Læserbrev

Lad kullet ligge og red klimaet

Debat
11. juni 2014

USA og Kina lover nu at nedbringe udledningen af drivhusgasser, og FN’s klimapanel taler om, at en stor del af verdens kul, gas og olie skal blive liggende i undergrunden. Samtidig er udvindingen af kul ved at komme op i gear i det fattige afrikanske land Mozambique. Måske skal vi overveje at betale landet for at lade kullet blive i jorden?

Der er tydeligt boomtown over den før så nedslidte hovedstad Maputo i verdens tredjefattigste land Mozambique, som er ramt af guldfeber. En feber, der ikke kun handler om guld, mineraler og ædelstene, men i endnu højere grad om olie, gas og ikke mindst kul. Landet har en af verdens største forekomster af kul.

Mens verdenssamfundet forhandler om at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra kul frem mod 2030, går Mozambiques forventninger til kulproduktionen den modsatte vej. I år regner man med at producere 8 millioner tons kul – et tal, der skal mere end ti-dobles inden 2030, hvor produktionen ventes at komme op på 100 millioner tons kul hvert år.

For nylig slog FNs klimapanel til lyd for, at to tredjedele af al kul, olie og gas bliver liggende i undergrunden. Det er ikke en dagsorden, der på nogen måde trænger igennem i Mozambique.

Og hvorfor skulle et fattigt land i Afrika opgive at tjene penge på netop det, der har skabt velfærd og rigdom i andre dele af verden?

Det er et dilemma, som de nuværende og kommende klimaforhandlinger nødvendigvis må finde en løsning på.

Ecuador-modellen

For et par år siden forsøgte det sydamerikanske land Ecuador at skabe et alternativ til olieudvindingen i en kæmpenaturpark Yasuni midt i regnskoven.

Ecuadors regering tilbød det internationale samfund at lade olien ligge i jorden mod en vis økonomisk kompensation.

Da pengene udeblev, droppede Ecuador forslaget. Foreløbig er Ecuador-modellen dog et af ganske få alternative forslag, som kan føles rimeligt i udviklingslande, der er afhængige af indtægterne fra råstofferne til udvikling og fattigdomsbekæmpelse.

I IBIS opfordrer vi derfor den danske regering og EU-parlamentarikerne til at slå til lyd for, at fattige og rige lande arbejder sammen om at finde fair og nye løsninger på klimaudfordringen.

Morten Blomqvist og Hanne Selnæs, IBIS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

God ide. Men hvem skal nu betales...

De eventuelle jordejere der ejer kulforekomsterne, mineselskaberne der mister profit, de højere embedsmænd og ministre der går glip af returkommission og korruption, eller civilsamfundet der kan have nogle forventninger til skatteindtægter?