Læsetid 5 min.

Beskæftigelsespolitikken bekæmper de ledige – ikke arbejdsløsheden

Regeringen regner med, at det vil tage seks til syv år, før det øgede arbejdsudbud, som er konsekvensen af nedskæringerne i dagpenge og kontanthjælp, omsættes til øget beskæftigelse. Så hvorfor skal den arbejdsløse straffes, hvis vedkommende ikke kan finde arbejde inden for to år?
Finansminister Bjarne Corydon (S) hos Metal- og Elforbundet i Esbjerg den 1. maj i år. Som det fremgår, er ikke alle håndværkere – ledige som beskæftigede – enige i regeringens førte politik.

Finansminister Bjarne Corydon (S) hos Metal- og Elforbundet i Esbjerg den 1. maj i år. Som det fremgår, er ikke alle håndværkere – ledige som beskæftigede – enige i regeringens førte politik.

Claus Fisker

8. juli 2014

Både den nuværende SR-regering og den borgerlige opposition siger, at de vil skabe flere job i Danmark. En yndet måde at gøre det på er gennem forringelser af dagpengesystemet og kontanthjælpen med henblik på at øge arbejdsudbuddet. For lægmand kan det måske fremstå som besynderligt med en politik, der søger at bekæmpe arbejdsløsheden ved at øge arbejdsudbuddet, da omtrent 200.000 personer i forvejen er ramt af arbejdsløshed.

Hvis flere skal tvinges til at søge arbejde, bliver der så ikke flere arbejdsløse?

På det spørgsmål har Finansministeriets økonomer svaret, at det øgede arbejdsudbud »på sigt« leder til øget beskæftigelse i lige så stort omfang som øgningen af arbejdsudbuddet. I oktober 2012 skriver man i et svar på en henvendelse til ministeriet fra Frank Aaen (EL):

»I et konkret (hypotetisk) regneexempel /…/ hvor arbejdsudbuddet øges med 10.000 personer /…/ er cirka to tredjedele af det øgede arbejdsudbud omsat til øget beskæftigelse efter 3 år. Og omtrent hele det øgede arbejdsudbud efter 6-7 år.«

Finansministeriet påstår videre, at »der er solidt empirisk og teoretisk belæg for, at øget arbejdsudbud medfører øget beskæftigelse på sigt«. Som bevis for denne empiriske sammenhæng fremhæver økonomerne frem for alt afskaffelsen af særreglerne i dagpengesystemet for 50-59-årige ledige i to trin i 1998 og 2006.

Her siger man at, »den fulde reduktion af merledigheden blev opnået i løbet af 4-5 år /…/ for de 50-54 årige /… /. Reduktionen af merledigheden for 55-59-årige blev opnået i løbet af 2-3 år, hvor konjunkturerne var særligt gode«.

Men hvordan resultatet af en 10 til 15 år gammel reform rettet mod 50-59-årige, der sandsynligvis tidligere har været inde på 1960’ernes og 1970’ernes kraftigt voksende arbejdsmarked, er empirisk bevis for effektiviteten i de nuværende forringelser af kontanthjælpen, der retter sig mod dagens ungdom under 30 år, forbliver en gåde. At det oven i købet skulle gælde i et stagnerende og skrumpende arbejdsmarked, er endnu mere mystisk.

Flere arbejdsløse

På den baggrund opstår en række mere afgørende spørgsmål: Hvis nu Finansministeriets økonomer siger, at regeringens reformer leder til en merledighed, det vil sige øget arbejdsløshed, på umiddelbar sigt, der i bedste fald (hvor konjunkturerne er »særligt gode«) først reduceres fuldt ud inden for tre år og mest sandsynligt inden for seks til syv år, hvorfor er dagpengeretten så reduceret til to år?

Ifølge ministeriet selv er planen og grundlaget for politikken netop at øge arbejdsløsheden under de to år, da man ikke regner med, at beskæftigelsen imens vil stige mere end merledigheden. Så til de 200.000 danskere, der i dag er ledige, og som enten ikke har kvalificeret sig til at modtage dagpenge, eller som inden for de næste to år risikerer at miste dagpengeretten, siger Finansministeriet: Vores politik leder på to års sigt til, at endnu flere arbejdsløse skal konkurrere om det arbejde, som vi selv indrømmer, i endnu mindre grad vil findes til jer alle.

Samtidig regner vi med, at antallet af arbejdsløse i Danmark vil stige inden for jeres dagpengeretsperiode. Selv om antallet i beskæftigelse efter forringelserne af dagpenge og kontanthjælp i bedste fald stiger, øges også antallet af arbejdsløse. Det regeringen og den borgerlige opposition lover os, er således en politik, som betyder, at de kun kan skabe flere job, hvis de samtidig skaber flere arbejdsløse.

Det betyder desuden, hvis Finansministeriets egne optimistiske kalkuler holder, at nettoarbejdsløsheden, selv når reformerne har nået deres fulde virkning, er lige så stor, som den var inden forringelserne for de arbejdsløse – nemlig omtrent 200.000 personer. Hvoraf sandsynligvis stadig flere i mellemtiden har mistet dagpengene og forsørgelsesgrundlaget.

At der netto skulle blive færre arbejdsløse inden for de syv år, regner Finansministeriet altså ikke selv med, selv hvis politikken skulle indfri sit mål. Hvis ikke politikken lever op til forventningerne, bliver det værre endnu.

Sverige bør ikke efterabes

Hvor sandsynligt er det, at det øgede arbejdsudbud i virkeligheden ikke leder til endnu flere arbejdsløse? Endda på lang sigt?

Hvis vi ser på arbejdsmarkedet i Sverige – et land, der tilsyneladende fremstår som det gode eksempel at følge her i Danmark – kan vi måske finde svar? Den borgerlige regering, med finansminister Anders Borg i spidsen, praler af, at under deres otte år ved magten er antallet i beskæftigelse, i aldersgruppen 16-64 år, øget med 200.000 personer. Han har ret, men samtidig er antallet af arbejdsløse i Sverige også øget – med 70.000 personer, fra 330.000 til 400.000 personer.

Og hvis man ser på det svenske arbejdsmarked i det lange perspektiv, i perioden fra 1990 frem til i dag, bliver det tydeligt, hvordan den svenske erfaring taler imod Finansministeriets forhåbninger. 1990, et par år før den store svenske bankkrise, var omtrent 4,5 millioner svenskere i aldersgruppen 16-64 år i beskæftigelse. I 1990’ernes første år mindskedes antallet i beskæftigelse med hele 550.000 svenskere, til 3,95 millioner personer. Det er først i 2012, at antallet i beskæftigelse (16-64 år) i Sverige igen er på niveau med antallet 1990, nemlig 4,5 millioner.

I Sverige gik der altså omtrent 20 år, inden tabet af arbejdspladser under krisen i 1990’erne blev rettet op. Og ikke nok med, at det tog 20 år i Sverige, og ikke som Finansministeriet håber på syv år. I den 20-årige periode øgedes antallet af arbejdsløse med hele 300.000 personer fra 100.000 til 400.000.

I Sverige gik der altså for det første omtrent 20 år, inden beskæftigelsen igen kom op på sit oprindelige niveau fra 1990. For det andet var dette ’fremskridt’ på det svenske arbejdsmarked samtidigt kun opnået ved, at antallet af arbejdsløse er øget med 300.000 personer, eller med 400 procent. Så meget for ideen om, at udbuddet af arbejde skaber sin egen efterspørgsel på arbejde. Det sker end ikke på lang sigt, sådan som Finansministeriets økonomer tror. Er det den bedrift i Sverige, som politikerne nu er ved at gentage i Danmark?

Den enkelte straffes

Hvis regeringen selv regner med, at det er uundgåeligt, at mindst lige mange som de nuværende 200.000 personer, netto, bliver arbejdsløse inden for de kommende syv år, hvorfor skal den arbejdsløse som individ da straffes, hvis vedkommende ikke selv ved egne tiltag kan finde arbejde inden for to år?

Hvorfor skal straffen individualiseres, når Finansministeriet selv indrømmer, at politikerne gennem deres tiltag i det mindste behøver seks til syv år for at reducere det samlede antal arbejdsløse til sit oprindelige niveau.

Man skulle da tro, at politikerne i hvert fald havde mere magt til at påvirke udviklingen på arbejdsmarkedet end den arbejdsløse selv, så hvorfor skal netop den arbejdsløse tvinges til inden for to år at løse et arbejdsløshedsproblem, som politikerne giver sig selv syv år til – ikke at løse, men at reparere – så det får sit oprindelige omfang? Hvor finder Finansministeriet det solide empiriske og teoretiske belæg for en sådan politik mod de arbejdsløse?

Regeringens politik mod arbejdsløsheden svarer til, at man vil berømmes for, at man forhåbentligt inden for seks til syv år, i bedste fald, men sandsynligvis ikke, kan have held til at bekæmpe en merledighed, som man selv har skabt med sin egen udbudspolitik.

Godt gået, Corydon!

Daniel Ankarloo, dr.phil. i økonomisk historie og lektor i socialpolitik ved Malmö Högskola

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Jørgensen
  • Claus Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Peter Wulff
  • Carsten Søndergaard
  • Anne Eriksen
  • randi christiansen
  • Leif Koldkjær
  • Jørgen Steen Andersen
  • Tue Romanow
  • Henning Pedersen
  • Rune Petersen
  • Ernst Petersen
  • Dorthe Jacobsen
  • Alan Strandbygaard
  • Rasmus Kongshøj
  • Lise Lotte Rahbek
  • Claus Piculell
  • Flemming Scheel Andersen
  • Toke Andersen
  • Ervin Lazar
  • Steffen Gliese
  • Bo Carlsen
  • Herdis Weins
  • Torsten Jacobsen
  • Ole Henriksen
  • Henrik Christensen
  • Torben Nielsen
Lars Jørgensen, Claus Jensen, Bjarne Andersen, Peter Wulff, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, randi christiansen, Leif Koldkjær, Jørgen Steen Andersen, Tue Romanow, Henning Pedersen, Rune Petersen, Ernst Petersen, Dorthe Jacobsen , Alan Strandbygaard, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Claus Piculell, Flemming Scheel Andersen, Toke Andersen, Ervin Lazar, Steffen Gliese, Bo Carlsen, Herdis Weins, Torsten Jacobsen, Ole Henriksen, Henrik Christensen og Torben Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Pørtner Jensen

Og derfor taber regeringen også magten ved næste valg. Alternativet er desværre ikke bedre, så udsigten til en mere retfærdig og mennskelig politik må vi nok indse er tabt, medmindre altså de små partier får indflydelse ved at befolkningen sætter deres kryds ved dem - det har man altid jo lov at håbe på, selvom det ser ud til at folk blot vil have mere af det samme, uanset hvor meget pisk de har fået og vil få..

Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Dan Johannesson, randi christiansen, Ernst Petersen, Dorthe Jacobsen , Rasmus Kongshøj, Thorbjørn Thiesen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Ja, regeringen bliver skiftet, men økonomerne og modellen består. Hvornår tager økonomerne hensyn til teknologisk substitution for ufaglært arbejde? Hvornår tager økonomerne de åbne grænser med arbejdskraften s frie bevægelighed med og forbrugerneS frie valg til at købe billigst med i deres forudsigelser? Verden er åben og jeg vil gerne have et anstændigt arbejde.

Søren Bro, Martin Andersen, Rune Petersen, Dorthe Jacobsen , Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

At samfundsindrette efter folks behov - er utænkeligt.
For det er ikke 'nødvendigt'
- fri bevægelighed for alle de kan jo bare smutte ....
.. se det er 'nødvendig' politik.

Martin Andersen, Dorthe Jacobsen , Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rune Nielsen

Det er utroligt at vælgerne ukritisk finder sig i at statsansatte i finansministeriet får lov til at fordreje samfundsdebatten og den økonomiske politik med deres personlige politiske overbevisning. Det har igen og igen fået katastrofale følger for lønmodtagerne når de liberale økonomer i finansministeriet har haft held med deres ideologiske modeller og beregninger. Det er fuldt på højde med Sovjetunionens planøkonomi og socialdemokraterne magter ikke at forholde sig kritisk til modellernes underliggende antagelser.

Bjarne Andersen, Helene Nørgaard Knudsen, Jacob Mathiasen, Preben Haagensen, Nanna Wulff M., Benjamin Lau Jensen, Alan Strandbygaard, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Tue Romanow, Martin Andersen, Henning Pedersen, Martin Madsen, Rune Petersen, Dorthe Jacobsen , Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Ivan Breinholt Leth og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er det rene fup og fidus! Der findes ikke den slags mekanismer, det baserer sig på tilfældig iagttagelse af en tilfældig periode, ovenikøbet skønnet, ikke reelt optalt i høveder.
Hvis man vil have folk i arbejde, skal man oprette arbejdspladser, der findes ikke en samfundsvidenskabelig teknologi, der får det til at ske af sig selv. Job opstår, når nogen igangsætter noget, og det gør de ikke, fordi de kan få arbejdskraft, men fordi de har en idé.

Claus Jensen, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Torben Nielsen, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, Martin Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ernst Petersen, Dorthe Jacobsen , Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det er klart, at DJØFFERE kan bilde sig ind, at det sker på den måde, for det er sådan DJØFFERNE slet har oplevet jobmarkedet og selv har reageret på det: først ved lade en overflod af historikere få indpas på alle institutter, dernæst ved at lade en overflod af psykologer få indpas i institutionerne, og her til sidst, mest skamløst: ved at lade DJØFFERE besætte alle mulige stillinger med eksekutiv magt, selvom de bevisligt har læst fag, der gør dem uegnede til at træffe beslutninger med faktiske konsekvenser i virkeligheden.

Preben Haagensen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Martin Andersen og Dorthe Jacobsen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Hele den neoliberalistiske filosofi er baseret på løgn og latin.

Bjarne Andersen, Peter Wulff, Kirsten Kathrin, Preben Haagensen, Dan Johannesson, Torben Nielsen, randi christiansen, Jørgen Steen Andersen, Martin Andersen, Henning Pedersen, Rune Petersen, Ernst Petersen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Arbejdspladser skabes, når kapitalejere investerer i at oprette dem, ikke når der er flere og flere personer, som ønsker et arbejde. På samme måde dannes regn, når luft, der er varm i forhold til omgivelserne og samtidigt indeholder fugt, bliver løftet til vejrs og afkølet - ikke ved at der er nogen, der danser regndans. Større udbud af arbejdskraft ved stagnerede eller faldende investeringer har kun en effekt: At der opstår et nedadgående pres på lønnen. Man regner vel med, at dette vil øge incitamentet til at investere i nye arbejdspladser? Når en regering arbejder på at sænke det danske lønniveau, må man samtidig forsøge at reducere overførselsindkomsterne for at undgå en situation, hvor overførselsindkomsterne er for høje i forhold til de laveste lønninger. Det er socialdemokratisk politik anno 2014.
I stedet for at danse regndans, kunne staten selv foretage visse investeringer, eller arbejde for en mere ligelig fordeling af det arbejde, som findes. Men det strider jo imod den gældende ortodoksi, og giver ikke karrieremuligheder for politikere - hverken indenfor eller udenfor systemet. Vi befinder os i en situation, hvor ideologi - for ikke at sige overtro - forhindrer de politiske magthavere i at handle rationelt.

Bjarne Andersen, Peter Wulff, Helene Nørgaard Knudsen, Preben Haagensen, Benjamin Lau Jensen, Carsten Søndergaard, Jørgen Steen Andersen, Martin Andersen, Henning Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Benny Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og, Ivan Breinholt Leth, der er også sket noget højst uhensigtsmæssigt: at ønsket om at deltage i politik har mistet sin attraktion, således at det ikke længere er et valg mellem idealistiske holdningsrepræsentanter af første sortering, men tværtimod nogle pragmatiske teknokrater, som ikke ser opgaven i at sikre befolkningen her og nu, fra dag til dag, men tværtimod bygger luftkasteller ud i fremtiden.

Peter Wulff, Carsten Søndergaard, Martin Andersen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Jamen vel er det da logik for perlehøns at længere dagpengeret giver længere ledighedsperioder, hvis, vel at mærke, behovet er til stede.
Er behovet så til stede, for det burde det jo ikke være jævnfør grundloven, hvor alle har ret til at arbejde (eller modtage underhold).
Ja fandme er der da behov, ellers var der jo ikke grund til at sætte dagpenge perioden ned.
Er problemet så dagpengeperiodens længde eller den undladelsessynd ikke at skaffe arbejde til dem der gerne vil????

Dan Johannesson, Jørgen Steen Andersen, Martin Andersen, Ernst Petersen, Henrik Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Dr. Ankarloo overser, at det ikke er de samme 200.000 eller 150.000, der er arbejdsløse i to, fire eller syv år. Målet med den aktive beskæftigelsespolitik, som alle andre end kommunisterne er enige om, er, at få folk hurtigt i arbejde igen, hvilket lykkes med langt de fleste. Antallet af langtidsledige skal desuden være så lavt som muligt, og den kortere periode, hvor man kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, vil i sig selv medvirke dertil.

Vi har nogle af de bedste uddannelsesmuligheder, som nu bliver bedre, fordi ufaglærte kan konverteres til faglærte, hvis de hænger lidt i. Det gælder for alle, der vil bidrage positivt til vores samfund, at man må gøre en indsats og tilpasse sig.

Torben Nielsen

Du forsvarer selvfølgeligt dit eget guldæg, Niels P Sønderskov. (Psykologisk konsulent hos jobcentre og div. 2. aktør)

Hvad består din ekspertise egentlig i? Er det hvordan man gør genstridige borgere føjelige? Coacher cykelhandlere og rengøringsdamer i at optræde overbevisende som jobkonsulenter?

Claus Jensen, Peter Wulff, Carsten Søndergaard, Per Torbensen, Peter Hansen, Martin Andersen, Henning Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Niels P. Sønderskov, sandheden er jo den simple, at de fleste mennesker i en eller anden forstand bidrager positivt til samfundet - men at man i et demokrati selvfølgelig ikke skal "tilpasse sig". I et demokrati har den ene som borger ikke noget at lade den anden høre, det er "frihed, lighed og broderskab".

Helene Nørgaard Knudsen, Kirsten Kathrin, Preben Haagensen, Dan Johannesson, Carsten Søndergaard, Jørgen Steen Andersen, Peter Hansen, Martin Andersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fællesskabet, Michael Pedersen, er sådan en arbitrær samling af dem, der er, hvad deres interesser og færdigheder er og den fælles løsning af de nødvendige opgaver.

Carsten Søndergaard, Martin Andersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og, gamle, sure mand, du har forhåbentlig selv valgt dit erhverv efter lyst og tilbøjelighed? Der er ingen, der føler, de står i taknemlighedsgæld til dig, hvis du ikke har.

Flemming Scheel Andersen

Underligt at når man gør opmærksom med et problem som med de langtidsledige, så begynder man at tale og alle de der heldigvis ikke er langtidsledige og som hurtigt kommer i arbejde.

At de langtidsledige kun er en minoritet.

At de fleste er HELDIGE at komme i arbejde hurtigere end dagpengene slipper op.

At VI skam har et godt system.

At VI da så ikke er forpligtet til , som samfund, at sørge for de der er langtidsledige, hvilket vi jo så HELDIGVIS er, HVIS vi vil fortsætte med at kalde dette fallitbo for et samfund.

Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Flemming, problemet er selve begrebet vækst, der har forgiftet alt. Således også det sociale system, hvor politikerne har fået den fejlagtige opfattelse, at der skal ske en udvikling; men i realiteten er der tale om en konstant, hvad statistikkerne fortæller os: der er med ret stor sandsynlighed 20% i den arbejdsdygtige alder, der ikke er i lønarbejde! Det er bare ikke de samme 20, bortset fra nogle få procent.

Carsten Søndergaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Politikerne er i dag pampere, der bare gør, hvad Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri vil have dem til. Disse foreninger vil gerne have folk ud af dagpengene og sat kontanthjælpen ned, fordi de arbejdsløse så bliver mere desperate efter at få arbejde uden at kræve en anstændig timeløn og også mere villige til Jobs, hvor de skal tage overarbejde uden at få løn for de ekstra timer. Politikerne håber så på selv at blive belønnet for at føre en sådan politik og gøre reklame for den.

Demokratiet er på ingen måde perfekt, og vi kommer desværre mere og mere til at ligne USA. Konsekvenserne af dette kan blive, som en herboende amerikaner fortalte mig, da jeg undrede mig over, at alle de mange fattige i USA ikke bruger demokratiet til at stemme på mindre konservative politikere, så de ikke behøver at leve så fattigt?

Hendes svar var, at sådan tænker amerikanere overhovedet ikke. For de stemmer bare på de opstillede kandidater, som de kan se i fjernsynet, hvis de kan lide dem som mennesker. Kan de ikke lide nogen af dem, så undlader de bare at stemme, hvilket de fleste fattige i USA derfor oftest gør. De ser simpelthen ikke valgene som noget, der overhovedet kan bruges til at forbedre levevilkårene.

Vores politikere bliver mere og mere upålidelige og fører nu bare en helt anden politik efter valgene end den, som de gik til valg på. Dette vil ligesom i USA desværre næppe have andre konsekvenser end, at folk stemmer sjældnere ved valgene, og hvis de gør det, sker det nok mere ud fra samme principper, som når de stemmer på deltagere i Big Brother eller X faktor.

Peter Wulff, Benjamin Lau Jensen, Flemming Scheel Andersen, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, Peter Hansen, Henning Pedersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Danmark har med de 2 års dagpengeret nærmet sig de tyske regler og det tror jeg er den røde tråd, og alt snak om øget arbejdsudbud og prognoser om dit og dat er aldeles sekundært.
EU ”skal” samkøres og regler ”skal” være ens og mindstelønnen ”skal” ned på Tysklands 68 krone og det meget gerne med østeuropæerens hjælp.
Hvad der overrasker mig mest af alt i dette vandvid, selvfølgelig ud over at socialdemokraterne er dem der tromler lønmodtagerne, er at fagbevægelsen stadig ikke fuld og helt har erkendt hvad socialdemokratiet har forvandlet sig til under Thorning og Corydons diktatoriske ledelse.

Peter Wulff, Preben Haagensen, Benjamin Lau Jensen, Flemming Scheel Andersen, Martin Andersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Michael, fagbevægelsens topfolk sidder og nyder deres millionlønninger og har ingen interesser fælles med arbejdsløse eller lavtlønnede medlemmer. Derfor stiller de minimale krav ved overenskomstforhandlingerne for hurtigere at få "arbejdet" overstået. De skal bare have det til at se ud, som om de gør en indsats, i tilstrækkelig grad til, at deres medlemmer ikke gør oprør.

Peter Wulff, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Det var da en sær demokratiopfattelse Peter Hansen! Hvad enten en stat regeres af en enevældig diktator, nogle vise ældre, de få rige eller militæret, afhænger borgernes velfærd af hvor 'godt' der regeres. Det gælder også demokratiet, hvor et flertal af de stemmeberettigede primært bestemmer og deres repræsentanter lovgiver og danner regering. Sekundært, at flertallet respekterer andre mindretal indenfor bestemte rammer. Fx respekteres kriminelle ikke. Heller ikke i Danmark folk, der ikke gider arbejde på de almindelige betingelser der organiseres af arbejdsmarkedet.

Det er selvfølgelig fint, hvis man i øvrigt er flink og måske kan spille lidt guitar, men det tæller ikke stort i forhold til at bidrage positivt til fællesskabet.

PS. I den offentlige debat kan man vel ikke undgå idioter, der ikke er i stand til at argumentere normalt, og tror de står sig ved at svine andre fx ved at påstå, at de skulle have en særlig privat interesse in casu i den aktive beskæftigelsespolitik. Det er dybt patetisk og særlig trist, at fire andre debattører i øjeblikket 'anbefaler' den slags.

Kristoffer Larsen

Der er jo ikke 200.000 arbejdsløse som det hævdes. Den reelle ledighed er på ca. 50-70.000.

Bruttoledighenden er senest opgjort til 133.000 svarende til 5,0 %. Den strukturelle ledighed som svarer til ledigheden i en normalkonjunktur og dermed de ledige der er mellem jobskifte o.s.v. skønnes til at være på ca. 3 %. Det er altså ca. 80.000 som burde være normalen. Dertil er der nogle i AKU opgørelsen der ikke tæller med så man ender på ca. 20.000 yderligere. Man skal også huske på at AKU omfatter studerende der leder efter et studiejob. ( Se Er der tegn på skjult ledighed OIM).

Ser man på den gennemsnitlige ledighedsperiode i 2008 til 2012 er den faldet og det er primært ledige der har været ledige i over otte uger der har en kortere ledighedsperiode.

Antal forløb fordoblet siden 2008

I årene 2010-2012 var der ca. 125.000 dagpengeforløb i april måned.
Det tal er faldet med ca. 25.000 fra 2012 til 2013. Det er særligt antallet
af ledighedsforløb over 1 år, der er faldet, men også antallet af ledighedsforløb,
der varer 9-26 uger og 27-52 uger, er faldet. Derimod er
antallet af ledighedsforløb, der varer 0-8 uger, uforandret.

http://da.dk/bilag/Ledighed%20og%20arbejdsl%F8shedspenge%202013.pdf

(side 10).

Både Dansk Metal og Dansk Elforbund har i øvrigt en bruttoledighed på under 4 og 2,5 %. 3 F skriver deres ledighed er på niveau med før krisen satte ind. Dansk Metal forudser mangle på arbejdskraft i hver tredje metalvirksomhed.

http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Analyse%20og%20fakta/Ledi...

http://www.def.dk/A-kasse/Ledighedsoverblik.aspx

http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2337195/metal-tillidsfolk-...

Ledigheden i 3F faldt fra marts til april måned med 900 personer. Dermed røg antallet af ledige ned på 17.400, omregnet til fuld tid. Det svarer til 7,2 procent. Det betyder, at ledigheden nu er på niveau med november 2008 - omkring det tidspunkt, hvor krisen for alvor satte ind og endte med at sende antallet af ledige i 3F op på over 40.000.

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/akasse/a5b6fd63acbb404fb90a9a145bf4287...

Når det er sagt er det klart der er en gruppe langtidsledige der har mere end svært ved at finde job.

Det er ufaglærte 55 + og indvandrere som ikke underligt nok har det svært på arbejdsmarkedet efter den største økonomiske nedgang i årtier. Man skal omvendt huske, at en del af nedgangen i BNP skyldes mindre produktion i Nordsøen der ikke har den store betydning for beskæftigelsen og at Danmark inden krisen kørte på overkapacitet.

En stor del af de langtidledige var også i høj grad på overførselsindkomst i nullerne og har andre udfordringer end de svage konjunkturer.

Næsten en tredjedel af de akutledige har samlet set været på overførselsindkomst mindst 5 af de seneste 10 år. Og hver 10. har været på offentlig forsørgelse i mindst syv år. Det viser ny, unik kortlægning af alle de ledige, der er omfattet af akutpakken.

http://www.kl.dk/Momentum/momentum2013-3-1-id120705/

Når man i den forbindelse taler om langtidsledige er det så ikke ledige der har været ledige i 52 uger, men i flere år og som heller ikke har været 'udenfor systemet'. De har været i aktivering og givet været i alle mulige beskæftigelsesforløb.

Så præmisset for debatten - længden af dagpengeperioden er forkert. De nyledige kommer i arbejde som i 2005. Problemet er ca. 20-30.000 tunge langtidsledige hvilket svarer til 1 til 1,5 % af det samlede arbejdsmarked.

Der er endvidere en klar empirisk sammenhæng mellem øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse på sigt.

Schweiz har en ledighed på ca. 4 og Bayern på under 4 %. Danmark på 6,5 (AKU/ILO tal).

Når ledigheden i Danmark ikke er lavere skyldes det formodentligt de gentagne tilbageslag økonomien har lidt i de sidste 30-40 år. Det tog 14 år inden den massive ledighed i 1992 blev reduceret til ca. 3 % brutto i 2006. Dertil kommer de mange ufaglærte og ledige af fremmed herkomst.

Jeg er enig i, at man ikke bare kan regne med ledige kommer i arbejde selv ved høj- og normal konjunktur. Det kan man se i Tyskland hvor der stort det ikke er ledige i de sydlige delstater og en massiv mangel på faglært og uddannet arbejdskraft. Omvendt er er to cifrede ledighedstal i de østlige delstater og op mod 300.000 der siden 2005 ikke har haft egen indkomst.

http://www.zeit.de/2013/26/langzeitarbeitslose-heinrich-alt

Når EL og SF bliver ved med deres tale om dagpengeperiode og genoptjeningskrav svigter de reelt efter min opfattelse de langtidsledige. Dertil kommer så den stigende andel af ikke-jobklare på kontanthjælp der har sociale/helbredsproblemer/misbrugsproblemer.

Endelig er jeg dog enig i, at et andet præmis fra regeringen og de borgerlige er forkert. Der kræves en vækst på op mod 2 % i BNP for blot at reducere antallet af kortidsledige. Skal de langtidsledige i arbejde - f.eks. ledige dimittender kræver det, at de ledige der står foran dem i køen kommer i arbejde for de står under alle omstændigheder sidst i køen. Men problemet med de ledige der reelt er i stand til at arbejde er så heller ikke større når man ser på den relativt lave ledighed i Danmark.

Martin Madsen

@Niels P Sønderskov
"PS. I den offentlige debat kan man vel ikke undgå idioter, der ikke er i stand til at argumentere normalt."
Var den til dig selv?

Claus Jensen, Benjamin Lau Jensen, Alan Strandbygaard, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Ernst Petersen
”Fagbevægelsens topfolk sidder og nyder deres millionlønninger og har ingen interesser fælles med arbejdsløse eller lavtlønnede medlemmer”
Sådan tænker jeg også nogen gange, men egentlig tror jeg at fagbevægelsen genneralt har sovet i timen, både med hensyn til østarbejderne og i særdelshed i forhold til socialdemokratiet. Formanden for 3F skrev i poletikken, at 70% af hans medlemmer stemmer på DF og alligevel holder 3F som forbund på den socialdemokratiske hest, det giver jo ingen mening.

Torben Nielsen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Politikerne repræsenterer vælgerne i Folketinget.
Mit første spørgsmål er dette:
Hvorfor er de politiske beslutninger af en så ringe kvalitet?
Mit andet spørgsmål er dette:
Er samfundet blevet så kompliceret, at borgerne/vælgerne ikke kan blive enige om prioriteringerne?
Jeg kunne stille mange flere spørgsmål, men jeg vil sige som min hovedkonklusion, at politikerne har et meget stort ansvar - ikke mindst i disse år - for at mennesker i tryghed kan leve deres liv, fordi deres repræsentanter i Folketinget forstår det samfund, de lever i og med det ansvar, de har påtaget sig også gør alt, hvad de kan for samvittighedsfuldt at gøre det lettere for alle danskere at leve i dette land.

randi christiansen

Klapjagt på de fattige - del og hersk så frygten råder, og undersåtterne ikke opdager bedraget > enorme summer der mere eller mindre lovligt allokeres fra fællesejet ned i den 1% og deres lydige lakajers skattely og andre dybe lommer. Det miljø-og socioøkonomiske fundament er pilråddent - dysfunktionelt ad helvede til hvorfor vi alle er lige lukt på vej i den retning.

randi christiansen

Jørgen steen andersen o.a. - læs preben vilhjelm i politiken, tror jeg - '7 spørgsmål medierne aldrig stiller'. Medier, politikere, alle, der ikke siger fra over for dette dysfunktionelle, klart påviste bedrag, er medskyldige. Det er heller ikke muligt at påstå, at der ikke er noget alternativ, for planen er klar i form af økologisk, cirkulær miljø-og socioøkonomi. Som forudsætter omkalfatring af grundlæggende magtstrukturer, og det er selvf her den rådne hund er begravet.

Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Randi Christiansen!
Jeg læser næsten! alt og naturligvis har jeg læst den meget vidende og begavede Preben Vilhjelms kronik og var meget enig med ham.
Det er svært ikke at synes om din lidenskabelige interesse for samfundsforhold.

Peter Wulff og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Surprise - endnu et par uopfindsomme stakler, der ikke kan drive det videre end til platte ad hominem-angreb har meldt sig under de vajende sorte faner.

Flemming Scheel Andersen

Sortsynet er vel det, vort kongelige ildsprudlende socialdemokrati og de mest fanatiske medløbere medfører for andre.
Så det er vel en selvforskyldt plage??

Flemming Scheel Andersen

Er det ikke underligt at mange foretrækker at forholde sig til en masse inden og udenlandske tal, frem for at deltage i debatten hvor holdninger og meninger udveksles.

Hver gang disse typer, som lige så godt kunne have begået de love vi andre krummer tæer over, bliver udfordret af et ræsonnement, erfaring eller argument der ikke stemmer overens med regnestokkens facit eller de tillærte floskler, så forsvinder de ud af debatten, for at finde en anden tråd at gentage deres talkolonner i.

Hvor må det være en snævert syn, når man ikke tør se konsekvenserne i virkeligheden af den horrible politik der føres.
Jeg undres over at man tør undlade at se virkeligheden for andre end sig selv.

Claus Jensen, Rune Petersen, Peter Wulff og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

”Vi må ikke lade nogen i stikken, når de er ramt af ledighed. Slet ikke nu, hvor krisen giver udfordringer. Ingen skal parkeres med beskeden om, at de må vente på bedre tider. For alle betyder noget, og alle har en værdi for samfundet. De senere års aktive beskæftigelsespolitik har vist, at vi kan få rigtig mange ind på arbejdsmarkedet. Også dem, der skal have en ekstra hånd for at få et liv med arbejde og kolleger”.

Sådan skriver beskæftigelsesminister Inger Støjberg i lederen i magasinet RUNDT OM langtidsledighed, der netop er udkommet.

Man bevæger sig ingen steder, men pisker løs på den samme gamle cirkushest igen og igen.
Alligevel bliver der den samme restgruppe tilovers, som man er parat til at ofre i sin overbevisning på egen ufejlbarlighed:
De senere års aktive beskæftigelsespolitik har vist, at vi kan få rigtig mange ind på arbejdsmarkedet.

Desuden er det tankevækkende at når denneregerings politik skal forsvares, så er man nødt til at søge opbakning hos andre af samme overbevisning , en anden neoliberalist Inger Støjberg

Flemming Scheel Andersen

Men tak for linket Kristoffer Larsen, nu har du vel så tonet rent flag og alle kan forholde sig til din ligegyldighed over for de hårdest ramte og mest svigtede af vore ledige medborgere.

Rune Petersen, Peter Wulff, Steffen Gliese og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er SYGT, at de mest primitive drifter har fået tag i vore politikere, det er dem, der udgør den sorte fare. Den politik, vi skal tilbage til, er den, der ikke taler om "at parkere" folk, blot fordi de ikke er i besiddelse af et lønarbejde. Langt den meste aktivitet i samfundet foregår heldigvis stadig udenfor arbejdsmarkedet, og det havde da også været en falliterklæring andet! Arbejdet er den lille afbigt, man betaler til fællesskabet, så tingene bliver gjort; men det egentlige liv udfolder sig andre steder og i en frihed, som arbejdsmarkedet sjældent kan honorere.

Rune Petersen, Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Flemming Scheel Andersen
09. juli, 2014 - 18:35
Men tak for linket Kristoffer Larsen, nu har du vel så tonet rent flag og alle kan forholde sig til din ligegyldighed over for de hårdest ramte og mest svigtede af vore ledige medborgere.

Jeg henviser til et eksempel på de tunge langtidsledige. Deres problemer er ikke længden af dagpengeperioden. Der var skam intet stillingstagen i min henvisning og din henvisning til ovenstående citat står for din egen regning.

Hvorfor tror du SF og EL ikke tager stilling til ovenstående grupper men forsøger, at italesætte emnet om længden af dagpengeperioden?

Katrine Visby

Jeg kan godt lide det billede.
Som man siger, et billede siger mere end tusind ord.

Bjarne Corydon er kommet ud i virkeligheden og bliver konfronteret med sin politik. Hans kropssprog er ret defensivt.

Rune Petersen, Nanna Wulff M. og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Socialdemokratiet tror vist, at dets overlevelse afhænger af, at der stadig vil være en arbejderklasse at kæmpe for. Det er en fejlopfattelse af projektet, der i realiteten er et ligheds- og frigørelsesprojekt, der frigør fra afhængigheden af de vilkår, andre stiller op for ens arbejde.

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Min henvisning var dit eget link, og står alene for din regning.
Helt alene

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Hvorfor tror du SF og EL ikke tager stilling til ovenstående grupper men forsøger, at italesætte emnet om længden af dagpengeperioden?

Af samme grund som du ikke tør tage stilling tilat længden selvfølgelig har en betydning, ellers ville indskrænkningen af den og al den ballade jo være overflødig.

Så samme grund som din, politik

Kristoffer Larsen

Flemming Scheel Andersen

Jeg citerede hvad jeg fandt interessant. Det andet er for 'din regning'.

Hvorfor tror du SF og EL fortsætter pseudodiskussionen om længden af dagpengeperioden?

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Du citerede ufuldstændigt, resten hørte med til historien.

Du ved en halv sandhed er den største løgn.

Hvis du ikke ønsker at man skal kende dine bevæggrunde, må du være mere omhyggelig med dine links.
Nu er tankegodset bag din ligegyldighed jo offenliggjort, og det er da en ærlig sag at være tilhænger af at alle er sin egen lykkes guldsmed og citere gode venstrefolk.
En forbedring fra at bruge statistik som den store sandhed, trods alt

Kristoffer Larsen

Flemming Scheel Andersen

Forkert. Jeg bragte et uddrag af virkeligheden som du ikke vil forholde dig til.

Du svarede ikke på mit spørgsmål. Er måske du flov over SF og ELs svigt? Længden har jo ikke nogen betydning når de har så lange ledighedsperioder og reelt er langt fra arbejdsmarkedet.

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Du bragte et link til noget der kunne underbygge teorien om at folk bare skal overlades til egen skæbne, støttet af førende neoliberalister her i landet. Slut færdig med det.
At det så forklarer dine egen lange udredninger i samme retning er en biting.

At du aldrig på noget tidpunkt har villet forklare det fornuftige og hvilke goder denne flegmatiske holdning til andre mennesker skulle bibringe de berørte ledige, det øvrige samfund og ikke mindst dig selv, burde være klart for enhver.
Hver eneste gang du bliver spurgt om argumenter, så fiser du af som en rødrøvet abekat.

Du har derfor ikke krav på svar fra nogen andre.
Ikke desto mindre har jeg flere gange forsøgt at svare, se ovenfor.
Og nej jeg er ikke flov hverken på SF eller ELs vegne, da jeg intet tilhørsforhold har til disse partier og derfor måske bedre kan vurdere deres indsat objektivt, end du kan vurdereregeringspartiernes indsats på grund af dit tilhørsforhold og oppositionens af samme grund.

Selvfølgelig har længden af ledighedsperioden en betydning på de langtidslediges økonomi og hverdag, alt andet er noget vrøvl, præfabrikeret af tåbelige verdensfjerne spindoktorer.
Og selvfølgeligt er der et behov og nogen der rammes af forringelserne, alt andet er bragesnak.

Ellers ville ingen have villet have den nedsat. Ingen ville da have alt det vrøvl uden grund.

Nej ingen kommer i arbejde ved at modtage understøttelse, men det har heller aldrig nogensinde været hensigten med dagpenge. De gives til at erstatte den indtægt de ledige mangler, hvis du skulle være i tvivl.
Den ledige får således ikke job til overenskomstmæssig løn hurtigere af at dagpengeretten er kort eller lang, men om arbejdspladsen er til rådighed eller ikke.
Er den til rådighed efter en uge en den ledige på job efter en uge, er det til rådighed efter 5 år, så kan du jo gætte selv??
Men selvfølgelig kan den ledige der mister alt underhold tvinges til at tage underbetalt arbejde, blot for at opretholde livet, til skade for ham selv, hans lige og resten af samfundet, der kommer til at lide under faldende BNP, hvis tilstrækkeligt mange føler sig nødsadiget dertil.

Altså en direkte samfundsskadelig, menneskefjendsk og nedværdigende politik du forsvarer.

Hvilket jo så svarer perfekt til dit eget link og de neoliberalister der støtter dit link.

Kan du så forholde dig til det??

Jørgen Steen Andersen, Peter Wulff og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Flemming Scheel Andersen
10. juli, 2014 - 09:47

Jeg bragte en beskrivelse af en situation. Se mit indlæg. Hvad du ellers læser af andre henvisninger har ikke noget med min pointe, at gøre.

De tunge langtidsledige der har været på overførselsindkomst i årevis har klart andre udfordringer end mangel på arbejde når ledigheden i Danmark for nærværende er så lav som den er.

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Det er vel ingen tilfældighed at du skriver "de tunge langtidsledige"??

Dobbelt negativt ladet tillægsord, til at beskrive disse mennesker egen skyld, når det kommer til samfundets ansvar så er det "udfordringer" at de job , der skal udfylde de langtidslediges ret til at arbejde på lige for med dig selv og ikke er til stede.

Hvad er udfordringen så??
At disse ledige anvises arbejde der svarer til deres evner og kompetencer, på trods af de forandringer samfundet har gennemløbet og de krav samfundet gerne så de levede op til i stedet for, set ud fra det ræsonnement at byrden vil være langt lettere for samfundet at bære fremfor den enkelte.

Eller to, lade den enkelte alene betale prisen for den udvikling samfundet har gennemløbet og han/hun ikke har haft indflydelse på, som stiller krav der ikke kan honoreres af en masse menneskelige årsager og som alligevel ingen effekt vil få i den tidshorisont der er til rådighed.

Og dermed lade stå til og lade tiden læge alle sår, lade de svage falde, så du og de stærke kan stå??

Og igen, igen

Jeg fulgte dit eget link, som du nu kalder en beskrivelse.
Jeg gentager DIT EGET LINK.

I dit eget link står sort på hvidt:
De senere års aktive beskæftigelsespolitik har vist, at vi kan få rigtig mange ind på arbejdsmarkedet.

Fint, men det er så restgruppen vi diskuterer her, de hårdest ramte langtidsledige??
Dem vi ikke har fået ind på arbejdsmarkedet??
Hvad vil du gøre for dem??

I dit eget link står der at det er anbefalet at Venstrekvinden og neoliberalisten Inger Støjberg.
Det samme link som du anbefaler, skal give en forklaring og anbefaling af at folk bare skal være aktive selv og af min røv og i min røv.

Forhold dig nu selv til problemet og sig hvad du synes , disse mennesker som har arbejdet i årtier, betalt skat og din uddannelse, stolet på de partier du repræsenterer og blevet smurt ind i løgn for at blive efterladt på kontanthjælp og have mistet et helt livs indsats, hvordan synes du de skal behandles fremover??

Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Flemming Scheel Andersen
10. juli, 2014 - 10:34

Når en så stor del af de langtidsledige i de seneste 5-10 år har været på overførlsesindkomst og 'inde i systemet' og det ikke er løkkedes, at anvise dem arbejde er det vel ikke forkert, at betegne dem som tunge langtidsledige.

»Nu har akutjobbene jo ikke ligefrem været en overvældende succes, men selv hvis de var, ville det jo nok ikke være disse mennesker, som stod forrest i køen. Der er bare nogen, som har meget svært ved at finde et job i krisetider, når konkurrencen er hård. De har ofte haft en elendig skolegang, og de går kolde, hvis de skal arbejde med it. Derfor skal man starte helt forfra med disse mennesker,« siger Verner Sand Kirk.

http://www.kl.dk/Momentum/momentum2013-3-1-id120705/

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Et nyt link er svaret når du bliver bedt om selv at forholde dig??
Og du mente at du havde krav på svar fra mig??
Tider er kommet til at jeg spørger dig lige ud, kan du ikke eller vil du ikke selv forholde dig til det problem du har fyldt adskellige tråde med statistisk hokus pokus med , om emnet??

Iøvrigt linker du til en problemstilling om mennesker , der har været på overførselsindkomster i gennemsnitlig 7 år, altså kontanthjælpsmodtagere, der er endnu fjernere fra jobmulighederne end de landtidsledige seniorer der blot er blevet "gammeldags" og overhalet af teknik og hvor der meget ofte er andre problemstillinger ind over, samtidig med.
Men ret har du da i at det synes endnu mere perspektivløst at forringe kontanthjælpen for denne gruppe, hvilket man jo også har gjort, da de vil være endnu sværere at presse ud andre steder end i rendestenen.

Tilbage til de langtidsledige seniorer.
Forekommer end ny arbejdsmarkedsuddannelse til en 54-56 årig, der måske skal starte helt forfra fra 7 klasse og læse HF o.s.v. med måske læsevanskeligheder og dårlige erfaringer, før en erhvervsuddannelse kan gennemføres, dig at være en rigtig god investering for den enkelte og samfundet, når man tager i betragtning at vedkommende sandsynligvis er moden til pension når uddannelsen er færdig??

Jeg forventer et nyt link, da jeg næsten har opgivet dig

Jørgen Steen Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Flemming Scheel Andersen, det er ikke et nyt link. Du har set det før. Det viser at en stor del af de ledige der har mistet deres dagpengeret har været længe på offentlig forsørgelse i.e. dagpenge de sidste 10 år.

De har nogle særlige udfordringer. Det er ikke længden af dagpengeperioden. Den hjælper dem ikke. Når de er røget ud af dagpenge rettet skyldes det formodenligt en kombination af det sløje arbejdsmarked og afkortningen af dagpengeperioden da de jo tidligere åbenbart godt kunne veksle mellem dagpenge i længere tid og så lidt arbejde der kunne give dem genoptjening.

Men alt i alt er ledigheden i Danmark relativ lav og dem der i dag bliver ledige kommer hurtigere i arbejde end dem der blev ledige i 2005.

Jeg aner ikke hvad man skal gøre for den gruppe. Det må der være mange kloge hoveder der kan forklare, men gruppen er formodenligt meget sammensat og de ledige har sikkert ikke den store selvtillid og selvværd når det gælder jobmarkedet. En ting er ihvertfald sikkert. Det er ikke en længere dagpengeperiode der får dem i job.

Det kræver givet en pæn fremgang på arbejdsmarkedet kombineret med større tilskud og en længerevarende håndholdt forløb.

Sider