En hyldest til mine digitale venner

Forestillingen om, at man skal gå offline for at være nærværende i det virkelige liv, er tåbelig. Jeg vil for alt i verden have lov til at følge mine venners gøren og laden på Facebook
26. juli 2014

På Facebook findes en gruppe, som opfordrer folk til komplet afholdenhed fra det verdensomspændende sociale netværk. Den hedder ’Ingen FB i juli’ og promoverer en art digital askese, hvor man kollektivt frigør sig fra jordiske og kropslige behov for at like, dele og følge med i de i gennemsnit 338 nærmeste venners gøren og laden.

Gruppen opfordrer folk til i stedet at nyde livet offline og til at være nærværende i det virkelige liv, og den antyder, at man med lidt held endda kan ende med at være blevet klogere på sig selv, når man vender tilbage i august. Hvis man da ikke til den tid er blevet så klog på sig selv, at man slet ikke vender tilbage. For gruppen (der paradoksalt nok er et fællesskab i det fællesskab, den problematiserer, og som er så fortrolig med Facebook-tjenesten, at den nøjes med den indforståede forkortelse ’FB’) er et udtryk for en mere generel holdning. En holdning om, at Facebook er et drug på linje med alkohol og sukker, som vi skal forsøge at undgå for at holde os sunde og leve længe. Jo mere Facebook du inhalerer, desto mere afhængig bliver du. Og hvad værre er: Jo mere af det sociodigitale, euforiserende stof, du skyller direkte ind i din hjernes lykkecenter, desto sværere får du ved at indse, hvilken fatal glidebane du befinder dig på.

Derfor skal man i dag være forsigtig med, hvordan man bruger Facebook. Man hører ofte argumenter om, at hin solnedgang, babys første skridt eller et andet magisk øjeblik er for stor en oplevelse til, at man skal formaste sig til at begynde at rode med den verdslige mobile kameralinse og dele den med sit netværk. Facebook har fået samme sociale lavstatus som reality-tv.

Men når man sidestiller Facebook-kiggeri med at snuppe et afsnit Familien fra Bryggen eller køre en Marsbar ned i smug, siger man så ikke samtidig, at fællesmængden af ens venner og de grupper, kendisser og medier, som man i øvrigt har valgt at følge, udelukkende er tomme kalorier? På Facebook, såvel som når man ser reality-tv, følger man ganske vist med i andres liv, lægger øre eller øjne til deres mere eller mindre bevingede, lommefilosofiske betragtninger, får be- eller afkræftet fordomme og ikke mindst svækket eller afstivet sin opfattelse af, at man har fat i den lange ende, når det handler om, hvad det vil sige at leve et liv. Men behøver det at være en dårlig ting?

Facebook forædler

Det er klart, at alle vores i gennemsnit 338 Facebook-venner ikke er lige sjove eller lige interessante. Det var de måske på et tidspunkt i vores liv, men folk glider og vokser fra hinanden både i virkelige og i digitale fællesskaber. Men i stedet for at lade sig irritere over kageopskrifter og det ene katteportræt efter det andet kan man jo bare skjule dem. Fjern dem fra dit nyhedsfeed, og hold op med at brokke dig.

Ud af en bruttotrup på 338 ender hver af os så med en liste på måske 20, 50 eller 100 mennesker, som vi lige nu synes er vidunderligt sjove, inspirerende og interessante. Mennesker, som vi elsker, beundrer eller respekterer, som vi er beærede over at kende, og som vi ikke skal være reality-flove over at følge og dele ting med. Det kunne være venner som Nikolaj, der måned efter måned rejser kloden tynd og giver mig blod på tanden i forhold til at opleve endnu mere af verden. Eller venner som Jane, der tager fantastiske hverdagsbilleder af det smukke og skæve i det små; Ulf, der bager brød af for mig næsten eksotiske ingredienser; Andreas, der brænder vildt for film og formidling; Tina, der danser; Kirstine, der synger; Anders og Niels med et nærmest udenomsægteskabeligt forhold til musik; Line, der skriver finurlige børnebøger; Jakob, der spiller guddommeligt på mundharpe og bas – og sådan kunne jeg blive ved. Alle disse og mange flere venner forskønner og forædler dagligt mit Facebookfeed, og jeg ville for alt i verden ikke undvære at følge deres gøren og laden – hverken i juli eller nogen anden måned.

Et simpelt værktøj

Det er et kendt argument fra Facebook-skeptikere, at brugerne fremstiller glansbilleder af sig selv, der ikke afspejler virkeligheden, men det gør vi i dén grad også offline. Når vi skal være sammen med andre mennesker, vasker, barberer og sminker vi os, og vi serverer den ene mere eller mindre direkte verbale selfie efter den anden. Det er en integreret del af selve det at socialisere, som ikke er forbeholdt digitale tjenester, men som måske bliver tydeligere på Facebook og deslige, fordi de enkelte udsagn gemmes og måske endda foto- eller video-dokumenteres.

Til gengæld bringer Facebook mig tættere på mine venner. Tjenesten gør mig i stand til at vedligeholde venskaber, som ellers ville være gået tabt og til at starte samtaler i virkeligheden på et mere interessant niveau end, »nå, hvad har du så lavet de seneste fire år?«

Lad os derfor slå fast, at Facebook ikke primært dækker et behov for, at det degenererede og fortabte moderne menneske kan sidde alene i mørket i juli og stirre tomt ind i en skærm. Mennesket er et socialt dyr, som lever i flok, og Facebook er et simpelt værktøj, som giver os mulighed for at følge flokkens ve, vel, gøren og laden over større fysiske afstande. Tjenestens enorme succes skyldes udelukkende, at den opfylder og nuancerer et behov for fællesskab, som altid har eksisteret.

Det betyder ikke, at vi ikke skal forholde os kritiske til moral, etik, sikkerhed og overvågning hos digitale tjenester generelt og hos Facebook i særdeleshed – det er vigtige aspekter, som allerede er blevet og fortsat skal adresseres. Ærindet her er blot at hylde og stå ved det faktum, at nyhedsfeedet og livet som sådan ikke ville være meget værd, hvis de ikke var der. Vennerne. De gensidige ’synes godt om’.

Thomas Schwartz Larsen er Senior Visual User Interface Designer hos Systematic, forfatter til Gyldendals Webbog og medredaktør af filmtidsskriftet 16:9

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Borghus

Facebook er et territorium af ambivalens, i min verden. Jeg har gevaldige problemer med at Mark Zuckerberg ved så meget om mig og er villig til at dele den viden mod kontant afregning og et godt forhold til de efterretningsorganisationer der samarbejder med ditto amerikanske. - Det uvirkelige og urealistiske glansbilledeliv vi præsenterer hinanden for og den påtvungne, amerikanske nypuritet er heller ikke min kop the.

Disse ubehageligheder afskrækker mig dog ikke i tilstrækkelig grad fra at bruge mediet, for det bringer mig tættere på familie og venner jeg ikke har så megen kontakt til ellers og det er et fantastisk filter for min færden på internettet. De links jeg bliver præsenteret for derinde, er ofte artikler, videoer, tilbud og underholdning jeg ikke selv havde kunnet grave frem og det er derigennem med til at gøre hele mit digitale liv mere nuanceret, skarpere og ja, rigere. - Og dét er jo slet ikke så ringe endda!

Jeg ville dog ønske at jeg turde dele mere af de knap så flatterende sider af mine følelser og oplevelser og at mine venner kunne gøre det samme. Det ville, efter min bedste overbevisning, give os allesammen, (og efterretningsvæsnet..) en bedre samhørighedsoplevelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders  Hede

Ja ambivalens er det rigtige ord til at beskrive facebook.
Konceptet er genialt, mulighederne er mange, men irritationsmomenterne er der sørme også. Som du påpeger er det værste nok at det er et reklamehelvede(især hvis man bruger eks. iPad og ikke kan bruge et snydereklamefilter), reklamerne bliver mere og mere udbredte.
Derudover er den amerikanske censur også ubegribeligt trælst at skulle bekymre sig om i Danmark.

Det ærgrer mig der ikke kan laves et public service "facebook" uden kommercielle interesser og amerikansk bonerthed, for pokker hvor ville det være godt. Jeg vile da gerne give et symbolsk beløb for at få den store sociale platform til at være uafhængig fra USA og reklamer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens H. C. Andersen

Jeg har så ikke en facebook profil. Anders: du vil have FB uden kommercielle interesser. For alle der har mindst to brikker at rykke med, kan du følge en guide på youtube, step by step, tror det tager en time, hvor du kan sætte din egen webside/profil/blog op med fx wordpress.
Teknisk er Facebook ikke svært at lave, hvorfor det er meget interessant, hvorfor deres kedelige design og halvlunkne funktionalitet ikke for længst er blevet udkonkurreret.

Thomas S. Larsen: Du har slet ikke forstået eller set den væsentlige kritik af facebook. Dit forsøg på et "forsvar" af facebook er overfladisk. "Nuancere" telefonen et behov for fælleskab? At vi har behov for de teknologiske hjælpemidler er netop et udtryk for en afstand. En afstand som lemming folket tilsyneladende efterstræber også selvom du sidder en meter foran personen:
"har du set at Peter har fået nye gulegummistøvler", men FB nuancere ikke for anledning til mere dybde i kommunikationen, selvom det på overfladen, ser sådan ud. Den skaber en kommunikationskultur der selv producere "afstandssprospil" og dermed facilitere inklusionsdrug, altså de tomme kalorier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Internettet har bragt mig venner og interessefæller i hele verden. Med facebook gik vi ind i en endnu tættere fase, hvor vi dels fik billede på hinanden, fik mulighed for at iagttage hinandens baggrund og få et vist kendskab til den mangfoldighed af samfund, folk er del af. Facebook er ikke en erstatning for din hjerteven, men det er bestemt et godt værktøj til at udvide din sociale berøringsflade på et niveau ikke meget anderledes end det, man ville have med de samme mennesker, hvis de boede på samme vej, som man selv gør, eller arbejdede det samme sted.

anbefalede denne kommentar