Kronik

Vi liberale ignorerer behovet for ligestilling

Det burde ellers ikke være nogen skam for os at indrømme, at der er ligestillingsproblemer i Danmark. Men så længe vi fremstiller feminister som forkælede og elitære, overlader vi banen til socialisterne, hvis kønskamp ofte er blæst ud af proportioner
Den liberale ideolog John Stuart Mill var det første britiske parlamentsmedlem, som offentligt støttede kvindernes stemmeret, da han blev valgt ind i 1865. Illustration: Mary Evans Picture Library
1. august 2014

Ligestillingsdebatten er stort set ligegyldig herhjemme – for kvinder i Nigeria og Iran har det så meget værre. Danske kvinder kan umuligt være undertrykte. Faktisk er det udtryk for en marxistisk-socialistisk tankegang overhovedet at tale om yderligere ligestilling i Danmark.

Synspunkter som disse er udbredte i liberale kredse. Og det er et kæmpe problem.

Ligestillingen mellem kønnene er i dag en kamp, der primært tages af socialisterne, alt imens de fleste liberale benægter, at der findes nogen form for ulige behandling af kønnene.

Eksemplerne er mange. Bloggen MANFO, der drives af liberale, forsøger i sine artikler at udstille kvinder som hystader og barnlige, mens en af mine partikolleger i Liberal Alliance har kaldt feminister forkælede og elitære. Hovedbudskabet – hvilket også er blevet gentaget på mit partis landsmøde fra talerstolen – er, at ligestilling for længst er opnået i Danmark, og at de, der mener noget andet, er ude af trit med virkeligheden. Det er her, at trumfkortet i form af ikke-argumentet om, at kvinder i u-landene har det så meget værre, bliver smidt.

Når Liberal Alliance skriver i sit partiprogram, at politikerne ikke skal regulere for at sikre en bestemt kønsfordeling i forskellige erhverv, er det svært at være uenig som liberal. Men at politikerne ikke skal regulere, er ikke det samme som, at der ikke findes ligestillingsproblemer, vi som samfund bør løse.

Det forhindrer ikke alene al konstruktiv debat om ligestilling, når vi liberale så nådesløst forkaster dens præmis. Hertil kommer, at det er kæmpe politisk fejl, at den ligestillingskamp, vi liberale har kæmpet ivrigt de seneste århundreder, overlades til socialisterne. Det er simpelthen, som om vi har glemt vores historie.

Liberal kamp for ligestilling

En af de tænkere, der har bidraget betydeligt til den liberale ideologi, er John Stuart Mill. Han var det første britiske parlamentsmedlem, som offentligt støttede kvindernes stemmeret, da han blev valgt ind i 1865. Stuart Mill kæmpede for lige rettigheder, men var ikke kun interesseret i lovgivning. Et centralt tema i hans bog Kvindernes Underkuelse fra 1869 er, at man ikke skal dømme mænd og kvinder ud fra deres givne roller i samfundet, men i stedet være åben for alles potentiale. Slutteligt var han meget kritisk over for al snak om kvinders natur.

En anden liberal, der samtidig også er lidt af en darling blandt feminister i dag, er Mary Wollstonecraft. Hun var en central figur i kvindebevægelsen i det 18. århundrede. Men ud over sit fokus på ligestilling var hun også glødende liberal. Og liberale har i det hele taget spillet en stor historisk rolle i ligestillingskampen. Men frihed er ikke kun et spørgsmål om lovgivne rettigheder.

I liberalismen er muligheden for at forfølge sine drømme og frihed til at udleve sine ønsker helt centralt. Kritikken af besnærende institutioner har derfor været gennemgående i al liberal tænkning.

I ren frustration over socialistiske feministers kønskamp, der til tider både er blæst ud af proportioner og tangerer kamp mod mænd snarere end en kamp for ligestilling, har liberale dog øjensynligt ikke bare forkastet løsningerne, altså statslig indblanding, men også præmissen for debatten – at der er ulighed mellem kønnene.

En tredje vej

Det burde ellers ikke være nogen skam for en liberal at indrømme, at der er ligestillingsproblemer i Danmark. At tre ud af fire selvstændige og topledere er mænd, at kvinder tager sig af langt størstedelen af arbejdet i hjemmet, at kvinder har suverænt størst sygefravær, og at mænd arbejder seks timer mere ugentligt, er tegn på, at køn stadig er en væsentlig faktor for personlig udvikling. Jovist, en del af forklaringen kan være simple forskelle i præferencer, men som Stuart Mill skrev, er det ude af trit med virkeligheden at tro, at kvinder alene fra naturens side er mindre ambitiøse end mænd.

Jeg tror ikke på, at den manglende ligestilling kommer af forskelligheder i mænd og kvinders natur, en dominerende mandschauvinisme eller ridder- og prinsessedag i børnehaven. Dertil er den virkelige verden for kompleks. Det er også at forsimple virkeligheden at koge ligestilling ned til kvindekamp, når mandlige pædagoger bliver diskrimineret på arbejdspladsen, og når mænd generelt møder stereotype forestillinger, nøjagtig ligesom kvinder gør. Men den slags synspunkter opstår, når debatten bliver så polariseret, som den er i dag. Der er nemlig sjældent plads til de små nuancer, når klingerne krydses i kønskampen.

Derfor er der for alvor behov for en større liberal stemme i ligestillingsdebatten. Også en, hvor vi tør erkende at der reelt er ligestillingsproblemer i Danmark.

Det betyder ikke, at vi liberale pludselig skal snakke om kønnet som social konstruktion, at der ikke er naturlige forskelle kønnene imellem, eller at alle problemer, kvinder støder på, skyldes et mandschauvinistisk og patriarkalsk samfund. Kvinden, der ønsker en toppost i erhvervslivet, har selv et ansvar for egen karriere, ligesom kvinden i parforholdet også bærer en del af ansvaret for, at hun alligevel ender med at stå med madlavningen og tøjvasken, selv om hun ønsker, at kæresten gav en hånd med. Individuelt ansvar er en kernedyd for alle liberale, og det gælder også her.

Men vi mennesker er ikke skabt i et vakuum og alene styret af vores egne gerninger. Omstændigheder og omgivelser spiller ind. Og selv om kønnene i dag er lige for loven, er det stadig på sin plads at diskutere, om mænd og kvinder reelt har samme grad af frihed. Når man har liberalismens historie i baghovedet, burde det være oplagt, at liberale bød på en tredje vej i ligestillingsdebatten mellem kulturkonservative på den ene side og den socialistiske feminisme på den anden.

Kulturkamp gennem debat

Men hvorfor sker det så ikke?

Man kan sagtens være politisk liberal og samtidig hamrende borgerlig (som mange også er), men der vender man ryggen til en anden side af liberalismen og dens tradition. Frigørelsen – både fra staten, men også fra normer og kulturer – har næsten været usynlig hos liberale siden hippietiden.

At mange kvinder oplever, at normer og kultur står i vejen for deres valg – hvad enten det drejer sig om at blive hjemmegående fuldtidsmor eller toptunet erhvervskvinde – er for alvor noget, vi liberale bør tage seriøst. For mig er det helt centralt, at alle kvinder har friheden til at leve det liv, de ønsker, og hvis der er forhindringer fra omverden, lovgivningsmæssige eller kulturelle, så er det bestemt værd at tage op til debat.

Det burde derfor ikke kun være vigtigt for liberale, at socialistiske feminister ikke skal trække deres ligestillingstanker ned over hovedet på landets familier, par og virksomheder med diverse former for regulering, men også at sørge for, at de mennesker, der i dag føler sig trådt på, bliver hørt.

Hvad skal vi liberale så gøre? For det første skal vi anerkende, at der er udfordringer, der skal løses og ikke bagatelliseres, blot fordi kvinder i Nigeria og Iran har det værre. Dernæst skal vi turde tage en kulturkamp, ikke gennem lovgivning, kvoter og regulering, men gennem debat. Ligestilling er simpelthen for vigtigt et spørgsmål til bare at overlade til vores politiske modstandere. Historisk har liberale været centrale i ligestillingskampen. Det kan vi blive igen.

Rasmus Brygger er Marketing Associate hos Students For Liberty og tidl. landsformand for Liberal Alliances Ungdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Toke Andersen

Med fare for at falde i en klassisk fælde: Der er ikke grund til at diskutere ligestilling i Danmark - Vi har allerede ligestilling på alle relevante områder og har haft det meget længe.

Det ved forfatterens nok også godt - det burde være tydeligt for enhver, men han hopper alligevel i en lige så klassisk fælde og konkluderer at forskelle i livsvalg og livssituation, mellem danske kvinder og mænd, er udtryk for manglende ligestilling. Det er ikke en valid konklusion.
Der er mange andre årsager end manglende ligestilling bag tendenser i opgave- og ansvarsfordeling
i parforhold.
Det eneste område i Danmark der stadig kæmper med systematisk og skadelig kønsdiskrimination er fordeling af ansvar og samvær med børn når parforhold bryder sammen.
Her bliver mænd stadigvæk groft diskrimineret.

Men der er afgjort meget at gøre for ligestilling i Nigeria, Iran mfl. Lad os endeligt diskutere hvordan vi kan hjælpe disse samfund.

Lise Lotte Rahbek

"Vi liberale.."
'Vi'ssevasse.
Jeg håber da, at der blandt liberalister internt er frihed til at have individuelle holdninger.

Helge Andersen, Torben Nielsen, Tue Romanow, Brian Pietersen, Carsten Søndergaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Det lover ikke godt hvis holdningerne i artiklen er udtryk for borgerligt-liberales synspunkter om ligestilling i Danmark.
Jeg er beskæftiget i en branche hvor medarbejderne for det meste er af borgerlig observans, i hvert fald dem dem som vil vedkende sig deres politiske ståsted. Jeg har en del kvindelige kolleger, de fleste yngre en mig, men med bedre helbred. De fleste knokler mere end jeg gør, og får en lavere løn.
Ligestilling i Danmark? Ikke her hos os. Jeg lever højt på at arbejde i et traditionelt mandsdomineret firma, det er jeg selvfølgelig personligt glad for, men det er i hvert fald ikke fair overfor mine kvindelige kolleger.
De borgerligt-liberale er i hvert fald ikke sandhedsvidner på ligestillingsområdet.

Mathilde Hoeg, Jette Andersen, Maja Såby, Torben Kjeldsen, Brian Pietersen, Carsten Søndergaard, Mette Hansen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I det hele taget er denne tyrkertro på, at der er sammenhæng mellem løn og indsats det største undertrykkelsesmiddel i samfundet.

Elisabeth Andersen, Maja Såby, Torben Kjeldsen, Carsten Søndergaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Liberale kan da umuligt gå ind for ligestilling:
Det ville jo være at indføre en frihedsbegrænsende norm!

Jørgen Steen Andersen, Torben Kjeldsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nu troede jeg lige - men nej, det blev kun til "vi liberale" og de andre - du ved, dem der - socialistiske feminister.
Endnu et tilløb til valgkampen - som forhåbentlig kommer til at indeholde nogle seriøse debatter!

Jette Andersen, Hanne Ribens, Tue Romanow, René Bjerregaard, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek og Simone Bærentzen anbefalede denne kommentar
Simone Bærentzen

Toke Andersen: "Det eneste område i Danmark der stadig kæmper med systematisk og skadelig kønsdiskrimination er fordeling af ansvar og samvær med børn når parforhold bryder sammen.
Her bliver mænd stadigvæk groft diskrimineret."

Og du tror, at det slet ikke hænger sammen med at det er kvinden, der har taget barsel, barns sygedage, er gået ned i tid, har stået for kontakt til skole og daginstitution, hentet og bragt og været med til læge og tandlæge, og dermed er blevet den primære omsorgsperson? Hvis en mand ikke har taget sin del af ansvaret før en skilsmisse, så er det vel heller ikke oplagt at han gør det bagefter?

Mathilde Hoeg, Maja Såby, Ingrid Uma og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ligestilling i relation til samvær vil være et emne fremover, hvor mændene for en gangs skyld føler sig diskriminerede og derfor virkelig kan sætte sig ind i følelsen.
Men forståelsen rækker ikke til "modstanderen" som tit bliver et mål, som skal bekæmpes.
Desværre går det ud over børnene med denne "retfærdighedssans" og så falder skylden endnu engang - på kvinden.
Der er altså et stykke vej endnu og jeg frygter, at det vil tage lang tid, når man samtidig hævder vores "ligestilling"!

Thomas Faisst

Kunne det tænkes at liberalismens natur favorisere mænd. Nøjagtigt som sport gør det?
Er der lavet seriøs forskning på det område?

Forudsætningen for, at en sådan fornyet ligestillingsdebat skal kunne tages alvorligt, vil være at man fjerner de sædvanlige feministiske skyklapper, med hvilke man plejer at insistere på, at ligestillingsproblemer kun er problemer med kvinders ligestilling. Hvis man vil tale om normer og kultur som forhindringer for ligestilling, må man forholde sig til, at den slags ikke kun kan virke hæmmende for kvinder, men også for mænd. Der er ingen rimelighed i ensidigt at diskutere kvindelig underrepræsentation, f.eks. blandt topledere, hvis man ikke også diskuterer mandlig underrepræsentation, f.eks. på uddannelsesområdet.

Anders Feder, Jørgen Malmgren og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

En skraldemands arbejde er lige så meget værd, som en bank direktørs. Vis ikke mere. Den seneste finanskrise har klart og tydeligt vist hvilken ringe værdi bank direktionen har for samfundets interesse.

Torben Nielsen, Jørgen Steen Andersen og René Bjerregaard anbefalede denne kommentar
Carsten Søndergaard

Han ender som radikal. Så kan han sende varm luft op i tilsyneladende smukkere balloner. Sådan kommer det nok til at gå de fleste liberale alliancere, efterhånden som deres kærester, i det omfang de har en sådan, gør dem klart, at der ikke rigtig er nogen sammenhæng mellem deres oprindelige, stærkt rabiate synspunkter, og virkeligheden. Ikke at De Radikale står i noget smukt forbund med virkeligheden, men de lader da i det mindste indimellem, som om de gør det.

Så god rejse, Erasmus Wharf, Marketing Associate hos Students For Liberty.

Majbritt Nielsen

Peter Jensen
01. august, 2014 - 22:17

Det har du da ganske ret i.
Så se at komme igang.
Der er en masse, der har brug forandring. Men der skal først sættes ord på. Før der kan blive handling.
De ligestillingsproblemer mænd har, er i vel dem der er nærmest til at gøre op med og sætte lys på.

Jeg har dog så lidt svært ved at se hvor de "Sædvanlige Feministiske Skyklapper" kommer ind?

Steffen Gliese

Privat og offentligt liv er to forskellige ting. Ligestilling i det offentlige liv er det, som politik først og fremmest kan beskæftige sige med, mens ligestilling i det private først og fremmest er et civilt spørgsmål.
Problemet med uligestillingen på arbejdsmarkedet er, at man tror, at man ansætter kompetencer frem for mennesker; men de fleste mennesker opnår kompetencerne, når de påtager sig arbejdet - under forudsætning af, selvfølgelig, at man virkelig er interesseret i den konkrete sociale sammenhæng at virke i.

inger margrethe thora møller

For at uddybe denne artikel og debat, kan det måske være lærerigt at læse - et Politiken-indlæg i dag d. 2. aug. med titlen:
"Liberale debatører afskyr, når kvinder fortæller om sexisme og vold".

Majbritt Nielsen, Simone Bærentzen, Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er da positivt, at de unge Students for Liberty ved CEPOS University nu er kommet så langt som til at erkende at ikke alle feminister er barnlige hystader. Det er kun de venstreorienterede feminister, der er barnlige hystader.

Mathilde Hoeg, Jørgen Steen Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Faisst

Ved godt at dette måske er et Soap- agtigt indslag, men modsat debatøren, så går jeg et stykke hen af vejen ind for tvang - tror ikke at vi alle fra dag et er så begavede at vi bare ved hvordan vi klarer alting selv. Liberale debatørere kaster ofte det faktum over bord, at de velstillede ofte kan bygge videre på andres erfaringer, mens andre må gøre erfaringerne selv.

Jeg har flere venner, der som militærnægtere, blev sendt ud i børnehaver og fritidsordninger. De beskrev hvordan de følte sig som fluepapir, når de trådte ind på en stue. Det var en øjenåbner for dem, at se hvad den ulige kønsfordeling praktisk giver sig udslag.
De var faktisk glade for at de var blevet tvunget ud i noget, som de ikke selv havde valgt.
Jeg tror faktisk at det har gavnet deres måde at være fædre på.
Frihed er godt, men tvang har bestemt også gode sider ;)

Toke Andersen

Simone Bærentzen,
Du gør regning uden vært - Det er hverken kønt eller fair.
Måske du har haft uheldige oplevelser i denne forbindelse ? Det kan ikke altid undgås, der findes stadig en del røvhuller derude, af begge køn !
Men der er ingen par i min omgangs- og bekendtskabskreds af primært moderne mennesker omkring de 40, hvor den beskrivelse er bare tæt på sandfærdig.

I denne gruppe, og jeg tror vi er dækkende for store dele af vores generation, er det tydeligt at selv de fædre(jeg selv inkl), der har prioriteret børn og familie over job, karriere, livsstil mv, stadig står urimeligt svagt ved skilsmisse eller brud i familien - til stor skade for os selv og vores børn.

Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er også, Toke Andersen, en stor omstilling på området. For blot 30 år siden kunne man ofte regne med, at skilsmissefædre slet ikke var interesseret i nogen videre kontakt med deres børn. Det har heldigvis ændret sig, og heldigvis findes der nu generelt på ordninger i hvert tilfælde, hvor kontakten kan opretholdes.

Torben Nielsen

Hans liberalistiske ideer virker lidt selvmodsigende. Hvis de bliver mange nok, vil de tvinge alle andre ind i deres liberalistiske paradis. Og det er vel ikke så liberalt.

Et overforkælet og overbeskyttet produkt af velfærdssamfundet, hylder i hybris værdier, hvis konsekvenser han har været beskyttet mod at erfare.

Kurvøse yngel giver mig knopper!

Toke Andersen

Peter Hansen,
Det er sandt. Omend det sandsynligvis var et produkt af den herskende mangel på ligestilling - Der gjorde manden, både i sin egen men bestemt også i de fleste kvinders opfattelse, til familiens primære indtjener.
Denne rollefordeling, og den herskende kultur på arbejdsmarkedet med lange arbejdsdage, medførte svære begrænsninger for de fleste mænd i forhold til at dele intimitet og fællesskab med deres børn.
Det er derfor ligestilling aldrig bare har været en "kvindesag" men en grundlæggende kamp for et bedre samfund.

Niels Engelsted

Thomas Faisst
Kunne det tænkes at liberalismens natur favorisere mænd. Nøjagtigt som sport gør det?
Er der lavet seriøs forskning på det område?

Begavet spørgsmål.

Jeg tror svaret er ja. De højere primaters hunner er fra naturens side kropsligt bygget til det biologerne kalder en K-strategi, den vi kender fra elefanter, omfattende yngelpleje og velfærd over for et fåtalligt afkom, mens hannerne er forblevet på r-strategiens niveau, dvs. den vi kender fra torsk, hvor formeringen baseres på mange, mange ubeskyttede unger, og hvor der satses på, at nogle få overlever konkurrencen på naturens store marked, så arten kan fortsætte. Overført til mennesker, tænk på kvindens æg, der omhyggeligt opbevares og befrugtes, i modsætning til manden sæd, der får lov til bare at sprøjte ud til alle sider i håb om succes. Det er disse to grundlæggende principper, vi genkender i kommunismen og liberalismen, og igen i velfærdstaten og konkurrencestaten, og det er derfor, at unge liberalister i en hvis forstand har ret, når de fordømmende kalder velfærdsstaten for big mother.

@ Majbritt Nielsen
Ang. Feministiske skyklapper. Det virker som om, at feministerne ikke ønsker at ligestilling for mænd, skal betragtes på same grundlag som ligestilling for kvinder. Jeg har f.eks. aldrig oplevet, at nogle af de mange særbehandlings- og kvotebegejstrede feminister har været af den mening, at den slags midler overhovedet kunne komme på tale for mændenes vedkommende – tværtimod! Da Lykke Friis som ligestillingsminister begyndte at tale om, at ligestilling også kunne handle om, at få flere drenge ind på de videregående uddannelser, vakte det ikke ligefrem begejstring blandt feministerne. De eneste sammenhænge hvor feminister, og feministisk sindede politikere, udtrykker ønsker om ligestillingstiltag for mænd, er på områder som barselsorlov, hvor det egentlige formål jo ganske åbenlyst er, at understøtte kvinderne på karrierefronten.

Torsten Jacobsen

Som Claus Jensen bemærker, er det da glædeligt hvis CEPOS-brigaderne er ved at få øjnene op for at også kvinders perspektiv er værd at tage alvorligt. Så mangler vi bare at den samme indsigt indfinder sig, hvad angår mennesker der ikke kan eller vil leve op til påstanden om, at lykkens smedje kun producerer ussel mammon.

Simone Bærentzen

"Ligestilling for mænd", "ligestilling for kvinder" - der er vist nogen, der ikke helt har forstået hvad, ligestilling er!

Toke Andersen, nej, jeg taler ikke af personlig erfaring, dog kan jeg se - både i statistikkerne og i min personlige omgangskreds - at de ovenstående opgaver sjældent deles ligeligt. Du skriver at du og andre fædre i din omgangskreds, har prioriteret familie over arbejde, men betyder det at I har påtaget jer 50% eller mere af de opgaver, jeg nævnte?

Min pointe er, at det hele er forbundet: Kvinder mangler ligeløn, mænd mangler rettigheder på arbejdsmarkedet og ligeret til barsel. Tilsammen gør det at det i de fleste familier ender med at kvinden bliver primær omsorgsperson - hendes indtægt er den letteste at undvære og hun er oftere ansat på en mere fleksibel overenskomst, imens manden oftere er ansat på vilkår, der gør at han er nem at fyre hvis han f.eks. tager barsel. Og det gør igen at hun står meget stærkere ift børnene hvis det kommer til skilsmisse, til gengæld står han stærkere økonomisk.

Ligestilling gavner alle.

ulrik mortensen

Arbejdet i hjemmet og barsel er ikke ligeligt fordelt, til stor utilfredshed blandt nogle feminister. Men er kvinderne i virkeligheden utilfredse med det? Citat:

"Men er det da ikke rigtigt, at kvinder holdes nede af et ”glasloft”, når de søger mod samfundets top? Ifølge økonomiprofessor Nina Smith går mange kvinder ikke ”efter chefjobbene med de højere lønninger, men engagerer sig i at tage sig af børnene, har mere fravær, tager syge- og omsorgsdage, deltid og lang barselsorlov”. Alt tyder på, at mange kvinder er glade for den arbejdsfordeling, der finder sted med hensyn til familie- og karriere, for mændene deler jo lønnen med kvinderne, således at danske kvinder samlet set har højere ækvivaleret disponibel indkomst end mænd. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet har vist, at færre kvinder end mænd går ind for øremærket barsel til mænd" ...

http://www.dm.dk/da/FagligtForum/KulturSundhed/Artikler/FeminismeFavorisme
Flere kvinder end mænd mod øremærket barsel:
http://www.sfi.dk/resume_evaluering_af_den_fleksible_barselsorlov-3693.aspx

Majbritt Nielsen

Peter Jensen
02. august, 2014 - 15:18
Om de der "skyklapper" eksistere eller ej. Kan da vist være ligemeget.

Så i stedet for at Du skriver "Man Burde Gøre", siger - Jeg Vil Gøre. Og kommer igang med at gøre den konstruktive forskel du påpeger.
For der er ligestillings-problemer for mænd. Og nu er det nok mænd, der er nærmest til at vide hvad deres ligestillingsproblemer er.
Ellers er det indlæg du skriver, jo ikke andet end varm luft.

Så kom igang og gør en konstruktiv forskel, for at ændre de problemer du ser eller oplever.

Det jo det de der, åbenbart, onde feminister du har ondt et vist sted, ikke særligt travlt med. ;)

ulrik mortensen
02. august, 2014 - 18:22
" En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet har vist, at færre kvinder end mænd går ind for øremærket barsel til mænd" ..."
Så fordi en undersøgelse viser dette. Skal det så bare have lov at bestå?
Hvis jeg ikke husker helt galt. Så har bankernes ansatte en overenskonst der giver bedre forhold i forhold til barsel. hvad med at se lidt på hvad erfaringerne er der?
Og så hvis den kan bruges. Indarbejde det i fremtidige tiltag.

Og ja mange kvinder går ikke efter chefjob og ligende. Og hvad så?
Det jo til børnenes fordel at de også får farmand hjem på barsel.
Så i stedet for at spilde tid hvad større del kvinder vil. Så bør eksempelvis overenskomster indeholde mere barsel til mænd.
Og nogen fagforeninger har det, Plus forhåbentligt får flere det med i deres overenskomst.
Så de mænd der gerne vil bruge mere tid på deres børn, i forhold til at holde barsel.
Kan vælge at gøre dette.
I øvrigt startede barselen, som en 14 dages barsel-hvile for kvinden. Så hun kunne komme sig fysisk over fødslen. Til det som den er i dag.
Så der sku da sket meget. Og forhåbentligt sker der en positiv udvilkling, efterhånden som fagforeningerne lytter til deres medlemmers krav.

Toke Andersen

Simone Bærentzen,
Pointen i min indledende kommentar, udover at manglende ligestilling ikke længere kan kaldes et alment problem i Danmark men primært handler om kulturen i enkelte fag, brancher eller offentlige strukturer, var at forskelle i opgave- eller ansvarsfordeling internt i familier ikke automatisk er udtryk for manglende ligestilling.
Det er en meget udbredt fejltagelse som artiklens forfatter, og utroligt mange andre debatører, ofte gør sig skyldige i.
Det kan måske se ud som manglende ligestilling hvis fx kvinden skifter ble og vasker op 70% af tiden. Men det ofte at manden til gengæld står for 70% af tunge løft mv.
Begge dele skal gøres og det er væsentligt klogere at fordele arbejdet til den bedst egnede end "død pine" at dele alt 50/50.

Dertil kan vi ikke ignorere problemstillinger der opstår af forskelle i temperament. En udbredt anledning til konflikt kan være at manden, for at bidrage til opgaverne i hjemmet fx får "ansvar" for støvsugning, gulvvask mv, men udfører denne opgave til en ringere kvalitet eller med en lavere frekvens end kvinden.
Jeg kender adskillige parforhold hvor konflikter opstået på baggrund af ovenstående har medført sammenbrud.
Dette er dog ikke en ligestillingsproblematik men et sprøgsmål om kommunikation og afstemning af forventninger.

Som så ofte før er der tvivl om hvad "ligestilling" betyder og i hvilken sammenhæng begrebet bruges. Vi HAR gennemført ligestilling igennem love og regler, hvor vi har fundet det fornuftigt. Brygger siger til sidst : " Dernæst skal vi turde tage en kulturkamp, ikke gennem lovgivning, kvoter og regulering, men gennem debat."
Jamen det ER gennemført. Kampen ER udkæmpet ! Og herfra kan vi alle debattere på det private plan, hvor vores ligestilling ligger. Debatten er, når den føres offentlig og fører til love og regler, vejen til ufrihed, sindelagskontrol og i sidste instans til fascisme.
Se, det er et liberalt synspunkt, Rasmus.

Carsten Hansen

Selvfølgelig er der forskel på mænd og kvinder; Selvfølgelig er der forskal på østrogen og testosteron.
Og heldigvis for det, ellers havde mennesket ikke overlevet som art.

Men mennesket har en betydelig fordel i forhold til andre dyrearter. Vi KAN blive klogere.
At fremme kønslighed via lovgivning var en simpel nødvendighed, som kick-starter.

I dagens Danmark (Og andre udviklede områder), burde det ikke længere være nødvendigt med lovgivning og kvoter.
Faktisk burde alle være så vidt at at kønnet ikke bør spille en rolle overhovedet i nogen som helst sammenhæng (ud over det rent forplantningsmæssige).
At nogen halter bagefter er desværre en kendsgerning.

PS: og så er enig i , at argumentet om at "andre steder har man det værre", er et tåbe-argument !

Ligestilling har ikke noget køn. Forskelsbehandlingen, ufravigeligt, starter allerede i barndommen, der gøres op i familiens økonomiske status. Kønsdebatten figurer om andre elementer, som normer. Som det påpeges, er mulighederne til rådighed for kvinder, de skal naturligvis selv ville dem. Det skulle nødig ende i tvang.

Det sørgelige element er, at normerne i høj grad er bygget på det økonomiske råderum. Hvis man er i tvivl, kan man undersøge i hvor høj grad markedsføring, veksler fra normen. Det er normen. Hvis i vil have ligestilling, så bekæmp de ulige faktorer der nedbryder begge køns mulighed for ligestilling, både internt som eksternt i de respektive segmenter.

Det er samfundsstrukturen der er indrettet med de indbyggede fejl, så længe man ikke indser det, så bliver det samfund vi har i Danmark, dags dato, aldrig homogent for mennesket. Det vil kun blive mere aktuelt i takt med velfærdsstatens afvikling.

Det er dog en absurditet ikke at vedkende der er fysiske forskelle, og alene det gør, at ligestilling i besættelsen af arbejdspladser kan blive en udfordring, men det betyder jo ikke muligheden ikke er der. Det er vel meget rimeligt, mænd får lidt i toppen, når de nu i praksis tager de tunge jobs. Der synes jeg lidt kvinderne bør se lidt mere nuanceret på billedet. Det er jo interessant, at toppen smitter af på bunden, eller omvendt. Jeg kunne godt have kvinder mistænkt for at ville være mænd af og til, det er virkelig ikke noget at stræbe efter. Jeg har set døgnfluer, bruge tiden mere elegant.