Kronik

Nej, min røv er ikke til fri afbenyttelse

Vi piger er vant til, at det hører til nattelivets orden at blive gramset på eller hevet ud på dansegulvet mod sin vilje. Jeg ser det ikke længere som overgreb, men accepterer, at dukker er til for at blive leget med, så jeg opfinder en ejermand i form af en falsk kæreste for at få fred
Kvinder opfattes som dukker og mænd som actionfigurer, mener kronikøren. Men hvordan skulle det være anderledes, når pigernes rollemodeller er disneyfigurer som Ariel, der ikke havde brug for en stemme, når bare hun blev gift med en magtfuld prins.

Esben Zøllner Olesen

11. juni 2014

Jeg skal tilhøre en anden for at blive ladt i fred i nattelivet. Den fornemmelse er jeg som 18-årig pige efterladt med, når jeg får den vilde idé at bevæge mig i byen for at feste med mine venner. Præcis som Emma Broberg udtrykte det for nylig i Berlingske Tidende. I et virvar af grådige hænder og ubehøvlede kommentarer er den eneste udvej at opdigte en falsk kæreste, hvis man vil slippe af med stædige typer.

Da jeg i sidste uge var i byen med en gruppe venner mødte vi Josh – en kæk australsk fyr med lidt for meget selvtillid, der hurtigt besluttede sig for, at min veninde skulle med ham hjem. Da hun havde afslået hans tilbud om en drink, hev han hende fra baren ud på dansegulvet på trods af hendes tydelige ubehag. Hun prøvet gentagende gange at danse væk og bede Josh om at gå. Men til sidst blev det for meget, og hun besluttede sig for at tage hjem. Så fristede hun ikke nogen. Så var hun da ladt i fred.

Svedige kroppe, der danser tæt på dansegulvet, fungerer åbenbart som invitation på mænd, der mener, de har ret til at opføre sig som Josh. De griber fat i ukendte pigers kroppe og forlanger intim kontakt, uanset om pigen vil det eller ej. Og vi må trække kærestekortet, så fyre som Josh kan forstå, at vi er taget (ejet?) af en anden. Alternativt kan vi vælge helt at undgå klubber og barer, hvor det tilsyneladende er blevet singlefyres ret at tage på piger, der er ude efter klokken 23. Det er også lettere at gå hjem og gemme sig i sit dukkehus.

Dukker og action men

Situationen er både overraskende og ærgerlig, men ikke uforståelig. Når man vokser op omgivet af tegnefilm, bøger, reklamer og folk, der beskriver piger som små, søde og smukke og drenge som store, stærke og seje, er det naturligvis også det, man forbinder med de respektive køn senere hen. Daniel Kahneman beskriver i sin bog Thinking Fast and Slow et psykologisk eksperiment, hvor to grupper af bachelorstuderende blev sat til at konstruere sætninger af fire ord fra grupper af fem tilsyneladende tilfældige ord (f.eks. støvler, læder, af, grøn, flotte, der kunne blive til ’flotte støvler af læder’). Den ene gruppe fik dog ikke tilfældige ord, men ord, der centrerede sig om at være gammel (f.eks. pension, rynker, skaldet). Efter at have sammensat sætningerne blev de studerende bedt om at gå ned ad en gang til et nyt lokale, hvor det næste eksperiment ville finde sted. Eksperimentet handlede ikke om sætningerne, men netop om deres tur ned af gangen, hvor deres fart blev målt. De elever, der havde puslet med ord, der drejede sig om at være gammel, gik markant langsommere ned ad gangen end dem, der havde fået tilfældige ord. Uden at vide det, var de blevet påvirket til at opføre sig anderledes ved at blive udsat for bestemte ord.

Det kan derfor ikke komme som en overraskelse, at drenge, der igennem hele deres barndom bliver opfordret til at være store og stærke, føler at de må bevise, at de er netop det, og piger, der bliver tiltalt som søde, små dukker eller det, der ligner, lærer at lade sig kontrollere af andre.

Selv om vi er kommet langt med ligestilling i Danmark, mangler vi stadig at tage de sidste kampe – vi mangler et opgør med de forestillinger om kønsroller, der begynder helt fra barnsben. Når piger leger med dukker, lærer de, at kvinder kan styres og ændres efter ejerens ønske, og når drenge leger med ’action men’, lærer de, at de skal tage ’action’ og kontrollere situationen. Hollywood fortæller dem så senere, at de som tak for deres indsats, får en smuk pige.

Når vi piger i dag går i byen, er vi derfor blevet vant til, at andre tager valg for os, og at det at blive gramset på eller ufrivilligt at blive hevet ud på dansegulvet er reglen mere end undtagelsen. Det virker som en naturlig del af en bytur at blive behandlet som en genstand.

Snehvide som forbillede

Jeg ser det ikke længere som overgreb, men accepterer, at dukker er til for at blive leget med, og jeg opfinder en ejermand i form af en falsk kæreste for at få fred. Som pige er jeg blevet undervist i kunsten at være stille, og jeg har lært, at jeg er en dominerende egoist, hvis jeg ønsker at lede. Jeg blev fortalt, at det var værre, at jeg var forfærdelig til håndarbejde end til sløjd, og at jeg nok heller aldrig skulle have stillet op til posten som elevrådsformand – næstformand eller kasserer ville have været mere passende til min karakter.

Som barn var de eneste kvindelige forbilleder prinsesserne i Disney-film – og hvilke forbilleder. Snehvide lærte mig, hvordan jeg kunne gøre rent efter syv arbejdende mænd. Askepot viste mig, at jeg skulle forvandle mig selv for at være god nok – hårdt arbejde og en venlig sjæl betød ikke så meget. Jasmin tydeliggjorde, at mit værd afhang af, hvor giftefærdig jeg var, Tornerose underviste mig i passivitetskunsten, og Ariel demonstrerede, at jeg ikke havde brug for en stemme, så længe jeg kunne gifte mig med en smuk og magtfuld prins – jeg havde jo nok heller ikke noget at sige.

Som det psykologiske eksperiment antydede, så påvirker disse indtryk hverdagen for rigtig mange mennesker. Jeg bruger selv ubehageligt lang tid og åndssvagt mange penge på at ændre mit udseende ligesom Askepot – tid og penge, der kunne bruges langt mere produktivt. Guidet af medierne med deres fokus på håndtasker og frisurer tager jeg mig selv i igen og igen at være mere kritisk over for kvinder i magtfulde stillinger og dømme dem hårdere end deres mandlige kolleger og dét ofte baseret på deres udseende.

Næste slag i kønskampen

Kvinder og piger møder modstand overalt i verden og sammenlignet med kvinders kamp for lige vilkår på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet i lande som Indien, Pakistan og Uganda blegner Danmarks hverdagsdiskrimination let. Det er sandt, at vi er kommet utrolig langt. Men det er vigtigt, at det ikke bliver til en undskyldning for at stoppe her. Det sidste stykke vej mod lighed handler ikke om rettigheder, men om mentalitet, tankegange og kønsroller.

En idé kunne være i dansk- og engelskundervisningen i folkeskolen og på gymnasiet at sætte fokus på de kønsbaserede skævheder, der eksisterer både i sproget og i medierne generelt. Inspiration kan hentes fra IB-programmets fag Language and Literature, der gør netop det. Her udforskes sprogets rødder såvel som mediernes magt, og undervisningen i litterære tidsperioder bliver udskiftet med dybdegående udforskning af, hvad sproget gør ved os.

På den måde kan man gå det sidste stykke vej for ligestilling i Danmark, men det er en af de sværeste at gå, da det handler om at ændre retorikken og tilgangen til køn på et personligt frem for institutionelt plan. Det er her vi finder nøglen til at løse de problemer, som Emma og tusindvis af andre unge piger møder i nattelivet.

Mine forældre var gode til at finde bedre rollemodeller til mig end Disneys stereotyper og blonde Hollywoodbabes på jagt efter kærlighed. Jeg er opkaldt efter Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang, og har været omgivet af stærke damer hele min opvækst. Jeg tror på, at problemerne i nattelivet stikker langt dybere end som så og derfor også skal behandles grundigere og diskuteres langt mere.

Jeg er i hvert fald træt af at være en dukke uden stemme, men med konstant behov for en ejermand.

Nina Möger går i 3.g

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ketil Hylland
Ketil Hylland anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hasse Gårde-Askmose

Hvor mange af disse "udstillende" piger mon ville opfatte en aften i byen som fatal fiasko, hvis de overhovedet ikke blev udsat for "gramseri"?

For rigtig mange år siden var der en tegning i Playboy med en ypperllg pige, der talte i telefon:

"Jeg må virkelig have oplevet noget i nat. For der er allerede tre fyre, der har ringet og sagt undskyld".

Morten Pedersen, Karsten Aaen og Torstein Viddal anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

Man forstår Nina Mögers budskab. Det er dog til syvende og sidst, kvinden der vælger hvem hun vil lade sig penetrere af. I kampen for (at vinde) kvinden(s) (begær), er der grænser som - afhængig af tid, sted og stemning - flytter sig. Med andre ord: er flydende (apropos Baumans begreb om 'flydende modernitet').
Forskellige nationaliteter spiller en rolle, også. Kvinder og mænd fra forskellige lande reagerer og handler forskelligt.
Nu tales der især om 'numsen'. Men man(d) må huske, at kropskontakt også er kommunikation. Kvinder er særligt bevidste om kropssprog. Mænd måske knap så meget - i hvert fald ikke alle stadier? Men sikkert er det, at kropskontakt indgår i enhver 'magesøgningssituation' (uanset om det er en mage for en aften... eller for 'livet'). Der er desværre (jeg bor sammen med bl.a. tre kvinder) en tendens til blandt udenlandske mænd til, at have svært ved at forstå et nej. Det fortæller pigerne mig. Og jeg har da selv iagttaget det.

Ikke desto mindre er grænserne flydende. For at have muligheden for indgå en intim relation med en kvinde, må man(d) på et tidspunkt røre hende og(/eller?) vice versa. Inden da foregår en opbygning af seksuel energi. Manden kæmper for kvindens begær - og her må fejl indrømmes; også adfærd som er stærkt uhensigtsmæssig og krænker kvindens integritet. Men spørgsmålet er: hvordan skal mændende forholde sig? Skal VI, som mænd, (der tales i særlig generel form i Ninas skriv) helt afstå fra kropskontakt (hvis dette utopia da var de facto muligt), som potentielt af denne eller hin kvinde kan blive opfattet som over grænsen (en hånd på ryggen; en hånd på skulderen, tage hendes hånd...)? Eller må kvinder acceptere en visse 'finker af panden' i kampens hede? Det er ikke nødvendigvis nemt at være mand. Kvinden som skamrid(d)er af offerrollen, har måske langt hen ad vejen gjort mandens position til den egentlige gråzone?

Hvordan vil kvinderne have ham? Falder man for (at besvare) spørgsmålet, mister man telefonforbindelse til kardinaldyderne og bliver med nemesisk sikkerhed, en del af det tynde øl...

Karsten Aaen, Asger Høgsted, Anton Secher, Vibeke Lincke og Troels Just anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Det må sgu da også være træls hele tiden at blive gramset på.
Men det handler kun om dårlig opdragelse (af fyrene).
Det har intet med Hollywood, computerspil eller reklamer at gøre.

Lars Schmidt

Mon ikke en lille del af skylden er at finde hos dine medsøstre. Der forekommer mig fra dengang jeg selv ind imellem frekventerede slige steder, at nogle meget udfarende (ubehøvlede, pinlige, uden skam i livet) typer havde en del mere success i skore-livet end (vi andre) mere høflige, tilbageholdende typer. Ind imellem må det jo nok virke, ellers fandt fyrene nok en anden strategi. Træls for de/I som ikke bryder sig om det. Svaret er nok en meget klar udmelding. Der er nok måder at sige nej på, som selv den mest bøvede, selvovervurderende fjols ikke kan misforstå

Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Nick Mogensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Vibeke Lincke

Især fordi vi snakker om at være i byen så er der én vinkel, der ikke kan udelades. Min røv og mine bryster føler sig ikke altid godt tilpas i byen, nej, og det er da også vigtigt at snakke om, hvorfor dele af hankønsbevægelsen oprigtigt tror det er i orden at afbenytte dem frit for nu at bruge ord fra artiklen. Jeg er til gengæld også ret interesseret i at høre fra en anden gruppe af hankønsbevægelsen. Gud ved hvordan det må være, når det forventes af én, at man skal ligne og opføre sig som en actionman James Bond type? Der er også nogle forventninger til, hvordan drenge bør opføre sig som eftersigende kunne være interessante at inddrage.

På et sidespor er jeg efterhånden ret træt af at høre om "feminisme". Vi skal ikke have feminisme i Danmark. Vi skal have ligestilling... Hvis vi skal diskutere kvinder skal vi også diskutere mænd. Ellers skævvrides debatten og når i øvrigt ikke ud til mindre tålmodige mennesker, der har det ligesom jeg.

Sascha Olinsson, Jens Pedersen, Anne Eriksen, Gry W. Nielsen, Benny Pedersen, Rasmus Kongshøj, Geert Gissing, J M og Jonathan Mikkelsen anbefalede denne kommentar

Det forekommer mig ulogisk, at den slags ubehøvlede typer skulle lade sig afskrække af en fingeret kæreste.

ulrik mortensen

Citat fra artiklen: "Når man vokser op omgivet af tegnefilm, bøger, reklamer og folk, der beskriver piger som små, søde og smukke og drenge som store, stærke og seje".

Sludder. Det er lige omvendt, og har været det i lang tid. Tv, film mm er fyldt med stærke powerkvinder (f.eks. "Anna Pihl", "Broen", "Forbrydelsen", "Den som dræber", "Rejseholdet", "Borgen" + samme tendens i amerikanske serier og film). Mænd bliver derimod ofte fremstillet som svage, usikre og lallende, læs mere her:
http://politiken.dk/kultur/ECE1417579/powerkvinder-overtager-nye-tv-serier/

Morten Pedersen, Karsten Aaen, Nick Mogensen, Rasmus Kongshøj, Asger Høgsted og Jonathan Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Jonathan Mikkelsen

Endnu et indlæg fra en fortørnet pige, som klager over, hvordan mænd skal være og ikke være - og så på baggrund af ét eksempel fra en bytur, hvor en veninde blev næsten-gramset på af en fyr... fra Australien. Jeg ved ikke, hvor du går i byen henne, og det skal jeg ikke blande mig i, men måske skulle du overveje at gå et andet sted hen.

Pointen i dit indlæg er, at alle andre end dig selv bestemmer over dig, og at du er en dukke, som alle kan lege med. Du er bare en genstand. Men jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan se, hvor du har den opfattelse fra - måske fra et feministisk værk? Who knows. Jeg kan i hvert fald fortælle dig, at jeg har mødt og kender utallige kvinder, som er helt ligeså selvstændige som mine mandlige bekendte. Og med selvstændige mener jeg også, at disse kvinder kan tage teten i nattens scoretogt. Jeg har selv oplevet flere gange, at jeg som mand måtte stå og sige, at jeg havde en kæreste, fordi kvinder har gramset på mig eller ikke ville lade mig være i fred. Pointen er her, at du ikke kan skære folk over en kam.

Og så er jeg nødt til at pointere, at mænd og kvinder fra naturens side (som udgangspunkt) er henholdsvis maskuline og feminine. Det er et spørgsmål om hormoner, og det er måske også derfor, at ikke alle lige velopdragede drenge kan finde ud af at kontrollere sig. Og med hensyn til dine Disney-referencer, så er det nu engang sådan, at mænd betragter en kvinde i kjole mere feminin end en kvinde med skæg. Det gør jeg i hvert fald, og det gør de fleste af mine bekendte også.

Jeg er egentlig rasende over dit indlæg, men det er ikke personligt, når jeg siger, at jeg har virkelig svært ved at tage dig alvorligt, når du kun er 18 år. Det får mig til at tænke, at du enten har været ude for noget rigtig slemt, eller at en eller flere af dine stærke kvinder i din omgangskreds har bildt dig noget ind, som måske er lidt mere ensidigt end godt er. Det beklager jeg selvfølgelig, men jeg kan forsikre dig om, at situationen ikke havde været anderledes, hvis du var en dreng.

Morten Pedersen, Karsten Aaen, Nick Mogensen, Thomas Andersen, Asger Høgsted, J M, Bo Carlsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Meget lidt overbevisende kronik. Men det lyder som om, kønsrolleopfattelsen er bombet hundrede år tilbage i skribentens verden, og det er da synd, at mødrene og mormødrene fik så lidt ud af deres bestræbelser. Hvis man opfatter sig som dukke, der lydigt skal lade sig lege med og bestemme over af fyre og mænd, og accepterer den rolle hjemme i "dukkehuset" også, så er der altså noget galt med selvtillid og erkendelse. Men kan det passe? Har der ikke været andre kvinder i skribentens liv, end Snehvide og Askepot, der må for fanden have været nogen med ben i næsen somewhere. Nogle, som kunne sige "fingrene væk" på en måde, der virker uden at provokere.

Jens Pedersen, Morten Pedersen, Karsten Aaen, Nick Mogensen, Bo Carlsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Sofie Lippert Troelsen

Jeg er dybt og inderligt fascineret af hvor lidt ovenstående kommentatorer fatter af hvad fanden der foregår. Hele problematikken er, at et nej ikke virker! Det er helt fint, at I er så overbeviste om at I - personligt - ville stoppe, hvis en kvinde sagde nej, men det er desværre ikke tilfældet for alle mænd. Det er nødvendigt at være "ejet" eller lesbisk, hvis man ikke vil have flere tilnærmelser. Et "nej tak, jeg har ikke lyst i aften" er simpelthen ikke godt nok. Det er meget muligt at vi går I byen de "forkerte" steder, men så vil jeg meget gerne have at vide, hvad de rigtige steder er? Guide mig venligst til et sted, hvor jeg ikke behøver andet end et "nej ellers tak" for at slippe af med en fyr. Fortæl mig venligst om et sted i nattelivet, hvor der INGEN risiko er for overgreb, jeg vil elske det sted og besøge det hver eneste fredag - det lover jeg!

Jeg mener ikke, at vi skal droppe kontakten i nattelivet. Jeg mener helt sikkert heller ikke på nogen måde overhovedet (er det klart nok for jer?) at mænd skal være vattede og sidde ned og vente på at vi kvinder byder dem op til dans. Det ENESTE jeg vil påpege er at et nej skal gælde for et nej. Det er ikke en enkeltstående episode, der påpeges af Nina. Det sker hver aften på stort set hver eneste klub.

Desuden har jeg virkelig ondt af dig, Jonathan. Jeg synes det er synd for dig, at kvinder ikke tager imod dit "nej". Det viser tydeligt at det er et universelt problem, og ikke bare et problem med mænd...men gør det ikke bare sagen tusind gange værre?

Sascha Olinsson, Anne Eriksen, Marie Møller og Rita Jacobsen anbefalede denne kommentar
Esben Nielsen

Og med det samme viser mine mandlige meddabatører at de netop ikke er nær så progressive, som de ellers til dagligt giver sig ud for at være på disse sider. Jeg forstår ikke...hvorfor så vrede/afvisende, gutter? Kom igen

Vi kan snakke mænds kønsrollepådutning lige så tosset vi vil, men vi er sgu stadig ovenpå i det store og hele. Ud fra mine iagtagelser i nattelivet har skribenten bestemt en vigtig og gyldig pointe!

Sascha Olinsson, Jens Pedersen, Sofie Lippert Troelsen, Vibeke Rasmussen, Rita Jacobsen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Nøj, hvor er jeg træt af, at Disney altid får skylden for alting! Jeg lægger mærke til, at du ikke nævner Belle (fra Skønheden og Udyret), der er en viljestærk pige, som afviser byens lækre mand (alle de andre piger dåner bare ved synet af ham), og ikke lader sig gå på af andres meninger om hende, men følger sine egne veje. Mulan bryder også med alle normerne i hendes samfund og bliver alligevel helten, der redder hele sit land (og ja, de ender begge med at få en (sød og kærlig) mand til sidst, men er det nu så galt at aspirere mod?). Disneys seneste skud på stammen Frost, omhandler Elsa, der som det mest naturlige bliver accepteret som dronning, da hendes forældre dør, selvom hun ikke har nogen mand. Mht. Ariel, så får hun jo faktisk stemmen tilbage til sidst i filmen, og er bestemt ikke en pige, der bare lader sig kue! Hun opfører sig stik modsat af sin fars vilje, opsøger en heks og rejser til en fremmed verden pga. videbegærlighed og ja - kærlighed. Jamsin er heller ikke ligefrem en pige, der bare lader sig charmere af det overfladiske, og Aladdin må arbejde hårdt for at vise, at han elsker hende for hende, og ikke fordi hun er prinsesse. Det hele handler om, hvordan man vælger at fortolke verden. Personligt har jeg altid elsket de seje Disneypiger, der tør være sig selv (og følge kærligheden).

Med det sagt, så synes jeg også, at det er enormt frustrerende og til tider dybt ubehageligt, når et 'nej tak' ikke bliver accepteret hverken første eller tiende gang, men hold venligst op med at genbruge et af de tammeste argumenter i en debat om et ellers vigtigt emne!

Karsten Aaen, Thomas Andersen og Torstein Viddal anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg tjekkede lige, at datomærkningen var 2014 og ikke 1974.. det kunne være skrevet nøjagtig magen til dengang.
Er der virkelig ikke sket nogen forandring i nattens scoreliv siden dengang?
Og det var endda inden de fleste af de nævnte Disneyfilm havde præmiere..

Måske er det noget med alkohol, natteliv og ungdomshormoner, som bare ikke forandrer sig - uanset Disneys filmproduktion.

Christian Harder, Kristian Rikard, Karsten Aaen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Emma Matilde Krog

Måske er det, fordi jeg i min barndom i højere grad gjorde den som bænkebidderopdrætter og cowboy, og kun anskaffede mig en barbiedukke, som et forsøg på at opfylde kravene til dresscoden i folkeskolen, at jeg ikke føler mig som en hverken Ariel eller Snehvide, når jeg bevæger mig rundt på dansegulvet. Er der nogen, der gnubber sig op af mig, gnubber jeg igen, højst sandsynligt var det nok mig, der startede gnubberiet - var det ikke, ser jeg ikke det store problem i at indtage dansegulvets anden side. JEG ER TRÆT AF FEMINISTER, der gør sig selv til ofre, for er det de gør så, ikke netop at bekræfte omverdenen i at kvinden er svag og udsat. Jeg underkender ikke, at ligestilling mellem kønnene rundt omkring i verden ikke stadig er et kæmpe problem, og jo der er da også nogle forskelle i DK, som man da stadig løbende skal overveje og diskutere, og jeg er enig i at rigtig vigtig del af debatten ligger i hvordan man i talesætter kønnene og deres rolle. Men så hjælper det bare heller ikke, at selve termen feminist, der før i tiden skabte kognitive referencer til stærke selvstændige kvinder - frihedskæmpere - nu på baggrund af for eksempel dette indlæg, klinger forudrettet, svagt og klynkende. Kvinde benyt dig af det frie valg. Vælg selv om du vil være Ariel, der giver sin stemme bort for at ægte en mand - eller Ariel der trodser sin far, går mod strømmen, tror på sit eget valg og bliver et menneske. Vælger man at anskue og omtale kvinden undertrykt og uretfærdigtbehandlet, er man selv med til at forstærke denne effekt - Vælger man at omtale kvinde stærk og selvstændig, mon ikke det så viser sig, at hun så rent faktisk er det?

Jens Pedersen, Karsten Aaen, Michael Barner-Rasmussen, Torstein Viddal og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Frederik Dam

Må jeg lige hurtigt påpege at Askepot ikke brugte tid og penge på at gøre sig smuk. Hendes skønhed var fra naturens side og hun brugte al sin tid på at arbejde. Hendes første kjole blev syet af hendes venner, skovdyrene, og blev prompte revet i stykker af stedsøstrene. Hendes anden kjole bliver frembragt af fe-moderen og hun bruger igen hverken tid eller penge på den.

Jeg kan godt se at det er en smule "off-topic" men det irriterer mig virkeligt når referencer bliver brugt forkert.

Ture Nilsson

jeg insisterer på at være en frigjort, progressiv vestlig kvinde, under tonerne af gangsterrap, pop-ludere, ho's, kapitalisme og skufletøj produceret af børn i indien.

Geert Gissing

Jeg tror at det er vigtigt ikke kun at se et offer, nemlig kvinden - selvom det selvfølgeligt ser sådan ud rent fysisk. Jeg syntes dog at indlægget meget godt ser perspektivet begge veje, og at der er tale nogle opdragelsesmønstre for begge køns vedkommende. Manden eller drengen, er jo også et slags offer. Og vel et meget frustreret offer? Hvis der i kulturen ikke eksisterer et comme-il-faut: et sådan gør man. Eller et 'sådan tyder vi hinanden'. Og det er jo en ældgammel problematik. Skal manden tage initiativet eller skal kvinden? Kvinden gør det jo meget sjældent, selvom hun måske gerne ville? Jeg taler som en mand på 50 år. Og med en datter i starten af tyverne. Og jo, jeg vil også ønske at hun bliver forskånet for den slags oplevelser. Men jeg forstår også drengene engang imellem, når pigerne står og ryster røv og bryster på dansegulvet. Vil de noget? Vil de have at vi skal tage et initiativ? Og foragter de os, og ville de ønske at vi tog et, hvis vi ikke gør det? Men han kunne jo selvfølgelig bare have spurgt pænt om hun ville danse.

Jeg har prøvet det:
I metroelevatoren op til Kongens Nytorv stod hun og jeg og nogle andre og lod os elevere.
Jeg kunne ikke beherske den bølge af måbende fascination, der skyllede igennem mig og udbrød himmelhøjt:
Du har simpelthen det smukkeste hår, jeg nogensinde har set.
Tror I, jeg fik et smil og et tak eller en svingende ørefigen?

Michael Kongstad Nielsen

Kvinderne har for længst overtaget initiativet og "magten". Kvinderne har "lagt mændene ned", de stakler, og har sat dagsordenen for hus og hjem, ferierejser og uddannelser. Klynk blandt kvinderne, er klynk blandt vinderne. Man kan vist kalde det "fake".

Jonathan Mikkelsen

Til Sofie Lippert

Vi er ikke "overbeviste" om noget, vi ved. Nej, det er ikke tilfældet for alle mænd, men det er tilfældet for langt de fleste mænd. De rigtige steder er et hvilket som helst sted, hvor det ikke handler om at drikke sig sanseløst beruset, og hvor aldersgrænsen måske er et nøk højere. Når det så er sagt, så er jeg sikker på, at der også findes klubber og barer for 18 årige, hvor folk opfører sig ordentligt, eller i hvert fald hvor folk fatter et nej. Og et "overgreb"? Du mener i ramme alvor, at en person som spørger igen og igen, om han må danse med dig, forgriber sig på dig? Bevares. Er et kompliment i baren så også et overgreb?

Og tusind tak, Sofie, din medynk virker. Jeg overvejer helt at skrive en kommentar om kønsrollerne i dagens danske samfund. Et universelt problem? Hvorfor i alverden får I det så til at lyde som om, at det kun er et problem, vi (og åbenbart nærmest alle) mænd har?

Jesper Wendt

Mit indtryk er, at det er de typer jeg selv undgår i byen, så jeg kan såmænd sagtens følge frustrationen. Jeg kan da sagtens erkende det er smuttet - i hvert fald 3 gange. Nok også lidt mere. :)

Men jeg føler ingen anger, hvilket ligger lidt i situationerne. Noget umodenhed, andet druk. Det er jo den måde de fleste retter ind på, men nogen har måske ikke helt den samme sociale forståelse. så der fortsætter det måske op i tyverne og videre.

Det handler nok om at holde sig væk fra steder hvor de går til den. De steder hvor der kommer rockere/bander, er typisk ikke det bedste selskab, på den konto.

Nu er det noget tid siden jeg er rent i byen, men tvivler på det har ændret sig helt vildt. De typer er der ja, men de er en minoritet. At det smutter bliver nok svært at undgå, men man må skelne lidt i situationen. Jeg har kun trådt i spinaten en gang, hvor jeg tilsyneladende blev grebet lidt af stemningen, og troede det var gensidigt - det var det så ikke - det havde jeg da gerne undgået, men der var intet slet i det.

- Ja ja, buhu, anti-semit!!

Lars R. Hansen

Jeg er også blev gramset på, ofte, typisk af berusede piger i nattelivet, og det er irriterende fordi jeg, som følge af at jeg har været på job, ikke kan reagere på det som jeg egentlig havde lyst til. Jeg husker især en pige, der fornylig tog mig meget målrettet og beslutsomt i skridtet uden nogen optakt...well, jeg synes ikke pigerne holder sig tilbage på det punkt i forhold til fyrene i nattelivet. Jeg er fx aldrig blevet gramset på af en fyr, jeg sender måske ret tydelige hetovibs, men alligevel...

Selv rører jeg altid let den pige jeg henvender mig til (gerne armen eller lænden) og blot den lette berøring og øjenkontakten fortæller mig om der er en gensidige interesse (og er der ikke det forfølger jeg det ikke videre) men man skal måske til at rette henvendelse skriftligt fremover for ikke at støde nogen...

Jens Pedersen, Karsten Aaen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Dengang jeg var 18-19 år arbejdede jeg som afrydder på Crazy Daisy. Arbejsuniformen bestod bl.a. af en kilt. Jeg har ikke tal på hvor mange gange kvinder løftede op i kilten på mig og mine kollegaer. Til sidst blev det besluttet at ændre arbejdsuniformen tilbage til almindelige bukser. Siden hen har jeg på byture ganske ofte oplevet at blive taget på bagdelen eller brystkassen af kvinder jeg ikke var interesseret i. Jeg har tit tænkt over det paradoksale i at man som mand må finde sig at blive gramset på, men samtidig for alt i verden må opføre sig galant overfor kvinderne. Hvad angår eksemplet med den berusede australier (der måske er vant en lidt anden måde at tilnærme sig en kvinde på eller måske bare var umoden), så kunne man vel have gjort personalet på diskoteket opmærksom på problematikken og fået ham om ikke smidt ud så i det mindste fjernet fra kvinden. Men kvinden valgte i stedet at tage hjem?!

Susse Hansen, Jens Pedersen, Morten Pedersen, Karsten Aaen og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Beauty and the beast. Åh Josh, på den ene side er du ulidelig og på den anden side er det dig der får verden til at dreje rundt, når den velopdragne piges mund siger nej nej og hendes øjne siger ja ja. Den historie er der lavet mange film om. Men der er selvfølgelig også situationer hvor også øjnene siger nej nej og Josh er for beruset eller bare selvoptaget til at se forskellen. Men den risiko må man vel løbe, hvis man går ud på serveringsstederne efter klokken 21, så vidt jeg husker.

Nick Mogensen

@Rannveig.

Der er intet argument i din kommentar. Det er bare en påstand. Mand dig op og debattér. Min kommentar er er forsøg på at nuancere. Der er for og imod. Din kommentar vidner om en tåbelig ensidig læsning.

Stephan Paul Schneeberger

Artiklen passer meget godt til det jeg har selv observeret og har læst, men jeg har oplevet at gå i byen er ikke andet et et sort kød marked og det gælder næsten alle aldre - og kønsrollerne er meget stereotype især i den meget unge alder hvor meget af ens selvære bygger på hvordan man ser ud, skorer og drikker. Jeg tror meget kunne være bedre især unge mænd og kvinder fik love til at have flere roller at eksperimentere og skaber erfaringer i forhold til sex, køn og samliv på en bedre og meget mere afslappet måde.

Anders Sørensen

Man (og piger) går i byen for at blive taget på røven, og så er den sådan set ikke længere. Hvis man ikke ønsker diskret-hånd-på-røv, så går man ikke i byen den slags steder, som man går i byen, når man går i byen.

Når diskotrommerne tordner, sidder hænderne løst og røvene vrikker og tigger om berøring. Sådan er det bare. Det hænder, naturligvis, at forkerte hænder formaster sig til at strejfe forbuden røv, shit happens. Så strammer man som formastet hunkøn ballerne, kommer videre, drikker endnu en gratis drink på mandens bekostning og danser sig nærmere målet: De rigtige hænder på røven. Den mand, der får lov at røre. Røre røven og mere til. Den mand, der er kvalificeret til gramsen. Ham, man ikke stikker lussing eller finder upassende pågående i sin røvtugt, men maskulin og kæk af samme grund.

Og så får man børn og bliver gift.

Nick Mogensen, olivier goulin, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Troels Brøgger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu er del en del der går i byen for at få kontakt med piger/drenge og det er jo helt frivilligt at gå på de slemme steder.

Rasmus Jørgensen

Skribentens budskab drages ud fra generaliseringer, og på meget tyndt grundlag. Det er min subjektive vurdering.

Når det så er sagt, så kan jeg da som gymnasieelev, selv opleve lignende ting ude i nattelivet. Kropslig berøring sker på baggrund af begge køn, hvorfor jeg synes kronikken er meget ensidig, og knap så nuanceret. Såfremt man ikke ønsker at befinde sig på et sted, hvor dette kan forekomme i et inferno af fulde mennesker, så fristes man(d) til at sige, at der er steder hvor dette overhovedet ikke forekommer. Dermed ikke sagt at det ikke sker, men der er som regel (med mulighed for at generalisere, som skribenten) andre vandhuller, hvor man kan fornøje sig med venner og veninder.

Rasmus Jørgensen

Man kunne drage til parallel til beboerne på vesterbro etc. i københavn, som er blevet udsat for Distorien, og som med deres småborgerlige miner, mener at kunne bestemme hvad der sker i det offentlige rum. Man vælger selv af egen fri vilje, hvor man vil bo, og ditto når det gælder nattelivets pallet af muligheder. Kan man ikke lide lugten i bageriet, finder man som regel et andet.

Karsten Aaen

"Da jeg i sidste uge var i byen med en gruppe venner mødte vi Josh – en kæk australsk fyr med lidt for meget selvtillid, der hurtigt besluttede sig for, at min veninde skulle med ham hjem. Da hun havde afslået hans tilbud om en drink, hev han hende fra baren ud på dansegulvet på trods af hendes tydelige ubehag. Hun prøvet gentagende gange at danse væk og bede Josh om at gå. Men til sidst blev det for meget, og hun besluttede sig for at tage hjem. Så fristede hun ikke nogen. Så var hun da ladt i fred." citat, Nina Möger.

Jeg arbejder, som de fleste ved, med udlændinge, og om at lære dem koderne i Danmark, altså de skrevne og uskrevne regler i DK.
Og for mig at se handler dette her altså mere om en udlænding, en australier, som ikke har lært koderne i Danmark, om at 1) man byder ikke piger i DK på drinks i baren, 2) man hiver ikke piger med ud på dansegulvet og 3) man tager ikke nej for gode varer. For australske mænd og amerikanske og italienske mænd mv. er vant til at når f.eks. autralske piger siger nej til dem, så mener de måske 'ja', og så kan en smule overtalelse måske virke. [Tro mig, jeg har set mange amerikanske romantic comedies hvor det netop fungerer sådan.....piger/kvinder i andre lande end de skandinaviske forventer, at mændene tager mere initiativ end piger/kvinder forventer, at man gør her i DK. Og såmænd sikkert også, at mændene forsøger igen, såfremt det ikke lykkes dem første gang - altså fange deres, pigernes/kvinders interesse].

En anden ting der overasker mig er dette: Hvorfor er danske kvinder så modvillige til at tage imod en kompliment om at hun har verdens smukkeste hår? eller har et par gode lange ben? True story det jeg fortæller nu: For cirka 2 år siden, måske år siden, stod jeg i en kø i min lokale Netto. Bagved står en meget smuk kvinde, og jeg var lige ved at sige noget, men holdt min mund. Heldigvis er der en alkoholiker tilstede (af børn og fulde folk osv) - han fortæller denne meget smukke kvinde at 'she's very beautiful. Og jeg tænke ved mig selv, at nu falder der brænde ned, men nej - og hvorfor så ikke? Kvinden viste sig at være fra Brasilien og gift med en dansk mand; denne meget smukke brasilianske kvinde takkede for komplimenten og gik skridende ud af Netto - fuld af kvindelig og feminin værdighed.

Ift. hvad vi opfatter som feminint og maskulint er det altså noget kulturelt; korrekt er det at vi hormoner. Men vi styrer hormonerne, hormonerne styrer ikke os, vi er jo ikke robotter, vel. Jeg foretrækker at tale om mandlighed og kvindelighed når vi taler om vort kropslige køn (på engelsk kaldet: sex) og om maskulint og feminint når vi taler om gender - altså vort kulturelt konstruerede køn.
I mange år troede man ikke på at kvinders hjerner kunne tåle at studere, fordi det ville ødelægge deres æggestokke og deres livmoder. Man mente ej heller at sport var noget for kvinder fordi det at løbe langt ville slå deres livmoder løs....og så fremdeles.

Ang. det der med at respektere et 'nej' fra kvindens side, så har jeg altid gjort det, også i mine unge dage, da jeg gik meget i byen i den by hvori jeg studerede. Og hvad skete der? Jeg måtte sidde og se på at de stort set alle de andre hanner (for nu kalde dem for det) scorede pigerne - og det selvom pigerne først, måske lidt og let fnisende, havde afvist dem. Eller sagt på en anden måde: de hanner/drenge/mænd som gjorde det som skribenten siger og først fik 'nej', ja de fik altså 2-3 timer senere på aftenen 'ja'. Hvorfor ved jeg ikke; måske kunne og kan piger/kvinder dengang i 1980erne og nu, 30 år senere, bare ikke finde ud af hvad de vil have - hvornår? Jeg var og er i hvert fald meget træt af at dette emne popper op engang imellem, fordi jeg ved, ud fra min 50+ erfaring, at langt de fleste kvinder vil have det som kalder en rigtig mand/en klassisk mand, når det kommer til stykket: en der kan sætte dem på plads, en som ikke bliver/er deres bedste ven/inde, en som forstår at tænde dem seksuelt og tage dem...Også selvom langt de fleste kvinder/piger ikke vil indrømme det. Og dette er bare min 50+ erfaring - andre kan have andre erfaringer. Og det er også fint og OK.

Nick Mogensen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, ulrik mortensen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Og så lige ift. den med Disneyfilmene - undervises der slet ikke mere i eventyr og deres symbolverden mere i gymnasiet?
Nå, men altså:

1) Ift. Askepot historien er det altså stedsøstrene (de onde) som hugger en hæl og klipper en tå for at få skoen til at passe. Og som
Frederik Dam korrekt siger så er det skovdyrene/naturen, der giver Askepots hendes første kjole. Og den gode fe/moder som giver hende den næste kjole. Og læg mærke til at at det er Askepot som vil til bal - ingen tvinger hende til at gå til bal.

2) Ang. Tornerose - er forhistorien den at Tornerose er ude at gå i en skov (det ubevidste), her møder hun en mand (en prins) som hun forelsker sig i. Hun foretager sig altså noget aktivt! Lidet aner hun at prinsen i skoven også er den prins hendes forældre har bestemt hun skal giftes med.

3) Mht. Den Lille Havfrue bygger den jo på H.C. Andersens eventyr - her ofrer havfruen sig og bliver til skum på bølgerne. Havfruen i både H.C. Andersens og Disneys version ofrer sin yndige havfruehale til fordel for et ben, som stikker som knive, når hun går. Og hvis man læser H.C. Andersens eventyr, ja så står der altså direkte, at hun, havfruen ikke sagde det til nogen, undtagen til 6 af sine nærmeste veninder, som sagde til 6 af deres nærmeste veninder. Ift. Disneys version vil Havfaderen/Kongen ikke have at Ariel stiger op til overfladen og bliver menneske, sandsynligvis fordi han er bange for at miste hende. Hun trodser sin far, Ariel, som Mona Larsen, pointerer. Og rejser mellem vand og land - pga. de to ting som Mona L. nævner her: videbegærlig, hun vil gerne vide mere om verden hinsides havet og 2) kærlighed - altså den kærlighed som bor i hjertet, og ikke (kun) i kønsorganerne.

4) Jeg vil her også gerne nævne Brave/Modig fra Brave filmen og Tiana fra filmen "Prinsessen og frøen."
http://da.wikipedia.org/wiki/Prinsessen_og_fr%C3%B8en citat:
"En prins ved navn Naveen fra delstaten Maldonia er tryllet om til en frø af den onde voodoo-troldmand Dr. Facilier. Frøprinsen beder en prinsesse ved navn Tiana om at bryde trolddommen ved at kysse ham; men kysset bryder ikke fortryllelsen. Tilgengæld trylles Tiana også om til en frø. Sammen skal de to finde den gode og magiske præstinde i Bayou, Mama Odie."

5) Og helt klart Frost som bygger (vel løseligt) på H.C. Andersens Snedronningen, men til slut ender alt godt - sand broder - øh- søsterkærlighed. Elsa viser at hun kan klare sig uden en mand og accepterer sin skæbne som dronning.

Og nu hvor vi er ved eventyrerne:
I eventyret om Hans og Grethe er det Grethe, som skubber den onde heks ind i ovnen; der findes en masse handlekraftige kvinder og piger i de gamle folkeeventyr. Brd. Grimm skrev dem ned i deres nogenlunde originale form omkring 1810-1815-1820, 30 år senere blev de revideret. Og da var de her handlekraftige piger/kvinder stærkt nedtonet...

Troels Brøgger

Godt, nu har I alle sammen gjort jer enormt umage for at tage 18- årig gymnasieelevs ungdommelige problemer alvorligt. Skulle vi så ikke se at komme videre ? Vi ved jo godt at Information skal opdrage en ny generation af avislæsere, og derfor er nødt til at give nogen af dem mulighed for at skrive i den (avisen) hvis medarbejdere og redaktører ikke skal miste levebrødet, så alt er som det plejer men 40 kommentarer ! På sådan en problematik....suk

alexander andersen

Jeg var for nylig i byen med en af vennerne. Vi er begge "nice guys" et nej er et nej, trofaste, respektfulde osv osv. Han har været i et forhold mange år, jeg er single. Snakken endte på hele det her score show, noget vi på ingen måde havde succes med da vi begge var singler for år tilbage. I mellemtiden har jeg læst på lektien, og jeg forklarede ham hvordan det hele hænger sammen. Senere falder vi i snak med en pige, han er sit normale selv, jeg derimod slår over i min tillærte "asshole mode". Mens han er venlig og flink er jeg grov, afbryder, ignorerer hvad hun siger, kalder hende diskret idiot og alt det man nu skal. Gæt hvis nummer hun spurgte efter til sidst.... Han var målløs og jeg sagde "åndssvagt ikke?" Det er et sørgeligt faktum at langt de fleste piger fravælger de søde fyre, men sådan er det og det lærer mænd hurtigt.
Aldrig nogensinde, ikke en eneste gang er jeg vågnet med en anden hvis jeg er sød, rar og tager et nej for et nej. Det er det samme på barer, diskoer og bodegaer.
Jeg er dog enig i at det er et overgreb at rage på folk, men har da mange gange hørt piger hvine(positivt) over hvor mange der har klappet dem bag i.

Troels Brøgger, Rasmus Kongshøj, Frank Hemmingsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Ja, ja - det er meget godt med dit tillærte asshole mode, et c, men hvad sker der så bagefter? Hvis du nu gerne ville have et forhold?

Til den, der ikke synes, en 18-årig pige skal høres i en debat, der måske er lidt fortærsket: Selvfølgelig skal hun høres. Og emnet er relevant, omend jeg er enig i, at holdningen måske er for militant. Synes mange mænd kommer med nogle ganske udmærkede nuancerede kommentarer i den forbindelse.

Det er sandt nok, at mange kvinder kan lide mænd, der tager et initiativ, og at det kan være svært for mændene at skulle finde balancen i den rolle. For hvor langt må man gå hvornår? I den balance er jeg ret sikker på, at stereotype kønsroller, pornoindustri og reklameverden spiller ind og forstyrrer nogle mænds opfattelse af den interaktion, de har kørende med kvinderne.

Selvom også mænd bliver udsat for kvinder, der ikke kan styre sig, så tror jeg nu stadig, det oftere er mænd, der synes, det vel ikke kan gøre noget, at man lige rører ved en bagdel eller et bryst og ovenikøbet fortæller pigerne, at de skal tage at slappe af, hvis de bliver fortørnede. En ting er, hvis man danser virkelig tæt, og en hånd rører en balle. Der vil man nok højst flytte hånden og bære over med manden, det er en fair smutter og/eller et godt forsøg.

Men der er også mænd, der "går til angreb", inden de overhovedet har talt med kvinden, eller efter en tydelig afvisning, og så er hun en snerpet møgf.... hvis hun ikke vil noget... det kan man vel kun tolke som, at kvinden forventes ikke at være så sart med, hvem der får adgang til hendes krop. Som om man vel godt lige kan dele lidt ud af godterne og være lidt gavmild.

Det er måske også det, der ligger til grund fra en kommenterendes udsagn om, at kvinder står og vrikker med røven, FOR at man skal tage på den. At det er det, vi ønsker.

Det er jo en stor misforståelse. Vi vrikker med den for at lokke og friste og give mænd LYST til at tage os på røven, og hvis man lokker én til, som der er kemi med, SÅ kan det være, vi gerne vil tages på røven. Men det er senere i bekendtskabet. Man når ikke dertil i samme tempo som i en pornofilm (bortset måske fra udvalgte situationer, hvor kvinden typisk vil være så fysisk initiativrig, at man ikke er i tvivl).

Det er heldigvis langt fra alle mænd, der lever i den misforståelse, og jeg kan også kun opfordre de unge piger til at melde meget tydeligt ud. At der så er mænd, der slet ikke har nogen fornemmelse for deres besøgstid og bare rager på en, når man går forbi... det er jo svært at gøre noget ved og skal bare afvises som det overgreb, det er (det kan ikke betegnes som andet, uanset tilstand, ligesom man ikke må slå, når man er beruset, må man heller ikke udøve seksulle overgreb, og det er et groft overgreb, når man rager på kønsdele hos forbipasserende, man end ikke har talt med).

Til et c: Jeg ved ski ikke, hvad det er for nogle piger, du falder over. Selvfølgelig kan man være sød og score. Det er nok sandt nok, at man ikke skal være FOR sød og tale pigerne efter munden. Flabede mænd er skønne, mange kvinder kan godt lide mænd, der driller og udfordrer. Men ligefrem at være grov og usympatisk... det er godt nok ikke samtlige kvinder, der falder for den (men måske flere blandt de yngre).

Og til den, der mente, at kvinder er vinderne. Det er noget sludder. Der er ikke vindere og tabere. I de familier, jeg kender, er det altså ikke kvinderne, der alene bestemmer over ferier og privatøkonomi. Der, hvor de gør, er det typisk, fordi det ikke interesserer manden at tage stilling til de ting. Jeg kender så mange familier, hvor kvinden måske nok er højtuddannet og har potentiale til at få et velbetalt, betydningsfuldt job, men hvor hun af moderinstinkt vælger det fra til fordel for et mindre ambitiøst deltidsjob, så hun dybest set bliver økonomisk afhængig af manden, hvis hun vil opretholde sin levestandard. Jeg tror ikke på, man kan sige, at noget køn er vinder eller taber. Når mænd føler, at kvinderne har sat sig på magten, handler det vel mere om, at mændene ikke længere automatisk sidder på den, og at den virkelighed kan kræve lidt tilvænning for nogen.

Når der er over 40 kommentarer på den her problemstillingen, må det nødvendigvis gøre den til "stadig relavant", hvor fortærsket den end er.

I bund og grund tror jeg stadig, der er grund til at være bevidst om retten til egen krop, både for mænd og kvinder for den sags skyld.

Minder mig om engang i mine pure ungdom, hvor en mand helt spontant tog mig på brystet. Vi havde talt sammen, men stod ikke engang tæt, da han pludselig rakte hånden ud og gav et klem. Jeg stak ham en flad, ikke som straf som sådan, men helt spontant fordi jeg blev forskrækket og vred over den uventede grænseoverskridelse. Så kunne man tro, vi var kvit. Men det var vi ikke. Han stak mig en tilbage for at have ydmyget ham???

Sascha Olinsson, Anne Eriksen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det er ikke let at være ung, og kurtiseringsritualet i vores kultur er noget værre rod, hvor man aldrig kan være sikker på hvad der er passende at gøre hvornår, fordi grænserne flytter sig frem og tilbage. Og når det samtidigt kun er normalt acceptabelt at tiltrække en partner når man er skidefuld, så bliver det ikke bedre. Det er forvirrende både for mænd og for kvinder.

Tænk hvis man kunne blive nogenlunde enige om en respektfuld men stadig interessant måde at sige "hej, jeg synes du er sød. Skal vi finde ud af noget?" på, og en lige så respektfuld måde at sige "nej tak, jeg er ikke interesseret".

- Og nej, selvfølgelig lægger man ikke ud med at tage hinanden på røven. Den slags hører til senere henne.

Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Godt indlæg - og hvad gør det, at man kun er 18?
Rigtig synd for de mænd, som føler sig angrebet - men sådan er det jo!

Selvtillid er ikke det samme som selvværd og det udmønter sig også vidt forskelligt.
Derfor forfalder vi nemt til at spille den rolle, vi tror, virker. Indtil vi bliver klogere osv.
Jeg havde engang nogle magasiner fra USA, som samtidig med sladder fra filmverdenen rummede en del reklamer for - bedre bryster - røv - tegnede øjenbryn og naturligvis plastikoperationer.

Vi "arver" af en eller anden grund altid godset fra amerikanerne og det har i mange år været hip med falske bryster - eller indlæg om man vil. Operationer, botox og fedtsugninger...forsæt selv...
Mænd vil selvfølgelig også være med - lige nu er tatoveringer in ( det synes jeg er utroligt - øh - men jeg er jo heller ikke en ungmø mere).

Engang var jeg au-pair i Paris. Når man blev budt op - ja - så lyste fyrens ansigt op, når man fortalte at man var skandinav. Hvorfor mon det?
I Italien var der en fyr, som kneb mig bagi, men som yngre slår man jo ikke fra sig.
Alt det for at sige, at alle forsøger deres bedste og at "skønhedsindustrien" har kronede dage, såvel som medicin - og behandlerindustrien.

Vi skal lade være med at dyrke vores mindreværd og forsøge at styrke vores selvværd.

Frank Hemmingsen

Det er et mærkværdigt dilemma og involverer flere ting end bare kultur og god/dårlig opdragelse. Lad mig give et eksempel, min søster kom engang hjem fra en tur i s-toget og klagede over at der var nogle (drenge) der havde stirret (for meget) på hende, jeg spurgte hende så om det var et generelt problem når hun kørte i tog og om hun altid følte det ubehageligt, hvortil hun svarede "det kommer an på hvem der stirrer"? Jeg er altid gået med det samme fra et "nej tak" til dans og drink mm, men jeg har også konstateret at flere af mine venner og bekendte, nærmest som tumlinger, bare er kørt på igen og flere gange endt med at få "bid". "skrid med dig din gnom", "jeg gider ikke noget som helst med dig" var de indledende kommentarer fra en pige som i dag er gift med selvsamme og de har 3 børn sammen? Jeg stod ved siden af og var pinlig berørt over at han blev ved, men altså! Det skal ikke forstås som at jeg billiger at man bare ta'r for sig kulturen, men jeg tror meget afhænger af situation og person. Når det er sagt kan jeg jo se at hele reality kulturen med paradise Amalie og andre letlevende og frembusende piger, ikke gør det hele meget nemmere, det er nogle ualmindeligt sløje rolle modeller og så hjælper det ikke meget at vi opdrager vores drenge til søde, fornuftige respektudvisende, hvis nu "pigerne" som det også er beskrevet ovenfor tiltrækkes af noget andet. Jeg tror desværre at Nina skal finde andre steder at gå ud, jeg var heller ikke vild med hele disco/dasko scenen selvom den var noget anderledes på min tid :-) og fandt andre steder hvor jeg kunne slå mine folder på min måde. Det har altid været et "kødmarked" når man som ung skulle i byen og score, hvad der jo er noget helt andet end at finde en partner som jo sjældent bliver resultatet fra nævnte kødmarked scoringer. Som en anden ven udtrykte det, i en lettere Groucho Marx omskrivning (berømt gammel komiker:-), "jeg vil ikke være kæreste med en som går hjem med mig kl 4 om morgenen". Selvfølgelig skal Nina og andre skønne piger kunne gå i fred og selvfølgelig skal alle respektere et nej tak og man skal under ingen omstændigheder finde sig i at blive gramset på og det der er værre, men så skal signalerne også være entydige og afkodbare og det tror jeg er svært når hormonelt forstyrrede unge mennesker under indflydelse af alkohol og andet, som jo bestemt ikke dæmper hormon forstyrrelsen, bevæger sig ud i nattelivet :-)

Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Jeg har til tider tænkt på om mine kvindelige arbejdskollegaer møde op til bryllup i arbejdstøj, eller de møder på arbejde i bryllups festtøj.

Når der sendes signaler som andre skyder med haglgevær. Så kan jeg ikke vise meget respekt for at skytten klager over, at andet end det ønskede bytte bliver ramt af haglene.
Beklager piger.

Og jeg forstår slet ikke, at der skulle være nogen ære i at ville beklage sig over, at der er andre der kan lide en.
Er de andre gæster på stedet utiltalende typer, skulle man måske spørge sig selv om man er gået forkert, og ikke stedets målgruppe.
Håndbold fans skal vel ikke brokker sig over at fodboldspillere spiller fodbold til en fodboldkamp :)

Men jeg må indrømme at jeg syntes ikke folk siger nok fra. Ikke ment den enlige pige, men alle de andre gæster der vender det blinde øje til, og ikke yder andre gæster støtte. Pige eller ej.

Anders Feder

Endnu en "feminist" med behov for at selviscenesætte sig som uopnåelig isdronning - gaaab. Den dag Nina Möger kan vise mig en 3.g klasse hvor alle pigerne er artige og aldrig gør nogen fortræd vil jeg med glæde anerkende det som et problem hvis drengene ikke også er det.

Vi ses om et par tusinde år når det lykkes.

Jens Pedersen

Til Nina Bang (og læserne). Jeg er rasende, men til dels også enig.
I den aller første del af artiklen, røg mit temperament nærmest i luften, for hvad er din pointe lige? At det er pisse synd for de danske damer? Da jeg havde læst hele artiklen, faldt jeg dog mere til ro, da jeg opdagede du nuancerer dig kraftigt. For min umiddelbare reaktion er: "Ja, gu fanden er det træls for de unge damer i de danske byers natteliv, men det går fandeme begge veje!" Tro mig Nina, det er på ingen måde en dans på roser for alle de danske unge drenge, at skulle være actionmænd. For hvad sker der hvis ikke man er en actionmand der opsøger pigerne? Man finder ingen man kan kaste sin kærlighed på. Specielt, når denne rolle (som den gør for RIGTIG mange fyre) føles total unaturlig og man først falder ind i den efter 5-10 genstande og det hele bliver en meget roddet affære, der godt kan resultere i en flad, eller en langemand i skærmen. Jeg har rigtig ondt af jer piger og er aldeles harm, over den hyper- seksualisering, som i udsættes for, fra det øjeblik i bliver sansende væsener. Men har i den grad også sympati med de fyre fra en provinsby, som Esbjerg, hvor jeg kommer fra, der er særlig hårdt ramt grundet miljøet. Her ville mange unge mænd starte din artikel med: "Ja, min røv er til fri afbenyttelse". Men det ligger latent, at vi SKAL tage initiativ.
Jeg er 26 og jeg fucking hader min egen generation. Jeg anser os for spydspidserne, i et verdens samfund, også et dansk, der er under en total degenerering, på næsten alle fronter. Vi er præcis som du skriver, den første generation i det her land, der er stopfodret med total hjernedøde, konservative, amerikanske Disney værdier, der uden filter er blevet proppet ned i halsen på os. Samtidig har vores forældre over en bred kam, på ingen måde lært os at deltage i det omkringliggende samfund. Vi er ikke nysgerrige, heller ikke efter viden, vi er uengagerede, arrogante, uden kendskab til vores historie, uselvstændige, ikke reflekterende, materialistiske, overfladiske og når vi endelig ser noget vi vil ændre, er det kun for at få mere til MIG! Jeg anser det som umuligt, at adskille den sørgelige politiske samtid vi lever i, med min generations degenerering. Vi unge elsker liberalisering, så det grænser til fascisme. I det store puslespil, er de nye, hjernedøde kønsroller, blot en lille brik. Tak for en god artikel Nina.

Jens Pedersen

PS: Som en kommentar til Disney, der er nævnt rigtig mange gange i kommentarerne, så må folk simpelthen tage sig sammen, pudse brillerne, skrue op for lyden og se lortet igen. Folks analyser er jo på et niveau, der ikke er 4 årgang i en folkeskole værdig. Det er indiskutabelt MÆNDENE, der i sidste ende HVER gang "redder dagen". Ja, der er store variationer, men Disneys udgaver er systematisk perverteret, for at passe ind i den samme skabelon. Mulan, Ariel, Belle, Snehvide osv. bliver alle reddet på falderebet af deres mænd. At man er så forblændet af deres individuelle positive træk, at man totalt glemmer den faktuelle analytiske del, er fandeme sørgeligt. Når jeg overhovedet vælger at slutte en kommentar hertil, er det fordi jeg anser mandens pointer for pervers fascisme, pakket pænt ind. desværre har filmene vist sig at være en epokegørende del af min generations opdragelse, hvilket i sig selv er sørgeligt.

Sascha Olinsson

Meget spændende diskussion om nattelivets problematiker men i min optik ikke det som skribenten egentligt ønskede at kommentere på. Hun taler om rollemønste og underliggende attityder i sproget der påvirker os igennem hele vores opvækst og måske tydeligst giver sig til udtryk i nattelivet når hormoner og alkohol får frit løb og de to køn forsøger at imponere hinanden.

Jeg selv er hel enig med skribenten i at vi bliver værdiladet forskelligt i de to køn. Som et meget tydeligt eksempel vil jeg nævne forskellen på en tøsedreng og en drenget pige (tomboy). Tøsedreng er et skældsord mens en pige der udviser maskuline træk er ret sej.
Det er da noget der burde give stof til eftertanke?!

Anders Vang Nielsen

Nina Möger, tak for et velskrevet og modigt indlæg! Og som Sascha Olinsson meget præcist påpeger ovenfor, er der netop meget mere på spil her end nattelivs-roderi. Hvilket måske kan være med til at forklare (og dermed ikke sagt retfærdiggøre) de mange unødvendigt ophedede og indimellem direkte stødende kommentarer. Sexisme stikker dybt og kan være pinefuldt at konfrontere. Om ‘kønskampen’ i Danmark skriver Nina Möger:

“Det er sandt, at vi er kommet utrolig langt. Men det er vigtigt, at det ikke bliver til en undskyldning for at stoppe her. Det sidste stykke vej mod lighed handler ikke om rettigheder, men om mentalitet, tankegange og kønsroller.”

Man kunne også sige at vi med statslig lovgivning som det stærkeste instrument til at opnå en art ‘formel’ ligestilling mellem kønnene kun netop har skrabet overfladen. Og som Möger selv siger, gælder det nu en konfrontation med dybtliggende kulturelt og socialt bundne psykologiske mønstre, der som det ses af debatten her endnu er i forfærdende fuldt vigør!

En sådan opgør er det virkelig store slæb, og det kan ikke understreges nok at det påligger det mandlige køn aktivt at søge det. At komme undertrykkelse til livs er ideelt set et fælles mål - ikke et slag der udkæmpes mellem undertrykte og undertrykkere - og uanset om det gælder sexisme, racisme, eller noget tredje, er det når først når undertrykkerne træder tilbage at der kan åbnes et rum til at opnå virkelig ligestilling.

Jesper Wendt

Forudsigeligt det endte med et korstog for, at manden skal tilpasse sig. Den lette løsning er den Japanske model, som jeg selv er stor tilhænger af... 'FUCK' sex.

Jesper Wendt

Jeg synes det udtrykkes meget godt i at; 'det afhænger af hvem der stirrer' - der ophører uskylden jo i en hvis grad... Hvis kvinder selv sender diffuse signaler, så er det med garanti - det de får retur. Det undskylder ikke utilstedelig opførsel, men det kan være en del af forklaringen. Jeg har aldrig fortalt kvinder, at jeg føler det krænkende, at få et par patter i hovedet, men det vil jeg gøre fremover. Forstået på den måde jeg selv gerne vil vælge. :)

Sådan kan vi jo alle blive misforstået.