Klumme

Flugten over danneværket

En prins realiserer sine enkle værdier
Debat
12. juli 2014

I et arvekongedømme som det danske, hvor man ikke ligefrem slås for sin ret til riget, er der ikke meget ved at være født som nummer to. Nummer et skal jo blot i tide reproducere sig i passende omfang, så er det nat med toerens drømme om krone og kåbe. En lang overgang forestillede arveprins Knud sig, at kong Frederik og dronning Ingrids ensidige satsning på pigebørn hele tre gange i træk betød, at kongebroderens afkom i form af arvedygtigt mandfolk ved skæbnens spil ville kunne flytte ind på Amalienborg. Men dén gik ikke.

Udsigten til, at den Knudske linje skulle levere fremtidens danske statsoverhoveder, var trods alt for stærk for de folkevalgte og folket bag. Med blikket rettet mod Englands dengang unge dronning kom dertil helt afgørende en stadig stærkere erkendelse af samfundets krav om kønslig ligestilling – selv i et anakronistisk kongehus.

Prins Joachims egenskab af lillebror med tidligt aflyst status af reel reservetronfølger udstyrede ham i det folkelige, pressebårne omdømme med de tvivlsomme prærogativer, som kongehuses beboere ofte har måttet slæbe med sig: overfladisk, udsvævende, doven, smådum, uduelig, hoven, fordrukken, pigeglad etc.

Som regel udstyres det kongelige persongalleri i udvalg yderligere med mindst én bøsse, en kleptoman, en tosse eller galning (i Victorias dage ville rygterne vide, at en af prinserne i virkeligheden var Jack the Ripper) og en pyroman.

At oppebære apanage

For at råde bod på prins Joachims kedsommelige nummer sjok-rolle trådte en ihærdig greve af blodet hjælpsomst til og skænkede prinsen et forgældet slot for at lempe ungersvenden en anden og bedre skæbne end sædvanens. Foræringen gjorde Joachim til noget så agtværdigt som agerdyrkende godsejer, der gjorde sig i korn, kartofler og juletræer. Prinsen voksede lidt skævt til i rollen og levede beredvilligt op til forestillingerne om det lettere udsvævende.

Men netop med henblik på forvaltningen af den sønderjyske ejendom inklusive tilliggende jorde var den kongelige landbrugsuddannede højhed i nogen grad fjernet fra bylivets fristelser, og slotsherren hjemførte pligtopfyldende sin første brud til landbrugsslottet, der lå afsides i forhold til det meste andet end Tønder og marsken. Hvad der fik ægteskabet til at gå i stykker, ved kun de indviede – og måske en og anden fyringstruet på Se og Hør – men et kvalificeret gæt kan lyde på en yngre sofistikeret kvindes vånde ved at godtage Møgeltønder som kompensation for Hongkong.

Et stykke inde i et senere ægteskab afhændede prinsen så forleden sit stadig stærkt forgældede slot til nogle meget, meget rige, kongetro fonde og scorede kassen. Omkring 120 millioner kroner siger sagkundskaben. Prinsen behøver ikke fremover arbejde, konstaterer det store kaglende kor af benovede hofsnoge, hvilket er det rene nonsens, eftersom prinsen i forvejen ikke arbejder. Det gør kongelige ikke, de oppebærer apanage. Bramfrit sagt: akkurat som det øvrige kongehus er prinsen på overførselsindkomst, og dét hvad enten han kører racerløb i Københavns gader, plaffer sagesløse rådyr ned i skoven eller sover over sig hver morgen. Pengene er de samme. Ekstra Bladet har generøst regnet ud, at prinsens arbejdstid, det vil overvejende sige de repræsentative forpligtelser, han tager på sig, næppe overstiger 2,75 timer om måneden.

Det skal man ikke have ondt af. Går man ind for monarkiet, er dette en del af prisen. Nogen kalder arrangementet sammenhængskraften.

Fortrinligt vås

Berlingeren skrev i anledning af slotssalget en leder – en af dansk presses mest overbevisende demonstrationer af tungehop på stedet. Med huggert og machete måtte læseren bane sig vej gennem de sproglige lianer og konstatere, at den belgiske avis (vistnok) mener, at Joachim (vistnok) burde have tænkt på kongehusets forpligtelse til at dække hele landet. Uden at han (vistnok) skulle høre ét bebrejdende ord, men (vistnok) alligevel, og slet ikke for noget.

Og det er jo noget fortinnet vås. Et nutidigt fyrstehus behøver ikke vise femøren, men skal blot optræde i sladderbladene og på de sociale medier. Om prins og prinsesse bor på et hengemt slot ved grænsen eller ej, betyder ikke meget, ikke for andre end turistchefen i Tønder. Dertil kommer, I gode landsmænd, at prinsen handler rationelt og moderne i en tidsalder, hvor nationalstatsgrænserne kun har betydning for de meget, meget nationalsindede og deres sentimentale selvforståelse. Sønderjylland er ikke meget mere kun en del af Danmark; ikke i den forstand som man førhen opfattede landsdelen, det vil sige fra 1840’erne og frem til Tysklands endelig og totale genrejsning for en snes til en halv snes år siden.

Nogen har opfattet prinsens tilstedeværelse ude på den yderste kant af riget som en art parallel permanent Sirius-patrulje, en understregning af dansk suverænitet.

Men de dansksindede syd for grænsen har gennem flere årtier omdefineret sig – ikke så udpræget og i forhold til før i tiden som dansk mindretal, men som slesvigere i egen ret. Dette forhold er beskrevet veloplagt nøgternt af Egon Clausen i hans nye bog I grænselandet. Hele historien syd og nord for grænsen, ned til Ejderen, op til Kongeåen ændrer karakter. Lige så langt jydekrogens økonomi rækker, skifter præferencerne mærkbart ubønhørligt. Grænselandene bliver til stadighed mere til regioner end gamle nationale bastioner mod naboerne og med mere og mere meningsløse grænser. Det behøver man ikke en kongelig prins på et forgældet slot til at sidde og overvære, det kan han og hans hus lige så godt klare i København, mens den biltossede nu forhenværende slotsherre tæller sine penge og forbereder sig på det næste racerløbs terror mod hovedstadens mere stavnsbundne undersåtter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

.. og pointen var også her i sjælden grad vundet ind i lianer.

Torben Lindegaard

@Lise Lotte Rahbek

Det var værre end en i lianer indvundet pointe - pointet var totalt fraværende.
Ren agurktidstomgang.

Jørn Sonny Chabert

hu ???
hvad handlede det om?

anker fjeld simonsen

Informations kommentar er lige så ambivalent som berlingskes. Lad da bare Jokke klokke og jogge rundt i Köbenhavn, og skabe modstandere af kongehuset, bare han ikke kommer over på mine kan- ter. En ligegyldig protestantisk playboy har allerede presset Schackenborg slot til sidste hvedekorn, for at kunne skabe despekt for kongehuset. Ham om det.

Hvor længe skal det skjules at Joachim blot arvede sin biologiske fader i levende live og nu forsmædeligt har solgt slægsgården fra.

Vibeke Rasmussen

"… hvad handlede det om?"

At slå både kongehus og Berlinger med ét smæk? I det mindste slap Pia Kjærsgaard … denne gang.

Kenneth Jacobsen

Nu har jeg læst det tre gange igennem, men kan stadig ikke finde Fogh og hans kreative bogføring!

Preben Rasmussen

Afskaf kongehuset som institution, økonomisk og fatningsmæssigt.

Indfør brugerbetaling og lad dem der synes de kongelige er fantastiske betale gildet.

peter fonnesbech, Else Damsgaard, Bo Carlsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Når man ikke har noget at skrive om, skal man lade være.
Eller - put en mængde bogstaver, kommaer og punktummer på den plads, klummen skulle stå. Så kan folk ud fra det selv skrive en. Resultatet kan kun blive bedre!
Skriver jeg som indædt fan af Georg Metz og ligeså indædt republikaner.

Kim Houmøller

Ganske godt gjort at sælge et falleret slot for 120 mill til en fond, der er oprettet specielt for at undgå skattebetaling. Skatteyderne har hermed bidraget mere end rigeligt til denne ungersvend. Apanagen på de 3 mill om året, der tilfalder uden modydelse, kan passende doneres til almene formål!

ellen nielsen

Kongehuset er en institution,
som et stort flertal af de danske borgere støtter og holder af!
Det er udmærket, at den unge generation overtager flere og flere opgaver for Dronning Margrethe, som trods sin alder fortsat klarer det meste,
men en glidende generations-overtagelse anser jeg som fornuftig.
Heri indgår også prins Joachim og prinsesse Marie opgaver!

ellen nielsen

Hvor længe skal det skjules at Joachim blot arvede sin biologiske fader i levende live og nu forsmædeligt har solgt slægsgården fra.

ivan gullev...
Mon ikke du har lyttet for meget til sladrepressen - og ikke kan tænke selv!

Kim Houmøller

@ellen nielsen "Kongehuset er en institution" Måske er der her problemet ligger. Dovenskabens absolutte top. Opgaver af 3 timer varighed pr måned er en parodi i et moderne samfund. Men lad endelig Joachim blive begyndelsen til enden, for dette anakronistisk kongehus.

Torben Lindegaard, Else Damsgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det er også en brøler af de store, Kenneth - som en lærer der underviser første klasse for jeg ved ikke hvad gang, er der altid nye på vej der lige skal have lidt historie.

Det man kan anbefale dem som har overstået første klasse, og har læst historien, er at lade de nye suge stoffet til sig, og selv vandre videre til anden klasse.

PS

Glemte at takke dig, for at tage fra din kostbare tid, og underrette os alle om historiens gang - Tak