Klumme

En mere fornuftig finansminister ville forbyde ferie

Hvad er tid? Det er den slags tanker, man kan få, når man på tredje uge ligger i en havestol og fører samtaler om, hvorvidt det mon blæser nede på stranden eller ej
25. juli 2014

De første dage er jeg rastløs. Bålet knitrer i den stille aften, men min hjerne bliver ved med at oprette nye punkter på to-do-listen. Kan vi køre i Silvan og købe solsenge i morgen? Har de overhovedet åbent om søndagen? Jeg skal huske at vaske sengetøjet. Skal vi bestille færge til Rørvig? Og så videre.

Den latterlige hjerne. Den har kørt i uptempo alt for længe, og nu har den åbenbart vænnet sig til at kværne. I gang med at evaluere den nære fortid, som er fuld af fejl og ting, der kunne være løst bare lidt bedre. Eller – især – optaget af strategisk planlægning og tidsoptimering. Hvad kan vi lige nå at presse ind denne sommer, dette efterår, dette liv? Flere halve ferierejser organiseres, gennemresearches og opgives. Jeg griber mig selv i at detailplanlægge næste sommerferie, mens jeg åndsfraværende holder stigen for min søn, der plukker kirsebær.

Men så bliver vi alligevel bare i sommerhuset, og er det de landlige omgivelser eller dagene, der går? I hvert fald sker det forunderlige. En morgen sidder jeg og er i en stol. Man kan sige, at jeg sidder og ser ud over marken, men det er løgn, for jeg ser ikke rigtig noget. Sidder jeg og tænker?

Måske, men det er en planløs tankestrøm, og da den på et tidspunkt hører op, fordi nogle er sultne eller mangler en fodbold, er jeg ikke kommet tættere på nogen konklusion.

Tiden er definitivt blevet en anden, for ferien har gjort det, den skulle. Jeg har glemt computerens password, og hvorfor der sidder en post-it med teksten ’Kontakt Ingrid Magnussen’ på skærmen. Jeg har glemt, at vi punkterede, da vi kørte om bord på færgen og nu kører rundt på reservehjulet. Jeg har faktisk også glemt, at naboen ringede og fortalte, at vi havde haft indbrud i lejligheden, dagen efter vi kom herop, og at vi derfor ikke længere er de lykkelige indehavere af diverse elektronik og smykker. Vi burde skifte dæk og udfylde en såkaldt skadesoversigt til forsikringsselskabet, men ikke i dag. Måske i morgen.

Mine forestillinger om sommerferie handler om at undslippe moderniteten og ikke mindst dens målstyrede tidsbegreb. En håndholdt opvask, der besværliggøres af, at vandet skal hentes og opvarmes. Utilgængelighed, et helle uden wifi, så vi i stedet kan snitte snobrødspinde, spille rundbold og nippe ribs hele den lange ferie. Det er Astrid Lindgren-komplekset, og det slår ud som drømmen om en sommer i Bulderby.

At glemme tiden kan ses som et forsøg på at generobre den. I vores samfund er magten over tiden et styringsredskab, som etableres i form af registrerings- og målsætningsstandarder og sanktioner for ikke at komme til tiden eller overskride tidsrammerne. En stadig mere lineær og mekanisk tidsopfattelse overføres til det enkelte menneskes tilværelse med krav om at komme hurtigere igennem uddannelsessystemet, hurtigere i gang med arbejdslivet eller bare nå mere på kortere tid. De kloge skal blive klogere i en fart, og de langsomme skal rubbe neglene. Selv de syge skal blive hurtigere raske, og det skal de ikke ved hjælp af bedre behandling, men ved at sætte sig nogle mål, som indføjes i nogle skemaer.

Som sådan er det i grunden en risikabel affære at lade folk feriere. En mere forsigtig finansminister ville forbyde fænomenet. For når ferien er bedst, begynder vi at spørge os selv, hvorfor vi har det så godt. Og om vi måske kunne have det lige så godt i hverdagen, hvis ikke vi lod os piske helt så meget rundt i manegen.

Tanker om civil ulydighed fostres i ly af sommernatten. Man kunne gå ned i tid og, på trods af indtrængende opfordringer, lade være med at forbruge så meget. Forlænge sin barsel og leve af én løn, mens man ser stort på truslen om en proletariseret pensionisttilværelse. Gøre alle de ting, der ikke kan betale sig, hvis man udregner sin timeløn.

Økonomer kan anbefale sænkelser i topskatten, lige så meget de vil, i håbet om at se den perfekte, rentable arbejdsdeling udfoldet i al sin glans. Men her i den stjerneklare julinat lader vi os ikke besnære af incitamentsstrukturer. Vi vil ikke arbejde to timer mere om ugen. Vi vil ikke detailstyre de syv-otte årtier, vi befinder os på planeten Jorden. Vi vil have nuet tilbage som andet end en mindfulness-øvelse, ordineret af en stresscoach to gange 15 minutter dagligt. For når vi glemmer tiden, husker vi noget andet.

Signe Løntoft er ekstern lektor ved Roskilde Universitetscenter og journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Rasmus Kongshøj
  • Carsten Pedersen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Søren 2 Jensen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Niels Mosbak
  • Lise Lotte Rahbek
  • Karsten Kølliker
  • randi christiansen
  • Tue Romanow
  • Ervin Lazar
  • Martin Åberg
lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Carsten Pedersen, Jørgen Steen Andersen, Søren 2 Jensen, Flemming Scheel Andersen, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, Karsten Kølliker, randi christiansen, Tue Romanow, Ervin Lazar og Martin Åberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Dine to × 15 min coachordinerede nærværsminutter har måske ikke været spildt, hvis de har sporet dig ind på feriens længere nærvær og dermed - hvad der burde være en sjælerystende oplevelse - at alt for meget liv bliver unødigt spildt som slaver i goldman sachs, corydon og co og de typers hamsterhjul. Det er tid til kursændring - livet er for vidunderligt og for kostbart til at blive spildt på ligegyldigheder. Når det alligevel sker, er det fordi forvaltningsrammen må revideres. Ønsker vi en miljø-og socioøkonomi, som er defineret af privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcerne, eller ville det på alle måder være mere hensigtsmæssigt at samarbejde, at forene kræfterne. Et hus i splid med sig selv er et svagt hus.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Endnu en 'Man burde vel egentlig også..'-klumme. Hvor 'jeg' bliver til 'vi' hver gang den kognitive dissonans bliver for ubærlig.

'Inderst inde er vi alle nazister'
'Inderst inde er jeg nazist'

Prøv at sige de to ovenstående udsagn højt for dig selv. Bemærk den emotionelle forskel. Hvordan det første udsagn i forhold til det sidste er næsten problemfrit. 'Vi' er alle sådan og sådan. Intet er altså på spil, jeget sætter ikke sig selv på spil.

Jeg er ved at være træt af sympatiske klummer fyldt med længselsfuld sukken efter et bedre 'vi', mens 'jeg' selvfølgelig kører videre som 'jeg' plejer.

Rikke Nielsen, Majbritt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, arne poulsen, Tino Rozzo, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Lidt har også ret torsten - så må du og resten af fortroppen være indpiskere, så alle de små 'frivillige' slaver i finansspekulanterns manege vågner op.

Karsten Kølliker

God pointe, Torsten Jacobsen, som jeg uden videre kan tilslutte mig som en generel kommentar (du ser paradokset). En kommentar som netop er svær at modsige, fordi det danske samfund generelt bare udviser en så bemærkelsesværdig ringe evne til at erkende de overvældende udfordringer det er konfronteret med, udfordringer som det deler med alle øvrige samfund der bebor denne planet, og i forlængelse heraf, en lige så bemærkelsesværdig ringe evne til at omstille sig som konsekvens af disse udfordringer.

Men, Torsten, det er jo din påstand, at Signe Løntoft bare vender tilbage til sit sædvanlige liv, uden at nogen forandringer er sket. Jeg vælger at tro – og kronikken kan nemt læses sådan – at Signe netop har oplevet en så grundlæggende og fornyet kontakt med sit indre væsen, at hun tager hjem fra ferie og intet bliver som førhen.

Helene Nørgaard Knudsen

det er derfor jeg ryger hash. det er en ferie fra min altid overaktive hjerne :-)

Torsten Jacobsen

Karsten Kølliker,

Jeg håber du har ret. Og selv hvis du ikke har, er det selvfølgelig bedre at Signe Løntoft beskriver sine sommerkætterske tanker og deler dem med andre, end at hun i tavshed fortsætter dansen om 'nødvendighedens' alter.

Så langt så godt.

Men der er altså et tilbagetog i klummens sidste to afsnit. Først feberfantasierne om at gå ned i arbejdstid, sætte sit forbrug ned, give fingeren til nødvendighedens politik. Her er der et 'man' på spil, hvilket allerede mere end antyder at fantasierne forbliver netop det - fantasier.

Det 'man' burde gøre, er uden for rækkevidde. Også selv om det er det, 'jeg' i virkeligheden har lyst til at gøre. Har brug for at gøre, for at blive menneske? Dissonansen er tydeligvis ulidelig og afføder det i klummen gennemgående besynderlige 'vi', som i sidste afsnit trodsigt sværger at 'vi' i det mindste ikke vil arbejde mere, og at 'vi' vil generobre evnen til at mærke at vi lever.

Jeg er ikke overbevist, men vi kan da godt blive enige om at det er en meget sympatisk klumme.

Karsten Kølliker og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Helene Nørgaard Knudsen, prøv at lave heartmath i stedet. Så falder sindet til ro, du får balance i krop og sjæl og du sover meget bedre om natten. :-)

Helene Nørgaard Knudsen

@Dan Johannesson 27. juli, 2014 - 14:49: godt råd, takker… er rigtig træt af velmenende menneskers råd der måske virker for dem selv men medmindre du har kraftig adhd, autisme (dog ikke diagnosen jeg mistænker det) og skizofreni så vil jeg egentlig gerne undgå at følge det.

hvergang jeg stopper "permanent" med hashen går der 5 - 6 måneder så brænder jeg sammen og ender på druk og psykiatisk.

jeg dyrker en del motion (dog ikke pt. har sommerforkølelse) som bordtennis og let styrketræning og så går jeg rigtig meget. har prøvet yoga men det var ikke "hårdt" nok. fik ikke ro i kroppen. min adhd er vel faldet cirka 3% siden jeg blev født så alt det der "fis" virker ikke :-)

randi christiansen

Helene - baudelaire sagde meget poetisk 'hashish er snydevejen til paradis'

Vil man derfor have en mere permanent tilstand af fred, er det måske en anden indsats for neurologisk omprogrammering, man skal investere i?

Helene Nørgaard Knudsen

@randi christiansen 27. juli, 2014 - 15:43: jeg prøver ikke at snyde mig til paradis - er her allerede - planeten Jorden. Jeg har været indlagt 3 måndeder på Køge Sygehus som 3-årig fordi mit temperament og den energi det medfører er altid konstant og mere end min krop kan håndtere. Det er derfor jeg træner forholdsvis hårdt (af klare grunde har jeg ikke lyst til at blive synligt markeret).

De opgav simpelthen at hjælpe mig og jeg var overladt til amfetamin som den eneste flugt fra det helvede folkeskolen var for mig. jeg har en rigtig god psykiater der har gjort hvad hun kan for at rette op på der skete inden jeg forstod hvorfor jeg som jeg var.

12 år gammel: adhd, autisme, skizofreni (udviklede sig senere til den paranoide art af slagsen) og transvestisme og den eneste burgbare hjælp jeg fik var at alle sagde "vi kan ikke hjælpe dig". det tog mig til jeg var i slutningen af 30'erne før jeg overhovedet kunne begynde at bygge mit liv op. det er det du vil omprogarmmere - hvordan?

Helene Nørgaard Knudsen

så når de "empatiske" siger vi forstår dig så udemærket, søde, siger jeg nej! og det skal i være glade for. hvis i virkelig forstod mig havde i de samme følelser. så havde du levet det liv jeg har levet.

* holder hash-pause, det gør jeg 2 uger om året. derfor er jeg meget mindre tålmodig og har en hel del mere energi. men hellere det her end ritalin og hellere hash end det her :-)

Søren 2 Jensen

Helene Nørgaard Knudsen
Bliv ved med at ryge en fed, hvis du føler du har gavn af det.
Vi har alle ret til at kunne holde vores tilværelse ud, jeg håber at du kan få det på recept en dag

randi christiansen og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

jeg ser ikke hash som en erstatning for min konventionelle (hvis man kan kalde kemikalier der ændrer hjernens signalstoffer det) medicin men som et suplement. jeg kan presse mig selv derud hvor jeg mister bevistheden når jeg dyrker motion. min krop mangler åbenbart en eller anden form for auto-pause for jeg har kun nødstop.

Helene Nørgaard Knudsen

jeg kan bare ikke forstå hvorfor mit liv skal ende i kategori crap hvergang jeg dropper hashen. kan ikke komme igang med andet end pension uden hash. kan ikke komme ud af pension da hash er ulovligt.

jeg er rigtig træt af følelseskolde politikere der udelukkende er modstandere for "det var mine forældre". i argumenterer jo ikke engang længere.

læste en artikel om at pot frigiver mindre dopamin end ritalin og det skulle så betyde at pot(hash) er langt værre end ritalin. nej. at ritalin frigiver mere dopamin betyder at det skader kroppens naturlige evne til at producere stoffet og at man bliver mere afhængig.

de ting jeg fortryder er den vold der følger i kølvandet på alkohol og med de argumenter der kommer fra Christiansborg burde mit liv alene være nok til at forbyde alkohol men det mener jeg så ikke. jeg har et problem med det kontroltab der følger med alkohol.

og så er hash det eneste der giver mig tålmodighed nok til overhovedet at kunne tage ned og besøge min mor og blive og spise med.

Helene Nørgaard Knudsen

efter 2 - 3 måneder uden hash kan jeg ikke på nogen måde være i nærheden af andre mennesker. det er så fordi det går rigtig stærkt også inde i hovedet og det er ikke psykose. det her er den slags der kommer:

http://helenepigen.blogspot.dk/2014/04/black-holes-and-beginning-of-univ...
http://helenepigen.blogspot.dk/2014/07/danmarks-digitale-fremtid-lidt.html
http://helenepigen.blogspot.dk/2014/07/my-drone-project.html

og det er langt fra det eneste. og uden hash har jeg ikke tålmodigheden (har detaljer og overblik) til at jeg kan skrive det ned eller formidle det. i kan tro det eller lade være men der er ingen af de 3 ting der har taget mig over en måned og jeg har hygget mig med langt mere end bare det. det er måske et døgns arbejde reelt i hvert projekt.

randi christiansen

Kære helene - heftig udfordring du har, som det er mit indtryk, at du klarer. Alle input programmerer os, vi er organiske væsener interagerende med alt efter ikke fuldt erkendte lovmæssigheder. Dine tanker om sorte huller og big bangs er meget relevante. Det er en vild, kosmisk rejse, vi er på. Vel mødt, tak for indsatsen og god tur.

Helene Nørgaard Knudsen

og så er vi ikke inde på om det overhovedet er muligt for andre mennesker at kunne sidde i samme lokale som mig når jeg drøner op og ned ad væggene mens jeg dækker bord :-)

randi christiansen

Helene - hvad med at investere dit udmærkede intellekt i en 'personal energy transformer' - hamsterhjulsenergizer/batterioplader -

Helene Nørgaard Knudsen

det skal lige nævnes at jeg har hf og datamatiker. resten er fra good ol' internet.

jeg taler ikke om at sidde og ryge blunts på kontoret. jeg taler om at ryge en pind inden jeg tager hjemmefra og skal jeg arbejde mere end 8 timer skal jeg lige ud og smug-ryge.

og jeg behøver ikke en recept. jeg kan godt selv dosere alt efter hvad jeg har brug for. og det er nemmere at stoppe en joint på halv-vejen end kaste en halv pille op igen.

Jørgen Malmgren

Helene Nørgaard Knudsen
27. juli, 2014 - 17:20

Jeg er i daglig kontakt, med flere af vores veteraner og de siger samstemmende, at cannabis virker mod PTSD. Det ville være interessant, hvis det også virkede på andre psykiatriske lidelser ;-)

Helene Nørgaard Knudsen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Helene Nørgaard Knudsen

Jeg forstår godt din træthed ifht. velmenende mennesker, det kan være næsten uudholdeligt. Jeg har ikke haft ADHD, men jeg led af generaliseret angst i over 15 år, i visse perioder i næsten invaliderende omfang. Heartmath fjernede alle symptomer efter 20 minutters brug af øvelsen. Jeg har hertil hjulpet yderligere to personer til at blive 100% angstfri ved hjælp af metoden.

Kontakt mig evt. via mit website danjohannesson.dk, hvis du har lyst til at prøve metoden. Så kan jeg instruere dig via skype, og derfra kan du selv bruge det så tit du vil. I USA bruges det i øvrigt også med stor effektivitet til PTSD behandling.

Helene Nørgaard Knudsen og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

vil lige nævne at distriktspsykiatrien og derved også min "hovedlæge" kender udemærket til mit forbrug af hash og de har ikke et problem med det overhovedet. ellers var jeg røget ind på røde papirer. er kun til samtale hver anden måned mest for at bevare kontakten og så er det rart at få vendt tingene med nogen der ikke er venner eller familie. derudover er jeg rigtig god til at få DPC ind over inden jeg får det skidt - det er helt sikkert på grund af den ro hashen giver. en ro jeg ikke har fundet i et eneste medikament der er godkendt i Danmark.

og for at slutte af: end of discussion.

randi christiansen

Hej igen helene - ville bare uddybe mit indlæg om programmering. Hvis man abbonnerer på synspkt, at alle input giver neurologisk aftryk, så er det vel her, udfordringen er? Det esoteriske rum er spændende og personligt udfordrende,
Mht cannabis mener jeg, at kriminalisering af denne på så mange måder fantastisk nyttige afgrøde er kriminelt i sig selv - dumt og/eller korrupt. Der er brug, og der er misbrug - som med så meget andet.