kan sammenligne sig med selv de svageste økonomier i Europa (målt per indbygger).

Dertil kommer en lang række af sociale udfordringer, som landet slet ikke har styr på. F.eks. er skolevæsnet i en så dårlig forfatning, af selv de bedste privatskoler har et fagligt niveau langt under de europæiske landes offentlige skoler. Og kun en lille håndfuld af de bedste statsejede universiteter har et niveau, som er værd at beskæftige sig med. Det offentlig sundshedssystem er helt til rotterne. Det er både teknologisk tilbagestående og helt utilstrækkeligt til at dække behovet for behandling.

Kriminaliteten er tårnhøj. Brasilien har tæt på verdensrekord i antal drab per indbygger (90% er narkorelaterede). Koruptionen er så omfattende, at Brasilien ligger i bunden på "verdensranglisten". Det samme gælder graden af bæredygtig udvikling, hvor Brasilien også ligger helt nede og blander sig med fattige, afrikanske lande. Og endelig er indkomst- og formuefordelingen helt skæv, samfundet er drønuretfærdigt og nærmest feudalt i sin struktur.

Og hvad angår den politiske udvikling, så er det helt tydeligt, at PT (Lulas arbejderparti) har siddet godt og trygt i sædet længe. For en del af partitoppen er buret inde for at have taget imod meget store summer af tvivlsom oprindelse og finansieret valgkampagner m.v.

Listen af udfordringer (eller problemer) er meget, meget lang. Og i mit svar på kommentareren har jeg blot medtaget nogle af de mange alvorlige problemstillinger, som Brasiliens fremtid afhænger af. Og jeg kan ikke engang med sikkerhed sige, om landet er på rette vej. Dertil er de politiske partier for korrumperede, lovgivningen for rigid og arbejdskraften al for dårlig og ineffektiv til, at jeg tør sige, at Brasilien stadig bør være med i klubben af BRIC landene.

Så JEG mener, at Brasilien ikke er parat til at huse så stort et arrangement, som VM er. Og når vi om et par år når frem til OL, kan det kun blive værre. For allerede på nuværende tidspunkt viser Brasilien med al tydelighed, at VM er en al for stor mundfuld for landet!