Kommentar

Hvorfor er rygning stadig et fyord, når vi taler om social ulighed i sundhed?

Man stikker borgere med korte uddannelser, der bekymrer sig om deres helbred, blår i øjnene ved at tilbyde dem tilskud til massage i stedet for rygestopstøtte. Folketingspolitikerne må erkende, at vi ikke kan mindske den sociale ulighed i sundhed uden en stærk, nationalt koordineret tobakskontrol
29. juli 2014

Politikerne kan nærmest ikke trække vejret uden at sige noget om social ulighed i sundhed. Men det ender ofte ud i wellnessagtige tiltag, der måske lindrer, men ikke forandrer noget som helst. Der er stor berøringsangst for at tale om dér, hvor skoen virkelig trykker, nemlig rygning.

Eksperterne er fuldstændig enige om, at rygning og alkohol er de vigtigste faktorer, når vi skal forklare den sociale ulighed i sundhed. Fem sygdomme udgør næsten halvdelen af uligheden i sundhed: KOL, lungekræft, blodprop i hjertet, blodprop i hjerne og sukkersyge – alle disse sygdomme er rygerelaterede.

Mange veluddannede mennesker møder nærmest ikke en ryger længere, men der er fortsat tykke tåger blandt borgere med grundskoleuddannelse, på revalidering, på væresteder og lignende. Når en borger med kort uddannelse bekymrer sig om sit helbred, så stikker man ham blår i øjnene ved at tilbyde tilskud til massage, når han i stedet skulle have haft tilbud om rygestopstøtte.

Nyeste tal fra Rygestopbasen viser, at det står katastrofalt til med rygestopbehandlingen i Danmark. I de seneste fire år har halvt så mange borgere fået hjælp til at holde op med at ryge. Mange dybt fortvivlede rygere kæmper alene og ofte forgæves for at komme ud af deres tobaksafhængighed. Specielt foruroligende er det, at 40 procent færre borgere uden for arbejdsmarkedet har fået professionel rygestopstøtte i de seneste fire år.

National tobakskontrol

Det er det rene ’bullshit-bingo’, når politikere taler om social ulighed i sundhed uden at nævne rygning med ét ord. Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) vil »væk fra de løftede pegefingre« og sniger sig udenom, når snakken falder på rygning. Men dermed svigter han de socialt udsatte. Rygere med lav socioøkonomisk status, hjemløse, misbrugere og psykisk syge rygere er også bekymrede for deres helbred, de vil lige så gerne holde op med at ryge som veluddannede mennesker, og de ønsker hjælp til rygestop. De forsøger at holde op, men det lykkes oftest ikke, for deres afhængighed er meget stor. Disse borgere opsøger ikke selv kommunen og beder om hjælp, de surfer ikke på nettet efter private udbydere af rygestopkurser, men hvis man opsøger dem og tilbyder dem støtte til rygestop, så siger de ja tak. Spørg bare værestederne i Haderslev, hvor man på et år reducerede andelen af rygere fra 98 til 58 procent.

Der findes altså steder i Danmark, hvor der udføres fantastisk rygestoparbejde. Men folketingspolitikerne må erkende, at vi ikke kan mindske den sociale ulighed i sundhed uden en stærk, nationalt koordineret tobakskontrol. Politikerne sværger til oplysning, men der er evidens for, at mediekampagner ofte øger den sociale ulighed i rygning.

Der er ligeledes evidens for, at en stor prisstigning på tobak medfører et fald i forbrug, og effekten er størst hos de helt unge og hos de fattigste. Men politikerne er mere bekymret for grænsehandel end for de 14.000 danskere, der årligt dør alt for tidligt på grund af tobakken.

Vandtætte skodder

Staten bør stille krav til både regioner og kommuner og sikre sig, at der er penge til at intensivere rygestopindsatsen. Kommunerne, der har fået ansvaret for rygestopbehandlingen, har i de seneste fire år haft et fald på næsten 40 procent i deres rygestopaktiviteter. Kommunernes Landsforening siger, at det er borgernes skyld, at de ikke melder sig til de tilbud, der findes. Men hvorfor kan nogle kommuner udføre et fremragende rygestoparbejde med lange ventelister til følge, mens andre kommuner får lov til at sidde med hænderne i skødet?

Der er behov for langt mere opsøgende og fleksibelt rygestoparbejde end hidtil for at nå dem, der har det største behov. Regionerne bør få genåbnet de mange rygestoptiltag, der blev lukket ned efter kommunalreformen, og de bør samarbejde endnu tættere med kommunen. Udgifterne vil hurtigt betale sig selv hjem.

Vandtætte skodder mellem tobaksindustrien og beslutningstagere er afgørende. Der er evidens for, at statslige beslutninger som røgfri skoletid, håndfast håndhævelse af forbud mod salg af tobak til børn samt tilskud til lægeordineret rygestopmedicin til specielt sårbare grupper har effekt.

Pligt til at yde støtte

For første gang i 50 år er antallet af rygere ikke faldende. Næsten en million danskere ryger stadig. Vi har i Danmark udviklet et af verdens bedste rygeafvænningsprogrammer. Alligevel fik kun tre promiller af rygerne professionel støtte til rygestop sidste år. Det skriger jo til himlen, når undersøgelser viser, at tre ud af fire rygere ønsker at holde op med at ryge.

Når samfundet tillader salg af et så skadeligt og afhængighedsskabende produkt, må det også være vores pligt at yde optimal støtte til, at man kan slippe smøgerne igen – specielt må vi hjælpe de borgere, der ikke har så mange ressourcer og er mest afhængige. Vi har redskaberne; vi ved, at vi kan spare samfundet for enorme udgifter til førtidspensioner, sygedage og sundhedsudgifter; vi ved, at vi kan spare borgere for store lidelser; vi ved, at rygning er det, der skaber den største sociale ulighed i sundhed. Hvad venter vi egentlig på?

Charlotta H. Pisinger er overlæge ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
  • Ernst Petersen
  • Niels-Simon Larsen
Vibeke Rasmussen, Ernst Petersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Der er desværre for få stemmer i sagen. Jeg kan huske en fagforeningsleder på et årsmøde, der engang sagde, at da det var hans medlemmer, der røg og drak, gik han ikke ind for forhøjede afgifter. Siden er der dog sket en del, men langt fra nok.
Vi skal tage emnet med ind i vore partier, så jeg tager det med i Alternativet.

Lise Lotte Rahbek

Årh hold dog selv op med at være dum.
Hvis man skal lægge sin livsstil om, så kræver det overskud.
Det overskud findes bare ikke mellem mennesker, som hele tiden står for skud for politikere og andre bedrevidende instansers totalt virkelighedsfjerne opråb om, at rygere er forkerte mennesker.
Holdnukæft!
Dørg for at mennesker har en stabil indkomst, at der ikke bliver trukket 'selforskyldt'-kortet overfor dem hele tiden, og hold op med at stresse mennesker med konstant social, moralsk og økonomisk pression,
SÅ kan du komme med dine rygestop-oplæg.

Michael Reves, Claus Høeg, Elisabeth Andersen, Tue Romanow, Karsten Aaen, Thomas Jensen, Henning Pedersen, Mads Kjærgård, Carsten Søndergaard, Carsten Pedersen, Helene Nørgaard Knudsen, Martin Madsen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Bo Johansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Lige meget hvordan man vender og drejer det, rygning er noget lort: CO2 afbrænding, donationer til forbrydere der ødelægger folks helbred, svage politikere der bøjer sig og lader sig bestikke, reklameindustriens værste side, simpelt folkemord.

For en del år siden sagde en til mig: "Der er ikke andet at gøre end at stemme rygerne ud på parkeringspladserne". Det er så det, der er sket. Ikke engang på stationere må man ryge.

Det er et mærkeligt problem, for man må tit tage et opgør med mennesker, man holder af, og så føler de sig vraget. Man kan miste venner på den konto, og man bliver draget ind i deres personlige problemfelt, selvom man bare vil have ren luft. Det er en helt lille krig, der er blevet ført i mange år - for alles skyld. Det skal man lige huske på. Det har ikke været gratis. Man kan ikke både være socialist, med i miljøbevægelsen og fredsbevægelsen og ryger. Man kan simpelthen ikke stå med en smøg i hånden og tale om forurening. Man må vælge, hvem man donerer sine penge til.

Steffen Gliese

De rygere, jeg kender, er alle med en videregående uddannelse - eller på vej til at få en.

Jette M. Abildgaard, Henning Pedersen, lars abildgaard, Mads Kjærgård og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Man taler om sundhed i den sammenhæng, imens man gør det dyrere, så de sunde tiltag - rygere kan tage, de bliver frasorteret til fordel for røg. Der har aldrig været hverken hoved eller hale i de rygekampagner. Dertil mener man at fattige er mere udsatte for at ryge i fælden, åbenbart af uvidenhed - den samme gruppe forarmer man.

Det kan ikke på nogen måde tages seriøst. - Man bliver jo ikke sund af pasta og pulvermos. Jeg synes selv røgen er hamrende irriterende, men at skade folk økonomisk er at skyde sig selv i foden.

Sagen er jo netop den, at i dag kræver det penge at måtte ødelægge sig selv, den proklamerede frihed.

Michael Reves, Henning Pedersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Problemet med ulighed i sundhed er at de fattige ikke opfører sig som de rige, forstår man.

Og her gik jeg og troede at problemet var forskellen mellem rig og fattig som sådan.

Jesper Wendt, Henning Pedersen, lars abildgaard og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvorfor ikke bare se på det, som det er - rygning er en last, og man er slave af sin last. Der er masser af andre laster, ja, livet er fuld af laster, og en masse tid går med at vikle sig ud af garnet. De, der ryger og spiser for meget, er på en dum vogn, hvor man kan se, hvad lasten drejer sig om. De mere sofistikerede har usynlige laster, men ikke dermed bedre. Negativ tænkning, selvugyldiggørelse og nærighed kan fx hverken lugtes eller smages af andre. Politisk snæversyn er så almindeligt, så det kan man ikke lovgive mod. Retter vi så smed for bager? Måske, men så må rygerne bevise det, hvis de kan, og det er vist det, de ikke kan - mere.

Helene Nørgaard Knudsen

jeg kan løbe længere i en skov uden for København end jeg kan på Amagerfælled. når jeg har været hjemme hos min mor i Solrød har jeg lettere ved at trække vejret end jeg har når jeg går ned ad Amagerbrogade. det kan umuligt være mine cigaretter (og j's) tager mere af iltoptagelsen i byen end udenfor. kører busserne stadig uden partikelfilter i Kbh? rygerne er forviste fra hovedbanegården men der stinker stadig derinde. faktisk når jeg sjældent op ad trappen ved bagindgangen før mine bihuler generes. og jeg ryger ikke i toget eller på stationen efter det blev ulovligt.

Jette M. Abildgaard, Michael Reves og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Rygning er selvmedicinering. Desværre er bivirkningerne meget alvorlige. Det giver derfor god mening at rygning er mest udbredt blandt mennesker i stressede livssituationer. Og derfor er det også en samfundsopgave at forsøge at hjælpe disse mennesker ud af deres nikotinafhængighed.

Men vil man for alvor som samfund hjælpe disse mennesker, så må man også bekymre sig om årsagen til adfærden. Det er en konkurrencestat vist desværre ikke indrettet til.

Michael Reves, Nanna Wulff M., Carsten Pedersen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Karsten Aaen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Ernst Petersen

Peter Hansen
De rygere, jeg kender, er alle med en videregående uddannelse - eller på vej til at få en.

Det er formentlig, fordi du kender flest af denne type mennesker. På VUCerne er det imidlertid nemt at se forskellen. For der er masser af rygere på AVU holdene, mens der kun er højst et par stykker på HF hold og GS hold. Nogle GS hold er endog helt uden rygere.

Mads Kjærgård

"De rygere, jeg kender, er alle med en videregående uddannelse - eller på vej til at få en."

Ja de fleste jeg kender, der ryger, der har også videregående uddannelser!

Helene Nørgaard Knudsen

fordelen ved en ryger er at du kan se røgen. du kan ikke se det der kommer ud af udstødningen på en bil. men det er ligeså skadeligt. jeg skader primært kun mig selv hvor en bilist skader alle der køres forbi.

Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Når jeg taler om, at de er på vej til at få en videregående uddannelse, Ernst, er det faktisk HF-elever, jeg taler om. :-) Men jeg kender også gymnasieelever, der gør det - og når jeg ser, hvem der ryger på banegården, mens de venter på toget, er det også unge studerende eller gymnasieelever.

Ernst Petersen

HF-elever ryger stadig mere end gymnasieelever. Men HF er efterhånden et vidt begreb. For der er betydelige forskelle mellem toårigt HF, dag VUC og aften VUC, selvom det hele jo er HF.

Alle typer af hold har dog væsentlig færre rygere end for bare få år siden, hvor oftest 5-10 rygere styrtede ud af døren i pauserne for at ryge. Nu er det normalt allerhøjest 2 på de samme typer af hold. (De præcise tal for AVU hold kender jeg ikke. Men de har altid ligget langt højere end HF hold, hvad rygning angår.)

Ernst Petersen

Dag-VUC har flere rygere end aften-VUC, fordi det på dag-VUC oftest er arbejdsløse, der kommer for at få den uddannelse, som de aldrig fik, men som de nu er blevet tvunget til at forsøge alligevel, fordi de ikke mere kan finde arbejde. De er langt fra altid motiverede, fordi de oftest stadig håber på at finde arbejde i stedet for.

Aften-VUC er i stedet en blanding af folk i arbejde, der går til undervisning i fritiden, og gymnasieelever, der bliver flere og flere af på sådanne aftenhold, fordi de mange fagpakker efter gymnasiereformen ofte resulterer i så små hold, at gymnasierne nægter at oprette dem. Eleverne henvises derfor af gymnasierne til at tage fag fra deres fagpakker på aften-VUC i stedet for.

Vibeke Rasmussen

Som hensynsfuld ikke-ryger, kan jeg godt finde på at 'nudge' en ryger – hvis snakken går i den retning, og vedkommende selv udtrykker ønske om gerne at ville stoppe (jeg er ikke missionær!), og hvis jeg kender pågældende godt nok til, at jeg føler, at jeg kan tillade mig det, og med et smil – ved at fortælle, at rygestop kan anbefales; jeg har aldrig selv fortrudt mit.

Véd ikke om jeg dermed har påvirket nogen til at holde op, men den omsiggribende heksejagt og hetz mod rygere, bryder jeg mig overhovedet ikke om. Rygestopstøtte derimod, til dem der selv ønsker det? Ja tak. Og det er da dybt beskæmmende – og derfor 'Nej tak' til prisstigninger på tobak! – at det åbenbart også i dén forbindelse er de socialt udsatte, der bliver svigtet:

"Rygere med lav socioøkonomisk status, hjemløse, misbrugere og psykisk syge rygere er også bekymrede for deres helbred, de vil lige så gerne holde op med at ryge som veluddannede mennesker, og de ønsker hjælp til rygestop. De forsøger at holde op, men det lykkes oftest ikke, for deres afhængighed er meget stor. Disse borgere opsøger ikke selv kommunen og beder om hjælp, de surfer ikke på nettet efter private udbydere af rygestopkurser, men hvis man opsøger dem og tilbyder dem støtte til rygestop, så siger de ja tak." !

Børge Rahbech Jensen

To modsatte spørgsmål kan være, hvorfor højtuddannede er bange for døden, og hvorfor det er vigtigt for højtuddannede at holde liv i befolkningsgrupper, samfundet angiveligt ikke har råd til.

Det er slemt nok, at de, der snakker om 'social ulighed i sundhed' ignorerer både socialt udsatte ikkerygere og veluddannedes brug af rusmidler. Endnu mere absurd er ønsker om legalisering af andre rusmidler såsom hash samtidig med kriminalisering af tobak og alkohol. Det kunne være rart men næppe realistisk, om de, der gerne snakker om social ulighed, forholdt sig til mennesker frem for statistik, og om muligt snakkede med frem for kun om socialt udsatte befolkningsgrupper.

Erik Karlsen

For mange år siden viste man i TV-avisen på DR (før det hed DR1 osv.), at det var mindre usundt at "ryge" direkte af en bils udstødning end at ryge en cigaret.
Det er rigtigt nok, at bilers udstødning går ud over alle, men passiv tobaksrygning er nu også for længst placeret på "farlighedslisten".
Apropos det at løbe nord for Kbh. og på Amager. Da jeg for nogle uger siden var ude at løbe i Marselisborgskoven (ved Århus, hvis nogen skulle være i tvivl) så jeg, at jeg ville komme til at løbe forbi en vandrende ryger. Jeg holdt vejret ganske kort, mens jeg løb forbi (hvilket er svært med en puls på 15-160), men da jeg 20 meter væk trak vejret igen, kunne jeg tydeligt mærke forskel på den friske skovluft og skovluften med cigaretrøg. Så det kan godt være, at rygning primært går ud over "den syndige", men vi andre skal som nok også få vores del af kagen.

Apropos VUC-sammenligningen, så siger mine observationer mig, at HF-kursister ryger lige så meget som andre VUC-personer. Man kan jo knap nok holde dem i klassen i en 5-minutters pause.

Vi mennesker lever under forskellige forudsætninger. Jeg er et menneske med eet liv. Mine forudsætninger i livet gjorde, at jeg valgte at ryge. Det trives jeg med. Det er mit valg, og det undrer mig meget, at så mange mennesker ikke bare kan lade mig være i fred.
Hvad mon årsagen er til deres omklamrende (hjælpsomme?) opførsel? Ikke nok med at de vil forandre mit liv og andres - de bruger også forkerte oplysninger - Er der penge i det?
Skam jer for at blande jer i mit liv for at tjene penge og anseelse!

Ernst Petersen

Børge Rahbech
"To modsatte spørgsmål kan være, hvorfor højtuddannede er bange for døden,

Jeg går ud fra, at du hentyder til, at højtuddannede er mindre tilbøjelige til at begynde at ryge og mere tilbøjelige til at stoppe med rygning end arbejdsløse og folk med dårligt betalte rutinejobs. Men dette er vel kun logisk. For dels er arbejdsløse og socialt dårligt stillede mere ligeglade med livet, og dels kræver det åndeligt overskud at tage sig sammen samt at tænke over tilværelsen. Det har folk med fysisk hårde rutinejobs ikke.

Erik Karlsen
Dine erfaringer med HF kursister er anderledes end mine. Sikkert fordi der som nævnt er forskel på de forskellige typer af HF hold. Det sidste aftenhold, jeg har haft, havde faktisk ikke en eneste ryger.

Kristoffer Larsen

Af samme grund man ikke sagde og gjorde noget, da det var resten af befolkningen der røg. Nu er det så stort set kun de ufaglærte og grupperne af lavindkomst der ryger. Rygning er og bliver så betændt et emne, at man ikke tør sige fra. Bare se hele debatten om røgfrie restauranter og værtshuse.

Tidligere var det decideret comme il faut, at bemærke man ikke brød sig om rygning til en julefrokost og rygere mente de var hensynsfulde, hvis de spurgte sidemanden om det gjorde noget de røg inden denne var færdig med at spise.

Rygning er ikke bare vanedannede igennem afhængigheden, men også gennem de sociale og kulturelle omgangskredse. Ryger venner og kollegaer, ja så skal der endnu mere til for at droppe rygningen.

Jeg tror ikke det handler om viden. Højtuddannede har hele tiden vidst, at rygning var farligt og det er først de senere år rygningen for alvor er gået tilbage i denne og de andre sociale lag.

Er det ikke også højtuddannede der drikker mere end rigeligt med rødvin m.m. eller hvad med det store indtag af sodavand i alle socialgrupper.

Prisen på cigaretter er også øget for særligt billigcigaretter der for nogle år siden kostede godt 25 kroner for en tyve styks og som nu koster ca. 38 kroner.

PS: Over 19 % af de ufaglærte er storrygere mod 2,7 % af dem med videregående uddannelse.

http://www.ugebreveta4.dk/ufaglaerte-maend-lever-livet-farligt_19474.aspx

Noget der dog slår mig er den manglende omtale af de værste følger af rygning hvis man ser bort fra hjerneblødninger. Der er op mod 4.000 tilfælde af lungekræft hvert år og ca. 80-90 % af sagerne kan henføres til rygning. Det er næsten 10 om dagen, men taler man om kræft i Danmark er det bryst, livmoderhalskræft eller hudkræft.

Hvor er udsendelserne i tv med patienter med lungekræft og hvor dødelig den er? Prognosen er yderst ringe, 15 % lever efter fem år og udsigterne er stort set ikke forbedret i årtier. Ja, man finder bare ikke en pille en gang i fremtiden, som jeg husker rygende venner en gang sagde til mig.

Kræft er en yderst modbydelig sygdom og ødelægger familier der ellers skulle nyde deres pensionisttilværelse, men måske er der bare nogen der tager livet som det er og at man bare dør af det ene eller andet. Fattige og personer med få ressourcer mener måske det ikke er værd at stoppe og rygning er for mange deres flugt i en nydelse af nikotinen.

Få lungekræften frem som tema og et nationalt problem der skal bekæmpes.

odd bjertnes

Niels Simon : en humoristisk bemærkning til denne retoriske lufttur af dig er blevet slettet, så må jeg hellere være mere explicit :
'Lige meget hvordan man vender og drejer det, rygning er noget lort:
(af hvad : industrielt forgiftet tobak i endnu mere giftige papirer og filtre formentlig, ja måske for nogen, ikke for alle hvis der knap fås andet - rygning er ikke 'noget lort' per se).
* CO2 afbrænding
(må gentage den slettede iagttagelse - jeg tror de smeltende poler er ret ligeglade den detalje - 'rygning' er næppe det katastrofeudløsende strå på den kamels ryg).
* donationer til forbrydere der ødelægger folks helbred
(det er ufatteligt at man ikke har forbudt industricigaretten totalt i stedet for at forfølge inhumane og fordomsbekræftende forbudspolitikker, men det skyldes nok :)
* svage politikere der bøjer sig og lader sig bestikke
(ja, men det er ikke et rygningsrelateret problem. Selv et totalforbud mod rygning vil ikke formindske nogen korruptionsmotiveret politikers motivation)
* reklameindustriens værste side
(har den da nogen god ? - nu stiger den demagogiske kurve vist. I modsætning til førnævnte politikere er reklameindustrien det risikovillige erhvervsliv, der leverer enhver vare som efterspørges og betales for - illegalitet ingen hindring kun at fortjenesten 'stikker' sanktionen i spillet)
* simpelt folkemord
(en lidt uklædelig udhuling af begrebet).
Når nu den ikke går, at alt er jødernes skyld, eller DF's skyld, eller hvad forskellige tidsånder nu har paraderet af den slags ('Når man har haft magten i 70 år er ALT ens skyld' citat mig selv da en S-ledet regering blev stemt ud i 2001) - så er de lige for tiden altså - nævneværdigt - rygernes skyld - alt det du oplistede ?
Nej !

Niels-Simon Larsen

@Odd Bjertnes: En knivspids humor skal der altid være plads til, ja.
Denne diskussion er umulig ligesom alle andre. Alligevel fortsætter den, og de andre, så noget må der trods alt kunne hentes på den konto.
Jeg regner ikke med, at mine argumenter får andre heste til at drikke af vandtruget. De vil hellere dø. Det vil jeg vist også selv. Alligevel sker det i løbet af livet, at man skifter mening, og det er nok det mest spændende af det hele. Hvad får et menneske til at skifte mening?

Nu er jeg ikke den type, der mener, at alle mennesker, løber hen til den største madskål og heller ikke til den største stimulans. Vi er ikke alle heroinbrugere fx (her vil alle nok ikke give mig ret), og for nu at tage rygning, er der en del, der holder op. Det spændende spørgsmål er hvorfor? Der er jo de banale: "Jeg har lige mødt Marie, og hun kunne ikke lide lugten", og: "Min far/mor er lige død af lungekræft, og så tænkte jeg, at jeg nok hellere...".

Nej, hvad får os til at sætte en ny kurs? På den måde bliver rygning et detaljeproblem langt nede i rækken. Negativ tænkning, surhed over ikke at have fået nok, de syv dødssynder med supplerende tilføjelser og foragt for det nye parti Alternativet er langt værre.

Der er nok at tage fat på.

Niels-Simon Larsen

@Inge Dreier: Du giver den lige lovligt meget i rollen som den forfulgte uskyldighed. Det er da dig og dine medrygere, der er skadevolderne.
For nogle generationer siden begyndte en dreng at ryge, når han var blevet konfirmeret. Det hørte sig til, og ingen advarede ham, men cigaretter kaldtes dog ligkistesøm. Det var også i den periode, at unge mænd bare var kanonføde i krigene. Var de ikke i krig, kunne de få lov at dø af rygning, og stadig var de ofre.
En engelsk, liberal minister hævder, at det er folks egen skyld, hvis de ryger eller æder sig ihjel. Hvad mener du?
Når halvdelen af en befolkning bliver for fed, må en fornuftig regering gribe ind. Det gælder også rygning, og så er der også lige det ved det, at der er nogle, der tjener penge på det. Rigtig svinske penge, og det skal de ikke have lov til. Dødens købmænd som de er.

odd bjertnes

Niels Simon, tak fordi du ikke opponerer drastisk :-) - jo, der er en del labile, emotionelle ting løs, som du nævner til sidst, som er interessantere. Det synes mig, at nybagte ikke-rygere i deres dopamin-udfordrede situationer har noget let ved at falde i dem.
Der er ikke noget Alternativet at foragte for en kølig iagttager, for det er ikke endnu trådt i nogen selvstændig karakter. Man kan frygte at det går op i lyrik. Jeg skal ikke udelukke at det, ligesom DF, kan stemmes på, hvis bestemte banale, ulyriske, betingelser opfyldes - som f.eks. ikke at pege på Løkke som statsminister og den slags.

Niels-Simon Larsen

@Odd: Rart med din kølige iagttagelsesevne, og lyrik af den gode slags er vi vel ikke bange for. Det, jeg hører fra politikerne, er desværre ikke lyrik, men ordskvalder. Jeg har ikke mødt den slags hos os endnu, men mellem os to sagt, er det nærmest uhøfligt at kalde en skovl for en skovl i dag. Jeg ved ikke, om det hænger sammen med det høje uddannelsesniveau og afstanden til det ærlige håndværk eller hvad, men jeg tror, vi skal holde fast i den gode lyrik.