Kronik

68’ernes spøgelse lammer oprøret

Nej, vi skal ikke vente et nyt oprør fra 68’erne. De er for længst afblomstret og faldet hen i magelighed. Men mindet om deres idealisme spøger blandt en desillusioneret ungdomsgeneration, som har mistet troen på en bedre verden
Hvis man skal finde ægte 68’ere, kan man tage til Christiania, hvor et par gamle, skæve hippier spiller Skousen & Ingemann-sange, drikker bajere og ryger fede, skriver dagens kronikør.

Gonzales Photo

26. juli 2014

At opstøve en 68’er i dagens Danmark er som at finde Holger: én ud af en million, men den spraglede karakter skiller sig stadig ud fra mængden. Jeg snakker ikke om folk, der engang flirtede med lidt revolutionære fiflerier for så at vende dem ryggen og sige ja tak til borgerskabets løfter om evig vækst. Jeg snakker om ægte 68’ere, der også i dag lever efter datidens idealer.

Det lykkes mig oftest på Christiania. På Pusher Street møder jeg kun rockere, men drejer jeg til venstre ned forbi købmanden, sidder der gerne et par 68’ere og spiller Skousen & Ingemann-sange og drikker bajere og ryger fede. En flok gamle, skæve hippier, der for et par år siden kæftede op om, at staten kraftedeme ikke skulle komme der, på fristaden, og tro, de kunne gøre, som det passede dem – i stedet for at samarbejde med den unge generation om at sikre stedets overlevelse.

Der er dog ikke meget hverken ungdom eller oprør over størstedelen af den generation, der i disse år fylder 68. Nogle ser 68’ere bag hver en ligusterhæk. Jeg synes, de ser spøgelser. Jeg ser forhenværende 68’ere, der efterhånden har forladt deres idealer i tilstrækkelig grad til at få tilføjet præfikset ’eks’. Og de resterende – mindretallet, der fastholder idealerne – ja, de er blevet en flok gamle, skæve hippier, stagneret i verden af i går.

Egen medicin

Det er det, jeg ser, når jeg kigger mig omkring. Og en ting til: mindet om ungdomsoprøret – 68’ernes spøgelse. Det ser jeg alle vegne.

68’ernes spøgelse tog imod mig, da jeg entrerede verden. Ved en hjemmefødsel i storkollektivet, hvor jeg har tilbragt 18 af mine hidtil 23 levede år. Et herligt sted at vokse op med fælles aftensmad, frie rammer, egne vortesvin, ølvomme, hængepatter og masser af elskværdige eks-68’ere.

Jeg holder uendelig meget af stedet og dets beboere, selv om antallet er blevet nedgraderet i takt med, at sovesale er blevet til bogrupper og bogrupper til lejligheder. Jeg bebrejder dem ikke. Konformitet synes at være alderdommens privilegium. De vil gerne have børnefamilier ind, så det ikke bliver ren oldekolle. Men helst nogen, der ikke vil lave alt for meget om. De har prøvet så meget. Siddet i så mange fællesmøder og forbandet den flade struktur og kravet om konsensusbeslutninger. De orker det ikke mere. Det er i hvert fald min udlægning af deres virkelighed.

Indimellem stikker jeg lidt til dem. Det er ungdommens privilegium. Jeg spørger, om ikke stedets eksistensberettigelse beror på mangfoldighed og åbenhed over for nye ideer. Lader dem smage deres egen medicin – mest fordi det altid er sjovt at udstille dobbeltmoralen, når man kan få øje på den. Det kan man jo så tit.

At svømme med strømmen

68’ernes spøgelse lever videre i mig. I alle, jeg kender, og i verden omkring os. Det er ikke gennem 68’erne selv, men gennem deres spøgelse, at datidens unge sætter deres tydelige præg på nutidens. Der sidder måske nok et par politikere på Borgen, der i sin tid skrev noget om revolution i et partiprogram eller fedtede med nogle studenterblade. Det gjorde Klaus Riskær også. ’Én gang 68’er’ betyder ikke ’altid 68’er’.

Tv-serien Mad Men minder mig og min generation af unge nostalgikere om, at masser af mennesker levede i fred og fordragelighed med kapitalismen, mens ungdomsoprøret buldrede i undergrunden. Og hertil vil jeg så tilføje den påstand, at ikke alle, der deltog i løjerne, gjorde det af idealistiske årsager. Som filosoffen Bertrand Russell skrev: »Meget, der kaldes idealisme, er i virkeligheden maskeret kærlighed til magten.«

Men det er ikke sådan, 68’ernes spøgelse fremstiller sig selv. Det fremtræder i al sin vælde som en allestedsnærværende zeitgeist – en forenet generation, der stod skulder ved skulder som revolutionens samlede fortrop.

Spøgelset skygger

Problemet er, at dette glansbillede af en uselvisk og idealistisk enhed, som eks-68’erne og alle vi andre til stadighed tegner, pacificerer tidens unge. I gymnasiet analyserede vi Bob Dylans tekster i engelsk, Beatles’ sange i musik og Vietnamkrigen i historie. Vi møder spøgelset alle vegne, og illusionen om den perfekte idealisme skræmmer os til tavshed.

Vi står i skyggen af 68’ernes spøgelse. Vi kan ikke leve op til glansbilledet, da den fornødne og forventede idealisme for længst har forladt os. Den analytiske og historiske bevidsthed har givet os indsigt i, hvordan tidligere generationers utopiske projekter har fejlet, mens kommunismen har spillet fallit i Sovjet, liberalismen vist sit menneskefjerne ansigt i USA og socialdemokratismen sin umådeligt trivielle kedsommelighed i Danmark.

Ideologiernes tidsalder er forbi, siger man. Og det er sandt – i hvert fald for vores del af verden. Ideologierne er døde og med dem utopierne.

Vi er den desillusionerede generation. Vi tror ikke på utopier. Vi tørster efter frigørelse, men har en indgroet forestilling om, at den idealisme, der har forladt os, er den eneste acceptable bevæggrund til oprør. Det er 68’ernes spøgelse og de normer, det trækker i sit tågede kølvand, der på én gang har givet os denne forestilling og frataget os vores idealisme.

Det er på tide at gøre op med forestillingen om, at ethvert oprør udspringer af den renhjertede idealismes kilde. Troen på, at man gør verden til et bedre sted, gør livet til at bære. Det føles godt at gøre oprør. Oprør er egoisme.

Ikke mindst fordi det er tydeligt, at frigørelsen ikke varer evigt. Den ene generations oprør bliver den næste generations normer – normer, der kræver frigørelse, da de undertrykker dele af menneskesindets mangfoldighed.

Frigørelse gør godt

Så hvis man som jeg ikke tror på, at verden kan blive et bedre sted, er man nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Gider jeg egentlig gøre oprør mod noget som helst?

68’erne giver mig svaret. Hvor deres utopiske projekter fejlede på stribe, lykkedes de med én afgørende ting: at frigøre sig selv. Og måske er det alt, en generation kan håbe på. Selv om en frigørelse fra min generations side ville være midlertidig og skabe nye undertrykkende normer for vores børn, kan vi stadig søge den af den simple grund, at frigørelsen vil gøre os godt. I idealismens overvejende fravær har vi brug for et så kynisk grundlag, hvis vi skal komme videre. Derfor skal vi have indtegnet den selviske frigørelse på kortet over 68’ernes bedrifter.

Særligt hvis et afgørende oprør mod kapitalismen, forureningen, krigsførelsen, statistikken, perfektionismen og inhumaniteten i alle dens afskygninger skal have en chance for at få luft under vingerne. Det er et oprør, som 68’erne forventer, at vi andre færdiggør, da de ikke formåede det selv. Måske gav de op for tidligt, da de havde nået en tilfredsstillende grad af frigørelse. Måske vil vi gøre det samme. Men det er et oprør, der ville gøre mig og min desillusionerede generation godt. Kyniske som vi er.

Theis Ehler Molin er antropologistuderende ved Københavns Universitet

Serie

Seneste artikler

  • ’Stol ikke på nogen over 30’

    4. august 2014
    68-oprøret er degenereret til en aldersfascisme, der gennemsyrer det danske kulturliv. Den udbredte skepsis over for alderdommen har ført til en tragikomisk jagt på det nyeste nye – ikke mindst i filmbranchen
  • Det egentlige oprør kom fra den anonyme masse

    31. juli 2014
    De højtprofilerede 68’ere ville slet ikke omstyrte samfundet. De ønskede blot at afsætte de gamle magthavere, så de kunne rykke ind i deres kontorer. Parcelhusfolkets afvikling af traditionerne har haft langt større konsekvenser end oprøret mod autoriteterne
  • 68’erne gør op med alderdommen, men beholder mimrekortet

    21. juli 2014
    68’erne skal nok få held til at ændre alderdommens image, for når en gruppe bliver pengestærke forbrugere, følger prestige og opmærksomhed fra omverdenen automatisk med
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Vivi Rindom
  • Steen Thaulow Olsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jakob Lilliendahl
  • Daniel Hansen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Allan Ⓐ Anarchos
  • Erik Nissen
  • Grethe Preisler
  • Jens Thaarup Nyberg
Ejvind Larsen, Vivi Rindom, Steen Thaulow Olsen, Lise Lotte Rahbek, Jakob Lilliendahl, Daniel Hansen, Flemming Scheel Andersen, Allan Ⓐ Anarchos, Erik Nissen, Grethe Preisler og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Kære theis - det sagde vi osse til vores voksne, at de var nogen forstokkede fjolser med slavementalitet, der ikke havde forstået livets storhed og nu ville indfange deres børn i samme trædemølle. På den ene side blev vi givet flere materielle goder end de havde haft, på den anden voksede vi alligevel op i et uretfærdigt klassesamfund med klaustrofobiske sociale koder, som vi med ungdommens vovemod og mors madpakke i lommen gjorde oprør mod. Der var meget at rive ned og meget at bygge op, og det var en lang kamp mod uværdige autoriteter, som ikke ville slippe kontrollen. Vores magtanalyse var korrekt, og vores overgivne svar var 'make love not war', mens atomkrigens trussel formørkede horisonten, og der ikke var meget håb at finde i den miljø-og socioøkonomiske nationale og internationale politik.
Og alt er bare gået lige præcis netop den forkerte vej, som vi hver især og på hver vores måde forsøgte at skabe modbilleder til. Nogen døde af det, nogen blev smadrede, nogen gav op, nogen holdt ud, og nogen var og er rigtig gode. Vi følte os som guder, og det var vi måske også - on a mission from god. Vi troede aldrig, vi ville tillade alderen at tynge, vi ville være i live til vi døde. Kom ind i kampen theis, for det gode, sande, skønne og retfærdige. Og du skal ikke være bange for spøgelser - du er stærkere end dem.

Ejvind Larsen, Jakob Lilliendahl, Daniel Hansen, Morten Lind og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Problemet er, at dette glansbillede af en uselvisk og idealistisk enhed, som eks-68’erne og alle vi andre til stadighed tegner, pacificerer tidens unge."
Problemet er vel så, at glansbilledet er forkert: som jeg husker, var der mindst tre retninger for ´68, Studenteroprørene, Hippierne og Venstrefløjen, hvoraf den sidste, idet mindste for en del, ikke var spor idealistisk, men netop analytisk og historiebevidst ( og kynisk ).

Ejvind Larsen, Jakob Silberbrandt, Jeppe Lykke Møller, Mihail Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hvis man husker loven om, at aktion giver reaktion, så vil man forstå, at det ikke er lige meget, hvad man gør - og det gælder i et univers, hvis indre og ydre grænser/lovmæssigheder ikke er kendte.
Vi er vel dog nået dertil. at vi kan være enige om - som morten balling i tråden om californiens vandmangel gør opmærksom på : ´Universet lader til at være én stor mekanisk enhed, og alting har en årsag.´
Evolutionen udvider bevidstheden, og vi ved, at vores opmærksomhed er skabende, dog som sagt - vi ved ikke helt efter hvilke lovmæssigheder. Men siden alt vokser i phi, er det nok en god ide at forholde sig positivt til den lovmæssighed. Nuværende situation er som uvidende børn håndterende eksplosivt materiale - med miljø-og socioøkonomiske kriser og katastrofer til følge - og vores blå og grønne planet er blevet blå og brun.
Nogen er lalleglade optimister, andre dybt deprimerede - hvad med at være konstruktive, forstå og promovere at samarbejde, IKKE privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet, er vejen frem. Måske kan vi lige nå det, inden vi implo/eksploderer i selvdestruktion - og måske tager hele planeten med os.

Ejvind Larsen, Jakob Lilliendahl, Thomas Borghus, Morten Lind og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Enrico Smith

Theis, er du bekendt med bodhisattva-attituden til livet og andre mennesker? Det er en måde hvor man kan være idealistisk og realitisk, på én gang.

Peter Jacobsen, Anne Eriksen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

men faktum er at i 68re efterlod en verden i være stand end i fik den, jeg taler ikke om. alt det med frigørelsen som der var en flot bedrift, men om et samfund der nu er totalt styret af bankerne, et samfund hvor vi har et opgør som der skal kæmpes og det bliver nok enda ikke min generation som kommer til dette, men givet den næste, overgangen fra kontanter til dankort, mm, betød at vi har færre penge som der er lavet i staten, og dermed udslutes vores stat, forarmes den, i nødventigehdens politik penge lavet som lån forhindre den grønne overgang, tvinger os til evig vækst, at i lod bankerne få den magt de har nu er et svigt i dimentioner, vi kræves at skulle fordoble vores gæld to gange i løbet af vores liv for at følge med inflasionen,

penge som gæld er en forbrydelse, og i 1968 der var ca 50% af alle penge fri for gæld i dag er det max 3%, bankernes magt over samfundet er jeres største svigt

Peter Knap, Steen Thaulow Olsen, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Martin - du må forstå, at det bedrag, du taler om, har rødder meget længere tilbage i historien, og at 68'erne - nogen af dem - netop forsøgte et opgør med den verdensorden. Du må også forstå, at det er dumhed og korruption i uhyrligt og mafiøst omfang, vi er oppe imod. Alle, som kommer seriøst på tværs, bliver elimineret. At give blomsterbørnene ansvaret, for at operation peace & love mislykkedes, er en misforståelse - vi lavede en af historiens længste og største happening, og tiden var en musikalsk guldalder, men vi er ikke overmennesker. Det gavner ikke fredsmissionen at udnævne de forkerte syndebukke.

Ejvind Larsen, Jakob Lilliendahl, Jakob Silberbrandt, Jeppe Lykke Møller, Steen Thaulow Olsen, Anne Eriksen, peter fonnesbech, Daniel Hansen, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Theis er født ca 1990, hvilket er lige så længe efter 1968, som anden verdenskrig er efter første. Der må altså være mindst en generation imellem, og det er formentlig derfor, at han taler om 1968-spøgelset. Hverken afdankede hippier på Christiania eller en tidslomme af et overlevet kollektiv er imidlertid dækkende repræsentanter for 1968-generationen, eller burde ihvertfald ikke være det for en antropologistuderende.

Ejvind Larsen, Jakob Silberbrandt, Jeppe Lykke Møller, Mihail Larsen, Niels-Holger Nielsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak, Anne Eriksen, lars abildgaard, Holger Madsen, Flemming Scheel Andersen, Morten Lind og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Daniel Hansen

Apati eller ej. Revolutionen ER på vej. Antallet af mennesker, der vågner op til det faktum at 1% har flere ressourcer end de resterende 99%, er stærk accelererende. Det vil være med udgangspunkt i dette at næste revolution vil tage sit udspring.

Vi har mere brug for en revolution nu end nogensinde før.
- En økonomisk revolution, der gentænker fordeling af goder samt overholder principperne omkring bæredygtighed.

- En kulturel revolution, der redefinerer vores værdier

- En åndelig revolution, der sætter liv højere end materialer

- En informationsrevolution, der formår at formidle nyheder og viden, der er til gavn for fællesskabet. (Og ikke konstant spiller på frygten)

Hvis vi mennesker var intelligente væsner, ville vi tage denne revolution i opkøbet. Gør vi ikke det, vil vi ikke have kontrol over retningen eller formen, og midlertidigt kaos vil sandsynligvis forekomme. Men personligt tror jeg ikke revolutionsfrugten er moden endnu, giv det 10-20 år, den skal nok komme. Vi er igang med at opdrage en hel generation af mennesker, der mangler retning, etik, empati, moral, filosofi, helte og værdier. Når denne generation ikke finder lykken i storcenteret som samfundet jo ellers påstår, og ikke engang har midlerne til at gennemskue hvorfor, de ikke kan finde den, vil de (forhåbentligvis) ændre samfundet til at være baseret på menneskets behov, ikke på materialernes, kæmpefirmaernes eller økonomiens behov.

PS. Hvis jeg var en del af den økonomiske eller politiske eller medie-orienterede elite, ville jeg allerede nu tisse lidt i bukserne. Vi ses i fremtiden ;-) I ved hvem i er.

Ejvind Larsen, Jakob Silberbrandt, Steen Thaulow Olsen, Katrine Visby og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Oprør fra ungdommen forventes.

Lysten til at gøre det bedre, at også gøre det anderledes, tænke nyt, forventes af en driftig ungdom.

Lysten til at gøre det rigtige, at tro på idealernes magt til at løfte resten med opad, forventes af en modig ungdom.

Evnen til at se muligheder, hvor ældre er blevet for konforme og skræmte forventes af en moderne ungdom.

Viljen til at søge sin egen generations muligheder, uden de ældre generationers refleksagtige beskyttelse af egen ejendom, forventes af en respetløs/fuld ungdom.

Opgivelse af idealernes chance for at opfylde mere end det enkelte individs materielle behov, øjeblikkelige følelser og fornemmelse af utilstrækkelighed, af indtil flere generationer af unge, giver ikke absolution til ikke at søge at udløse de styrker enhver alder har i ens liv, og som kun tilhører denne alder.

Leif Høybye, Jakob Lilliendahl, Peter Knap, Jørgen Malmgren, Steen Thaulow Olsen, Morten Lind og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Daniel Hansen

Glemte selvfølgelig den politiske revolution, men er vel efterhånden selvsagt.

Einstein om "sindssyge": Når man gør det samme igen og igen og hver gang forventer et nyt resultat.

Konklusion: Mennesket som flok er blevet sindssyg. Ellers ville vi jo ikke stemme på de samme psykopater igen og igen. Mennesker der har bevist at de absolut ikke vil os det bedste.

Ejvind Larsen, Henning Pedersen, Jakob Lilliendahl, randi christiansen, Torben Nielsen, Steen Thaulow Olsen, Katrine Visby og Morten Lind anbefalede denne kommentar

det er sgu da ikke så sært de unge har mistet troen på en bedre verden, det har vi gamle da osse.

Jakob Lilliendahl, Daniel Hansen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

68' generationen er præget af fremgang og vækst. Samtidig er den præget af eftertiden fra 2. Verdenskrig, hvor forældrene var ungdommen og hvor de så deres ungdom gå op i krigens røg og ødelæggelse.

68' generationens forældre ønskede ikke at deres børn og unge skulle opleve samme mangel på ungdom, som de selv mistede og derfor lod de deres børn og unge søge andre veje end dem forældrene i deres ungdom var tvungne til.

Forældrene var dog også bundet til ønsket om en fredelig alderdom, men gode og behagelige aftenstunder i deres dages otium, hvorfor de også ønskede at deres børn kom i arbejde, i stedet for at hænge ved Storkespringvandet på Strøget.

De oplevede også, at de kunne flytte fra det sundhedsskadelige indre København og ud til Vestegnes nyopførte sociale boligbyggerier. En hel ny fornemmelse, både for forældrene og 68' generationen.

Samtidig skete der globale ideologiske konflikter, som også indvirkede på 68' generationen, hvor den kommunistiske side så sit snit til at påvirke den vestlige ungdom i en retning, som kommunismens ledere håbede ville kunne svække de vestlige liberalkapitalistiske lande. Vietnamkrigen gjorde også sit til, at der skete et skred væk fra forældre-generationen og deres ønsker.

Sidenhen er mange af de 68' generationsfolk døde og borte på grund af stofmisbrug m.v. og tilbage er dem der kom ud af 68' generationens ragnarok og som i dag priser sig lykkelig over ikke at være en af dem der kom til at ligge i en ligkiste.

Nu er det så dem der ikke deltog i 68' generationens ungdomsoprør, der sidder og bestemmer og de har så sandelig ikke tænkt sig at give magten fra sig, uden sværdslag.

Det er den del af 68' generationens, ungdommen i dag står over for, deres bedsteforældre der ikke vil give magten fra sig til andre end dem der vil det samme som de vil - vækst og rigdom.

Karsten Johansen

68'erne har aldrig eksisteret. Det er et rent mediefantasme - en medieløgn blant de utallige som efterhånden udgør "virkeligheden" i denne frivilligt totalitære tilstand som medieapparatene har etableret.

Den uroen i ungdommen og blant arbejdere og studenter som brød løs over det meste af verden i tresserne begyndte allerede 1965 og tog fuldt fyr 1966. Historien om dette er som historien om det meste i vor tid så at sige fuldstændig forfalsket af de globale mediekoncernerne, og det mer effektivt end Stalin nogensinde kunne have drømt om i sine vildeste drømme. Vi lever i den mest forløjede tid som nogensinde har eksisteret - absolut alt helt til naturlovene - som nu fører til at menneskearten lynhurtigt undergraver sin egen eksistens på kloden ved at destabilisere klimaet, økosystemerne osv., accepteres ikke overhovedet af det økonomistiske præsteskab af fanatiske dogmatikere som nu har terroriseret menneskeheden helt til det kollektive selvmordets grænse.

Ejvind Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Jakob Lilliendahl, randi christiansen, Jakob Silberbrandt og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Karsten Johansen

Det eneste disse hyperdogmatikerne accepterer er pengeværdier. De mener alt eksisterer i kraft af dem og for at formere dem. I forhold til dem ser de hele virkeligheden som det de kalder "eksternaliteter" - dvs. rent ydre og uvæsentlige forhold som omgiver pengeværdienes kærne hvorfra alt emanerer som fra Plotins diktatoriske eneguddom.

Ejvind Larsen, Jakob Lilliendahl, Daniel Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den dovne ungdom må virkelig stoppe med selvbehageligheden og gå til kamp. Det er jo ikke sådan, at vi ikke har været der før! Vi ved alle sammen, hvad det er, vi vil have igen - tryghed, et finmasket socialt sikkerhedsnet, uddannelser og socialt løft.

randi christiansen, Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Peter Hansen, det er ikke alle, der har opgivet kampen af selvbehagelighed. Da jeg for ti år siden spurgte de unge mennesker, hvorfor de ikke begik oprør, svarede de, at de netop begik oprør ved ikke at gøre oprør.

Jeg har lige spurgt et af disse unge mennesker, nu ti år ældre, igen. Svaret var denne gang: Vi gør ikke oprør, fordi det hele alligevel bryder sammen, og jo før des bedre. Menneskeheden er alligevel ved at ødelægge naturgrundlaget, så med lidt held vil en hurtig atomkrig levne plads i afsides verdensdele til at de derboende kan give menneskeheden en ny chance. Den vestlige civilisation er dekadent, degenereret og fortabt. Sagde han og smækkede med døren, da han gik.

Det bastante svar skyldes nok, at spørgsmålet faldt klokken lort om morgenen lige før det unge menneske skulle ud af døren for at passe et job, han ikke gider, men som han udelukkende passer fordi han har brug for pengene. Men på en måde har han da ret, imo.

Flemming Scheel Andersen

Det eneste helt sikre er at, hvis ingen gør noget, så bliver intet gjort og intet sker.
Hvis intet sker er der næppe tale om et oprør imod andet end aktivitet.

Jakob Lilliendahl, randi christiansen, Niels Duus Nielsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Flemming S. A.

Problemet er som sædvanlig, hvad fanden vi skal stille op. Som humanister er vi forpligtede til at kæmpe med pennen og ikke med sværdet. Så det gør vi efter bedste evne her på informations kommentartråde. Men udover den terapeutiske værdi for deltagerne ser det ikke ud, som om det er noget, der rykker ret meget. Er der andre end os selv og sikkerhedspolitiet, der lytter med?

Vi er udsat for gentagne røverier ved højlys dag, og når vi protesterer står der en mindre armé af jurister, retorikere og andre spindoktorer, der vil overbevise os om at, det skam ikke er røveri, men til vores eget bedste. Føj til dem de statsansatte påvirkningsagenter, der forsøger at ødelægge debatten før den overhovedet er kommet i gang.

Informations kommentartråde er et af de sidste steder hvor fornuften i et eller andet omfang har overlevet i samfundet i dag. Men i humanismen navn er det mest radikale, vi kan svinge os op til, at pege på EL eller Alternativet som vore talerør indenfor en parlamentarisk model, som vi allerede har analyseret som værende dysfunktionel.

Er Alternativet overhovedet opstillingsberettiget? De nye regler for stillere er dybt godnat, de er åbenlyst skræddersyede til at forhindre almindelige mennesker i at engagere sig i politik.

Ejvind Larsen, Henning Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Jakob Lilliendahl, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Niels Nielsen

Sandt nok alt sammen, og alligevel tror vi gamle nisser stadig på ordets magt??
Og så længe vi gør det, træder en anden selvopfyldende profeti i kraft, at ordet netop har magt fordi nogen tror det.
Jeg tror, vi alle har oplevet en eller flere gange at vendinger og teser vi selv hitter på, dukker op uger eller måneder senere. Nogle indgår måske i sproget fremover, andre bliver anderledes måder at anskue visse problemstillinger på.
Så på en eller anden måde så siver nogle få af de levedygtige ideer igennem mange filtre og bliver benyttet i den kollektive intelligens i samfundet, selv om det ikke er tydeligt eller målbart direkte.
Denne seje argumenterende metode i debatform er vel vor alders værktøj. Oprør gør sig ikke til gamlinge.

Oprøret de afgørende frameldinger, nytænkning og tilkendegivelser der virkeligt rykker noget ved fundamentet, bringer det ud af balance, det tilhører ungdommen der ikke selv slår op i banen af mærkevarernes forbrugsfests tilsløring af virkeligheden.
Finpudsningen af de muligheder disse oprør giver er så andres opgave end ungdommen og det er nok der de største fejl begås.

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

niels - om ikke andet så får magthaverne og deres medløbere klar besked her i trådene. Deres magtmisbrug er afsløret, og hvis de vil redde æren, deltager de i den store omstilling. Fedtspil er ikke gangbart og bliver gennemskuet med det samme. Vi kan også bruge disse tråde til at skærpe og finpudse retorik, analyse og argumentation, så bedraget og de ansvarlige bliver utvetydigt udstillet, og alternativet uigendriveligt formuleret. Netop politisk analyse-og formulering ligger det tungt med. Neoliberalisternes ideologiske svagheder må med kirurgisk præcision afsløres i al deres asociale dysfunktionalitet - deres tunge ansvar for tidens miljø-og socioøkonomiske kriser skal placeres, så de ikke kan løbe fra det. Følg pengene - find de ansvarlige. Hvordan kan det være anderledes? Det må påvises, at nuværende tronranere er så inkompetente, at systemkritik er afgørende og et systemskifte livsvigtigt - og vi må insistere på og kæmpe for at denne diskussion, dette ideologiske slag bliver udkæmpet allerforrest i mediefladen. Det skal siges.

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Flemming og randi, tak for støtten, den var tiltrængt.

Ejvind Larsen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

.... igen og igen til det fiser ind under tænkehatten, at privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet > naturgrundlaget, ikke kun er dybt uhensigtsmæssigt - se på verdens tilstand, og det burde være forstået, at de, der kontrollerer ressourcerne > den1%, er de, der har ansvaret - men også folkeretligt kriminelt. Det er ikke tilbagevist kun ignoreret, allerhøjst forsøgt imødegået som ´utopisk sniksnak´ af intellektuelt overfladiske middelmådigheder. Det burde være nemt for vore politiske repræsentanter - enhedslisen og alternativet - at atomisere neoliberalisternes lurvede, asociale og samfundsundergravende ideer om ´konkurrencestatens nødvendige politik´ og samtidig formidle den alternative plan. Her ligger det tungt - hvad er de bange for? Eller er det den intellektuelle klarhed og formidlingsevne, der mangler? Preben Vilhjelm og Jørgen Sten Nielsen er de eneste, som er til at få øje på i den smhg. De skal her have en stor tak for deres indsats - og Preben, er du mentor for enhedslisten? Her mangler effektiv strategi og formidling.

Vi er en del af helheden - `vi er en del af jer selv´(christianiasangen) - og derfor trækker vi tråde i den kollektive bevidsthed (nemlig rigtigt flemming) med alt, hvad vi gør.

Ejvind Larsen, Henning Pedersen, Leif Høybye, Flemming Scheel Andersen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Anders Ejsing

Som barn af 68'ere kan jeg godt nikke genkendende til artiklen. Det minder mig om en sang, jeg skrev for et par år siden. Den hedder "I kan slå os ihjel":

I kan slå os ihjel

Førhen var her fred
og åndens fugl fløj frit
så kom en lænkehund
med et jævnt gennemsnit
og lige siden har vi haft
kat efter hund og hund efter kat
for nogen vil ha' os væk
og andre støtter os dag og nat

I kan slå os ihjel
I kan slå os ihjel

Nu har vi så købt os
for en pris vi intet kender til
vi kan risikere alt
og vores eksistens er på spil
de har installeret bredbånd
i Orlas ottekantede hus
og den magiske hvide pind
bli'r røget på et lavere blus

Vi kan slå os ihjel
Vi kan slå os ihjel

Der kommer ganske sikkert
en mægtig bølge af grumset vand
og som den skyller frem
så falder vi i så godt vi kan
det er historien om et træ
der destruerer sin egen frugt
tilbage står et trist museum
for en kraft som aldrig helt blev brugt

I kan slå os ihjel
og vi kan slå os ihjel
men vi kan ikke slå jer ihjel
I er en del af os selv