I disse uger befinder jeg mig i København. Her i min fødeby, hvor jeg har tilbragt over 20 år, har jeg glædet mig over, at årets studenter – 17-19 år gamle og berusede i deres glæde over at være færdige med gymnasiet – for det meste er både søde og ret velopdragne. De siger f.eks. både tak, farvel og goddag; og holder sågar døre for en dame i fyrrerne.
Det er en del værre at sidde med en veninde på en fancy cafe ved Kgs. Nytorv fredag aften. Vi skal spise middag og drikke et par cocktails før en fest i Nyhavn i nærheden.
Ved siden af os er et bord med kendisser af den opmærksomhedskrævende type.
Selskabet tæller bl.a. en tidligere finansmand, der er kommet ud af fængsel for nylig, og en entertainer i 40’erne, der er eftertrykkelig berømt, og som enten har eller er i færd med at gifte sig med datteren af en af sine (også kendte) venner. En ung smuk kvinde, som han ifølge sig selv »boller i røven« – hvilket jeg ikke ville skrive her, hvis det ikke lige var, fordi han selv tidligere har underholdt med det som en del af en stand-up-rutine, der tiltrak sig en del opmærksomhed, også fordi faderen til den unge kvinde sad i publikum.
Efter sigende tog den (også kendte) far det pænt – i stiv arm så at sige. Som mor til fire – herunder en datter – tvivler jeg imidlertid stærkt på, at han kan have syntes, at hans vens tarvelige replik var fin, endsige sjov.
I den støjende gruppe er også en kendt sexolog, der ofte efterlyser passion i kroniker i Politiken og giver råd til brug af intimsfæren på tv og i dameblade. Han er bestemt vældig pæn. Det synes han også. Flere hang arounds sidder ved bordet, hvis fremmeste kendetegn – ud over den infantile ’se mig, hør mig’-adfærd, er trenden med solidt midaldrende mænd og 20-30 år yngre kvinder, som de gerne overgramser på Kgs. Nytorv.
»Er de ved at optage en episode af Klovn?« spørger jeg min københavner-veninde, da en af mændene iført skrigorange skibriller har givet en tilfældig forbipasserende kvinde i en flot gul, kort kjole et gevaldigt klask i røven, mens selskabet skriger af grin og forlanger flere drinks.
Kvinden fniser bare og går videre – beæret tilsyneladende. Overtegnede havde ellers både forventet og håbet på uddeling af en gedigen lussing i bedste skandinaviske amazonefeminazistil. Men ak nej …
Selskabet klikker på deres mobiltelefoner. Pigerne vakler op ad trappen indenfor til toilettet, og nogle af dem valser rundt på fortovet og råber og fniser. Se mig, hør mig.
»Næh,« svarer min veninde træt, hun har set dem og det før, »det er ikke til tv; sådan er det slæng altid. Man bliver sådan set vant til det.«
Det gør jeg så ikke. Jeg bliver ret pikeret over normskred og uhæmmet selvpromovering. Ikke – slet ikke – fordi det er et dansk fænomen.
Man kan sagtens tage en tur til udvalgte in-steder i LA eller på Manhattan og møde værre eksempler på åndløs mangel på ordentlighed eller bare omtanke for andre i det offentlige rum. Paris Hilton eller Britney Spears, der promoverer sig trusseløse på cafe falder lige for.
Men det er interessant, at når vi taler om de fallerede kendte i Danmark, er det som oftest de unge fra Paradise Hotel og lignende, vi forarges over. Vi glemmer, at der findes en hel generation af dårligt opdragede kendisser før dem.
De knalder muligvis ikke så meget på tv, men de giver den maksimal gas på selfie-måden på in-stederne i København, Skagen og Nordsjælland. Og de opfører sig på mange måder værre end de unge, alle skælder ud på. Samtidig med at de burde vide bedre og netop ikke kan bruge manglende erfaring som undskyldning.
Og jeg indrømmer blankt – kald mig endelig bare en 100-årig snerpet tante, det er helt OK med mig – at jeg bliver hamrende irriteret over mennesker, der sandsynligvis har en høj IQ, men som er så narcissistisk berusede af egen kendis-faktor, at de tilsyneladende har glemt alt om helt almindelig dannelse i offentlige sammenhænge.
For hvor svært kan det egentlig være? Hvor uudholdelig kan man blive, før man ender med at se sig selv i spejlet en dag og få øje på en overflade, der ikke dækker over andet end en personlighed, man heller ikke selv kan holde ud. Eller holde af?
Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC
Måske den kære Annegrethe Rasmussen skulle overveje – inden hun næste gang valser til en fest i Nyhavn - at skifte cocktailmiljø – og bl.a. finde en spiserestaurant, hvor klientellet ikke ville kunne bringe hendes hellige forargelse frem i offentlige rum – bl.a. for aldeles uinteresserede læserne af nærværende intelligensblad – men det er måske netop problemet – altså det at absolut ville forarges …
Hvor er der meget af visse kvinder
hvor har de knebent med lebensrum
bag silkens snærende slør og hinder
i selskabskjolens akvarium
de vælder op over alle tinder
og vækker længsler, idet de minder
om kræmmerhuse med flødeskum
(Kumbel)
Hear, hear.
Spøjst debatindlæg. Hvorfra ved Annegrethe Rasmussen hvad Jarlen virkelig tænker? Hun har jo i sit indlæg netop argumenteret for, at visse kendissers grænser synes at falde udenfor normerne.
Eller - måske udenfor normerne - for som Annegrethe skriver, havde hun egentlig forventet, at kvinden, der modtager "et gevaldigt klask i røven", ville sende en lussing retur. I stedet fniser hun "beæret tilsyneladende".
Hvis kvinden ikke lader sig anfægte af klasket og af se-mig-hør-mig-selskabet, er det måske normerne og ikke Annegrethe, der har flyttet sig.
Selv ville jeg ligesom Annegrethe ikke orke at sidde ved siden af sådan en flok. Men jeg orker også sjældent fancy caféer ved Kgs. Nytorv af samme årsag. Klovn er sjovest på tv.
Jamen dog, tror vi alle har set en af de kendte opfører sig på cafe. Som regel ikke heldig.
Det som er problemet er journalister. De vælger jo selv hvem de vil have frem til offentligheden.
Der godt kan give et billede af sammenhold mellem venner.
nærværende intelligensblad :)
De der overrendte og intetsigende steder som Kgs. Nytorv og Nyhavn, skal man undgå, men det ved man selvfølgelig ikke, når man kun kommer her sjældent og dertil følger strømmen af turister og kendisser.
"Let not the behavior of others destroy your Inter peace" ( Dalai Lama) - hvis du har sådan een. Altså peace, Annegrethe Rasmussen. Og til Information. Hvad sker der? Så meget agurketid er det vel ikke, så I behøver at gå sladderbladene i bedene. Kendis"flashere", som A. R. Skriver om har der været til alle tider. Husker en del fra reklame-og medieverdenen fra 70'erne og 80"en. Og masser af historier af samme kaliber som mine forældre kunne fortælle. Intet nyt under solen bortset fra at I gider skrive om dem.
Tak for kommentarer.
Skal ikke gøre mig til dommer over - som altid her - hvad der er gode eller dårlige klummer. Eller værdige for Information
Men kan fortælle jer, at den er delt over 2000 gange på sociale medier nu. Og har udløst over 500 "likes" på min egen væg på Facebook. Samt en aldeles hidsigt (men også spændende) debat. Og det er nu engang formålet med mine klummer. At skabe debat.
Hav en rigtig dejlig sommer, alle sammen. Og tak for at læse med og mene noget.
Annegrethe
Måske den kære Annegrethe Rasmussen også skulle overveje helt at holde sig til Fjæsbog - det er åbenbart dér kvantiteten af hendes followers and likes befinder sig - og de der åbenbart er højere prioriteret og betyder mest som forbrugere af damebladsstoffet - og så lade os andre slippe for overvejelser omkring et fortsat abonnement - som er med til at finansiere denne form for Se&Hor-journalistik ...
Jeg kommer aldrig steder, hvor disse nødder folder sig ud.
Forstår ikke at du, A.R., har behov for opbakning på facebook. Du får da masser af opbakning her, bl.a. af mig, og når jeg nu er ved det, så tvivl ikke på din gode skrivestil og dine holdninger om så alle på den overfladiske 'bog' var imod dig. Når mine venner og jeg taler om Inf., får du altid gode ord med på vejen.
Så er der lige også denne ofte tegnede pro-feministiske vinkel i klummerne – velsagtens et personligt markedsføringsfif for at ramme netop de kvindelige læsere med noget for dem relevant damebladsfyld – som atter en gang ses gentaget her i mandagens faste side 2 sladderspalte – men huskat - Fjæsbog og de såkaldte sociale medier stærkt behovsbetinget og primært er opfundet af mænd for at damerne kan holde deres snakkesalighed i deres egne lukkede fora og dér meddele hinanden alle deres intellektuelle guldkorn samt næstekærligt skåne menneskeheden for det meste ligegyldige sladder – og ikke mindst skåne ægtemænd for at skulle svare på dette evige inkvisitoriske spørgsmål – ’hører du overhovedet efter, hvad jeg siger til dig’ … :-)
Denne klumme er nu nået til BT.dk http://www.bt.dk/kendte/journalist-haenger-casper-christensen-ud-for-daa...
"... Det er da pragtfuldt, at Information kommer til at hjælpe Se og Hør med at lave halvsladderagtige paparazzi historier. For det er jo overvågning af kendte mennesker ..."
Det kunne være interessant at vide, om "kendisserne" eller AR kom/valgte bord først - eller sidst :)
Inf. har en solid tradition for at tvære andre ud. Det være sig overfor journalisterne eller andre indlægskrivere. Det er der nok ikke så meget at gøre ved. Take it... Til gengæld kommer man så let til at fremstå som en fedterøv, hvis man har noget godt at sige, eller bare en stakkel, der lader sig forføre. Det sidste ligger lige for, når det gælder i A.G. (åh, hør ham).
At klummerne er totalt sladderfrie, skal jeg ikke kunne sige. Jeg læser kun A.G's (han kan bare vente sig). Jeg kom dog også for skade at læse en anden af kvinderne, der fortalte om æbler, og noget så perifert som en, der engang i fortiden havde smidt et æble ud af et togvindue, og at der nu voksede et aldeles dejligt æbletræ op der, som himmelens fugle hoppede rundt i. Der var dog perspektiv i udskejelserne.
Jeg må lige anbefale Jan, meget mod min vilje, og selvfølgelig ikke hele hans indlæg, men jeg kunne ikke lade være med at grine over det med ægtemanden. Det er tit morsomt at læse her i trådene. Ikke altid udtværende, men det er måske en smutter så,
O tempora, o mores og sædernes forfald på det københavnske jet sets foretrukne spise- og drikkesteder. Det danske borgerskabs diskrete charme er ikke længere så diskret, som før vor rejselystne klummeskriver rystede fædrelandets støv af stiletterne og forlagde residensen til Washington D.C.
Wenn jemand eine Reise tut, so kann er was erzählen. Havde ugebladet Se og Hør blot ligget frit fremme hos Annegrethe Rasmussens frisør i Washington D.C., ville hun og læserne af nærværende 'seriøse' dagblad være blevet forskånet for meget.
Dag for dag - ja, time for time bliver man klogere.
AGR ønsker at skabe debat. Og her gik jeg og anså kun klummerne for oplæg til polemik.
Og fremmedsprog får man med. Engelsk, tysk og latin!
Nu er det så, at jeg må bede en eller anden venlig sjæl om forklaring på - ikke at nogen kan skrive både med stort og småt - men hvorfor Max Sørensen optræder her i spalten. Er det dr.jur. M.S. eller den i disse dage i dagbladet omtalte Max Schmidt - eller skal jeg simpelthen konstatere, at det både overstiger min fantasi og mine evner at læse Information?
Emma Gad for kompasløse
Fa'r ! Hvad betyder "o tempora, o mores"?" - "Sikke Tider sikke sæder," først udtalt af Cicero - siden af enhver ... :-)
At være aandrig i et større Selskab virker Anmassende ! Ej heller bør man komme nærmere ind paa Politik og Religion: Man kan saa let vække Anstød ved en eller anden fornuftig Anskuelse.
Naar en Mands Haandtryk gælder en yngre Dame, maa det højst vare et Kvarter.
Naar De, min Herre, taler med en smuk, stærkt nedringet Dame, sømmer det sig, at De også hører paa hende.
Niels-Simon, med fare for selv at blive opfattet sådan: Nej, du vil i mine øjne aldrig komme til at fremstå som en fedterøv. Aldrig! Om du er blevet forført derimod? Mnjaaah, dét tror jeg så lige. ;)
Mht at Ivan Gullev anbefaler ivan gullev, hæ, han har nok oprettet to profiler. Noget jeg må indrømme, at jeg til tider selv har pønset på. Så skulle den ene, efter mit navn, afsluttes med en 'blinkende smiley' og kun benyttes som anbefaling af specielt vittige kommentarer. Dem er der jo heldigvis også en del af.
Mht det udtværende, så er det næppe en trøst, men det er om muligt endnu værre på The Guardian. Læserne dér går ofte direkte og skånselsløst efter struben på journalisterne/ artikelskriverne. Og de kendisser der skrives om. Og hinanden, men dog ikke i helt samme grad. Det virker meget, ofte næsten skræmmende, hadefuldt, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kan have stået i de kommentarer, som er blevet afvist! Men de, 'the commenters' – dér mangler vi et ord på dansk. 'Kommentator' duer ikke, da det jo står for noget andet. 'Læser' heller ikke, da det jo ikke nødvendigvis signalerer, at man også skriver kommentarer. Men hvad så? – kan også være afsindigt morsomme. Man kan nu engang noget med det engelske sprog, som bare ikke er muligt med det danske. I hvert fald ikke nær så elegant … eller dobbelttydigt.
Hvordan var din oplevelse af 'Folkemødet' i øvrigt? Har du berettet om det i en anden tråd, hvor jeg så har overset det? Eller skal vi på nuværende tidspunkt bare kalde det vand under broen, hvad der skete eller ikke skete dér?
Ja, Vibeke, det går vel ikke, at vi kalder dem/os kommentanterne, for så bliver mændene vel stødt over ikke at kunne genkende sig selv i det ordspil?
'Kommentanter', Maj-Britt? Glimrende, nej faktisk genialt, forslag. Det 'køber' jeg. :)
Anvendte selv i al beskedenhed engang debattanterne - men det er måske for stødende - der kom i hvert fald enkelte sure opstød ... :-)
Jeg nægter at tro, at man kan noget med det engelske sprog, som man ikke kan med det danske (hvis man vil).
Kommentanterne - jo, de lyder hyggelige, sådan lidt damefrokostagtige på D´Angleterres fortovsrestaurant, og så skulle Information jo være på hjemmebane. Bare kommentanterne ikke udvikler sig til kommandanterne. Al dente.
@Vibeke: Vi har lige prøvet at leve op til den britiske debatform ved at indføre spørgetid i folketinget. Det blev en fuser. Hverken bifald eller mishagsytringer tolereres her, og så går gassen af ballonen. Så skulle vi opfinde en ny, konfrontatorisk debatform, der var til at leve med. Nej, det er for svært for os, eller det gider vi (heller) ikke. Gad vide hvor mange der følger de kedelige udsendelser?
Jeg har en god leveregel: Skriv aldrig i vrede. Vent til den er gået over. Der er måske så nogen, der mener, at der ikke er mere at skrive om, men man kan ikke bruge andres vrede til noget. Jeg har lige brændt nallerne i en anden sammenhæng, hvor jeg var for hurtigt ude. Det ærgrer mig grusomt.
Folkemødet har jeg skrevet om i Ejvinds tråd, men jeg kan kort sige, at jeg var imponeret af bornholmerne, men at de også skal passe på ikke at drukne i succes. Fx skulle Fødevareministeren diskutere efter en film om biodynamisk landbrug. Dan gik selvfølgelig på kattepoter af hensyn til storlandbruget, og det blev umådelig kedeligt, men han var jo et fint navn at have på plakaten. Store navne lig dårlige debat, fordi ingen tåler at miste ansigt eller blive pebet ud. Nej, netop ikke pebet ud. Jeg var i Fælledparken under pibekoncerten og sikken furore, der var om det. Vi har ingen gode vaner for levende debat. Det er lammehaledikken hele vejen rundt. Til Folkemødet var der omk. 80.000 besøgende. Det 'seertal' kan de nok komme lang med, men jeg tog derover for at samle vælgererklæringer til Alternativet og være med til årsmødet, så jeg fik noget med hjem.
Faktisk fulgte jeg i starten spørgetimerne, men kørte hurtigt træt, da jeg ikke blev meget klogere på ret meget. Lederne af oppositionspartierne fremhævede først sig selv, hvorefter de stillede spørgsmål, som aldrig blev besvaret, men derimod mødt med modspørgsmål: "Det ville klæde Hr. Løkke Rasmussen, at fremlægge …" og "Det kan undre, at Hr. Thulesen Dahl ikke fortæller …" og så Socialdemokraternes i egne øjne vældig morsomme "Tulliarder, tulliarder, tulliarder". Desuden havde jeg ganske rigtigt det indtryk, at ingen andre fulgte med. End ikke Christiansborgs – hvor mange er det, knap 200? – journalister syntes at interessere sig for det.
Senere har jeg set nogle af seancerne på dvd-optagelser. Så kunne jeg køre 'fast forward', og kun stoppe op, når kameraet fokuserede på, hvad der foregik rundt om i salen. Uden lyd. Det kan i det hele taget anbefales at se optagelser fra Christiansborg uden lyd. Så bliver man mere opmærksom på, hvad der foregår. Hvordan journalister og politikere stikker hovederne sammen. Hvilke konstellationer på tværs af partier, der opstår i salen o.lign. Det er næsten mere oplysende end at lytte!
"Debattanter". Ja, den er nu også meget god. Men "kommentanter" synes jeg alligevel bedre om, fordi det 'lissom' lyder som nogen, der både "kommenterer" og er "kombattanter". Hvilket sidste nogle jo til tider bliver, om de vil det eller ej. Og "tanter"? Det har jeg personligt ikke noget problem med. ;)
PS Niels-Simon.
Jeg håber, at du forstod, at mit lille drilleri, om at du har ladet dig forføre, gik på: Af Annegrethe Rasmussen. ;)
Briternes parlamentariske traditioner er reelt en fortsættelse af middelalderens rigsråd. Englænderne har ikke engang en Grundlov. De bryder sig ikke om love, de nøjes med traditioner og sædvaner. Briternes facon i parlamentet svarer på ingen måde til det faktiske demokrati, for alle deltagere gemmer sig bag tradition og sædvane, og lukrerer på det udemokratiske. For eksempel valgsystemet med enkeltmandskredse. Det vil alle lave om lige indtil de kommer til magten, så er det ikke nødvendigt længere. Men at overføre britisk parlamentdebat til København, svarer til at indføre rock i synagogerne, her hvor vi indtil for nylig begyndte enhver samtale i tinget med: "Det ærede medlem ...", det er ikke fordi englænderne er mere frivole end os, det er de slet ikke, det er bare fordi de ikke kan slippe en gammel tradition, ligesom venstrekørsel.
Kommentant, formodentlig sustantiveret participium fra latin via fransk, oprindeligt af com-mentor, et deponent verbum.
Jeg er totalt uenig med dig, Michael Kongstad Nielsen. Netop det britiske system med rod i den direkte folkelighed - og med direkte repræsentation som følge af enkeltmandskredsene - er for mig indbegrebet af det næstbedste, hvor det bedste, i en klasse for sig, er det direkte demokrati.
Angående CC, Jarlen og hans datter etc. - a er så lieglaj som vi sajer i jylland.
Niels-Simon Larsen:
Du er sgu i din gode ret til at lade dig forføre af AGR. At lade sig forføre af skribenter skriverier er tegn på liv og uskyld glæde. Det er først, når vi lader os forføre af politikere, det bliver alvorligt. Så bliv du ved med at nyde hendes klummer med min velsignelse.
Peter Hansen - det direkte demokrati kan ikke praktiseres i større landområder, og enkeltmandskredsene stammer fra diligencens tid, da der var langt mellem folk på flere måder, og man ikke kunne håndtere et samlet billede af, hvad befolkningen havde stemt på.
Herdis W., helt ligeglad er du jo ikke, siden du har fået fat i alle mulige detaljer. Men ok., det er en menneskelig ting af være nysgerrig.
He-he, Peter Hansen (21:31). Det forstod jeg så ikke ret meget af, men jeg kan li' lyden af det. :)
Når man gennem mange år har opholdt sig på lang afstand af det land, den kultur og det sprog der var rammen om ens verden fra man var spæd til man som voksen drog fra hjemlandet, kan det bliver muligt at kunne betragte ens egen (oprindelige) kultur udefra. Det kan resultere i mange oplevelse, fordelt over et vidtfavnende spektrum af 'interessant'.
Det er stort set umuligt at formidle det væsentlige ved de oplevelser til hjemstavnsloyale landsmænd. Det er der intet besynderligt ved. Det er meget vanskeligt (for ikke sige umuligt) dag for dag at bemærke hvordan ens virkelighedsopfattelse, normer, forventninger, sprogbrug løbende ændrer sig, så det er formodentligt udelukkende globetrottere der har mulighed for helt konkret at bemærke besynderligheder og de forandringer der sker over tid.
En særlig type observationer, der er yderst interessante, handler om at man efter årevis i eksil måske kan få øje på at den udgave af hjemlandets kultur man tog med i rygsækken, er en anden end den der kan opleves ved besøg i hjemlandet.
Hvis man har en klar oplevelse af, at den nye kultur svigter de kerneværdier i den kultur man har i erindring, i en grad så man oplever forandring som et alvorligt tilbageskridt, som destruktiv, som korrumperende, som fornedrende, som en årsag til splid, svækket sammenhold og andre ulykker der kan overgå en befolkning, kan man overveje hvorfor man så stærkt oplever det. Er det fordi man mentalt set er en 100-årig snerpet tante eller - værre endnu - en 250-årig vrissen profet der er blevet trist, bornert og kedelig, og set alt i det lys? Eller ser man rigtigt - at der er foregået en forandring, der i alvorlig grad har svækket 'samfundet'?
Kommer man til den konklusion, at det er det sidstnævnte der er sket, kan man overveje hvad der kan forårsage sådanne forandringer. Kommer man dertil, er der så andre plausible forklaringer, end at der må være foregået en eller anden undergravende aktivitet (subversion)?
Hehe, Peter Hansen. Nogle af dine kommentarer får virkelig flyttet noget. Den kl. 21:31 er én af dem som maner til at søge lidt dybere. Og det kan hurtigt gribe om sig i denne IT verden ;)
Men ellers er jeg enig med Vibeke Rasmussen. Og det kan pludselig tage meget tid, at læse et par linier.
Har I ikke haft latin?
Ak! Hvor forandret!
Et ofte tilbagekommende tema i Blichers noveller. I denne novelle husker den midaldrende mand den landsbyskønhed, han forelskede sig dødeligt i tyve år før: "Jeg saae ved første Øjekast, at hun var den Fuldkomneste i sit Slags. En saadan Skjønhedsfylde, blussende, bovnende, og dog i de skjønneste Former, troede jeg aldrig før at have skuet.".
Nu får han lejlighed til at se hende igen. Men, ak! hvor forandret.
Det ser ud til at Anne Grethe Rasmussen har trådt på mange læseres ømme tå. Bliv ved med det, Anne Grethe.
Ak, ja - Jan og spejle er heller ikke, hvad de har været.
Der skulle nok have været en tankestreg efter "Jan". Ellers kan det jo læses på mere end én måde, ser jeg nu.
Ak, ja - "En Mand maa klare sig selv, en Kvinde har altid et Spejl" - kan ikke få nok af disse aforismer af K.K. Steincke ...
Niels Engelsted - hvem er Anne Grethe? ...
Michael Kongstad Nielsen,
fin beskrivelse af engelsk underhusparlamentarisme.
Måske skal man i fortsættelse af klummeskriverens betragtninger tilføje, at det også hjælper på forståelsen af den engelske debatmåde, at alle deltagerne har gået på fine kostskoler, hvor de har bollet hinanden i røven.
Undskyld til Annegrethe for at have stavet hendes navn forkert. Også undskyld til Jan Weis.
Jeg synes nu det er dejligt med Annegrethes klummer. Ikke at jeg altid er enig med hende, men de er som regel et frisk pust og er altid velskrevne. Jeg foretrækker dem langt frem for de gym-nasiestile, som vi ellers bliver præsenteret for.
Michael Kongstad Nielsen - jeg har mange års træning i at få fat i detaljerne i det, jeg læser - selv når jeg skimmer en tekst. Det er sådan noget, vi udskældte humanister er gode til.
Heinrich R Jørgensen - SPOT ON!
Jeg havde de samme oplevelser de år, jeg boede udenlands. Og når man så påtaler, der er sket forandringer eller undrer sig over, hvad f..... der er sket - så får man at vide, at man sandeligt ikke skal tro, man er noget. Thi alle i forandringer - især dem, de hjemmeboende slet ikke selv har bemærket, er naturligvis af det gode og noget, de da helt selv har besluttet sig til. Helt frivilligt og individuelt uden nogen som helst form for lemmingeeffekt, da danskere som bekendt er utroligt individualistiske.
Jeg kæmper også en stadig kamp med mine udenlandsboende venner,
som i den grad synes at Danmark er blevet dårligere,
efter de forlod landet.
Og det har de vel en slags pointe i.
Det er bare lissom, at de forlanger, at JEG skal gøre noget ved DERES misfornøjelse med landets udvikling, som DE ikke kan lide,
Og det er altså noget værre bøvs.
Nu skriver vi her, som om vi nærmest var i familie med Annegrethe (og jo, jeg har fortalt hende, at der ikke falder lommepenge i næste uge, hvis hun bliver ved med at spise på Kgs. Nytorv i stedet for at vælge en økocafe et mere ydmygt sted).
Det er modigt af en skribent at blande sig i debatten. Vedkommende risikerer at få hele banden af debattanter, -tører, -tricer og -tusser på nakken. Jeg ville ikke egne mig til det, ville blive rasende og slå igen.
Ydermere tillader reglerne ikke, at vi 'vejleder' hinanden. Man må lade skidt og kanel blive strøet ud, som det falder.
Den politiske debatkultur er ødelagt af fjernsynet. Laver folk en fejl, bliver den gentaget igen og igen. Der fokuseres mere på form end på indhold. I USA har man disse høringer, hvor folk bliver gennemtæsket. Jeg ved ikke, om det nytter noget. Det gør det måske, jeg husker i hvert fald dengang ni direktører måtte rejse sig op og sværge på, at de ikke fuskede med tobakken. Det blev også vist igen og igen, men her havde det en politisk brod. Nej, jeg synes ikke, vi her i Danmark har gode debatter. Jeg slukker tit for dem eller går min vej.
Den ved bedst, hvor skoen trykker, som har den på:
"Arbejde er de drikkende klassers forbandelse."
(Oscar Wilde - ophavsmand til bl.a. komedien "The Importance of Being Earnest")
Herdis Weins:
"så får man at vide, at man sandeligt ikke skal tro, man er noget"
Har du bemærket, at når man får det budskab serveret, er det ofte præcis samme vendinger, gestik, tonefald osv., der anvendes? Hvis man f.eks. fortæller om spøjse kulturelle forskelle man har bemærket og undret sig over, risikerer man måske et højt og vredt udbrud, med ordene "Hvis du synes X-land er bedre, hvorfor flytter du så ikke"?
Når man i vidt forskellige sammenhænge har udløst afsigelsen af den samme replik, komplet med lynende øjne og anden teatralsk affekt, kan man jo komme til at overveje om det er en nyere populær-kulturel reference man ikke er bekendt med, eller om de hjemmeboende har taget et obligatorisk kursus i levering af standard-floskler?
Det ensartede udtryk tyder jo kraftigt på at der må være tale om en automat-reaktion, der er udløst af bestemte stimuli. Et ind- og tillært stimuli-respons mønster, der træder i kraft i stedet for at involvere neocortex?
Sider