SKAT bør kigge på Løkke
Niels I. Meyer, Hørsholm
Danskerne forventer med rette, at landets statsminister og kandidaterne til denne post overholder landets love. Herunder skattelove. Derfor var det godt, at SKAT gennemførte en grundig undersøgelse af Helle Thorning-Schmidts skatteforhold efter påstanden om misligholdelse. Det samme bør nu ske, hvad angår de mange gaver til Lars Løkke Rasmussen. Danskerne ved ikke, om Løkke indberettede sine gaver til SKAT det år, han fik dem, eller om det først skete, da offentligheden fik nys om sagen. Hvis det sidste er tilfældet, må det diskvalificere ham som statsministerkandidat. SKAT bør snarest på eget initiativ gennemføre den nødvendige undersøgelse af disse forhold.
Corydon skylder svar i DONG-sag
Flemming Seiersen, Ørsted
TV 2’s glimrende dokumentar om salget af DONG-aktier til Goldman Sachs onsdag aften den 11. juni efterlader desværre flere spørgsmål end svar – især det efterfølgende uredigerede interview med finansminister Bjarne Corydon (S).
Hvorfor var det så vigtigt for finansministeren at få gennemtrumfet det fordækte salg af Dong-aktier til Goldman Sachs?
Hvorfor kunne de politiske partier i forligskredsen kun få at vide, hvad de generelle spilleregler er – som finansministeren selv formulerede det i interviewet – for den slags transaktioner og ikke de reelle oplysninger om, at der var tale om salg til konstruerede selskaber i skattely?
Hvorfor vil Corydon som repræsentant for den danske stat og dermed alle danskere sælge til et skattely-selskab af den slags, som regeringen ellers prøver at komme til livs? Hvorfor siger han, at vi – det vil sige han – ikke kan blande sig i køberens, altså Goldman Sachs, omgåelse af at betale skat af udbyttet fra aktierne? Han kunne jo bare lade være med at sælge til dem. Hvorfor solgte finansministeren ikke i stedet aktierne til blandt andet danske pensionsselskaber, som tilbød sig omend noget sent?
Kort sagt: Hvorfor var hele dette fordækte mummespil så vigtigt for finansministeren?
Selv om det stadig er en skandale, at Corydon har solgt ud af arvesølvet, altså energiforsyningen, til den skandaleramte bank, har han da heldigvis fået løn som forskyldt. Han er endegyldigt ude af kapløbet om at blive socialdemokratisk statsministerkandidat. Et stort held for Danmark.
Folkemødet er ikke for folket
Morten F. Kerrn-Jespersen, Frederiksberg, og Klaus Bakdal, Vanløse
Folkemøde. Folk møder folk. Politiker møder lobbyist møder journalist møder jurist fra interesseorganisation. Folkemødets nedskrevne formål er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne. Men Folkemødets formål fejler i det ensporede fokus på beslutningstagernes dialog med hinanden gennem paneldebatter og taler fra forhøjede scener, hvor den rituelle stammedans iscenesættes. Hvorfor er dialogen med de besøgende ikke Folkemødets primære formål og DNA?
Danskerne har taget folkemødet til sig. 60.000 besøgende til mere end 2.000 events på den store folkefestival. Men vil man have deltagere eller blot tilskuere til beslutningstagernes indbyrdes dialoger? Og er lidt fernis og spas rundt om monologerne på scenen tilstrækkeligt? Riv i stedet scenerne ned, og inviter til dialog mellem folkene på pladsen. Lad politikere og eksperter være til stede dér frem for at isolere dem oppe foran første bænkerække. Hvis man vil ud med sit budskab og gøre noget reelt med folkemødet, så handler det om at skabe bevægelser frem for positioneringer. Er det faktisk ikke også det, politikerne og beslutningstagerne får mest ud af?
Kina-støtte er bekymrende
Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner
Danmarks regering støtter, at Taiwan skal være en del af Kina. Regeringen har dermed sat sine demokratiske idealer på udsalg og støtter Kinas territoriale krav i Asien. Politikændringen ses af udenrigsministeriets hjemmeside, hvor Taiwan dels listes som en del af Kina indtegnet på siden med Kinas flag og dels er tegnet med på et kort over Danmarks repræsentationer i Kina. Mere end tidligere står det klart, at investeringer og handel med Kina står over hensynet til demokratiske idealer. Den fredelige udvikling mellem Taiwan og Kina over de sidste seks år er i Taiwan blevet afløst af en dyb skepsis over tilnærmelsen til Kina. Taiwan har i år oplevet en måned lang besættelse af parlamentet, store demonstrationer imod handelsaftaler med Kina og demonstrationer imod manglende demokratisk indsigt i aftalerne.
Kinas voldsomme opførsel i det Syd- og Østkinesiske Hav har gjort de asiatiske lande bekymret for Kinas stigende militære og økonomiske magt. USA’s, Japans og Vietnams advarsler på det seneste møde i Asiens sikkerhedsforum deles af mange asiatiske lande. Danmarks europæiske enegang i støtten til Kinas territoriale krav er i det lys stærkt bekymrende.
