Læserbrev

Juncker skifter næppe kurs

23. juli 2014

Der skulle tilsyneladende ikke mere til end nogle uforpligtigende fraser i en valgtale, før Informations lederskribent Mette Rodgers den 17. juli bøjede sig i beundring i »den fleksible føderalist« for den nyudpegede formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker.

Mette Rodgers skriver, at Juncker blev godkendt med »et klart flertal i Europa-Parlamentet«. Kendsgerningen er bare, at Juncker kun fik opbakning fra 422 ud af Europa-Parlamentets 751 medlemmer, hvilket svarer til 56 procent – og det var faktisk kun 46 stemmer mere, end der var påkrævet for at blive valgt.

Man må desuden undres over, hvordan Mette Rodgers kan konkludere fra Junckers tale, at han nu skulle være mindre føderalistisk og nedskæringsfanatisk, end han hele tiden har været – og at hans kritikere efter den tale vil »kunne sove roligt om natten«.

Tag nu Junckers tilsagn om, at EU ikke længere skal involvere sig i ethvert såkaldt lille problem. Det lyder som et ekko af hans forgænger – den ligeledes konservative – José Manuel Barroso, der mente, at EU ikke længere skal bruge tid på at sikre lønmodtagernes arbejdsmiljø i de forskellige EU-lande. Den slags »overflødigt bureaukrati« skal EU ikke beskæftige sig med, mente han. Men det forhindrede ikke den samme Barroso i nøjagtigt samtidig at kræve af Spanien – et land med en ungdomsarbejdsløshed på over 50 procent – at de skulle sætte deres pensionsalder i vejret.

I Barrosos fodspor

Det samme vil ske med Juncker, hvis han fastholder sit udsagn i talen om, at de rigide regler i EU’s såkaldte vækst- og stabilitetspagt skal forblive uændrede. Et udsagn, som Mette Rodgers i øvrigt udlægger som »betryggende ord til den tyske fløj«. For ingen kan gøre alle tilfredse – heller ikke Juncker.

Hvilken politik, Juncker ender med at føre, afhænger af mange ting. Men intet i Junckers fortid eller nutid tyder på, at han ønsker et brud med hverken den EU-dikterede nedskæringspolitik eller med udviklingen i retning af, at EU bestemmer mere og mere. Skal det ske, så kræver det folkelige protester, og at forskellige EU-lande begynder at sige klart fra. Lederskribentens naive forhåbninger til Juncker og opfordringer til at sove roligt om natten hjælper i hvert fald ingenting.

Søren Søndergaard, tidligere MEP for Folkebevægelsen mod EU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu