Læserbrev

SU-reform dræber (livs)kvalitet

Debat
14. juni 2014

Den 1. juli træder regeringens SU-reform i kraft. Den gælder for alle kommende studerende. Reformen pålægger universiteterne at reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder mod 2020. Igennem otte fremdriftsinitiativer og ændringer i SU-loven der ikke er forbeholdt universitetsstuderende, skal de offentlige finanser forbedres med to milliarder, og arbejdsudbuddet skal være øget med 3.600 personer i 2020.

Reformen ligger helt i tråd med regeringens konkurrencestatsreformer, der vægter øget arbejdsudbud og tilskynder individet gennem økonomiske incitamenter. Ifølge uddannelsesfilosof Thomas Aastrup Rømer medfører reformen måske fine evalueringer, høje karakterer og god gennemstrømning, »men det sker på bekostning af selvstændigheden og den gode undervisningskvalitet, som man langsomt, men stædigt piner ud,« har han sagt til Politiken.

Det er ikke bare kvaliteten i uddannelserne, reformen forringer, men også livskvaliteten blandt de studerende.

Stress blandt universitetsstuderende har i en årrække været et stigende problem. Denne kritiske udvikling vil reformen kun forstærke. For der gør sig nogle særlige strukturelle forhold gældende for de nutidige studerende: Grundet universiteternes rekordstore optag devalueres eksamensbeviset, og konkurrencen om de rette karakterer og studiejob forøges. Læg dertil en gennemsnitlige høj dimittendledighed, og man forstår, hvorfor de studerende må dobbeltkvalificere sig, altså både fagligt og i fritiden.

Store omkostninger

Presset for at opnå de rette kvalifikationer er ifølge DJØF’s årlige studielivsundersøgelser netop den faktor, de studerende angiver som den hyppigste forklaring på stress.

Reformens hensigt om at gøre op med de ikkefuldtidsstuderende er således en myte. De fleste studerende har så travlt med at leve op til statens og tidens forventninger, at de udmattes. Idet reformen tvangstilmelder de studerende 60 ECTS point pr. studieår, og belønner de hurtige studerende med bonusser og straffer de langsomme, vil reformen kun bidrage til at skrue kravene til de studerende yderligere op. Konsekvensen bliver, at stressen blandt studerende forværres.

Reformen sparer måske to milliarder kroner, men er ikke uden uddannelsesmæssige og menneskelige omkostninger.

Kristian Haug, København

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Du skriver det jo selv.
Det handler om konkurrence
og ikke om at tilegne sig viden eller have en god livskvalitet som studerende.

Henrik Christensen, Janus Agerbo, lars abildgaard, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

God livskvalitet, det er at vinde VM i bruttonationalprodukt. Det har vore kære ledere selv bestemt.

Henrik Christensen, Uffe Illum, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Skolereformen, studiereformen, "universitets" reformen, reformer på SU og tekniske skoler. Heldigvis virker det som et mareridt der engang vil udslette sig selv indefra - som forhåbentlig alle de andre snigende kræftceller - som synes at have stadig stigende livsappetit, og som til sidst kvæler selve den organisme den lever af.

Simone Bærentzen

Det handler om mere end 'bare' livskvalitet. Jeg tror da at reformen vil have den ønskede effekt: at nedbringe den gennemsnitlige studietid. Men effekten vil ikke komme af, at folk kommer hurtigere igennem deres studier, nej, den vil komme af at dem, der har det svært p.g.a. sygdom, handicap eller sociale forhold fremover i langt højere grad vil droppe ud i stedet for at gennemføre studiet, da en af konsekvenserne af reformen er at man må undvære SU hvis man kommer bagud. Dette understøttes bl.a. af studier, der viser at det primært i dag er de ressourcesvage studerende, der ikke gennemfører på normeret tid. Reformen får således en voldsom social slagside.

Simone Bærentzen

... desværre har det største fokus i debatten indtil videre været på de ressourcestærke studerende, der må undvære ekstra fag, studierelevant arbejde og livskvalitet, simpelthen fordi det er dem, der har overskuddet til at råbe op og skrive debatindlæg, det er dog de ressourcesvage, der vil blive hårdest ramt af reformen.

Her er en af det meget få artikler med den vinkel: http://www.information.dk/478849