Kommentar

Ikke i mit navn!

Jeg nægter at blive taget til indtægt for Israels handlinger. Undertrykkelsen af palæstinenserne har intet at gøre med jødisk moral og finder ingen retfærdiggørelse i jødisk historie
Debat
30. juli 2014

Hvor er den jødiske kritik af Israel?« Sådan lød overskriften på en artikel fra Information 25. marts 2002, der blev delt af avisen på Facebook den 14. juli i år med teksten: »Debatindlægget er 12 år gammelt, men desværre stadig aktuelt«. Beklageligvis er det helt rigtigt.

En jødisk kritik af Israel må tage udgangspunkt i den jødiske historie – en historie, der konstant er i spil, når der talen falder på konflikten i Israel/Palæstina. Altoverskyggende er mindet om holocaust og antisemitismen i Europa.

Dette minde bruges i dag til at gøre kritikken tavs. Kritik af Israel kaldes had mod jøder. Antizionisme kaldes antisemitisme, og antisemitismen betyder, at jødernes eksistens igen er truet.

Den zionistiske fortælling er, at kun hvis jøderne står sammen i én bevægelse og taler med én stemme, kan vi stå imod den omverden, som altid har forfulgt og foragtet jøder. Ifølge zionisterne må vi derfor som jøder stå last og brast med vores nationale hjemland, Israel – den jødiske stat, hvortil alle verdens jøder har ret til at »vende hjem«.

Men så længe Israel vælger at holde et folk indespærret og fortsætter den etniske udrensning i jødernes navn, vil Israel være den største fare for jøder verden over. Israels hær udviser total foragt for palæstinensiske menneskeliv, og dens rolle i at opretholde apartheidtilstande på Vestbredden og belejringen af Gaza emmer af racistisk undertrykkelse.

Etnisk udrensning

»Aldrig igen!« Sådan lød mottoet for den zionistiske bevægelse efter Anden Verdenskrig. Seks millioner jøder var blevet udryddet, og aldrig igen skulle jøder frygte folkemord eller behandling som andenrangsborgere. Under dette motto og med mindet om holocaust friskt i erindringen påbegyndte zionisterne den etniske udrensning af Palæstina, hvor over 700.000 palæstinensere blev drevet på flugt.

Israel blev grundlagt på det zionistiske princip om flest mulige jøder på mest muligt land og færrest mulige arabere på mindst muligt land. Dette er blevet realiseret igennem 66 års gentagne angreb og indespærring af den palæstinensiske befolkning.

Gaza er blevet en koncentrationslejr. Gentagne massakrer, og hvad FN’s Goldstone-rapport beskriver som en bestræbelse på at »ydmyge og terrorisere en civilbefolkning og radikalt reducere dens økonomiske kapacitet«, er virkeligheden i Gaza i dag. Det er at gå for vidt at sammenligne situationen med den i nazisternes værste dødslejre som Auschwitz og Treblinka, men at en etnisk gruppe er koncentreret, indespærret og udsat for systematisk mord kan ikke længere fornægtes.

Og intet af dette har at gøre med jødisk moral og finder ingen retfærdiggørelse i jødisk historie.

Det skaber vrede, når Israel igen går til angreb på en forarmet og indespærret befolkning. Det meste af kritikken ytres som en politisk kritik af en stat og dens ageren. Det er umuligt at fornægte, at den nogle gange ytres som had mod jøder. Måske sidder der rent faktisk en antisemit hist og her, som tror på Hitlers racelære og mener, at jøderne bør udryddes. Men ser man på argumentationen, så er langt det meste antisemitisme i debatten en blind reproduktion af den zionistiske påstand – at Israel faktisk repræsenterer verdens jøder – bare med blind vrede i stedet for blind hyldest.

Ikke i vores navn

Kritikken af Israel breder sig blandt jøder i Europa, USA og sågar i Israel. »Ikke i vores navn!« lyder parolen. Vi nægter at blive taget til indtægt for Israels handlinger af nogen. Den jødiske historie har været præget af folkemord og fordrivelse. Men hvad vi oplevede engang må aldrig blive argument for at udføre det samme mod andre.

Flere og flere jødiske organisationer arbejder nu i solidaritet med palæstinenserne og bakker op om den palæstinensiske opfordring til boykot, deinvestering og sanktioner mod Israel. De største er Jewish Voice for Peace og Jews for Justice in Palestine, der hovedsageligt arbejder i USA, men også den israelske bevægelse Boycott from Within og den jødisk-ortodokse bevægelse Naturei Karta vokser nu.

Det, der samler os i disse bevægelser, er vores jødiske baggrund, bevidstheden om den jødiske historie og ønsket om at genoplive det zionistiske motto »aldrig igen!«

Men denne gang skal det gælde for alle. Aldrig igen folkemord og ikke for nogen!

Yonatan Ungermann Goldshtein studerer lingvistik og medstifter af Jøder Mod Folkemord

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det var for øvrigt ikke den helt store opmærksomhed den gode Yonatan vakte sidst han gjorde sig bemærket med fornuftige tanker her i nærværende intelligensblad – organet for den højere oplysning -
http://www.information.dk/503038

Heinrich R. Jørgensen

Toke Andersen:
"Det forekommer, jvf indlæggets åbenlyse formål, at være en ganske absurd og misvisende observation."

Jeg mener, at en opvakt, vidende og menneskelig person, der tilmed studerer lingvistik, må forventes at være særdeles opmærksom på valget af sine ord. Navnlig når ærindet handler om at blive troet på sine ord, og at blive antaget for at være oprigtig. Hvis ens ordvalg og udsagn kan give anledning til at andre kan påpege grammatisk vås, logisk inkonsistens eller polemiske tricks, underminerer man grundlaget for at blive anset for troværdig og oprigtig.

Beklager, at jeg ikke er overbevist om hvorvidt indlæggets formål vitterligt er det der hævdes i indlægget.

Det bør nævnes, at der er mange andre udsagn i indlægget, der ligeledes får mig til at tvivle på oprigtigheden bag. Nu valgte jeg blot at udpege én sætning.

Noget helt tredje er min personlige stillingtagen til f.eks. det forhold, at jøder i almindelighed associeres med den moderne stat Israels handlinger, og tillægges både et kollektivt og individuelt medansvar for statens handlinger (i øvrigt uagtet om hvorvidt de er israelske borgere eller ej). Selvfølgelig er det ikke fair, når nogles ugerninger lastes nogle andre, der ikke havde lod og del i ugerningerne.

Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
"Heinrich - du, der formodes at have læst mandens Mein Kampf, burde sandsynligvis vide det ..."

Jeg har læst en udgave af Hitlers 'Mein Kampf', nemlig den engelsksprogede oversættelse som Michael Ford m.fl. har begået. En fremragende og forståelig tekst, med klare observationer, glimrende analyse og sund fornuft, uagtet at det skudsmål der sædvanligvis tildeles værket er, at det ikke indeholder stort set andet end våsen, rablen, raseriudbrud og hadske angreb, indpakket i alenlange og udecifrerbare sætninger. Måske er jeg blevet snydt - det lyder ikke som om den udgave jeg har læst har været loyalt og korrekt oversat?

Toke Andersen

Heinrich R. Jørgensen,
Du overser at Yonatan bl.a. går i rette med den udbredte, ofte bevidste og klart falske sprogbrug der konsekvent benyttes i forsvar for Israel.
> "Kritik af Israel kaldes had mod jøder. Antizionisme kaldes antisemitisme" <

Dertil må jeg fastholde at den præcise udlægning af Hitler og nazisternes mål, fint kan behandles i en anden tråd.
Her fungerer sammenligningen alene som eksempel på et lignende forskruet menneskesyn.
Det er produktet af Hitler og nazisternes tanker der henvises til. De bagvedliggende overvejelser er ikke relevante.

I øvrigt er det hverken unikt for jøder eller særligt eksotisk at folkegrupper, hvor løse deres interne bånd end måtte være, gøres ansvarlige eller medskyldige i hinandens gerninger.
Som hvid person skal jeg stadig træde varsomme skridt i racedebatter, uanset at jeg aldrig selv har undertrykt eller bare talt nedladende om folk af anden race.
Som mand skal jeg træde varsomt i kønsdebatter selvom jeg aldrig har begået overgreb på nogen kvinde eller forsvaret en patriarkalsk samfundsstruktur.
Som socialist bliver jeg ofte gjort ansvarlig for, eller i hvert fald afkrævet klar tilkendegivelse af afstand til, forbrydelse eller urimelige handlinger i kommunistiske stater. Selvom forbindelsen i værste fald er forsvindende lille.

Når meningsmålinger viser at 97% af ikke-israelske jøder støtter Israel og i vid udstrækning Israels dispositioner overfor palæstinenserne, er det ikke urimeligt omtale dem som enhed.

Det må formodes at det netop er den massive støtte til Israels forbrydelser blandt jøder, der får Yonatan til at erklære > "ikke i mit navn!"<.

Heinrich R. Jørgensen

Toke Andersen:
"Du overser at Yonatan bl.a. går i rette med den udbredte, ofte bevidste og klart falske sprogbrug der konsekvent benyttes i forsvar for Israel."

Nej, det forbigik ikke min opmærksomhed. Mange sande, korrekte og sunde betragtninger kommer til udtryk i Yonatan Ungermann Goldshteins indlæg, og jeg ville begejstret klappe i hænderne, hvis ikke indlæggets tekst også var spækket med udsagn der er stærkt tvivlsomme og tilmed unødvendige for at kunne levere det formodede budskab.

Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Det burde være almindelig kendt, at 'begrundelsen' for den nuværende militære kampagne rettet mod befolkningen der opholder sig i Gaza, intet har at gøre med de tre israelske teenagere der blev dræbt, og blev fundet uger senere.

Man kan rose Haaretz og andre aktører i Israel for at modsætte sig det politiske narrativ og den mediedrevne manipulation, men det ville være bedre hvis alle var klarere i mælet.

Der er altid nogen der formår at gennemskue hvad der foregår, og kan sætte meningsfulde ord på.

Sider