Kommentar

Miljøregnskab er ikke bare et brandingstunt

Et stigende antal virksomheder laver miljøregnskaber, der sætter kroner på, hvor meget produktionen belaster planeten. Det gør de, fordi de ved, produktionen skal omlægges – også af hensyn til deres egen overlevelse
Debat
3. juli 2014

Hvorfor laver I dette miljømæssige regnskab, hvor I jo blotter jer og afslører, hvor meget I belaster planeten,« spørger Informations journalist Jørgen Steen Nielsen Novo Nordisks globale chef for bæredygtighed, Susanne Stormer, i en artikel om Novo Nordisks nye miljøregnskab (Information, 11. juni 2014).

Det er et godt spørgsmål, som vi undersøgte, da vi tidligere i år lavede en rapport for Miljøstyrelsen om de nye miljøregnskaber (Miljøprojekt nr. 1561, 2014).

Det er en forholdsvis ny trend, at virksomheder af egen fri vilje laver miljøregnskaber, der i kroner opgør, hvor meget deres produktion tærer på planeten. Indtil nu har kun Novo Nordisk, den franske luksuskoncern Kering og det tyske sportstøjsfirma Puma, offentliggjort deres miljøregnskab. Typisk har offentliggjorte miljøregnskaber røde tal på bundlinjen, mens det traditionelle årsregnskab har sorte tal. Spørgsmålet er derfor, om virksomheden som helhed er en god forretning, og – ikke mindst – hvad der fremadrettet kan gøres for at gøre miljøregnskabets røde tal mindre.

Forretningsudvikling

På spørgsmålet om, hvorfor Novo Nordisk blotter sig, svarede Susanne Stormer: »På et eller andet tidspunkt kommer der nogle mere artikulerede krav, og vores erfaring er, at det betaler sig bedst selv at komme ud med de informationer, man har. Det giver større mulighed for at sætte en dagsorden og rejse diskussionen om, hvad vi kan gøre ved det.«

Hun peger her på en væsentlig forretningsmæssig udfordring, nemlig at forretningsbetingelserne ændrer sig hastigt, hvorfor virksomhederne i højere grad end før har brug for at forstå og navigere i forhold til de mange udviklinger af betydning for deres produktion, for eksempel kundekrav eller ændret regulering. Novo Nordisk skal med andre ord bruge miljøregnskabet til at udvikle sin forretning.

I det hele taget synes der at være tale om, at virksomhederne laver miljøregnskaber af gavn mere end af navn. De laver dem for at sikre deres eksistens og opnå deres social license to operate, det vil sige fastholde samfundets accept af at de bruger fælles ressourcer og kun betaler en brøkdel af de reelle omkostninger for miljøet. Der er ikke tale om simpel branding, sådan som tilfældet var med mange af de første grønne regnskaber i 1990’erne.

Mange virksomheder har i de seneste 10 år gjort sig dyrekøbte erfaringer med, hvad knaphed på bestemte ressourcer kan få af betydning på bundlinjen. I en verden, der lider under flere generationers store træk på naturressourcerne, er det alfa og omega for virksomhederne at have overblik over ressourceafhængigheden – og have en plan for, hvordan man kan afkoble sig eventuel knaphed eller ændret regulering. Tænk bare på Nike og Adidas, der har investeret millioner af kroner i teknologi til farvning af tøj uden brug af vand – eller Carlsberg, som har kortlagt deres vandmæssige risici for at sikre produktionen globalt i god tid, inden konkurrencen om vand for alvor sætter ind.

I en verden, hvor forandringer er det eneste konstante, kan miljøomkostninger bruges til blandt andet at vurdere business cases og finde mere holdbare løsninger, der sikrer langsigtede investeringer.

Miljøhensyn er god forretning

Med andre ord er miljøomkostninger en vej til at formidle virksomhedens miljøpåvirkning internt og eksternt i et sprog, som interessenterne forstår, nemlig i dollar og euro frem for mikrogram og procent. Denne evne til at bygge bro mellem miljøhensyn og forretningshensyn er en af de væsentligste årsager til, at opgørelse af miljøomkostninger i stigende grad efterspørges på ledelsesniveau i virksomhederne.

Der er mange tekniske snublesten og udfordringer forbundet med miljøregnskaberne (for eksempel manglen på standarder). Virksomheder og myndigheder arbejder på forskellig vis på at komme dem til livs. Nok så interessant er det imidlertid, at virksomhederne i mange henseender går hånd i hånd med – om ikke foran – myndigheder på dette område. Hvilket dybest set er et udtryk for, at dogmet om, at myndigheder, ngo’er og borgere partout står på miljøets side, mens virksomhederne stritter imod, står for fald. Der er en øget bevidsthed hos mange virksomhedsledere om, at bæredygtige løsninger også er smartere løsninger, og en erkendelse af, at både virksomhederne og samfundet er bedst tjent med sorte tal på såvel det finansielle som det miljømæssige regnskab.

Dorte Glensvig er civilingeniør hos COWI, og Mattias Enggaard er miljøøkonom hos COWI

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her