Klumme

Underholdning frem for nyheder

Nyhedsmedierne konkurrerer voldsomt med hinanden. Men de farligste konkurrenter er slet ikke de andre nyhedsskræddere, men derimod alt fra Netflix til spil, som befolkningen bruger stadig mere tid på i stedet for at se nyheder
12. juni 2014

Den danske debat om mediernes fremtid er en kakofoni af modstridende statistikker, begejstrede fortalere for stort set alle synspunkter, teorier, spådomme og ønskedrømme. I dag offentliggør Oxford-universitetets Reuters-instituttet for journalistikstudier sin årlige rapport om digital journalistik, som med en række konkrete forskningsresultater kan bidrage til en måske lidt mere afdæmpet og saglig debat. Rapporten har undersøgt forholdene i 10 lande, og det er betryggende – indtil videre – at læse, at danskerne (i modsætning til amerikanerne og japanerne) stadig i høj grad tror på gamle journalistiske dyder som neutralitet og upartiskhed. Set i lyset af Se & Hør-skandalen er det i øvrigt tankevækkende, at Danmark er det land i undersøgelsen, hvor kendisnyheder interesserer de færreste mennesker (12 procent) – halvt så mange som i Japan, f.eks.

Indtil videre har de sociale medier ifølge rapporten spillet »en begrænset rolle« i Danmark, når det drejer sig om finde, få adgang til eller engagere sig i nyheder. Det er de traditionelle medier, nyhedsbrugerne foretrækker. Facebook bruges massivt, YouTube er i vækst, men de er ikke væsentlige nyhedskilder. Twitter bruges aktivt af mange journalister og politikere, men er fortsat en meget lille niche med begrænset udbredelse og uden nogen egentlig base i den brede befolkning.

Det er ikke, fordi vi ikke har adgang til digitale nyheder. 90 procent af danskerne har internet-adgang, hvilket er den højeste procentdel blandt de undersøgte lande. Kun Finland er oppe at kante – i USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, Japan og Brasiliens store byer er tallet lavere. Og vi er suverænt i spidsen, når det drejer sig om at bruge smartphones og tablets som vejen til nyheder. Over halvdelen af de digitale nyhedsbrugere i Danmark bruger nu smartelefonen til det, og danskerne er verdens flittigste brugere af nyheds-apps.

Til gengæld afslører Reuters Institute, at det voldsomt stigende antal smartphone-nyhedsbrugere kun benytter sig af få nyhedskilder. Når først de har valgt, bliver de, for eksempel på Ekstra Bladet, som er Danmarks største mobile nyheds- leverandør.

Vi er rigere end de fleste, og det afspejler sig i vores infrastruktur og elektronikindkøb. Ikke i vores nyhedsforbrug. Vi køber færre og færre aviser, men bruger ikke pengene på digitale nyheder. Rapporten konstaterer, at antallet af mennesker, der betaler for digitale nyheder, ikke stiger væsentligt. Til gengæld er de mere villige til at købe længerevarende abonnementer – her har Danmark den største fremgang af alle på 75 procent. Men betalerne er fortsat få.

Umiddelbart er der tilsyneladende fred og (næsten) ingen fare i den etablerede danske medieverden, men som en af forskerne bag rapporten, lektor Rasmus Kleis Nielsen fra RUC, skrev til mig tirsdag: »Vi har en kombination af stærke publicistiske private medier og stærke public service-medier, som konkurrerer hårdt og effektivt om danskernes interesse og opmærksomhed. Da de danske medier stadig primært er baseret på nedarvede finansieringsmodeller som avisabonnementer, annoncer og licensfinansiering, er det et åbent spørgsmål, hvor længe de fortsat kan klare sig så relativt godt, givet den stadig hårdere konkurrence specielt på de digitale platforme.«

Kleis Nielsen mener, at vores lille sprogområde yder en delvis beskyttelse mod den internationale konkurrence, men – som han siger »vores nedarvede styrke giver os tid og mange fordele frem for andre lande, men næppe en permanent løsning, specielt når det kommer til de private medier.«

Den digitale nyhedsrevolution er i Danmark gået langsomt. De nyindkøbte mobile platforme bruges til meget andet end nyheder. Det er måske her, den største udfordring for alle journalistiske medier ligger. De konkurrerer indbyrdes om nyheder, de producerer som aldrig før. Men de risikerer, at nyhedsproducere sig ud af mediebilledet, fordi det hurtige tempo svækker troværdigheden, sådan som sidste uges Løkke-sag truede med at gøre. Imens glemmer medierne, at den egentlige konkurrence ligger i alt det andet – fra Netflix til spil – som befolkningen bruger mere og mere tid på.

Den bedste trøst for nyhedsjournalistikken ligger i rapportens ord om at »i hele dette spindelvæv af modsætninger er der bevis for, at troværdige medier og journalister er vigtige for alle brugere. Navnene og distributionsformerne kan skifte, men troværdighed, nærvær, hurtighed og relevans er stadig kerneingredienser for succes«.

Lasse Jensen er vært for P1-programmet ’Mennesker og Medier’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

troværdighed, nærvær, hurtighed og relevans er stadig kerneingredienser for succes. skriver Lasse Jensen ...i disse tider hvor Danmark involverer sig aktivt i alt - fra direkte bombeangreb på storbyer til stedfortræderkrige, over fascistiske statskup, til gennem Danske Bank at satsne nationalformuen på verdensbørsen - bliver det mere og mere tydeligt at kerneingredienser som alsidighed og objektivitet er helt fraværende i dansk nyhedsdækning - og altså også i Lasse Jensens succeskriterier.

Det er rystende at læsere af Andedamstidende kan danne grundlag for et udsagn som:
det er betryggende, at danskerne (i modsætning til amerikanerne og japanerne) stadig i høj grad tror på gamle journalistiske dyder som neutralitet og upartiskhed. ... Selvvalgt enfoldighed?

Længe leve de nye mediers autooversættelse fra eksv. ukrainsk, spansk, arabisk og kinesisk.

Kristian Rikard

Det slår mig oftere og oftere, at man synes at forudsætte at læserne/brugerne er en "stationær"
masse. Vi (og hermed mener jeg os alle) ændrer vel også vores præferencer og måder at anskue
f.eks. nyhedsstrømmen på.
Jeg er faktisk ikke helt så bekymret, som mange andre synes at være.