Kommentar

København fortjener ros for sin erhvervspolitik

Men erhvervsorganisationernes rangordning af kommunernes erhvervsvenlighed er først og fremmest drevet af politiske motiver. Og det er hovedstadens bundplacering et tydeligt eksempel på
24. juli 2014

Nogle erhvervsorganisationer har for (u)vane at rangordne landets 98 kommuner efter erhvervsvenlighed – et luftigt begreb, som de selv definerer, og som oftest er politisk farvet og skævvredet af tvivlsom omgang med statistikken.

Seneste eksempel er Dansk Byggeri, som har placeret København på en jumboplads, helt præcist som nummer 90.

Dumpekarakteren begrundes blandt andet med, at det solide centrum-venstre-flertal på Københavns Rådhus bekæmper social dumping, det vil sige visse entreprenørers misbrug af fremmed arbejdskraft med underbetaling og elendigt arbejdsmiljø til følge.

En anden årsag til dårlige placering – hvis vi skal tro Dansk Byggeris erhvervspolitiske chef, Torben Liborius’, indlæg i Information – er flertallets krav om kædeansvar, det vil sige entreprenørernes ansvar for, at underleverandører i flere led lever op til danske løn- og arbejdsvilkår. Gør de ikke det, er de nemlig uønskede som samarbejdspartnere i Københavns kommune.

Københavnernes skatteindbetalinger skal ikke investeres i anlægsarbejder udført af underlødige foretagender, som lukrerer på andre landes ringere vilkår og skaber unfair konkurrence på det danske arbejdsmarked. Det har helt forståeligt rejst en diskussion, hvor blandt andre Morten Skov Christiansen fra Metal, som er formandskandidat til LO i Hovedstaden, har undret sig over, at Dansk Byggeri tilsyneladende accepterer, at mange medlemmer udsættes for konkurrenceforvridning, og at organisationen dermed indirekte bryder de aftaler, den selv har indgået.

Sund økonomi

Man skulle ellers tro, at hele landets vækstmotor, København, kunne stemme sindet hos netop Dansk Byggeri til blot en smule optimisme. Et eksempel: Hovedstaden har takket være en sund økonomi landets niende-laveste personbeskatning, noget der i visse erhvervskredse normalt fremhæves som fremme af initiativ og virkelyst. Et andet eksempel: VK-partierne på Rådhuset har år efter år stemt imod budgettet, blandt andet fordi centrum-venstre-flertallet har afvist skattelettelser, som ville resultere i kommunale nedskæringer for tre milliarder kroner årligt. Det ville blandt andet ramme både nybyggeriet og renoveringerne og dermed mange af Dansk Byggeris medlemmer. Først og fremmest ville det dog skabe ringere vilkår for københavnerne i byens daginstitutioner, skoler, i ældreplejen, i udviklingen af infrastrukturen og mange andre steder.

Men i stedet bruger højrefløjen på Københavns Rådhus Dansk Byggeris hjemmefabrikerede karakterskala i sin politiske argumentation. Nøjsomheden breder sig. Det har den gjort, siden en anden erhvervsorganisation, landets mest magtfulde, nemlig Dansk Industri, i 2010 begyndte at udarbejde såkaldte erhvervsklimaundersøgelser, som heller ikke placerer København efter fortjeneste. Undersøgelserne baseres normalt på omkring 5.000 virksomheder, men som blandt andre chefkonsulent i Kommunernes Landsforening Camilla Treldal Jørgensen tidligere har noteret, vægtes virksomhedernes vurderinger med to tredjedele, mens statistiske data kun vægter en tredjedel. Det betyder eksempelvis, at en kommune vil få en dårlig placering, hvis virksomhederne synes, at skatten er høj, også selv om den reelt er lav sammenlignet med andre kommuner.

Tre slags løgne

Og så giver hun et eksempel på en skævvridning af statistikken, som er nem at forstå i disse Tour de France-tider:

»Beregningsmetoden til den samlede placering er en sammenvejning af de enkelte placeringer. Det betyder, at der ikke tages højde for variationen. Med et billede fra cykelsporten vil det betyde, at en cykelrytter, der bliver nummer 1 på bjergetapen med en halv times forspring til nummer 2, men som i sprinteretapen kommer i mål som nummer 99 et minut efter vinderen, samlet set kun opnår en placering som nummer 50. I cykelsporten ville han derimod være blevet nummer ét med en samlet tid, der er 29 minutter hurtigere end den næstbedste rytter.«

Som man siger, findes der tre slags løgne: løgn, forbandet løgn og statistik. Og så er der politik: Her hører det med til forståelsen, at blandt andre Dansk Industri yder betydelige beløb til de borgerlige partiers valgkampagner, og at mange virksomhedsledere næppe ser et formål i at give den røde by København en erhvervsplacering, som den fortjener. Men så får vi trøste os med konstateringen fra Danske Banks cheføkonom Steen Bocian: »København er den del af Danmark, som er kommet sig bedst oven på den økonomiske krise.«

Lars Weiss er formand for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu