Klumme

Arbejdsferie, ja tak!

Der er ingen grund til at være bekymret for mennesker, der ikke holder 100 procent fri. Det er langt værre ikke at have et job
28. juli 2014

Forleden skrev erhvervsrådgiver Anna Thygesen følgende på sin Facebook-side: »Det er ikke nogen hemmelighed at jeg arbejder, når jeg har ferie, ikke specielt meget, men jeg arbejder. Jeg har kunder, der er dybt afhængige af min rådgivning og det er de også, når jeg holder ferie. Jeg oplever tit at andre er ’bekymrede’ på mine vegne: hvorfor lukker du ikke helt ned?« »Tror du ikke at det er et behov, du selv skaber?« »Du er altid på, er det nødvendigt?««

Hendes opdatering rummede også hendes eget enkle svar: At der ikke er nogen grund til at have hverken ondt af hende eller at være bekymret over, at hun ikke kobler helt af, lukker ned, slapper af eller kommer i kontakt med sit ægte, yoga-groomede underjeg.

For det første er hun ud af bondeslægt, og hendes familie har altid været på, også selv om der ikke var noget, der hed sociale medier, da hun voksede op. Sådan har det i øvrigt altid været for familier på landet: Køer skal passes 365 dage om året. Landmandsbørn havde ikke ferie i gamle dage, og fru Thygesen har, som hun skriver »haft max 3-4 dages ferie med mine forældre, de skulle altid hjem og passe dyrene. Jeg har altid hjulpet til, samlet sten på markerne, plukket ribs til grød, muget ud ved kalvene.«

Det er naturligvis ikke kun bønder, der har det på den måde. Mange selvstændige erhvervsdrivende lever under tilsvarende vilkår. De er altid lidt på arbejde. Og som det afsluttende citat om sommerferien lyder: »Hvis man ellers er et ordentligt menneske og forstår at nyde det hele … så er det helt fint at nappe en telefonsamtale, skrive et oplæg eller en tale til en kunde.«

Jeg er helt enig med hende. Vi, der lever af ord, analyser, medier, tekster, reklamer, film, bøger eller andet i samme boldgade, er også sjældent helt logget af. Tilsvarende er klummistens mand rådgiver for sit amerikanske it-firma om strategi og forretningsgange, og hvis en stor kundes bestyrelse forlanger, at han skal møde op i San Francisco, selv om vi alle er i Frankrig på ferie – for nu blot at snuppe et eksempel fra mit virkelige liv i år – så er der ikke noget at gøre ved det. Så stiller han op.

Det overrasker ikke mig. Efter 12 år i udlandet ved jeg, at forestillingen om, at man kan sætte sin mail på autosvar og daffe i sommerhus i fire uger, er unik for Nordeuropa. Men det er imidlertid ikke denne klummes pointe. Pointen er den simple, at selv om det kan være hårdt at arbejde på den måde, så er der ingen grund til at have ondt af folk, der ikke trækker stikket ud og holder totalferie.

Det triste ville for mig være det stik modsatte: At ingen havde brug for mig. Min private version af Helvede er en verden, hvor ingen vil have ord, tekst, analyser, artikler, tv- eller radioindslag, hvor ingen læser mine bøger, kommer til mine foredrag eller booker mig som ordstyrer. Det har jeg aldrig prøvet. Alligevel kan tanken fremkalde hjertebanken. Mens det modsatte – at jeg skal arbejde hele tiden og sover for lidt og har min skærm med mig overalt – det er faktisk sådan jeg elsker at leve.

Og lur mig, om ikke vi er en hel del, der har det sådan. Som faktisk ville kede os bravt ved tanken om lange, ubrudte stunder ved stranden med yndlingsbøgerne eller mindfulness tæt på en rismark.

Jeg kan allerede høre indvendingerne regne ned: endnu en forkælet klumme fra et medlem af den kreative klasse, som ikke ved, hvad hårdt arbejde er, og som ikke har nogen hjemmehjælpere i sin omgangskreds. Et mediemenneske, hvis hobby og arbejde er smeltet sammen – endda til en for høj løn. Prøv at tage et lavtlønsjob på McDonalds i stedet, som en venlig læser foreslog for nogle uger siden på denne avis’ hjemmeside.

Til det har jeg (mindst) to svar: For det første er skribentvirksomhed usselt betalt. Jovist er det så. For det andet har jeg både været rengøringsmedhjælp og siddet i kassen i Irma, da jeg studerede. Det var ikke det fedeste job, men langtfra det værste, man kunne forestille sig. Imidlertid ville jeg også dengang hellere arbejde end at være ledig. Og derfor er dem, jeg har mest ondt af den dag i dag, ikke de stressede, men dem, som ingen efterspørger, og som ikke kan få et arbejde. De er værd at bekymre sig om. Frem for dem, der ikke slukker for mobilen og skærmen om sommeren.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Niels P Sønderskov
Jørgen Steen Andersen og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

ingemaje lange

annegrethe - jeg er vild med dine slag i bolledejen. Især fordi jeg selvfølgelig ikke altid er enig. Bliv ved med det.

Steffen Gliese

Det er jo ikke kontroversielt, sådan har alle, jeg kender det da. Og det er trist, når man ikke er helt så efterspurgt, som man kunne ønske - ikke for pengenes skyld, men mest fordi det jo er irriterende at se på, at mange, der leverer et ringere produkt, er mere efterspurgte. Og det er ikke klynk - jeg valgte erhverv, fordi jeg vidste, jeg kunne gøre det bedre end andre, og det er stadig tilfældet.

Torsten Jacobsen

Annegrethe Holm,

Jeg synes du kommer til at sammenblande det at have travlt, med det at have stress. Det er ikke det samme.

Samtidig vil jeg anbefale dig at spørge dybere ind til, hvorfor du har så stort et behov for at føle at nogen har 'brug' for dig. Og om dette behov, som jo er et af de grundlæggende menneskelige behov, virkelig bedst opfyldes gennem produktionen af ord, tekster, analyser, bøger, etc, dvs. Gennem dit arbejde?

Men den slags eftertanke vil jo nok kræve præcis den 'frakobling', som fylder dig med angst (fremkalder hjertebanken, som du skriver).

Hvis du nogensinde tør tage dig tid, vil jeg anbefale dig at læse bogen "In The Realm Of Hungry Ghosts", skrevet af den canadiske læge Gabor Maté. Det er en bog der handler om Matés arbejde som læge i et socialt program for de værst stillede misbrugere i Vancouver. Det er en bog om afhængighed. Og selv om fokus er på afhængighed af hårde stoffer, har Maté et meget skarpt blik for hvordan afhængighed rammer meget bredere i vores kultur, og såmænd også kan finde udtryk i en på overfladen velfungerende, middel- eller kreativ klasse.

odd bjertnes

Detkan blive til et større funktionalitetsproblem end man måske skulle tro :
at man som langtidsledig aldrig lærer at
- holde fri :-)

Maj-Britt Kent Hansen

Har man et arbejde, kan man holde fri for mange tanker, sorger og bekymringer, som presser sig anderledes på i ferie- og ledighedsperioder. Det er vel en af årsagerne til, at mange trives dårligt uden tilbagevendende at kunne søge tilflugt på det terapeutiske opholdssted, som en arbejdsplads kan udgøre.

Steffen Gliese

Fordi, Michael Pedersen, jeg konstaterer, at kvaliteten blandt mine konkurrenter stadig er middelmådig til dårlig.

Michael Kongstad Nielsen

Tilbage på arbejde efter ferien: - åh, nu skal vi ind og slappe af!

Jørgen Steen Andersen

Annegrethe Rasmussen:
jeg har set og hørt dig mange gange i fjernsynet og altid med interesse og stor fornøjelse.
Jeg kan høre, at du har en stor viden og er meget engageret i dit arbejde.
Du er en dygtig journalist og giver et nuanceret indtryk af de forhold, som du kommenterer.
Du har en god, altid fungerende fantasi, og din beskrivelse af dit helvede hjælper dig sikkert til at udholde tanken om, at dit himmerige holder op en dag.
Med din levende fantasi klarer du også den situation.

Steffen Gliese

Michael Pedersen, jeg tror, du skal begynde at komme lidt ud i virkeligheden og opdage, at objektive linealer har meget begrænset anvendelse. Viden, omtanke, smag, forståelse og al den slags hjælper de fleste noget bedre gennem livet. Konformisme er en hundegård, man ikke skal vælge at bo i.

Henning Kjær

Kære Annegrethe.
Det er typisk for en som dig med god uddannelse at du tror du kender til det ufaglærte arbejdes trivialitet i årevis, fordi du har haft ufaglærte sommerferiejob. Det har jeg også selv, det var en behageligt afbræk fra studierne og en tiltrængt indtægt. Sommerferieafløserne kommer ikke til at kende arbejdspladserne rigtig, de er jo på gennemtræk, og har et andet mål med arbejdet/livet. Før jeg fik længere uddannelse havde jeg et kiks først ved studentereksamen og efterfølgende et kiks ved pilotuddannelse havde jeg 3 år som ufaglært i jernindustrien. Det blev heldigvis kun til 3 år, som viste sig at være mine mest trivielle 3 arbejdsår. Senere som ingeniør har jeg arbejdet betydelig mere en som ufaglært, men det har også været mere interessant selvom jeg som ansat og fast (?) arbejdstid altid har haft brug for ca. 3 ugers samlet/tvungen sommerferie fra jernindustrien. Lad være med at påstå du kender til ufaglært arbejde fordi du har haft feriejob. Se på dine jævnaldrende der ar haft ufaglærte job hele livet. Mine lavt udannede/u-udannede fætre og kusiner har haft svært ved at nå frem til 60års alderen. Meget sværere end mig der uden fysisk arbejde endnu er ved godt helbred og med fuldtidsarbejde.