Kronik

Sort arbejde er ren næstekærlighed

Sort arbejde florerer. Ikke fordi vi er kriminelle og usolidariske, men fordi vi er i vores gode ret til at fortolke loven til vores egen og vores næstes fordel
Sort arbejde er i mange tilfælde en form for erhvervsstøtte, skriver dagens kronikør. En ung håndværker skal skubbes i gang, og det sker ved, at han ved siden af de rigtige ordrer laver lidt sort. 
 Model

Pia Hansen

17. juni 2014

KRONIK – Det har frydet mig at følge kontroversen mellem Rockwoolfonden og Dansk Byggeri om håndværkerfradragets betydning for mængden af sort arbejde. Dansk Byggeri bestiller da bare en undersøgelse, der viser det modsatte af Rockwoolfondens, nemlig at fradraget mindsker mængden af sort arbejde. Man kan jo altid tilrettelægge sin undersøgelse, så man får det ønskede resultat. Den, der betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles.

Selvfølgelig virker håndværkerfradraget. Virkningen er bare ikke entydigt målbar, men fradraget kan sagtens have medført, at mange har afstået fra både at få lavet arbejdet sort og hvidt. Måske har håndværkerfradraget skadet samfundsøkonomien på flere måder. Det er bare ikke blevet undersøgt. Sociologen Wright Mills efterlyste sociologisk fantasi i sociologien. Hvis samfundsforskningen bare vil forsyne politikerne med små billige forskningsresultater, som de kan hænge deres hovsaløsninger op på, så er der ikke behov for sociologisk fantasi. Discount-forskningen stiller kun de spørgsmål, som den i forvejen kender svaret på.

Mange nuancer af sort

Sort arbejde er i borgernes forståelse ikke bare arbejde, der hverken betales skat eller moms af. Det er det også, men det er ikke det afgørende. Sort arbejde handler først og fremmest om private borgere, som får lavet arbejde i privaten. Det sorte arbejde falder uden for det almindelige økonomiske liv. Det tilhører den anden økonomi, ligesom loppemarkeder og gaver. Det er noget ekstra, og det sker kun en gang imellem. Sort arbejde udveksles mellem borgere, der kender hinanden, snarere end mellem en anonym efterspørger og en anonym udbyder. Det rigtige sorte arbejde er ikke sat i system, det er noget, man griber til, når lejlighed byder sig. Det er nærmere beslægtet med vennetjenester og naturalieøkonomi end med udveksling over markedet.

Mureren, der kommer hjem til mig og sætter fliser op, betaler jeg med de penge, jeg har fået tilovers efter at have betalt skat. Så siger mureren: »Hvis vi blander skattevæsnet ind i det, skal du betale næsten det dobbelte.« Det oplever jeg som endnu en omgang skat. »Jamen, så skal jeg slet ikke have sat fliser op,« svarer jeg. Så sælger byggemarkedet ikke fliser, flisefabrikken må fyre folk, staten mister både skat og moms og skal betale dagpenge. Og jeg skal være uden fliser. Det bedste for alle parter er jo, at fliserne bliver sat op uden regning. Det er situationen i langt de fleste tilfælde, hvor man taler om sort arbejde.

Man siger, at to tredjedele af det sorte arbejde ikke ville blive udført, hvis det skulle være hvidt. Det er, fordi det strengt taget ikke er nødvendigt. Sort arbejde er en slags luksus. Jeg kan sagtens leve uden de fliser.

Noget helt andet er firmaer, der får udført arbejde, som er nødvendigt for, at firmaet overhovedet kan fungere og eksistere, f.eks. rengøringsarbejde, transport, omdeling eller kantinedrift. Dette arbejde rekvireres måske fra firmaer, som har ansat uregistreret, illegal arbejdskraft, som aflønnes sort. Der er altså tale om systematisk og konkurrenceforvridende anvendelse af sort arbejde. Det sorte arbejde indgår her i en omfattende form for økonomisk kriminalitet og har intet at gøre med det, som er sort arbejde i den almindelige borgers bevidsthed. Dette systematiske sorte arbejde kommer ikke den, der udfører det, til gode, og rekvirenten får kun i begrænset omfang glæde af det. Pengene ryger ned i foret på den ukendte udlænding, der ejer det kriminelle firma.

På trods af at de to udgaver af sort arbejde næsten intet har tilfælles, skelner Rockwoolfonden ikke, når den estimerer omfanget af sort arbejde. Men vi almindelige borgere har det med sort arbejde, som Lars Løkke har det med tøj: »Når jeg selv betaler for mit tøj, skal jeg ikke også blande skat ind i det,« udtalte han for nylig. Når jeg selv betaler for at få opmuret min pejs, behøver jeg vel ikke blande Skat ind i det. Skat har jo allerede snuppet mere end halvdelen af min løn. Når jeg får udført sort arbejde, sker det i privat- og intimsfæren. Det finder sted i civilsamfundet. Ligesom loppemarkeder. Vi er uden for eller på kanten af markedet og staten.

Angreb på demokratiet

For at få sat en stopper for det sorte arbejde har politikerne vedtaget en nærmest grundlovsstridig lov, nemlig en lov som krænker den grundlovssikrede frihedsrettighed: boligens ukrænkelighed. Den står før og er vigtigere end ejendomsrettens ukrænkelighed. For i et demokrati må borgerne have hemmeligheder for staten. Mens alt, hvad staten gør, skal være transparent. Statens tjenere, ministrene, skal lægge deres privatøkonomi frem. I et diktatur har staten derimod hemmeligheder for borgerne. Det er et angreb på selve det borgerlige demokrati og de borgerlige frihedsrettigheder, når Skat uden en dommerkendelse kan trænge ind i borgernes baghaver i jagten på sort arbejde. Men det allerværste er dog, at kriminaliseringen af privat sort arbejde kun kan håndhæves og sanktioneres, hvis borgerne angiver hinanden. Derfor arbejdes der på en holdningsændring hos befolkningen. Man vil sætte borgerne til at kontrollere hinanden, med hvad deraf følger af ødelagt socialt og medborgerligt liv. I jagten på et meget lille beløb risikerer staten at ødelægge det sociale økosystem.

Hvordan er det kommet så vidt? Det er ikke mindst Rockwoolfondens skyld.

Det er lykkedes Fonden at bilde befolkningen ind, at staten går glip af 50 milliarder kroner i skatteindtægter pga. sort arbejde. Ingen ved præcis, hvor meget der arbejdes sort for: 50, 40, 29, 21 milliarder er de talstørrelser, som er i omløb. Men da hovedparten af det sorte arbejde slet ikke ville blive udført, hvis det skal være hvidt, går staten måske kun glip af 7, 8 eller 9 milliarder. Og samfundsøkonomien vil få et voldsomt tilbageslag, hvis det sorte arbejde med ét forsvandt. Private laster er offentlige dyder, fastslog allerede Bernhard de Mandeville i Fablen om bierne fra 1714.

Farligere end Cepos

Rockwoolfonden blev oprettet i 1981 som en privat tænketank med skattesnyd som sit primære forskningsfelt. Det er tankevækkende, at Rockwoolkoncernen, som gemmer næsten 4 milliarder i fonden og kun spenderer ca. 30 millioner om året på forskning i samfundsproblemer, ikke selv betaler en bøjet 25-øre i skat på trods af et overskud på tæt ved 1 milliard kroner. Men der findes selvfølgelig to former for skattesnyd, den legale og den illegale.

Energiselskabet Dong, der heller ikke betaler skat, har overinvesteret sig til et skattefradrag på ca. 10 milliarder kroner, altså mere end det skatteprovenu, staten kunne få ind, hvis det sorte arbejde forsvandt. Målt i forhold til det legale skattesnyd er sort arbejde ganske uinteressant.

Forestil jer, at vi til det legale skattesnyd medregner alle de milliarder, som husejerne har sovet sig til og aldrig har svaret skat af. En af mine venner købte et hus på Frederiksberg for 20 år siden til 4 millioner kroner. Nu har han solgt det til 12 og købt et andet hus til 4. På 20 år har han sovet sig til 8 millioner skattefrie kroner. Hans arbejdsfri og skattefri gevinst svarer til min lønindkomst efter skat i de samme 20 år. Hvor længe skal en sort håndværker mon knokle for at samle 8 millioner kroner sammen?

Alligevel kalder Rockwoolfondens Forskningsenhed sort arbejde for den mest »udbredte« form for skattesnyd. Ja ’udbredt’ på samme måde som det at pille sig i næsen kan betegnes som pegefingerens mest udbredte aktivitet i hovedhøjde. Det er totalt nonsens, men det flytter fokus fra den legale form for skattesnyd til den illegale og gør velfærdsstatens beståen til et spørgsmål om den enkeltes samfundsmoral.

På tv bliver udøvere af sort arbejde konfronteret med læger, der kan fortælle de formastelige, at ventelisterne ville forsvinde, hvis de bare holdt op med at arbejde sort. Man konfronterer dem ikke med en krigsgal general, som foretrækker at købe kampfly for alle pengene. Et kampfly af Joint Strike Fighter-typen koster cirka en halv milliard kroner. Hvis almindelige menneskers skattesnyd i forbindelse med sort arbejde beløber sig til 7 milliarder kroner om året, skal vi altså være uden sort arbejde i fire år, og alle 48 kampfly er betalt. Vi kunne også droppe købet af kampfly og give grønt lys for sort arbejde i fire år til glæde for samfundsøkonomien.

Rockwoolfondens Forskningsenhed blev stiftet samme år, som Lafferkurven blev introduceret i økonomien – altså påstanden om, at de bedst aflønnede er som æsler: De arbejder kun, hvis de får en gulerod i form af skattenedsættelser.

Og et år før Schlüter-regeringen indledte afviklingen af velfærdsstaten. Og tre år før sociologi blev nedlagt som fag på universitetet, fordi det var for samfundskritisk. Forskningsenheden har haft held til at sætte dagsordenen for samfundsdebatten og gøre skinproblemer til samfundets hovedonder. Som borgerlig tænketank er den langt farligere end Cepos, der står ved, at den leverer luderforskning for de neoliberale. Det er mere uigennemskueligt, hvem Rockwoolfonden ligger i med.

Terroristisk skattelov

Sort arbejde handler om en terroristisk skattelov, som ikke kan håndhæves, medmindre man får et stikker- og overvågningssamfund. Det er skatteloven, som er problemet – ikke folks samfundsmoral. Love bør være lette at håndhæve, og så bør de tilpasses borgernes virkelighed.

Skatteloven kriminaliserer en masse handlinger, som folk i almindelighed ikke oplever som kriminelle, nemlig gråzonen af gensidige tjenesteydelser, som vi kalder vennetjenester og hjælpetjenester. I mange tilfælde skal vi nærmest gøre vold på vores natur for at overholde loven. Hvis jeg og min håndværker begge har fordele af at holde skattevæsnet udenfor, så tager jeg da håndværkerens parti. Håndværkeren er et menneske af kød og blod. Jeg møder ham dagligt. Staten har jeg aldrig mødt som andet end påbud og forbud og en masse rudekuverter.

Folkedomstolen har talt: Sort arbejde florerer. Ikke fordi vi er kriminelle og usolidariske, men fordi vi er i vores gode ret til at fortolke loven til vores egen og vores næstes fordel. Grænsen mellem sort og gråt arbejde fornemmer vi alle. Den står ikke i loven. Derfor må jeg jo selv sætte den.

Og hvad angår det samfundsøkonomiske, har økonomerne givet svaret. Sort arbejde en gave til samfundsøkonomien. Det genererer vækst. Vores samfundsmodel står og falder med, om der er vækst i økonomien. Og sort arbejde er arbejdsintensiv vækst. Den murer, der ligger på sofaen og hæver understøttelse, er ren tilsætning. Men rejser han sig og hjælper en nabo med at bygge en vinterstue, gør han naboens dovne penge flittige, og han skaber arbejdspladser andre steder.

Vejen til et varmere samfund

Sort arbejde er praktiseret næstekærlighed. Og det gavner oven i købet mig selv. I mange tilfælde er det en form for erhvervsstøtte. En ung håndværker skal skubbes i gang. Det sker ved, at han ved siden af de rigtige ordrer laver lidt sort. Han har jo ikke samme muligheder som landmænd, der køber en bondegård, og straks vælter landbrugsstøtten ind. Sort arbejde opleves i de fleste tilfælde som at hjælpe hinanden mod den satans stat, som plyndrer os og bruger vores penge på landbrugsstøtte.

Sort arbejde giver et varmere samfund. Sort arbejde gør mig til en slags ven med én, som jeg ellers ikke er ven med – det gør arbejde til andet end kold forretning. Håndværkeren og jeg har ikke bare byttet penge mod tjenesteydelser. Vi har noget sammen: Alliancen mod Skat. Når vi mødes i Brugsen, nikker vi til hinanden som to sammensvorne. Vi er soldater i modstandskampen mod et bunduretfærdigt skattesystem. Men vi ved også godt, at vi aldrig vil kunne snøre skattevæsnet for bare en brøkdel af, hvad de dyre drenge kan med hjælp fra Jyske Banks skatterådgivere.

Vi skal huske, at politikerne ønsker at fokusere på sort arbejde for at få os til at glemme, hvem der virkelig tager af fælleskassen. SAS for eksempel med ulovlige prisaftaler. Og Rockwoolkoncernen, som flytter rundt på sit overskud, så vores fælleskasse ikke får en øre.

Arno Victor Nielsen er filosof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • Lis Friis
  • arne poulsen
  • Torben Nielsen
  • Nic Pedersen
  • Leif Højgaard
  • Ib Christensen
  • Espen Bøgh
  • Lone Christensen
  • Erik Nissen
  • Jens Kofoed
  • Dennis Berg
  • Torben Selch
  • Lasse Glavind
  • Vivi Rindom
  • Helge Rasmussen
  • Jeppe Petersen
  • Rasmus Kongshøj
  • lars abildgaard
  • kim jensen
  • Tue Romanow
  • Jørgen Steen Andersen
  • Christian Harder
  • Anne Eriksen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Steen Thaulow Olsen
  • peter fonnesbech
  • Steffen Nielsen
  • Henrik Christensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Oluf Husted
  • Toke Andersen
  • Claus Jensen
  • Lars Dahl
  • randi christiansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Mosbak
  • Steffen Gliese
  • Per Torbensen
  • Kim Houmøller
  • Lars Jorgensen
  • Viggo Helth
  • Erik Jensen
Søren Roepstorff, Lis Friis, arne poulsen, Torben Nielsen, Nic Pedersen, Leif Højgaard, Ib Christensen, Espen Bøgh, Lone Christensen, Erik Nissen, Jens Kofoed, Dennis Berg, Torben Selch, Lasse Glavind, Vivi Rindom, Helge Rasmussen, Jeppe Petersen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, kim jensen, Tue Romanow, Jørgen Steen Andersen, Christian Harder, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, Steen Thaulow Olsen, peter fonnesbech, Steffen Nielsen, Henrik Christensen, Niels Duus Nielsen, Oluf Husted, Toke Andersen, Claus Jensen, Lars Dahl, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak, Steffen Gliese, Per Torbensen, Kim Houmøller, Lars Jorgensen, Viggo Helth og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Jorgensen

Fremragende kronik.

Arno Viktor er og var selvfølgelig altid for kvalificeret - det vil kritisk og præcist tænkende - til at kunne få en stilling på universitetet. Det vil nok glæde ham at blive oplyst, at det ifølge Max Weber og Pierre Bourdieu er en sociologisk lov, at de mest kvalificerede generelt ikke bliver ansat på universiteterne. Det er til gengæld en sandhed, der næppe siges fra universitetsansatte - af mindst tre grunde. Dels så har de ikke læst så meget... og har derfor næppe læst denne pointe ved Weber og Bourdieu; dels (hvis de tilfældigvis skulle have læst det) så er de generelt ikke i stand til at tage den bedste internationale sociologi seriøst (a al 'det kan da ikke passe her i landet, det være i en anden tid og/eller et andet rum'); endelig er den selvkritiske og kritiske tænkning i det hele taget nærmest systematisk blevet undertrykt de sidste mange årtier - på universitet.
Og nej - 68'erne var heller ikke (selv-) kritiske. De fulgte blot med den relativt sympatiske sociale og solidariske oprørs-strøm, ligesom de studerende gør idag. Idag er strømmen blot kvalitativt anderledes neo-liberal, angstpræget, erhvervsrettet, egoistisk mv.

Skønt at se Cepos og Rockwool Fonden sat på samme sætning. Og skønt at se en tekst der sætter den evige (neoliberale) jagt efter de små borgere i perspektiv, så man kan forstå, hvordan de store fisk generelt aldrig bliver set som noget, man må kigge kritisk på.

Karsten Aaen, Nic Pedersen, Erik Nissen, Jens Kofoed, Lasse Glavind, Jens Overgaard Bjerre, Helge Rasmussen, Jeppe Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Kongshøj, Hans Paulin, Tue Romanow, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, Steen Thaulow Olsen, Henrik Christensen, Toke Andersen, Per Torbensen, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Jeppe Lykke Møller, Niels Mosbak, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Per Møller Andersen

Der findes en gammel vision om at flytte al beskatning over på jorden (grundskyld). Herved ville alt arbejde blive hvidt, kontrollanterne kunne gå hjem og lave noget fornuftigt, og vi ville alle kunne beholde værdien af vort eget arbejde. Enhver sit.
Citat: En af mine venner købte et hus på Frederiksberg for 20 år siden til 4 millioner kroner. Nu har han solgt det til 12 og købt et andet hus til 4. På 20 år har han sovet sig til 8 millioner skattefrie kroner.
Tilsvarende sagt af en tidligere udenrigsminister (Uffe Ellemann Jensen)
Havde vi (staten/kommunen/samfundet) indkasseret disse millioner som grundskyld, ville det ikke have gjort nogen forskel for køberen. Købspris 4 mio i stedet for 12 mio; og fremtidig betaling af grundskyld i stedet for prioritetsrenter.
Og så kunne indkomstskatten (og andre skadelige skatter) behændigt afskaffes.
www.grundskyld.dk

Steffen Gliese

Det er meget værre - hele behovet for at udvise generøsitet og hjælpsomhed er siden kildeskattens indførelse i højere og højere grad blevet undertrykt, mærkelige rigoristiske principper er trådt i stedet for det objektive behov ved at udføre arbejde eller anden aktivitet, hvor målingen er vigtigere end den aktivitet, der måles. Det kan ikke fortsætte. Staten tjener ikke sine penge blot fordi der produceres og eksporteres, staten udsteder først og fremmest sine egne penge og gør på den måde befolkningen i stand til at udveksle varer og tjenesteydelser.

Peter Pirker

Det er svært at være uenig i AV's betragtninger - og så skriver han vældig klart og underholdende :-)

Erik Jensen , Lone Christensen, Torben Selch, Hans Paulin, Jørgen Steen Andersen, Steen Thaulow Olsen, peter fonnesbech og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Få har leveret så ødelæggende undersøgelser for velfærdssamfundet som Rockwool-fonden, især under "sorte" Gunnar Viby Mogensen.

Karsten Aaen, Anne Eriksen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Velfærdsstaten er jo i øvrigt også det stik modsatte af grundskyld: i realiteten bør grundværdi slet ikke ansættes i velfærdsstaten, men blot tjene sit formål som grund under fødder, boliger og aktivitet i samfundet i øvrigt, mens det, der skaber profit, selvfølgelig skal beskattes, fordi det ikke handler om at samle skatte, men at distribuere velstand.

Flemming Scheel Andersen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Sådan arno victor - mere af det. De rige stjæler mest > uhyrlige summer i skattely og skattetænkning og alligevel vil de have mere. Deres små reptilhjerner må bare på jagt, og de fællesejede miljøressourcer og de økonomisk underpriviligerede er deres jagtmarker - og hele operationen garneres med løgnehistorier om bl.a. trickle down og manipulerede såkaldte 'forskningsresultater'såsom de rockwoolfondens røverhistorier, arno victor fortæller os arme stakler om. Røveri ved højlys dag med statsmagten som dumme og/eller korrupte lakajer for 'hajer som bare følger deres natur'. Kan det snart være mere end nok?

Karsten Aaen, Leif Højgaard, Kim Houmøller, Bob Jensen, kim jensen, Anne Eriksen, Steen Thaulow Olsen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

... og alligevel. Vi har skatteunddragelse i stor målestok. Rockwoolfonden, IKEA og andre 'samfundsnyttige' foretagender.
Men jeg er alligevel af den mening, at vi skal koble sort arbejde sammen med disse former for bedrageri - fordi de er det.
Jeg rykkede for et par år siden ud af den større stationsby od på landet. Og her mødte jeg et samfund, hvor ikke bare 'det ekstra' men stort set 'det hele' kørte på sort arbejde og momsunddragelse. Altså jeg kender folk, der i årtier har haft 'ekstraindkomster' på over 20.000 om måneden.
Vi kan godt kalde det vennetjenester, men for mig var det også tydeligt, at der som en del af denne kultur, også er en stærk antidemokratisme. Og lovunddragelserne omfatter også bilregistrering, kørekort, våbentilladelse osv. Alt blandet sammen i en romatisk forestilling om 'folket mod staten,' og en klar dispposition mod at ville dele dette unddragelsens 'smørhul' med - jeg anvender bare ordet 'fremmede' for ikke at få nogen på nakken - men det er ikke mildhed, der præger denne romatiske unddragelseskultur, når talen falder på 'fremmede'.
Så det kan godt være at Arno Victor både er filosof og lektor, men han kører efter min mening for hårdt i sit 'jeg er sateme jyde og her i Jylland er momsen ikke slået igennem'-spor.
Reglerne for privat grundvandsboring er de mest frie i Victor Nielsens fødeby Grindsted, og her betaler kun få for havevanding, og kærer sig kun overfladisk om grundvandsspejlet.

Nis Jørgensen, Karsten Aaen, Kalle Nielsen, Sascha Olinsson, Erik Nissen, Anne Eriksen, Kristian Rikard og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Joanna Mikolajczyk

Kære Arno,

Tak for et rigtigt interessant indlæg i debatten om sort arbejde.

Jeg deler mange af dine synspunkter, som jeg også mener er væsentlige at få italesat, hvis debatten skal have mere end den ene indsnævrende dimension, som SKAT og mange af politikkerne lige nu kredser om.

Dér, hvor jeg står af på den ellers inspirerende artikel, er, da du skriver:

''Pengene ryger ned i foret på den ukendte udlænding, der ejer det kriminelle firma.''

Med reference til den sociologiske fantasi, synes jeg oventstående udsagn bliver for ... fantasiløst.

De tilfælde af stor skattefusk som jeg kender til, er forgået i dansk-ejede virksomheder, hvor danskere, fx unge i restaurationsbranchen eller udlændinge- her har jeg især et blødende hjerte for mine polske landsmænd, udnyttes.
Jeg ser ikke et behov for at udstille en 'ukendt udlænding', som bagmanden for det kriminelle firma. Min pointe er at det fjerner fokus at introducere en syndebuk i form af en udlænding. I skattedebatten er det først og fremmest danske statsborgere (etnisk tilhørsforhold underordnet) der har et ansvar og som snyder, når de systematisk udnytter.

Mange hilsner, Joanna

Karsten Aaen, arne poulsen, Sascha Olinsson, Rikke Nielsen, Lars Dahl, Jeppe Petersen, Rasmus Kongshøj, Christel Gruner-Olesen, Anne Eriksen, randi christiansen, Toke Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Lars Dahl,
Det du henviser til lyder ganske rigtigt som organiseret svindel som er ulovligt og som ganske rigtigt undergraver skattemoralen og den normale konkurrence, hvilket AV også tager afstand fra.
En allerede meget lang kronik ville være blevet helt uoverskuelig, og vigtige pointer mistet, hvis hver eneste nuance skulle udpensles retfærdigt.
Det er sikkert det samme der er sket i det afsnit Joanna Mikolajczyj henviser til.

Ingen tvivl om at masser af danskere scorer ufattelige summer på organiseret svindel og skatteunddragelse der udnytter og udbytter desperate udlændinge i processen.

Og det er vel et af de store problemer i denne sag.
Hvordan kan vi fange ham der månedligt fusker for 20,000 uden at få ham der en gang imellem gør for 2000 med i nettet ?

Karsten Aaen, Lone Christensen, Steffen Gliese, Vivi Rindom, Anne Eriksen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Ja, Michael Pedersen, ganske som væbnet røveri er et symptom på, at fordelingen af goderne er ude af trit med virkeligheden.

Toke Andersen, Lars Dahl, Rikke Nielsen, randi christiansen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Arne Victor har helt ret i at det ofte er bedre at gøre det alligevel, i stedet for at arbejde efter reglerne (erindrer at det var vuist også den ultimative hævn over en arbejdsgiver som arbejdstagere kunne tage uden at begynd på strejkeformalia - arbejde efter reglerne og alt krakkelerer yes yes.
Men overskriften er for smart. Næstekærlighed har ingen regning som bekendt - det er ligesom hele ideen i det begreb. Og Arne Victor er utvivlsomt helt på det rene med de postmoderne sprogmanipulationers art, effektivitet og oprindelse. men er der nogensinde nogen i politik og medier der hylder Joseph Goebbels som massemediernes Seneca ? Vil han nogensinde et 'Google-logo' ....
Nøe, med næstekærlighed har det intet at skaffe, men med endeløsninger alt. Og sådanne er jo også ønskelige, da opståede problemer går væk af dem. Min førtidspension f.eks. er en endeløsning på et socialpolitisk problem kaldet ungdomsarbejdsløsheden - den sidste streg under samfundsforløb fra 1863-2004 som jeg solidarisk gjorde med hele vejen igennem alle kz-ens eksperimenter til endeløsningen - fp til de sidste for historien tålte ikke mere referat (den skriver man om ved lejlighed, men nu var der i hvert fald ikke fysisk tilstedeværelse f fænomenet mere - men ikke specielt .... næstekærligt)
En kalkule.
Jeg giver grundlæggende ikke meget for anarkiske idyller, slet ikke når der tales om bytteforhold af varer og ydelser. Det vil formentlig være de samme der synes at sort arbejde er bare i orden og subervisivt på en fed måde, som vil mene at 'hvert et bilag skal vendes' når Løkkes partisposorerede tøj skal renses, og drømmer om Tamilsager. Interessebetinget labilitet er heller ikke en del af nogen næstekærlighed skulle man mene.

odd bjertnes

beklager, så længe stod det dog ikke på :-D
: lad os fastslå 'ungdomsarbejdsløsheden' til at løbe stablen som fænomen fra 1974 og til vi lukkede og slukkede 2005. Og aldrig nogensinde tale om det igen før alle beslutningstagere fra perioden inklusive folketings-og-organisations-stemeberettigede - er 10 fod under jorden.

Jens Mose Pedersen

Arno kan argumentere himlen gul og grøn og morlille til en sten. Sort arbejde er og bliver ulovligt. Det er at stjæle fra samfundets kasse.

Lars Jorgensen, Lars Dahl, ellen nielsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Sort forvaltning i Skatteministeriet

Hvor man bortskaffer de brudte love fra sagerne og anvender skriverier/abstraktioner som begrundelse for, at der er tale om lovlig forvaltning-

En fremfærd, der som udgangspunkt er strafbar. Allerede fordi beviser for strafbare forhold således bortskaffes fra sagerne.

Hvorfor må skatteborgerne ikke gøre det samme, som myndighedspersonerne har gjort i Skatteministeriet? -

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Fremragende artikel, som jeg kun kan erklære mig enig i.

Dette er et af mange eksempler på, hvordan staten og dens lovtyranni modarbejder de instinktive og naturlige omgangsformer mennesker imellem.

Og den slag lovgivning er man i sin civile ulydige ret til at ignorere.

/O

Steffen Gliese

Men, skal vi huske, Jens Mose Pedersen: forskellen på lovligt og ulovligt er tre afstemninger i folketinget.

Niels Duus Nielsen, Erik Jensen , Nic Pedersen, Jens Kofoed og randi christiansen anbefalede denne kommentar

@Toke Andersen. Det jeg fortalte om - ikke blot hentydede til - var ikke 'organiseret svindel.' Det var, som jeg også prøvede at forklare, en skatte- og momsunddragelseskultur. Et livsmønster, hvor de fleste helt almindelige mennesker i det område, hvor jeg boede, deltog.
Tjek med Odd Bjertnes' kommentar kl. 20.54. Her peges ind til samme forståelsesramme.

Toke Andersen, Karsten Aaen og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Jeg genkender heller ikke rebellen, der gør oprør med et uretfærdigt skattesystem, som favoriserer de rige på bekostning af resten. Hvis der er nogen bagtanke med sort arbejde andet end at slippe billigst muligt, så er det som regel, at man fryder sig over ikke at betale til nasserne. Og med "nasserne" menes ikke Nestle eller Rockwool-fonden, men Dovne Robert og Fattig Karina.

Jeg er forundret over, at det aspekt slet ikke er berørt i en ellers udmærket argumentation skrevet af en filosof, som må formodes at have den fordel frem for almindelige ideologer, at han er trænet til omhyggeligt at overveje alternative fortolkninger og perspektiver.

Lars Dahl, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar

Man sidder tilbage med et social ubalanceret syn på arbejdet i Rockwool fondens optik, som hele tiden peger ensidigt nedad i samfundet.

Doktrinen er åbenbart; "sort arbejde er ulovligt og fjendtligt skattesnyderi af arbejderklassens folk til skade for staten, og herunder velfærdsstaten", - "derimod er sorte penge eller penge skabt og skatteunddraget af mennesker med hvid skjorte, jakke og slips helt legalt"!

Dertil kommer, at Rockwool fonden ikke spørger til hvem der får udført det sorte arbejde(?), en tidligere undersøgelse for en del år siden godtgjorde at der primært var de bedst lønnede nord for København der fik udført mest sort arbejde.

Det tyder derfor entydigt på, at Rockwool fonden arbejde og udsagn ikke e af oplysende karakter, men i stedet er præget af et bestemt politisk tankesæt, som enhver undersøgelse fonden foretager skal leve op til.

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Sjovt og provokerende indlæg, der taler til rebellen i enhver. En tale for anarkiet og mod fællesskabet. Og det er selvfølgelig dér, jeg står af, på trods af den herlige fantasi bare at kunne gøre, som det passer mig, og endda kunne undskylde det med næstekærlighed.

Jeg er bare duksen i klassen, der mener, at hvidt arbejde i høj grad kunne betale sig, hvis sort arbejde ikke fandtes. Hvis alle betalte hvidt, var der ikke behov for at opkræve så meget for at få Statens husholdningsbudget til at hænge sammen. At arbejde sort er derfor usolidarisk mod fællesskabet, og mere et tegn på personlig egoisme og grådighed - både hos høj og lav.

Begreber som "civil ulydighed" og "næstekærlighed" kan vel snarere kategoriseres som dårlige undskyldninger. Vil du ændre på den førte politik i landet, så må du til stemmeboksen eller selv engagere dig i politik.

Kristian Rikard, Kalle Nielsen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

Nej, man må ikke lave sort arbejde, -kun når staten siger, at man skal! F.eks. at man skal hjælpe sin gamle mor med PC-en og digital postkasse, -og købe bleer og andre fornødenheder, når man kommer på et sjældent besøg hos sin gamle onkel på plejehjemmet.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Hvad jeg ikke begriber er, hvorfor vi fortsat er så villige til at sætte lighedstegn mellem staten og fællesskabet. Staten er ikke fællesskabet. Over de seneste 5 år er der lukket 337 folkeskoler svarende til 22 pct. af det samlede antal. Er det i overensstemmelse med fællesskabets ønsker? Formentlig ikke.

Staten har udviklet sig til et teknokratregime, som ikke har nogen reel føling med fællesskabets ønsker, men som udelukkende er optaget af at optimere sine egne forvaltningsopgaver. Og således oplever almindelige borgere igen og igen, at disse ’optimeringer’ går stik imod sund fornuft og almindelige udfoldelsesmuligheder.

Således begriber jeg heller ikke, hvorfor vi lader alle vores skattebetalinger og alle beslutninger om hvordan vores samfund skal organiseres gå ind over staten. Hvorfor betaler vi ikke bare skat til et lokalt skattekontor, som så sender hovedparten af pengene over til rådhuset (som så på sin side tegner sig for den overordnede forvaltning undervisningsområdet, erhvervsområdet, sundhedsområdet, plejeområdet, arbejdsformidlingen mm.) og sender en mindre del videre til staten til varetagelse af de opgaver, der nødvendigvis må forvaltes nationalt.

Så ville borgerne pludselig få direkte indflydelse på hvad skatteprovenuet skulle bruges til og dermed også en helt anden motivation for at understøtte de offentlige opgaver.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Lars Dahl og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Forvaltning er en svær proces at lære - succes omfatter dyb eso-og eksoterisk forståelse af altings forbundethed. Vi har jo ikke i virkeligheden forladt junglen og dens nådesløse lov > nak & æd, har kun givet den et andet udtryk, har pyntet os med falske fjer, som kun nødtørftigt tilslører den illusion, der - i stedet for et værdigt liv baseret på det gode, sande, skønne og retfærdige i et samarbejde med hinanden og naturens iboende lovmæssigheder - tillader privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcer.
Men karstens forslag forekommer indlysende rigtigt - kunne være interessant med en fordybelse i pro et contra > i fx et politisk åbent og fordomsfrit forum som alternativet eller enhedslisten.
Staten er pt det fungerende redskab for fællesskabets beslutninger. Stærke kræfter arbejder for yderligere centralisering - og synes ikke at forstå nærhedsprincippets afgørende betydning som demokratiets sunde fundament. Hørte dog helle thorning - i forb med hendes frokostdate m die kanslerin - nævne vigtigheden af subsidaritetsprincippet. Hm, samtidig med mere eu? Vi har da så tilgode at opleve et europæisk samarbejde imellem suveræne stater, der enes om miljø-og socioøkonomisk retfærdige løsninger i stedet for nuværende posttraumatiske, stressede, voldsomt bekostelige hastemodel i konkurrencestatens neoliberale utopia - der tilgodeseende de i forvejen priviligerede og rockerprygler miljøet og resten.
Tag en snak med bjørn lomborg og de økologiske økonomer - det burde der kunne komme noget fornuftigt ud af.

Sort arbejde og momssnyd (lønandelen!) er frihedskamp på linje med kampen i et besat Danmark tidligere i historien. Dengang, som nu, var samarbejdsregeringen underlagt ubehagelige kræfter.
Det burde organiseres.

@ Kølliker. Jeg er med dig et langt stykke ad vejen.
Fogh Rasmussen's centralisering af statsmagten (nedlæggelsen af kommuner og amter), hans 'oprydning' blandt paritetsorganer i forvaltningen osv. og den fogh'ske blokpolitik - et to-dimensionalt syn på magt og stat i landet, som Fogh Rasmussen-regeringen med overraskende lethed solgte til de borgerlige medier, hvis lakajer uden problemer oscillerer mellem medier og borgerlig spindoktering eller ligefrem borgerlige politiske positioner har skabt en helt ny kultur i landet.
Her var Fogh godt hjulpet i sin ensretning (læs gerne 30'ernes Gleichschaltung ind over) af den neo-nationalistiske bølge, som med Pia Kjærsgaard afløste vildskuddet, Fremskridtspartiet'. Vi har nu ÉT DANMARK - og ÉN stat, og det giver let spil for allehånde populister at kile sig ind mellem centralstaten og velfærden.
Jeg råber på en ny-demokratisering af landet. På en kommunalreform efter netop de retningslinjer, som du skitserer. Kommunalstyret velfærd, med en central udligning - således at det ikke handler om, hvem der kan gøre noget billigst - udregnet af magtgale centralister og trukket ned over hovedet på alle andre - men om hvem der kan gøre det bedst.
Vi behøver en reform i Danmark, hvor politikken kommer tilbage som væsentlig lokal faktor - med skatteopkrævningsmagt - og som du skriver, med lokale bidrag til de centralt nødvendige funktioner. Men det forudsætter en re-animation af lokalpolitik og en re-animation af mennesker, der hvor de bor. Og som tingene har udviklet sig, hvor alles adfærd nu er kortlagt og sat til salg af verdens kapitalstærkeste og vidensstærkste - og viljestærkeste virksomheder bl.a. Google og Facebook - kan sådanne frihedsbevægelser have svære kår. Andre véd allerede hvad du kan lide, før du selv får tanken om det.
Grrrrr!
Jeg fortsætter min appel til folk om at melde sig ind i lokale politiske foreninger, og stille krav til de folk, der vil stille sig op til folketingsvalg. Vi vil høre noget om disse menneskers tanekr om lokalt demokrati, om lokale politiske vilkår osv.

Karsten Kølliker, Niels Duus Nielsen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Virkelig god kronik. Se på skattesystemet som det er og virker. Skat og MOMS er en toldmur om hver enkelt borger og virksomhed. Helt ulogisk går de fleste politikere ind for frihandel mellem landene, men vil opkræve afgifter hver gang varer og tjeneste ydelser udveksles mellem de enkelte borgere, virksomheder og butikker. Sort arbejde er den reneste form for markedsøkonomi. Det er vores skattepolitik, der er sort.
Skatte og MOMSSYSTEMET skaber systematisk fattigdom (gæld), især rammes de lavestlønnede hårdest. Skal en boligejer have renoveret sin bolig, må han arbejde 8 timer for at købe 1 håndværkertime. Derfor tvinges boligejeren til at låne, for for at kunne betale skattebyrden. Derudover må boligejeren afdrage gælden med beskattede kroner.