Kronik

Fremmedhadets spejlvending

I de mange diskussioner om såkaldt islamiske værdier i samfundet ser vi to grundpositioner: en fremmedfjendsk og en multikulturel. Der er tale om løgn under dække af sandhed over for sandhed under dække af løgn
I forbindelse med åbningen af den nye stormoské i Københavns nordvestkvarter genopstod diskussionen om såkaldt islamiske værdier og såkaldt danske værdier. En diskusison, der ifølge dagens kronikører er vanskelig at vide, hvilken side man skal placere sig på.

I forbindelse med åbningen af den nye stormoské i Københavns nordvestkvarter genopstod diskussionen om såkaldt islamiske værdier og såkaldt danske værdier. En diskusison, der ifølge dagens kronikører er vanskelig at vide, hvilken side man skal placere sig på.

Tor Birk Trads

15. juli 2014

Med jævne mellemrum opstår der i den offentlige debat diskussioner om såkaldt islamiske værdier. Den ene side hævder typisk, at disse værdier ikke er forenelige med danske værdier, der forklares med storladne begreber som lighed og (ytrings)frihed. Der går dog aldrig lang tid, før modsvaret falder: Der skal være plads til diversitet og forskellige perspektiver i samfundet, og kritikken af islam er stigmatiserende og forkastelig.

Disse diskussioner forekommer hyppigt, som aktuelt eksempel kunne man nævne åbningen af den nye stormoské i Københavns nordvestkvarter. Kritikere hævder her, at institutionen er uforenelig med danske værdier om kønnenes og forskellige seksuelle orienteringers ligestilling. Kritikere af kritikerne hævder derimod, at denne fordømmelse vil isolere og stigmatisere brugerne af moskeen.

I disse diskussioner om islamisk intolerance kan det være vanskeligt at vide, hvilken side man skal placere sig på. Ved nærmere eftersyn viser de modstridende synspunkter sig dog også at være to sider af samme fejltagelse.

På den ene side har vi de fremmedfjendske, hvis kritik af islam hovedsageligt er funderet i en ideologi, som forsøger at gøre vores muslimske mindretal til syndebuk for alle samfundets problemer. Det gøres ofte under dække af demokratiske og humane værdier, såsom respekt for ytringsfriheden, kvinders ligestilling, mv.

Progressivt skalkeskjul

Problemet med denne strømning er, som filosoffen Slavoj Žižek har understreget, at den, selv når den har ret – eksempelvis hvis visse islamiske grupperinger eller samfund rent faktisk har nedværdigende kulturelle normer for kvinder – angriber ud fra forkerte motiver. Den investerer al sin energi i forestillingen om ’den fremmede’, hvilket i Danmark betyder, at alle samfundets problemer projiceres over på muslimfiguren. Hvis bare muslimerne ikke var her, ville det løse alle vores problemer, antages det.

Når denne ideologi kritiserer problematiske forhold, kan det derfor beskrives som at lyve under dække af sandheden. Selv om udsagnene kan være faktuelt sande, er motiverne falske og reaktionære.

Dette fremhæver noget interessant ved fremmedhadets form: Det kommer næsten altid frem under et højmodigt skalkeskjul: »De respekterer ikke vores demokratiske værdier«, »de ødelægger vores unikke kultur«. Dermed er det, som om vi aldrig kommer direkte i kontakt med fremmedhadet som rent og skært had til det fremmede.

Disse skalkeskjul kan enten komme til udtryk i absurde pseudoprogressive udtalelser, som lader fremmedhadet komme til udtryk gennem en hævdelse af eksempelvis kvinders ligestilling – her får vi de paradoksale eksempler, hvor et progressivt udsagn legemliggør en reaktionær holdning – eller det kan være den mere vanlige form, som hævder, at verdens forskellige kulturer ikke kan sameksistere.

Sidstnævnte forekommer at være skridtet efter den direkte racisme. Når der spilles på kulturforskelle, går man ikke som sådan direkte efter ’den fremmede’ (eksempelvis hudfarve), men pakker det ind i pseudoakademisk kulturteori.

Det værste, der kunne ske for denne indstilling, ville derfor være, hvis alle etniske minoriteter rent faktisk fulgte opfordringen og lod sig assimilere fuldstændigt. Skete det, ville man stå over for ’den fremmede’ uden nogen kulturel forskel som påskud for at udtrykke foragt. Derfor er det tilsyneladende en del af fremmedhadets struktur, at det er forbundet med forskellige vilkårlige progressive værdier, frem for at være rent fremmedhad.

Fremmedhadets spejlvending

På den anden side har vi den multikulturelle, tolerante venstrefløj, som ikke vil tolerere kritik af etniske mindretal, og som kræver respekt for samfundets kulturelle diversitet. Den anser kritik af etniske mindretal som udtryk for en form for fremmedhad og intolerance.

Problemet er, at denne attitude nødvendigvis må slå over i sin modsætning. For eksempel når dens fortalere forsøger at undertrykke eksistensen af direkte problematiske handlinger og værdier, som er funderet i en eller anden form for islamisme. Det kunne være angreb på jøder, undertrykkelse af kvinder eller noget tredje. Her forsøger man at lægge låg på debatten og fortie hændelserne, fordi man nødigt ser, at de bliver påskud for racisme. Denne position er tydeligvis fremmedhadets spejlvending, man lyver for de ’sande værdiers’ skyld.

Multikulturalismen slår derfor nødvendigvis fejl. På den ene side ofrer den universelle værdier, som eksempelvis kvinders ligestilling, på diversitetens alter. Samtidig har den, i forsøget på at være tolerant over for alle kulturer, en nedværdigende indstilling over for etniske mindretal, fordi den implicit antager, at de ikke skulle kunne leve op til universelle værdier, og at de dermed ikke er værdige til vores standarder. Tolerancen er på én gang for anerkendende og for nedværdigende over for andre kulturelle grupper.

De tolerante har nogle bestemte værdier, som de dømmer deres egne efter, men de tilsidesætter værdierne, når de dømmer folk af anden kulturel herkomst.

Disse forhold optegner de problematiske forhold ved tolerancebegrebet. Som filosoffen Ernesto Laclau har påpeget, lykkes tolerancen aldrig rigtig, fordi den altid ender med at slå over i intolerance. På den ene side vil et samfund kunne forsøge at være fuldstændigt tolerant over for alle perspektiver, men i så fald kan det ende med at tolerere et totalt intolerant regime i tolerancens navn. På den anden side kan der indsættes et normativt krav til, hvilke forhold der ikke tolereres. Men sker det, tolererer man ikke rigtig noget længere, da man kun accepterer de værdier, man selv går ind for. Derfor er et minimum af intolerance det, der på én gang muliggør og umuliggør tolerancen.

Det sjove ved multikulturalismen er, at den næsten formår at falde i begge grøfter samtidig: På den ene side forsvarer den automatisk etniske minoriteters eventuelle intolerante værdier, på den anden side tolererer den ikke kritikken af etniske minoriteters værdier.

Behov for radikal politik

Både fremmedhadet og multikulturalismen er funderet i det partikulære. Den ene side hævder sin egen partikulære kultur over den fremmede, den anden side hævder, at alle partikulære kulturer er lige gode.

Vi må imidlertid stille os uden for valget mellem løgn under dække af sandhed og sandhed under dække af løgn. Der er i stedet brug for en utvetydigt universel og radikal politik. En sådan kæmper for ligestilling af alle subjekter på tværs af alle deres partikulariteter frem for at hævde vilkårlig kulturs fortrin eller nivellering af alle værdier. Forskellige muslimer kan selvfølgelig besidde et væld af både progressive eller reaktionære værdier, ligesom danskere, mænd, kvinder osv., kan. Som Žižek påpeger, er enhver identitet lige så splittet og modstridende som den muslimske. Når alt kommer til alt, er det interessante i politik dog hverken etnicitet, religion eller andre ejendommelige særkender, mennesker har. Politik skal i stedet stå for det universelle på tværs af alle disse skel.

Kristian Thorup og Lasse Mathias Reinhardt er studerende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jan henrik wegener

Jeg mener, med det forbehold at jeg helt har misforstået den, at teksten her er et eksempel på hvad der kan gå galt i debatten. For hvad betyder "sdanhed under dække af løgn" eller "løgn under dække af sandhed"? Det virker nærmest som om at en gruppes udsagn, de der kaldes "de fremmedfjendskes" forkastes selvom de måtte være sande, alene p.g.a. angivreligt skumle motiver!
Det er to studerende, kommende akademikere der skriver sådan. Men det der siges lyder nærmest som et angreb på intellektuel debat overhovedet, fordi vi i yderste konsekvens ender i en situation hvor hvem der sioger hvad bliver altafgørende, mens hvad der siges kommer i baggrunden. Men det mpå da forholde sig modsat: Hvem der eventuelt siger sandheden og med hvilke motiver har ingen eller blot lidt betydning. Desuden kan spørgsmålet om motiver ende op i rene spekulationer eller "tankelæsning". En skævvredet debat hvor man skal forsvare sine motiver, sine tanker og hvilket "hold" man er på, i stedet for at godtgøre så godt man kan at det man siger er sandt og ikike nødvendigvis "progressivt" eller noget andet.

Marie Løhr, Frans Kristian Randlev Mikkelsen, Jakob Silberbrandt, Lars R. Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

At man ikke skulle kunne forsvare multikulturalisme, uden at tage debatten om intolerance, virker for mig fjernt. Problematikken er dog relevant, men ikke i det generaliserende perspektiv, der opstilles. Ligestilling inkluderer multikulturalisme, ellers ville det udelukke det etnisk kvindelige mindretal.

Det er dog værd at bemærke Islam, intet har med race at gøre, og derfor sagtens kan være en Jyde eller Københavner. Så fremmedhad og Islam, er et narrativ. Det er religiøst bias.

Det kunne være rart om Muslimerne selv kom til orde i debatten, men det er måske for nærværende. de seneste 15 år kan kun betragtes som en lang kaskade af propaganda mod et allerede udsat segment. Se nu begynde vi at ramme sømmet på hovedet, den danske kultur.

- Selektiv udvalg af FN kvoter m.m.

Lars R. Hansen

Men folk har jo forskellige partikulære kulturer og normer, og samfund, der bygger på ens partikulær kultur og normer er nu engang mere fremmende for lykke og velstand end samfund, der bygger på en tilstræbt universel kultur eller normer, hvad jo er en umulighed for en sådan findes ikke, og ofte et kodeord for partikulære vestlige, postmoderne postværdier af frankfurterskolens slags. Så det er altså en løgn under dække af en løgn vi er vidne til...

Om forskellige syn på multikulturalisme og islam:

I denne forbindelse kunne det måske være interessant at læse, hvad den 91 årige grundlægger af det moderne multikulturelle Singapore Lee Kuan Yew har at sige om den sag - en mand der hele sit liv har levet i et multikulturelt samfund hvoraf islam blot er een af mange elementer:

http://quadrant.org.au/opinion/qed/2011/01/on-muslim-integration/

Om Lee Kuan Yew er islamofob og fremmedfjendsk er ikke op til mig at afgøre. Den slags lader jeg andre om, der er meget mere erfarne i de sager, såsom de unge studerende artikelskrivere, end jeg er.

I en kommentar til linket skriver een:

'A reader on the Jakarta Globe website wrote [on Lee's comments]: “Funny, if you say the same thing in Europe, you will be crucified'.

Yes - funny indeed.

Lennart Kampmann

I Danmark har vi over en lang årrække udvandet religionens betydning, så vi står tilbage med en tam folkekirke til at ordne ritualer i. Det ser ud til at fungere fint, og ingen bliver hængt ud som synder længere. I det lys kommer islam til at optræde som et reaktionært element, på samme måde som fx. jehovas vidner også er det.
Men heldigvis er der mange måder at være religiøs på, og de fleste jeg har mødt er kun småreligiøse...
Med venlig hilsen
Lennart

Rene Karpantschof

Gud fri mig vel! Så er der igen nogle der har stavet sig igennem Žižek, Laclau m.m. og så MÅ de bare repetere det for os andre. Nu har jeg været 30 år på venstrefløjen, og fordi jeg er antiracist, så har jeg angiveligt ikke modværdier eller modspil til islamisme, angreb på jøder og kvindeundertrykkelse!? Fuck jer!

Carsten Hansen

Sikke præmisser:

"På den ene side har vi de fremmedfjendske, hvis kritik af islam hovedsageligt er funderet i en ideologi, som forsøger at gøre vores muslimske mindretal til syndebuk for alle samfundets problemer."

"På den anden side har vi den multikulturelle, tolerante venstrefløj, som ikke vil tolerere kritik af etniske mindretal, og som kræver respekt for samfundets kulturelle diversitet. Den anser kritik af etniske mindretal som udtryk for en form for fremmedhad og intolerance."

I min optik, så er repræsentanter for ovenstående synspunkter så absolut i klokkeklart undertal.
Bevares; Vi kan da møde nogle repræsentanter for sidstnævnte, her på trådene, men at de skulle udgøre en betydelig del af venstrefløjen, har jeg svært ved at tro på.

Repræsentanter for førstnævnte synspunkt har jeg da også mødt , men igen, i et meget begrænset omfang.

Artiklen er ikke meget bevendt, med mindre man vil beskrive nogle mennesker syn på tingene.

Den er en "ommer" hvis sigtet var på det generelle plan.

Rikke Nielsen

Den fremmedfjendske attitude, som er overtaget af DF, har haft store negative konsekvenser for den danske debat, og har givet anledning til disse 2 modpoler som gennemgået i dette indlæg.

Det er klart, at fortalere for tolerancen har tabt debatten, da de er blevet tvunget over i det andet ringhjørne i bokseringen (fremmedhadets spejlvending), og dermed er blevet sat i en position, hvor det er svært at forsvare tolerancen og samtidig kommunikere, at der - selvfølgelig - er andre typer af udfordringer i et multikulturelt samfund end i et samfund, hvor alle ligner hinanden til forveksling.

Man kan sige, at DF har vundet den fremmedfjendske debat som voldsomt, at de i princippet også sætter agendaen for de tolerante. Mere tolerante mennesker vil naturligt gøre alt for at undgå at blive sat i hartkorn med DF, hvorfor den negative kritik er blevet forbeholdt DF. DF har taget monopol på den negative kritik, således at negativ kritik er blevet lig med fremmedfjendskhed.

Jeg tror, vi danskere kan komme videre ved at lære at se på individet i stedet for på gruppen. Ved at sætte etiketter på folk med baggrund i religion, køn, etcnitet eller seksualitet, bliver vi selv undertrykkere, og det er noget, vi skal lære at forstå.

Tørklædedebatten er et rigtig godt eksempel på dette. Som forsvar for den formodede kvindeundertrykkelse, vil mange danskere forbyde muslimske kvinder at bære tørklæde, uagtet at dette forbud i sig selv bliver en undertrykkelse af de selv samme kvinder. Der er en kamp om, hvem der får lov til at undertrykke de samme undertrykte. Dette paradoks forklares selvfølgelig ved, at forsvaret for undertrykkelsen er italesætningen af motivet, mens det bagvedliggende rigtige motiv er en religiøs mobning, hvor hensyntagen til kvinderne er fuldstændig ligegyldig.

Så vi i stedet på de muslimske kvinder som selvstændige individer med selvstændige holdninger og rettigheder, ville vi kunne hjælpe dem i det øjeblik, de selv beder om hjælp!

Ellen Chakir, Ernst Petersen, San Don og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

For mig at se, så er det den gamle sang om etnocentrikerne og kulturrelativisterne.

Og i den forstand er jeg enig i at begge dele er ubrugeligt.

Rune Nielsen

Jeg begræder at to oplyste studerende med et knivskarpt blik for de samfundsmæssige sammenhænge de belyser ikke har fået simple begreber på plads.

Vi druknes på universiteterne i borgerligt liberale begreber som tolerance der i denne sammenhæng er ubrugelige hvilket her volder forfatterne vanskeligheder.

Havde man vovet at ruste studerende med begrebet solidaritet ville de hurtigt have kunnet beskrive hvordan mennesker i dialog altid vil finde og erkende de universelle grundsætninger der er nødvendige at anerkende for at kunne sameksistere.

Solidaritet er frygtet ikke fordi det ideologisk associerer med socialisme, men fordi det som princip ruster individet til at opløse forestillede tillærte fællesskaber og rationel erstatte dem med nye.

Ellen Chakir, Brian Pietersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Ja, solidaritet, hvorfor stoppe der? Hvorfor ikke forsøge at indføre en politik, hvis succes hviler på universal og total kærlighed mellem alle verdens mennesker og folkeslag?

Jeg mener historien lærer os, vi mennesker i bedste fald er solidariske indenfor egne grupper, primært interessefællesskaber, men eller kulturkredse, nationen og familien. Altså hvor vi har en berettiget forventning om solidariteten er gensidig.

ja, man tolererer som bekendt kun dem man ikke bryder sig om. De formulerede fremmedfjendske på højrefløjen, der aggressivt kræver indgreb i forhold til "fremmedes" rettigheder, og mange såkaldte mulitkulturalister, der isolerer sig fra de fremmede og dulmer egen hykleriske samvittighed med gratis billigelse af chauvinistiske stormoskeer og andet - Er i udgangspunktet lige usympatisk indstillet overfor dem der kommer hertil. At blive tolereret er en kølig velkomst, det er ikke et menneske værdigt at blive mødt med tolerance. Desuden er den afvisende attitude et fattigt udgangspunkt for integration. En ægte patriot, der virkelig ønskede at bevare noget så komplekst som "danskhed" eller europæisk-hed - ville den eneste rationelle tilgang være aktiv interaktion med personlig og grundig introduktion - men vi sidder istedet og enten surmuler eller teoretiserer fra en magelig plads bag en skærm. De vanskelige kår for muslimerne går hånd i hånd med de to danske fløjes angreb på danskernes historiske arv - på den ene side ved at nedbryde konventioner om retssikkerhed og menneskerettigheder, på den anden side ved at give køb på traditioner og principper om respekt for barnets tarv og ligestilling. Vi klare det fint selv uden at muslimerne overhovedet har blandet sig.
multikulturalisterne er en trussel for en hver der ikke vil erkende og agere som om verden ændrer sig og tiden bevæger sig fremad.

Jesper Wendt

Solidaritet opstår kun i reverse, når hele flokken står med bukserne nede om knæene. Som derved har alt at vinde, og dermed nu har en fordel i at dele, da den samlede kage overstiger den andel han/hun havde fået på egen hånd.

Ganske gemen kræmmermentalitet, der er langt imellem altruisterne.

Lotte Jørgensen

Det er ret interessant at der ikke er en position i indlægget der anerkender "live and let live" - hvor forskelle bliver registreret som - forskelle - hverken mere eller mindre.

David Hertz-Holm

Ret enig med de 2 studerendes opridsen af situationen og universalistiske standpunkti forhold til den etiske diskussion. Det etisk rigtige må jo ellers være at samfundet og velmenende debatører kort og godt forsøger at "afkategorisere" gruppen muslimer og i stedet bare så dem som individuelle refleksive mennesker og dømte dem udelukkende på deres konkrete ageren frem for som muslimer eller deres handlen som muslimsk handlen. Og skulle nogle af disse muslimer, bla. pga. deres subjektive form for muslimske identitet, så agere reaktionært og intolerant, som eksempelvis kvindeundertrykkende, så skal det selvfølgelig fra et progressivt og tolerant synspunkt, forsøges bekæmpet lige så vel som alle andre ikke muslimeske intolerante holdninger, og ikke bare ses på relativistisk om så det er med et tolerant eller chauvanistisk syn.

Problemet ved denne afkategorisering er jo ellers bare at den højrefløj der primært står for at skabe diskursen omkring muslimer, jo selv er dybt reaktionære hvorfor deres kamp aldrig kan blive konkret for progressive værdier og imod reaktionære, men blot må blive baseret på floskler omkring progressive danske værdier og reaktionære muslimske som fjendebillede. I den forbindelse er der brug for en masse modspil og det ville eksempelvis være ønskværdigt hvis langt flere af de formentlig mange progressive muslimer i samfundet, blandede sig mere i debatten.

odd bjertnes

Artiklen jonglerer rimelig ubekymret med begrebet 'fremmedhad'
som om det bare var en anden ideologi ... ? .
Hvis der, hvad artiklens eksempler ellers tyder på, er tale om en uskøn metafor for islamkritik,
så er det ikke mit indtryk at nogen holder dette fremmede/islam 'ansvarlig for alle samfundets problemer', som det skrives.
Men nok for ganske mange af muslimers egne problemer,
og andres ... bare eventuelle, ik' ...med dem.

Men jo, det ville da være godt hvis troens labile fortalere,
i artiklens spøjse jargon de 'tolerante'
kunne få et lidt mere afslappet forhold til sandhed .

Brian Pietersen

alle mennesker der er presset kommer ret hurtigt ud i fremmedhad........ racisme og fremmedhad er ikke noget der kun tilhører den hvide race.