Kommentar

Skriftkulturens hovmod står for fald

De nye medier vil i løbet af få år gøre skriftsproget til en overflødig kulturform. Det bør afspejle sig både i skolereform og kulturstøtte
12. juni 2014

Inden for de næste årtier vil tekstskrivning og læsning forsvinde som en almindelig kommunikationsform blandt mennesker. Det talte ord sammenkoblet med almindelig visuel anskuelighed i billeder, bliver den absolut dominerende kommunikationsform, som opfylder det store flertals behov for oplevelse, indsigt og viden. Og forsvinder teksterne og læsningen ud af menneskers dagligdag, så forsvinder også motivationen til og behovet for færdigheder udi at læse tekster i bøger, magasiner og aviser.

Allerede i dag foregår kommunikationen via de nye medier i stigende grad ved hjælp af lyd, foto og film. Tekst er reduceret til de næsten symbolske ord indtastet i søgemaskiner, som endnu kun kan registrere ord og tekster. Men også her vil behovet for tekst forsvinde inden for få årtier, når søgemaskiner sandsynligvis vil kunne systematisere og registrere billeder og talte ord.

Vore computere kan også snart producere den tekst ud fra det talte ord, som vi ønsker at sende og bevare i nedskrevet form, og den vil med stigende effektivitet kunne læse tekster op for os og formulere dem i et talesprog, som vi forstår.

Selv om tekster endnu i mange årtier vil være et væsentligt arbejdsredskab i megen skabende virksomhed og tænkning samt i registrering af viden og data, vil betydningen af skriftkulturen aftage hastigere, end nogen kan forestille sig. Så snart forfattere og videnskabsfolk for alvor forstår, at kombinationen af nye medier, billeder og det talte ord byder på validitet og kvalitet, er skriftsprogets skæbne beseglet.

Skolerne satser forkert

Alligevel indfører man fra næste skoleår en ny skolereform, som primært bygger på skriftkulturens fortsatte dominans. Det er påfaldende, at mundtligheden næsten ikke omtales eller regnes som en væsentlig kulturform.

Alle taler om vigtigheden af læsning og skrivning i vore skoler, kun få taler om mundtligheden og det talte ords kunst som et betydningsfuldt kulturelt og læringsmæssigt udviklingsfelt.

En visionær og fremtidsorienteret skolepolitik kan ikke bygge på flere undervisningstimer til de uddøende kulturfærdigheder, skrivning og læsning, men må i højere grad satse målbevidst på at møde og udfordre børnenes egne eksperimenter med spillekonsoller, film, videoer og de sociale medier og dermed udnytte de kolossale læringspotentialer, som mundtlig kultur og det talte ords kunst, historiefortælling, poesi og talekunst til alle tider har haft.

Selvfølgelig vil der også om 100 år være folk, som læser bøger, og som sværger til den særlige oplevelsesmæssige kvalitet, som ligger i at være alene med en bog på mange hundrede sider. Men det store flertal af befolkningen vil helt holde op med at læse bøger, ugeblade og aviser. Vi kender allerede det velbeskrevne problem med de såkaldte bogdroppere i skolernes 5.-6.-klasser. Der er ikke kun tale om børn med særlige vanskeligheder, men også om børn, særligt drenge, som ikke får tilstrækkelig intellektuel stimulans og udfordring ved at læse en bog, fordi de simpelthen ikke læser godt og hurtigt nok i forhold til deres intellektuelle kapacitet. Og selv om vi bliver ved med at terpe læsning med børn fra børnehaveklassen til afgangsklasserne, vil antallet af bog-droppere vokse, simpelthen fordi børnene får stadig mindre behov for at kunne læse.

Læsning og skrivning er kulturfærdigheder, som forsvinder, hvis de ikke holdes ved lige og stimuleres konstant. Læsehastigheden går ned, når vi ikke længere har udbytte eller glæde af at anvende dem.

Støt det talte ords kunst

I kulturpolitikken er mundtlighed og det talte ords kunst fortsat et lille og ubetydeligt område, når det kommer til at uddele støttekroner. Imens bevilges der millioner af kroner til den skrevne litteratur, aviser og magasiner, som en stadig svindende andel af befolkningen i praksis læser og anvender.

Forfattere er fortsat vor tids helte trods faldende læsertal. Reelt får de først betydning for almindelige mennesker, når de bliver så populære i kultureliten, at de kan komme i morgenfjernsyn og blive kendisser i foredragssalene, hvor de mundtligt fortæller om deres nye bog.

De tekstskrivende forfattere er helte for et kulturliv, som står til at uddø. Den mundtlige kultur og dens nye producenters betydning vokser derimod eksplosivt på de sociale medier i disse år. Desværre har man endnu ikke fundet dem værdige til kulturstøtte i nævneværdig grad.

Jens Peter Madsen er historiefortæller

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • peter fonnesbech
  • Benno Hansen
Henrik Brøndum, peter fonnesbech og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Lund

Nu kan skrift jo nogle særlige ting som lyd/mundtlig overlevering ikke kan. Man kan skimme/skippe i teksten meget nemmere, man kan søge efter bestemte ord, gemme ufattelige mængder data på ingen plads (lyd fylder langt mere, digitalt), man kan klippe og klistre tekst meget nemmere og med bedre resultat, man kan opstille i punktform, lave html anchors og hyperlinks, snart oversætte maskinelt, let rette og tracke hvilke rettelser der er lavet/foreslået med eg. farver, osv.
Ikke mindst er tekst brugbart til at både programmere med, kommandere en computer rundt med, samt skrive et interface i (jeg kan ikke lige forestille mig en velfungerende menu på en computer lavet gennem oplæsning/lyd).

Mundtlig overlevering har selvfølgelig sine fordele også...

Men jeg tror ikke lige vi går tilbage, eller rettere - vælger noget smart fra, fremfor noget vi hele tiden bruger alligevel. Vi kan faktisk tale, som flest her til lands. Hvorfor så fravælge at kunne læse/skrive også?

Næ, vi burde hellere kigge videre frem. Lære børn at kommunikere med og gennem de digitale medier. Forståelse for spil-mediet, at kunne kommunikere gennem en kort video (ikke med oplæsning), designe en hjemmeside, lave en god præsentation (herunder selvfølgelig det rent sproglige), osv.

(Når alt det er sagt, kan jeg godt se at der mangler et fokus på det mundtliges særlige træk - vi læser digte og teaterstykker i dansk som tekst, for pokker!)

Jeppe Petersen, Jens Peter Madsen, Karsten Aaen, Majbritt Nielsen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

De kloge siger, at vi med finanskapitalens fremtrængener og oligarkernes magtovertagelse er hastigt på vej til noget, der ligner middelalderens feudalsamfund, hvor det store flertals rolle er at være 'fæstebønder' for hierarkiet af 'baroner'og 'fyrster' og styret af 'fogeder'og 'sheriffer', nu kaldet djøf'er.

Hvis det er rigtigt får vi selvfølgelig også tilbage en eksklusiv skriftkultur for en lille elite af skriftkloge, og mundtlig populær historefortælling og billeder for masserne, hvad skulle de med andet?

Lars Dahl, Jeppe Petersen, Per Jongberg, Kristian Kiersgaard, Christian Harder, Per Torbensen, Asger Harlung, Karsten Aaen, Adem Fajkovic, Lone Trunte, Peter Jensen, Claus Jensen, Mihail Larsen, Marianne Rasmussen, Troels Lange, Klaus Rød Frederiksen, Rasmus Kongshøj, Henrik Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Det er godt nok skræmmende. Hvis man ikke kan formulere sig præcist, herunder på skrift, så kan man i mine øjne heller ikke for alvor ræsonnere dybt over noget som helst - og så ender vi velsagtens i et samfund, der endnu mere, end det allerede er tilfældet i dag, vil mediere støjende, overartikuleret uvidenhed (se for eksempel bare den nuværende tv-sendeflade).

Nic Pedersen, Kristian Kiersgaard, Niels Mosbak, Per Torbensen, Asger Harlung, Karsten Aaen, Bo Carlsen, Lone Trunte, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Jørn Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Per Pendikel

Så har vi måske stadig en chance.
Tænkningen forsvandt med skriftsproget (forsvinder med skriftsproget som Platons Sokrates påpegede).
Tænkningen vil måske så vende tilbage.
Jurister vil ikke længere være enerådene til at bestemme hvad der står i en tekst osv. osv.

Blot synd for nutidens børn at de tilbringer en meget væsentlig del af opvæksten med at kæmpe for lære at læse og skrive fremfor at tænke.

Børge Rahbech Jensen

Når jeg tænker 30-40 år tilbage, mener jeg, udviklingen er helt modsat den, artiklen påstår. Selvom kommunikation med nye medier i stigende grad foregår med lyd, foto og film, erstatter den mere personlig samtale end skriftlig kommunikation. Samtidig reduceres mulighederne for personlig kontakt med bl.a. offentlige myndigheder.
Selv har jeg ingen smartphone, og de fleste opslag, jeg får på sociale medier, er helt el. delvis skriftlige. Det er også hurtigere at læse en tekst end se en video, hvor teksten læses op.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Viggo Jensen

The concept of a "Gutenberg Parenthesis"--formulated by Prof. L. O. Sauerberg of the University of Southern Denmark--offers a means of identifying and understanding the period, varying between societies and subcultures, during which the mediation of texts through time and across space was dominated by powerful permutations of letters, print, pages and books. Our current transitional experience toward a post-print media world dominated by digital technology and the internet can be usefully juxtaposed with that of the period--Shakespeare's--when England was making the transition into the parenthesis from a world of scribal transmission and oral performance.

Ulla Willumsen

Skolerne satser ikke forkert. Hjerneforskning har gennem flere undersøgelser vist, at indlæring bedre sker gennem hånden end gennem pc-taster, læs fx Manfred Spitzer "Digitale Demenz".
"Digitale Demenz" omhandler ikke gamle, som ikke er i stand til at bruge en pc men om børn, der ikke får den nødvendige hjernemotion til at danne neurale netværk.

Asger Harlung, Karsten Aaen, Majbritt Nielsen, Lone Trunte, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Ulla, min erfaring som mangeårig lærer, der til overflod har anvendt begge former er, at tavle og kridt langt overgår powerpoints og digitale medier som indlæringsmedie. Ligesom inddragelsen af håndens muskler er en integreret del af indlæring og hukommelse, når man skriver i hånden, så gælder det formentlig også, spejlcelleagtigt, når man ser andre skrive i hånden, som det sker med tavle og kridt.

En hypotese: Det er inddragelsen af cerebellum eller lillehjernen, der skaber en rum-tids-matrix, som storhjernens sanseområder ikke selv kan skabe.

Henrik Brøndum, Lars Dahl, Kristian Kiersgaard, Per Torbensen, Asger Harlung, Karsten Aaen, Jan Weis, Lone Trunte, Mihail Larsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Uden at kunne formulere sig skriftligt, svinder hukommelsen. Uden skriften er folk i langt højere grad ofre for vilkårlighed, og uden skriften mistes evnen til at forstå verden, således som Freud påviste det: at barnet er fanget i førsproglige følelser og påvirkninger, som de ikke kan sætte ord på og derfor ikke bearbejde.

Niels Møller Jensen, Bjarne Riisgaard, Mihail Larsen, John Fredsted og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

@Peter Hansen

Freud 'påviste' vist mangt og meget :). Meget vand er løbet under broen siden. Jeg tror desuden du skal være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem 'sprog' og 'skrift'. Det er ikke det samme. Så langt fra, endda.

Klaus Rød Frederiksen

Denne (skriftlige) debat forekommer mig både levende og relevant arkiveret.
Det mundtlige og visuelle har både for meget og for lidt at skulle have sagt. Når der bliver mere af det, håber jeg det bliver de dele, som kommunikerer og forklarer bedre end skrift. De dele som fordummer under dække af at være mere direkte og enkle skal vi holde godt øje med. Ikke mindst her på nettet.

Anders Feder, Lene Timmermann, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Torsten Jacobsen, Freud var bare for besværlig og for grundig til mange af tidens mere populistiske psykologer.

Niels Møller Jensen, Lars Dahl, Per Torbensen, Asger Harlung, Peter Jensen, Claus Jensen, Mihail Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Er jeg den eneste, dervsynes det er grænseløst irriterende, når man leder efter information på nettet, og så får stanget en video ud - komplet med øh'er og æh'er, lange introduktioner og forstyrrende lyde - i stedet for en tekst, hvor man selv kan bestemme hvor hurtigt man læser?

Lars Dahl, Anders Feder, Lene Timmermann, Asger Harlung, Majbritt Nielsen, Lone Trunte, Bjarne Riisgaard, Steffen Gliese, Torben Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er desværre nok korrekt, at analfabetismen er på vej tilbage. Men at artiklens forfatter ligefrem hylder dette tilbageskridt, som var det et fremskridt, undrer mig.

Jeg vil med John Fredsted vove den påstand, at systematisk tænkning forudsætter evnen til at læse og skrive. Systematikeren Platon var som sin lærer Sokrates skeptisk over for skrift, men ikke mere skeptisk, end at han alligevel blev skribent. Heldigvis, for ellers havde vi jo nok for længst glemt, hvad Sokrates gik og sagde.

Peter Hansen, jeg tror faktisk, det er omvendt: Når man kan skrive noget ned, behøver man ikke at gå og huske det i hovedet. Dengang folk ikke kunne læse, havde man en særlig kunst, ars memoria. Denne kunst gik tabt, da folk lærte at læse og skrive, og man fandt ud af, at det var meget nemmere at skrive det ned, som man skulle huske.

Ellers er jeg enig med dig: I fremtiden, når folk hverken kan læse, skrive eller huske noget, mister de først for alvor evnen til at forstå verden.

Kristian Rikard, Nic Pedersen, Lars Dahl, Niels Mosbak, Lene Timmermann, Asger Harlung, Bjarne Riisgaard, Mihail Larsen, Torben Nielsen, John Fredsted og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

@Peter Hansen

Der er altså sket fremskridt indenfor psykologien siden Freud. Du vil da vel ikke i fuldt alvor hævde, at med Freud var alt af interesse sagt på det psykologiske område? Og hvem er dog disse 'populistiske psykologer'? Kan det virkeligt være rigtigt, at de intet af interesse har at tilføje til Freuds ikke-falsificerbare teorier? I så falde ser det da sort ud for vores kultur, om vi så i fremtiden bevarer en skriftlighed, eller ej.

Vibeke Rasmussen

Eftersom jeg stadig tror på det skriftliges overlevelse, synes jeg det følgende er langt mere interessant: En ung amerikaner har regnert ud, hvor meget man kan spare ved at skifte skriftsnit til en skrift, der kræver mindre printerblæk.

"It all started as a science fair project. As a neophyte sixth-grader at Dorseyville Middle School, Suvir noticed he was getting a lot more handouts than he did in elementary school.

Interested in applying computer science to promote environmental sustainability, Suvir decided he was going to figure out if there was a better way to minimize the constant flurry of paper and ink.

Reducing paper use through recycling and dual-sided printing had been talked about before as a way to save money and conserve resources, but there was less attention paid to the ink for which the paper served as a canvas for history and algebra handouts.

"Ink is two times more expensive than French perfume by volume," Suvir says with a chuckle.

He's right: Chanel No. 5 perfume costs $38 per ounce, while the equivalent amount of Hewlett-Packard printer ink can cost up to $75.

So Suvir decided to focus his project on finding ways to cut down on the costly liquid."

Herligt med 'nørder' – ment udelukkende positivt! – som ham. :)

http://edition.cnn.com/2014/03/27/living/student-money-saving-typeface-g...

Lars Dahl, Niels Mosbak, Karsten Aaen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Jørgen Christian Wind Nielsen

Det talte sprog er vigtigt, måden vi taler til hinanden på er vigtig, vi skal styrke den mundtlige samtale og den retoriske tradition i folkeskolen og alle andre steder så meget vi kan. Men at det talte sprog og andre måder at kommunikere på (billeder f.eks.) skulle være ved at udkonkurrere det skrevne sprog er da grebet ud af luften. Mængden af teknisk dokumentation eksploderer, mængden af oversatte ord vokser eksponentielt, andre store sprog end engelsk vokser på internettet med 10 procent om året, maskinoversættelse står på tærslen til det brede, kommercielle gennembrud, og Microsoft relancere på Skype en funtion, der kan oversætte i realtid og konvertere fra talt til skriftligt sprog. Så det er nok en lidt forhastet konklusion. Det vil da være synd, hvis danske skoleelever ikke kan få glæde af alle de mange ord på alverdens spog.

Lars Dahl, Karsten Aaen, Claus Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Sprog er mere end signaler

Desværre er der, med professor Frands Gregersen i spidsen, nogle, der argumenterer for, at skriftsproget skal efterligne den mundtlige udtale. Bortset fra, at det vil gøre det fuldkommen umuligt at bruge leksika eller opslag på nettet, fordi folk har mange forskellige udtaler (noget der givet vil tage til, hvis det autoriserede skriftsprog droppes), så viser det også en mandlende forståelse af skriftsproget som refleksivt medium. Men en smule etymologisk sans og øvelse er man ofte i stand til at trække betydninger og betydningslag ud af selv et almindeligt dagligtsprog og at generere nye betydninger.

Henrik Brøndum, Lars Dahl, Lise Lotte Rahbek, Asger Harlung og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Det er svært at få øje på det nye ved tale og illustration.Det har vi da altid haft lige ved hånden - eller munden. Hvis der er noget nyt, er det, at vi er i stand til at gøre det til en passificerende proces i stigende grad. Der var fjernsynet vel det afgørende gennembrud.

Hvis man skal tage dette alvorligt -

"Der er ikke kun tale om børn med særlige vanskeligheder, men også om børn, særligt drenge, som ikke får tilstrækkelig intellektuel stimulans og udfordring ved at læse en bog, fordi de simpelthen ikke læser godt og hurtigt nok i forhold til deres intellektuelle kapacitet. Og selv om vi bliver ved med at terpe læsning med børn fra børnehaveklassen til afgangsklasserne, vil antallet af bog-droppere vokse, simpelthen fordi børnene får stadig mindre behov for at kunne læse."

- bemærker man, at tre forskellige ting bliver blandet sammen: Det falder åbenbart ikke under kategorien "særlig vanskelighed" at være ude af stand til at lære at læse hurtigt nok til at blive intellektuelt stimuleret - om ikke andet så af selve processen med at lære at læse. Hvorfor kunne det ikke lige så godt være tilfældet, at disse børn uden særlige vanskeligheder risikerer heller ikke at kunne lære at billed- eller lydbehandle godt nok til, at deres intellektuelle kapacitet bliver udnyttet til fulde. Faktisk så er dette sidste normen, som Rasmus Kongshøj giver udtryk for 12:21.

Vi har så en tredje kategori, som dropper bøgerne, ikke fordi har særlige vanskeligheder, eller fordi deres intellektuelle kapacitet og praktiske færdigheder er uhelbredeligt ude af sync (ikke-særlig vanskelighed, men fordi de ikke behøver dem, præcis som de ikke behøver at kunne regne i hovedet, fordi de har en lommeregner til at gøre arbejdet.

Jeg tror, vi kan droppe de to første kategorier som fyld og sige, det er den sidste, det drejer sig om. Og den tid er for længst kommet, hvor vi kan vælge mellem et foredrag, en tegnefilm, et talk radio show, eller en skriftlig tekst online. Hvis skriftkulturen yderligere skal forsvinde, er det fordi en form for aktiv fordybelse, en speciel evne forsvinder. Men dette vil ikke være på grund af nye alternativer, men nye proriteter. Sandsynligvis dem som Niels Engelsted foreslår 9:39.

Lars Dahl, Asger Harlung og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Riisgaard

Hele filosofiens udvikling siden antikken er foregået skriftligt, og havde næppe været mulig uden en intellektuel klar og præcis begrebsudvikling, der forudsætter skriftlig refleksion. Selv Sokrates er kun kendt fordi han er refereret og diskuteret skriftligt af sine elever, og uden filosofiens udvikling havde den moderne civilisation ikke eksisteret.

Asger Harlung, Majbritt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Jens Peter Madsen siger ikke, at en intellektuel skriftlig tradition helt forsvinder, men at den almindelige folkelige tradition forsvinder. Spørgsmålet er, om der forsvinder noget mere med den, en mental fakultet, eller "refleksivt medium" (Mihail Larsen), og om dette kommer til at sætte et skel mellem elite og pøbel, som vi troede hørte en svunden tid til.

Jens Peter Madsen, Bjarne Riisgaard, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peer Bentzen

Det i artiklen diskuterede talesprog ligner på ét væsentligt punkt skriftsproget mere end samtalens talesprog, idet det er bundet til et medie, hvorfor man kan vende tilbage til det. Det er ikke flygtigt som en mundtlig dialog, men kan refereres til og tjekkes. På Youtube fx diskuteres ofte en videos indhold med reference til, hvad der siges eller sker udfor en bestemt tidsmarkør.

På ét væsentligt punkt til adskiller det diskuterede talesprog sig fra dagligdagens, idet det er tidsforskudt. En respons på et givet input falder ikke prompte og spontant som i en samtale eller en mundtlig diskussion. Her har artiklens nye talesprog mere skriftkulturens sindighed end den talte dialogs flow - uanset at der strengt taget jo er tale om lutter talte ord.

På den baggrund synes jeg, det giver mere mening at betragte dette en ny tids talesprog (og videogrammer) som en ny måde at skrive på og ikke en ny måde at tale på.

Jens Peter Madsen, Bjarne Riisgaard, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Peer Bentzen, denne tale foregår jo ofte på baggrund af manuskript, der enten læses op eller er blevet memoreret. :-) På sin vis understreger det blot skriftens nødvendighed for at klargøre og strukturere en kommunikation.

Michael Kongstad Nielsen

Man skal nu nok ikke afskrive hverken skrift eller tale, begge kommunikationsformer er vigtige og bør overleve, ja, mere end det, udvikle sig, sprudle. I mine øjne er brugen af lyd og billeder i forbindelse med skrift eller tale skurken, for de ingredienser forhindrer modtageren i selv at danne sig egne billeder eller erindringer, som talen eller skriften kunne afstedkomme. Altså hvis man fodrer modtageren med lyd og billeder sammen med fortællingen, fratager man vedkommende muligheden for at danne egne billeder og forestillinger, og det svækker kreativiteten.

Jens Peter Madsen, Per Torbensen, Lene Timmermann og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peer Bentzen

Peter Hansen, jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg tænkte selv præcis det samme, da jeg læste artiklen.
Hvad jeg skrev var jo egentlig blot, at skriften ser ud til at være kommet for at blive ;)

Kristian Rikard

Jeg synes, at man helt synes at glemme, at der eksisterer en hulens masse forskellige sprog og
sprogstammer!

Majbritt Nielsen

Det er vist en meget gammel forudsigelse.

Jeg læste som teen ager(long time ago) en sceince fiction bog, hvor netop det at skrive var bøvl. Det er jo nemmere bare at tale til datamaten og den så nedskriver eller optager talen.
-Spøjst nok handlede bogen, delvist, at en lære på skolen var død. Det var eleverne sådan set ikke ret kede af. Det var nemlig ham, dinosauren der forlangte de skulle kunne skrive med en pen. Og ikke bare optage det de talte.
Hvem hulen havde brug for at kunne skrive med pen, når det kunne optages og rettes grammatisk i samme omgang?

Men ting går jo i ring.

Asger Harlung

Sikken en omgang ukvalificeret øregas.

Siden kileskriftens opfindelse har skriftsproget været for eliten, og masserne har fået information i form af billeder og slagord. Det er der absolut intet nyt i. Det nye i vor tid er, at der også er "almindelige mennesker" som læser - og det er der intet der tyder på vil stoppe igen uden videre.

At de mange skulle kunne læse var et demokratisk oplysningsprojekt, som MÅSKE kunne være ved at slå fejl. Men i så fald, hvad nyt er der da i, at Maren i Kæret ser X-factor mens dem som styrer lande og underskriver dokumenter som besegler skæbner er litterater?

HVIS folk holder op med at læse, så er det ikke skriftkulturens hovmod som slår fejl - men netop hovmodet, som sejrer, og drømmen om almen dannelse og oplysning, som går tabt.

Det er der så bare ikke noget, der tyder på. Artikelskribenten er muligvis "historiefortæller" (det kender jeg i øvrigt intet menneske som har talens og skriftsprogets brug, som IKKE er), men viden har pågældende tydeligvis ikke. Der læses faktisk bøger som aldrig før.
F.eks. http://libraries.pewinternet.org/2012/04/04/the-rise-of-e-reading/

Måske var det så bedre for en som åbenbart ikke er andet end "historiefortæller" at blive ved skrønerne?

"Forfattere er fortsat vor tids helte trods faldende læsertal" skriver historiefortælleren. Det er muligvis rigtigt i Danmark - men det er ikke rigtigt på globalt plan. Og det er nok også tvivlsomt om det faktisk gælder under vores hjemlige himmelstrøg.

Artiklen kører i hvert fald ud ad en tangent baseret på fantasi, og ikke viden. Når jeg bruger e-bøger som eksempel herover, så betyder det da heller ikke at folk, som påstår at den trykte bogs dage er talte, har nogen kvalificeret viden at byde ind med:

Biblioteker blev IKKE enden på bøger. Biografer blev IKKE enden på teater. Hjemmevideo blev IKKE enden på biografer. Computerspil blev IKKE enden på hjemmevideo. Streaming bliver helt klart enden på udlejning af fysiske film og mediebutikker på hvert gadehjørne, men ikke på de fysiske film selv.

Professor og medieforsker på Aarhus Universitet Niels Ole Finnemann har netop påpeget, at hvert nyt medie udløser "profetier" om de "gamle" mediers ophør - men i realiteten gang på gang blot har fundet deres egen niche og i processen faktisk har styrket de medier, som eksisterede i forvejen:

Nogle ting ændrer form og sted - men nye medier afskaffer ikke gamle, de sætter tværtimod de gamles særkender i relief.

Der er lidt trættende med alle disse mennesker som vil "kloge sig" på medier og deres fremtid - men ikke engang kan se hvad der sker i deres egen tid.

Og at tale om "skriftkulturens hovmod" som noget, det ville være glædeligt at se forsvinde - det er topmålet af intetsigende naivitet.

Hvis de mange (eller flere af dem - og igen) bliver illiterater - så er det ikke skriftkulturens hovmod, der har tabt - men tværtimod elitens kode, som atter bliver forbeholdt eliten.

Det ville da være noget af en Pyrrhus-sejr!

Men heldigvis siger alle tegn i sol og måne altså det stik modsatte.

Niels Duus Nielsen, Lars Dahl, Kristian Kiersgaard, Mihail Larsen, Bjarne Riisgaard, Michael Kongstad Nielsen, René Skov, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Viden er magt, men der er stærke impulser blandt dem, der bare vil have magt uden noget at have den i, til at springe over, hvor gærdet er lavest.

Niels Møller Jensen, Bjarne Riisgaard og Asger Harlung anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

@ Peter Hansen

Ja, så kort kan det også siges :-)

Teksten kræver fordybelse, hvorimod billeder, slogans og TV er mere velegnede til at sælge tidens budskaber, f.eks. at "Krig er fred", "Frihed er slaveri" og "Uvidenhed er styrke" ;-)

Så jeg ønsker også at der er flere end magthaverne, som vil (blive ved med at) læse .....

Niels Møller Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Uden skrift ingen matematik

Hvorledes huskes det der indlæres – her skal kroppen bruges – man skal så vidt muligt bruge kroppen, når man lærer – så stimuleres den såkaldte procedurale hukommelse - denne overordnede hukommelse trækker vi på, når vi står på ski, cykler, lægger kabale, eller i det hele taget befinder os i en fysisk arbejdssituation …

Det kunne være i en matematiktime med elever - der netop er ved at lære matematik - for da bruger man netop denne hukommelse - som ved hjælp af formler og tal skal beskrive abstrakte begreber – matematiklæring sker nemlig bedst gennem håndleddet med fingre på – som så meget andet …

En erfaring fra en 3. G-klasse afslører netop problemet – ingen af gymnasiasterne var i stand til med kridt på tavlen blot at nedskrive Pytagoras for retvinklede trekanter – og de kunne heller ikke sætte ord på – læse højt, hvad læresætningen fortæller os – så den stærkt bekymrede vikarierende meritlærer med ingeniøruddannelse tog herefter skeen i den anden hånd – og kommanderede dem én efter én op til tavlen for at beregne forskellige geometriske figurer - som var en del af deres pensum – det skabte et helt andet og bedre læringsklima i klassen – og de kunne sku godt se pointen …

Herefter blev deres kæreste sutteklud – et fancy TI håndholdt blackbox- monstrum af en lommeregner - lagt til side – og blev kun brugt – når der skulle regnes med talstørrelser – eller løses 8. grads algebraiske ligninger – hvilket de med garanti aldrig ville få brug for – end ikke i et ingeniørstudium …

Den anden overordnede hukommelsessystem er det såkaldte deklarative - det bruges - når man skal udtrykke sig sprogligt i skrifte eller tale – deklarativ i betydningen beskrive – og rent pædagogisk kommunikerer man til den deklarative hukommelse gennem sproget – intet sprog med det tilhørende ordforråd – ingen ord på – ingen læring og oplysning …

Når man bruger procedurehukommelsen sker det altså ikke gennem sproget – men skal mærkes med kroppen – mærk verden – kun derved lagres der – og ting som intuition eller mavefornemmelser – eller hvad siger dit vand – og hvad er fornemmelsen for – om et bestemt valg ville være klogt eller uklogt hører også nøje sammen med denne livsvigtige hukommelse – og om folk der er gode til det med intuition siger man – at de har haft procedurehukommelsen i spil ved indlæring – Ich vertraue auf Intuition – A. Einstein …

Det procedurale kan naturligvis ikke stå alene – men må somme tider suppleres med det deklarative – især når man ønsker at optræde som politiker – eller bare talende jakkesæt – og at nogen kan finde på at mene dette skulle være tilstrækkeligt for den opvoksende ungdom – og igen forsøger at gøre sig klog på undervisningen Folkeskolen – er dybt bekymrende – uddannelsesmiljøet overrendes til overmål af alle mulige charlataner …

En matematikers eneste nødvendige værktøjer er blok og blyant – og efter behov – en chaiselong … 

Heinrich R. Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Nic Pedersen, ulrik mortensen, Mihail Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Mosbak, Asger Harlung, Per Torbensen, Peer Bentzen, Karsten Aaen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

De ganske vidst vildtvoksende i antal ... og ganske soede DJOEF'ere har jo kun betydning paa det nationale niveau. Her kan de irritere en haandvaerksmester der bygger gode huse med det ene og det andet, eller en skolelaerer der elsker sin gerning med nogle laereplaner. De store drenge som Google, Apple, Goldman Sachs etc. maa de give op over for. Husk altid det hvis I moeder en af dem og de ikke opfoerer sig ordentligt: "Naa du valgte en embedsmandsvejen?"

Steffen Gliese

Åbenbart har finansministeren og Rune Lykkeberg diskuteret "et andet dagblad" på Bornholm, hvor ministerens evne til at tænke sig om åbenbart har været noget udfordret. Således var hans forsvar for resultatløn til embedsmænd, der fik overenskomsterne på undervisningsområdet presset igennem, at det var helt normalt med resultatløn - uden at forstå, at det er selve dette, der er angribeligt. På samme måde forstod han ikke, at hans bestilling af en konsulentrapport til kortlægning af gevinsterne ved offentligt-privat samarbejde er angribeligt, fordi folk ikke ønsker konsulentrapporter, undersøgelser udført af de dertil ansatte embedsmænd - eller til nød relevante forskere på universitetet. Denne mærkelige venden tingene på hovedet, oven i købet fra en påstået socialdemokrat, hvor det, der er neutralt - statstjenestemænd uden anden interesse end at tjene samfundets interesser - beklikkes, mens de, der har selvstændige interesser - private konsulentfirmaer, hvis efterspørgsel afhænger af det politisk opportune i de konklusioner, de når - opfattes som neutrale, fordi staten ikke længere opfattes som neutral, selvom det er det, den er, rent principielt, men ophører med at være, når den benytter sig af eksterne aktører med egne åbenlyse interesser.

Niels Møller Jensen, Allan S. K. Frederiksen, Asger Harlung, Majbritt Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Kigger vi på Facebook og Twitter samt på de sms-beskeder der sendes hver dag står det klart for mig at aldrig er der blevet skrevet så meget i dette land! Problemet er blot at når man spørger børn i skolen, eller forældrene til børnene, så opfatter de ikke dette som at skrive - skrive det er da noget man gør i skolen. Mange voksne tror sikkert heller ikke, at des skriver, når de f.eks. skriver en besked til deres kolleger om at de har fødselsdag og at der er kaffe og kage i kantinen eller på kontoret den og den dag. Præcis som mange voksne ej heller tror, at de skriver, når de f.eks. sender en invitation ud til en konfirmation eller en 50 års fødselsdag. Eller når man som voksen f.eks. skriver referat af et møde på sit arbejde eller skriver en indkøbsseddel eller skriver hvordan ens søn eller datter skal lave maden, f.eks. pizza, på en bestemt dag.

Nu tør jeg godt gøre det her på information.dk - henvise jer til en lille video fra videnomlaesning.dk med Professor Stephen Graham som taler om "why writing is important" ( link: http://www.youtube.com/watch?v=LZzl3rRndvQ#t=529 ) . Hans pointe er netop denne: skrivning sker ikke (kun) i skolen, skrivning sker også alle mulige andre steder. End i skolen. Og derfor er min kæphest ift. skrivning: Vi skal lære eleverne i skolen at skrive en instruktion, en indkøbsseddel, en invitation, et opslag, en annonce mm. og mv.
Og hvad er det nu vi fortæller vore unge mennesker, når de laver en aftale? Få det nu skriftligt. Fordi hvis har førstman på det skrift er det en måde to "preserve and record information" som Professor Graham (korrekt) siger i ovennævnte video. og så har man en dokumentation for aftalens indhold.

Professor Graham nævner også sin far som havde et autoværksted, men som opgav dette, da kravene til at læse og skrive blev større; bilerne blev elektroniske, manualerne skulle læses, og han skulle skrive arbejdssedler mm. og mv. Og jeg er sikker på, at de automekanikere jeg underviste for 10 år siden på teknisk skole, ja de ville altså ikke se det at læse bilmanualer på engelsk eller tysk som læsning; det var jo bare deres arbejde. Læsning for de fleste mennesker, og det er netop også Prof. Grahams pointe handler stort set udelukkende om det der sker i skolen - det samme gør skrivning...

Og ja, det er da korrekt at de nye digitale hjælpemidler giver os nogle nye muligheder - og udfordringer! - ift. hvad det vil sige at kunne læse. Men som både FVU og OBU-lærer er jeg nu ikke bange for de udfordringer det giver. Og det er jeg ikke, fordi f.eks. den app, der hedder Dragon Dictation giver både dyslektikere (ordblinde) og ikke-dyslektikere lige muligheder. De kan indtale hvad de gerne vil sige på en iPad f.eks. og så få det læst op. Og rette til det så det bliver præcist som de gerne vil have det til at stå - det de gerne vil skrive. IntoWords hedder en anden app til iPad - med den kan man lægge tekster ind i IntoWords og få den til at læse teksterne op. Man kan også hjælp til at skrive - f.eks. giver den ordforslag - og så kan man bare vælge hvad man gerne vil skrive.
Dette er en hjælp, det er digigtalt hjælpemidler, som alle elever kan bruge, ikke kun elever med dysleksi (ordblindhed). Man kan så også få læst det man har skrevet op....og rette det til....

Ift. skrivning ved jeg ikke hvad skribenten af denne artikel/kronik vil fortælle med artiklen/kronikken...udover at han altså mener at skriftkluturen står for fald. Og ja, det kan den da godt gøre, hvis han dermed mener at det at indtale en tekst via Dragon Dictation eller bruge ordforslagsprogrammer som IntoWords eller CD-ord truer den måde man bl.a. underviser i læsning og skrivning på i folkeskolen i dag. Men det tror jeg nu ikke - mange lærere arbejder allerede i dag med at bruge f.eks. twitter eller facebook i undervisningen. Og mange lærere (mig selv inkl.) ser iPads og smartphones som et læremiddel - noget vi som lærere kan bruge til 1) dels at motivere eleverne og 2) dels til at få eleverne til at tage billeder og skrive en billedtekst. Eller måske ligefrem lave en lille bog via appen BookCreator eller bruge Instagram til dette.

Karsten Aaen

Læse og skrive - hvad er det? var det første jeg kom til at tænke på da jeg læste denne kommentar fra Jens Peter Madsen om læsning og skrivning. Indenfor læseforskningen taler vi om om at læsning er afkodning gange forståelse. Og at afkodning altså er at forstår at s+a=sa eller at s+å=så eller at m+å=må. Oplæsnings-programmer som f.eks. Dragon Dictation eller Dictus kan hjælpe med afkodning, altså de kan hjælpe så eleverne - og andre - kan få teksten læst op. Ved forståelse af teksten skal der stadig en lærer ind over; længere tekster kræver nemlig at eleverne bliver i stand til at danne tekstbånd mellem f.eks. en artikels eller et interviews eller en kroniks forskellige afsnit. Og her har lærerne stadig en funktion, vil jeg mene. Det kan godt være, at man få teksten læst op, men hvis man ikke forstår hvad man hører....er man jo lige vidt....

Præcis det samme kan man sige om skrivning; det er meget godt at man kan sige til en maskine via en app hvad man gerne vil sige.
Men hvad med punktum, komma, nyt afsnit mm. og mv. Og hvad med at der lige er en lærer - eller en anden person - som sørger for at teksten hænger sammen, så et interview ser ud som et interview, et kærestebrev (ja også på mobil!) ser ud som et kærestebrev, en invitation til 50 års fødselsdag ligner sig selv og en instruktion i, hvordan man vasker vinduer gives præcist - skriftligt. Og dette forhindrer altså ikke, at man taler til f.eks. appen Dictus, så længe man bare husker på, at man lige skal kigge sin skrevne tekst igennem. Undervisning i hvordan man skriver genrer bliver altså mere og mere vigtigt - er min holdning til dette her - fordi det er vigtigt at vi kan genkende artikler mm. og mv. når vi læser dem, altså at vi ved, at nu skal vi i gang med at læse en artikel, en invitation eller en instruktion eller et opslag/annonce.

odd bjertnes

Tekster forsvinder ikke. Og dermed ikke deres lagrings-og-afkodnings-metoder hhv skrivning og læsning. Man kan ikke læse en digital lagring i sig selv.
Men skrive gør folk nok ikke så meget i alment.
Ting skrives én gang og kopypastes derfra lige for en tid.
Indtil nogen ser interesse i at hive stikket ud.

Maj-Britt Kent Hansen

Sikken god debat! Væsentlige kommentarer og videregivelse af relevant viden.

Kunne såmænd anbefale de allerfleste af jeres kommentarer, kunne også selv skrive en længere kommentar, men vil nøjes med at konstatere, at historiefortællerens profeti synes at ville tage brødet ud af munden på dem, der i større eller mindre grad lever af at læse korrektur. Hvormed menes rette slå- og stavefejl, grammatik, tegnsætning, oversættelsesfejl, omskrive og forbedre tekster osv., men det er måske irrelevant.

Om selve artiklen blot denne skriftlige udtalelse: Sikke noget snak!

Anders Feder

Det talte ord er næsten umuligt at indeksere og søge i. Prøv eksempelvis at slå YouTubes automatiske undertekster til hvor det er muligt - hvis lyden ikke er fuldstændig krystalklar er resultatet helt ude i hampen.

Der er nok ikke den store risiko for at alverdens vidensbrugere er villige til at sige farvel til det væld af informationer de kan finde via Google bare for at kunne høre flere talte ord.

Mihail Larsen, Kristian Kiersgaard, Karsten Aaen og Asger Harlung anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

For de interesserede er der en anbefalelsesværdig artikel, "Young People Are Reading More Than You" ("Unge mennesker læser mere end du gør"), på dette link:

http://www.mcsweeneys.net/articles/young-people-are-reading-more-than-you

For de ikke-engelsk-læsende kan jeg kort gengive: Flere unge læser mere end nogensinde før - og de læser lange og krævende værker, som man for et par årtier siden ville vurdere som "for lange og svære for unge læsere". Artiklen adresserer også en illusion om at læsning skulle være på retur, som har spøgt siden 80'erne.

Bemærk i øvrigt under mit første link, at dén artikel bl.a. dokumenterer at de fleste som læser e-bøger også læser trykte bøger; e-bøger - samt "kvalitets-poplitteratur" som Harry potter - er begge med til at udbrede en literaritet, som alle former for skriftkultur nyder godt af.

Asger Harlung

Flere har været inde på problemet med video som mere eller mindre tidsspilde. Kritikken er meget relevant; i en video skal man sidde og vente på - måske - at få relevant eller interessant information. I en tekst kan man søge betydeligt mere målrettet.

At søge efter hurtig og konkret information er dog også noget andet end fordybelsen i den deciderede tekstlæsning, som vel må siges at være hovedemnet.

Men jo, det er ganske trættende at få stanget en video ud, når man gerne vil have noget at vide.

Asger Harlung

Og så lige:

"Tekst er reduceret til de næsten symbolske ord indtastet i søgemaskiner, som endnu kun kan registrere ord og tekster."

Forkert - der er søgemaskiner, som kan genkende melodier, man nynner i en mikrofon (f.eks. http://www.namemytune.com/) - og adskillige bud på billedsøgningsværktøjer, bl.a. google billeder (http://www.google.dk/imghp?hl=da).

Det har så ikke ret meget med "for eller imod skriftsprog" at gøre, det illustrerer blot, at IT er et meta-medium, som kan håndtere og tilbyde værktøjer og særlige funktioner med alle medier.

Det er det stik modsatte, der sker. Mundtligheden, fortællingen, er i rivende forfald, og den stillesiddende, individuelle skærmLÆSNING bliver mere og mere dominerende.

Jens Thaarup Nyberg, Lars Dahl og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er det stik modsatte, der sker. Mundtligheden, fortællingen, er i rivende forfald, og den stillesiddende, individuelle skærmLÆSNING bliver mere og mere dominerende.

Det er det stik modsatte, der sker. Mundtligheden, fortællingen, er i rivende forfald, og den stillesiddende, individuelle skærmLÆSNING bliver mere og mere dominerende.

Asger Harlung

Jeg er enig i, at det står sløjt til med mundtligheden - men som både Karsten Aaen og John Fredsted har berørt, kan god mundtlighed dårligt adskilles fra god tekstfærdighed.

ulrik mortensen

Bog eller computerskærm (ipad osv)? hvad er bedst for indlæringen? Forskningen viser, at bøgerne er bedst: "numerous studies show that when you read a text on paper your understanding is deeper and longer lasting than if you read that same text on a computer."
http://sciencenordic.com/paper-beats-computer-screens
Så ud med tabletten, når det drejer sig om undervisning og indlæring, og ind med bøgerne ...

Asger Harlung, Karsten Aaen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Sider