Klumme

Kendisser uden kompas

Vi forarges over unge paradise-kendte, som bryder alle grænser for god opførsel. Men glemmer, at en hel generation af kendte før dem heller ikke kan opføre sig ordentligt. Og den kan ikke engang undskylde sig med manglende erfaring
7. juli 2014

I disse uger befinder jeg mig i København. Her i min fødeby, hvor jeg har tilbragt over 20 år, har jeg glædet mig over, at årets studenter – 17-19 år gamle og berusede i deres glæde over at være færdige med gymnasiet – for det meste er både søde og ret velopdragne. De siger f.eks. både tak, farvel og goddag; og holder sågar døre for en dame i fyrrerne.

Det er en del værre at sidde med en veninde på en fancy cafe ved Kgs. Nytorv fredag aften. Vi skal spise middag og drikke et par cocktails før en fest i Nyhavn i nærheden.

Ved siden af os er et bord med kendisser af den opmærksomhedskrævende type.

Selskabet tæller bl.a. en tidligere finansmand, der er kommet ud af fængsel for nylig, og en entertainer i 40’erne, der er eftertrykkelig berømt, og som enten har eller er i færd med at gifte sig med datteren af en af sine (også kendte) venner. En ung smuk kvinde, som han ifølge sig selv »boller i røven« – hvilket jeg ikke ville skrive her, hvis det ikke lige var, fordi han selv tidligere har underholdt med det som en del af en stand-up-rutine, der tiltrak sig en del opmærksomhed, også fordi faderen til den unge kvinde sad i publikum.

Efter sigende tog den (også kendte) far det pænt – i stiv arm så at sige. Som mor til fire – herunder en datter – tvivler jeg imidlertid stærkt på, at han kan have syntes, at hans vens tarvelige replik var fin, endsige sjov.

I den støjende gruppe er også en kendt sexolog, der ofte efterlyser passion i kroniker i Politiken og giver råd til brug af intimsfæren på tv og i dameblade. Han er bestemt vældig pæn. Det synes han også. Flere hang arounds sidder ved bordet, hvis fremmeste kendetegn – ud over den infantile ’se mig, hør mig’-adfærd, er trenden med solidt midaldrende mænd og 20-30 år yngre kvinder, som de gerne overgramser på Kgs. Nytorv.

»Er de ved at optage en episode af Klovn?« spørger jeg min københavner-veninde, da en af mændene iført skrigorange skibriller har givet en tilfældig forbipasserende kvinde i en flot gul, kort kjole et gevaldigt klask i røven, mens selskabet skriger af grin og forlanger flere drinks.

Kvinden fniser bare og går videre – beæret tilsyneladende. Overtegnede havde ellers både forventet og håbet på uddeling af en gedigen lussing i bedste skandinaviske amazonefeminazistil. Men ak nej …

Selskabet klikker på deres mobiltelefoner. Pigerne vakler op ad trappen indenfor til toilettet, og nogle af dem valser rundt på fortovet og råber og fniser. Se mig, hør mig.

»Næh,« svarer min veninde træt, hun har set dem og det før, »det er ikke til tv; sådan er det slæng altid. Man bliver sådan set vant til det.«

Det gør jeg så ikke. Jeg bliver ret pikeret over normskred og uhæmmet selvpromovering. Ikke – slet ikke – fordi det er et dansk fænomen.

Man kan sagtens tage en tur til udvalgte in-steder i LA eller på Manhattan og møde værre eksempler på åndløs mangel på ordentlighed eller bare omtanke for andre i det offentlige rum. Paris Hilton eller Britney Spears, der promoverer sig trusseløse på cafe falder lige for.

Men det er interessant, at når vi taler om de fallerede kendte i Danmark, er det som oftest de unge fra Paradise Hotel og lignende, vi forarges over. Vi glemmer, at der findes en hel generation af dårligt opdragede kendisser før dem.

De knalder muligvis ikke så meget på tv, men de giver den maksimal gas på selfie-måden på in-stederne i København, Skagen og Nordsjælland. Og de opfører sig på mange måder værre end de unge, alle skælder ud på. Samtidig med at de burde vide bedre og netop ikke kan bruge manglende erfaring som undskyldning.

Og jeg indrømmer blankt – kald mig endelig bare en 100-årig snerpet tante, det er helt OK med mig – at jeg bliver hamrende irriteret over mennesker, der sandsynligvis har en høj IQ, men som er så narcissistisk berusede af egen kendis-faktor, at de tilsyneladende har glemt alt om helt almindelig dannelse i offentlige sammenhænge.

For hvor svært kan det egentlig være? Hvor uudholdelig kan man blive, før man ender med at se sig selv i spejlet en dag og få øje på en overflade, der ikke dækker over andet end en personlighed, man heller ikke selv kan holde ud. Eller holde af?

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
  • Jørn Andersen
  • Rune Petersen
  • Carsten Mortensen
  • jens peter hansen
  • Torben Nielsen
  • Claus Piculell
  • Steffen Gliese
  • Anne Eriksen
  • Niels-Simon Larsen
  • Kristian Rikard
  • Frederik Langkilde
Philip B. Johnsen, Jørn Andersen, Rune Petersen, Carsten Mortensen, jens peter hansen, Torben Nielsen, Claus Piculell, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Niels-Simon Larsen, Kristian Rikard og Frederik Langkilde anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Rasmussen

Maj-Britt, dit lille faux pas – jow-jow Peter Hansen, jeg har skam haft både latin og, som du kan se, fransk ;) – får mig til at tænke på sætningen:

'Woman without her man is nothing.'

Alt efter hvor du vælger at sætte et komma, vil du få to stik modsatte betydninger. :)

Viggo Okholm

Det er da meget sjovt at f viden om at dem vi synes er sjove på TV er bare R.. og nøgler i opførsel.
Vi kan så selv sortere skidt og kanel
Nogen kan tåle at være kendte andre ikke

Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"Englænderne har ikke engang en Grundlov."

Der er på sin vis en forfatning alle steder på kloden, der er beboet eller under nogens kontrol. Den forfatning der gælder et sted, kan være udtryk på utallige måde. Den kan være nedskreven, være udtrykt gennem den kulturelle praksis, eller noget tredje.

Det er i de færreste lande, der gøres som man har gjort i det danske rige siden 1849, nemlig at nedskrive hele forfatningen i ét samlet dokument. Den danske praksis (i det mindste side 1866) er, at når grundloven ændres, så er det en helt ny der træder i stedet for den tidligere. Det er én af grundene til at man ikke skriver 'Grundloven', men 'grundloven'.

Før den første danske sammenskrevne grundlov (1849) havde man også en forfatning. Kongelovene var en del af disse, da det udtrykte det mandat og den overenskomst der blev indgået mellem en valgt monark og den politiske klasse. Danske Lov (1683), Jyske Lov (1241) osv. udtrykte også meget om hvilke indretning (forfatning) der var gældende.

Selv i dag, er der ikke ét dokument, der sammenfatter hvad den gældende forfatning (indretning) i det danske rige er. Det er væsentligt mere kompliceret, en skåltalere hævder.

Engelske skåltalere vil ofte hævde, at de har haft en forfatning siden 1215 (Det store Charter). Det er såmænd sandt nok, da de mange besynderlige og ofte obskure ændringer der er blevet vedtaget siden, ligger i forlængelse af en tradition der har (bl.a.) Magna Carta som ophav. Der var selvfølgelig også en forfatning før Magna Carta. Roder man dybere i støvet, kan man finde danskernes lov (Dane Law, Danelagen) og spor af vikingekulturens forståelse af lov og ret, tilbage til slutningen af 800-tallet. Selv det kom ikke ud af det blå - der synes åbenbart, at der må være gået meget forud for datidens tænkning og praksis. Den slags kan man jo spekulere videre over...

Det engelske parlamentariske system er baseret på repræsentation. Det var der også i Danmark, indtil valglovene blev udskiftet i 1915.

En markant forskel mellem engelsk og dansk tænkning om love, lovgivning og meget, handler om at engelsk tradition er funderet på Common Law. Common Law tankegangen er tydelig allerede i den før omtalte 'forfatning' fra slutningen af 800-tallet. Ældre dansk tænkning minder meget om Common Law, men de historiske bånd måske snarere har rod i det germanske eller det romerske, ved jeg ikke. På sin vis, minder de påfaldende om hinanden, så det er vanskeligt at drage (arbitrære?) linjer mellem noget der er så lidt forstået. Da Danske Lov blev indført, ved det blot én af mange samlinger af bestemmelser, og en del af et bestræbelse på at indføre en total kodificering af al lovgivning. Det projekt var gennemført i 1687.

Rasmus Kongshøj, Philip B. Johnsen, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Heinrich R. Jørgensen - fy , vover du virkeligt at antyde, danskere kan finde på at efterabe hinanden?
Tsk,tsk - sådan er det kun folk i andre lande , der gør. De er nemlig slet ikke så frit tænkende og selvstændige, som vi danskere jo allesammen er.
Tsk, tsk Heinrich.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg sagde hjertens gerne "undskyld" for mine skrækkelige ugerning, hvis det ikke var fordi det måske ville gøre ondt værre?

Der er sjældent noget der kan få sindene i kog, end hvis nogen dansk borger krænker den i nyere tid opstået kulturel norm, nemlig doktrinen om at danskere ikke har noget at undskylde, og at det er tabu og svaghedstegn blot at overveje en sådan ytring.

Rasmus Kongshøj, Philip B. Johnsen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Kom ved en fejl til at anbf jan weiss (hvorfor er der ikke en fortryd knap?)
For jeg mener, at det er udmærket med rapporter fra de mentalt handicappede udkantsområder, hvor jeg ikke sætter mine ben. Giver en slags up date på visse segmenters sørgelige deroute - og de er jo også en del af fællesskabet - med hårdt brug for et dannelseskursus - men siden de synes at være uden for pædagogisk rækkevidde, må de jo så blamere sig i fuld offentlighed - så ved vi det, og kan tage vore forholdsregler, skulle vore veje krydses. Hold nu kæft nogen båtnakker - de udviser alle tegn, på overdrevent indtag af virkelighedsforstyrrende stimulanser.

Steffen Gliese

Ja, Heinrich R. Jørgensen, hvordan er vi dog kommet i, at danskerne ikke kan udtrykke den ydmyghed og forståelse for egen fejlbarlighed, der gjorde det mentale klima i Danmark så behageligt indtil for en 12-15 år siden?

Maj-Britt Kent Hansen

Hjælp, siger jeg bare! En nok for lemfældig eftersøgning af Jans kommentar, som Randi skulle have anbefalet ved en fejl, og Michael må have fundet, gav intet resultat. Dato og klokkeslæt, SVP!

randi christiansen

Undskyld jan - nu kan jeg godt se det - båtnakkerne, det er selvf de klamme idioter der fører sig frem på offentlige steder, og som agr spidder så passende og velfortjent. Den anbf min vildfarne finger kom til at give dig, blev efterfulgt af en anmrkn om 'stødende kommentar', fordi jeg blev hidsig over, at man ikke kan fortryde en anbf.

randi christiansen

Mkn - nej, det kan man ikke - men måske få fjernet kommentaren, som man alligevel fandt underlødig (undskyld jan) - men ok, er måske nok på dybt vand her, kan nemlig ikke en gang huske kommentaren. Men anbf var ihvertfald ikke freudiansk - jeg synes, at de tosser, som agr beskriver, får hvad de har godt af. Især casper christensens bemærkning om sin kæreste er ekstremt underlødig - han er ærlig talt faldet af på den, når han kan lukke sådan noget klamt lort ud - og så i sit eget show, hvor hendes far og hun selv sikkert er til stede. Så er det altså på tide at sende ham på ferie med emma gad.

Michael Kongstad Nielsen

Maj-Britt, dog ikke så langt tilbage, at Aarhus blev stavet med Å.
Randi, mener du, at sladder er godt, bare det går ud over båtnakkerne? Eller er sladder i alle tilfælde relevant at fylde et seriøst dagblad med?

Maj-Britt Kent Hansen

Jamen, du har da ret, Michael. Aarhh... og ikke Århh... . Men i øvrigt underligt som kommentartråden har udviklet sig her på det sidste.

randi christiansen

Mkn - det er ikke kun sladder, men også en øjenvidneberetning fra et af de mentale udkantsområder, hvor jeg ikke har min gang. Folk, der fører sig frem i det offentlige rum, risikerer at få respons, og når jeg synes, det her er relevant at reagere, er det fordi, det beskrevne er udtryk for en i særklasse dårlig og usmagelig opførsel. Det offentlige rum er nemlig også mit rum.

Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Ja, Heinrich R. Jørgensen, hvordan er vi dog kommet i, at danskerne ikke kan udtrykke den ydmyghed og forståelse for egen fejlbarlighed, der gjorde det mentale klima i Danmark så behageligt indtil for en 12-15 år siden?"

Måske var det en variant af 'chok-doktrinen' der blev anvendt mod den danske befolkning, dengang billedmedierne havde fremmed frygt og angst? Da Førsteminister Fogh dekreterede at 'ytringsfrihed' var den nye guldkalv, 'undskyld' det nye tabu og muslimer den nationale fjende, var de fleste straks svorne tilhængere at denne yderst firkantede, uhumoristiske og meget udanske tilgang.

Annegrethe Rasmussen

Kære alle,

Igen - mange tak for at debattere. Tak til jer, der kan lide klummerne. Det bliver jeg altid rigtig glad for. De er der jo hver mandag - året rundt - og handler om rigtig mange forskellige ting. Dog sjældent om "kendte mennesker" (faktisk tror jeg uden at være 100 % sikker, at det nok er første gang, og jeg har immerværk skrevet klummer i avisen her siden 2004) så dem, der måtte være bekymrede over, om Information vil gå sladderbladene i bedene, ængstes unødigt. Det er der næppe nogen fare for.

Og til dem, der undrer sig over, hvad jeg finder på: der er ingen "masterplan" for disse klummer. De stammer fra min dagligdag og derfor flytter de sig så at sige rundt med mig. Da jeg satte mig ved bordet på Kgs. Nytorv, sad selskabet der allerede. Men min veninde (som jeg skulle møde for at spise middag) havde sat sig først. Ideen med at skrive klummen om dem, opstod som en ren spontan reaktion på, hvor utroligt larmende selskabet opførte sig. De brød alle regler for opførsel, som vi andre måtte respektere (f.eks. om hvor langt ude på fortorvet man måtte sidde. De bredte sig og larmede og var helt klart kun ude efter at blive lagt mærke til. Det blev de så. Men på en måde, de ikke brød sig om. Som man kan se i den artikel fra BT, som der bliver linket til her på tråden.).

Og til jer, der ikke kan lide Facebook, kan jeg kun sige, at de digitale/sociale medier er fremtiden. Også for Information, som slår sig løs på disse platforme dagligt. Og de journalister, som formår at få deres artikler spredt (delt) og kommenteret der, gør deres medie en stor tjeneste. Ikke kun sig selv. Så det er ikke et spørgsmål om, at jeg "hellere" vil debattere på Facebook end herinde på information.dk. Det ene udelukker ikke det andet. Men det er godt for avisen at være begge steder. Ja det er faktisk livsnødvendigt.

Sommerhilsener

Annegrethe Rasmussen

synes skrivestilen er helt i top. hvad indholdet angår undrer jeg mig dog noget om hvorfor information har annegrethe til at skrive om forholdet mellem danmark og usa. martin burchardt blev endelig, efter at have opholdt sig et par år i usa, forunderligt vågen om visse politiske forhold som han ellers først havde ladet sig uanfægtet af. måske er det ikke ønskværdigt at information har en udenrigskorrespondent som har noget intelligent at sige, selv om skrivestilen er god nok til at man slet ikke betvivler at der er intelligens bag. Så antager man en velhavende dame til at skrive lidt om livsstil, og så kan det være ligemeget med NSA og TISA og hvad alle de bogstaver nu hedder.

randi christiansen

Bob - det er nok fordi, agr bor der i forvejen. I disse sparetider kan avisen sikkert ikke finansiere en medarbejder i usa. Mener dog, at agr er kvalificeret til og også kommenterer politisk? Det bør hun gøre - da det er stof, som i høj grad interesserer informations læsere.

Sider