Læsetid: 3 min.

Politikernes dyre liv

Politikere færdes ofte i en verden, de ikke har råd til at leve i. Det forklarer måske Lars Løkke Rasmussens tilbagevendende pengeproblemer
19. juli 2014

Da jeg for nylig var til Enhedslistens årsmøde kom en af partiets tidligere folketingsmedlemmer hen til mig i en pause. Hvorfor interesserede pressen sig så meget for, hvad Lars Løkke Rasmussen (V) fik skatteyderne, Global Green Growth Institute (GGGI) og Venstre til at betale for? Spørgsmålet var snarere, hvorfor den tidligere statsminister overhovedet havde brug for at få andre til betale regningen, mente vedkommende.

Efter det kom frem, at GGGI havde betalt de 27.000 kroner for datterens tur til Rio, måtte Lars Løkke Rasmussen i første omgang bede organisationen om at få lov til at tilbagebetale pengene over to måneders formandshonorarer. Havde Venstres statsministerkandidat virkelig ikke penge nok på bankbogen til blot at betale pengene? spurgte det tidligere folketingsmedlem undrende. Som tidligere statsminister modtager Lars Løkke Rasmussen et eftervederlag på 1.458.214 kroner om året.

Jeg svarede, at Lars Løkke Rasmussen som en fortravlet toppolitiker sikkert har store udgifter til tøj, taxier – eller bare take away-mad, når han kommer sent hjem og ikke har tid til at stå i køkkenet (eller for den sags skyld til at kigge tilbudsaviserne igennem).

Men folketingspolitikere og/eller ministre får stort set alle udgifter refunderet fra enten Folketinget eller partierne, så snart de sætter foden uden for deres egen hoveddør, konstaterede det tidligere folketingsmedlem. Ja, selv aviser, fjernsyn og internet til hjemmebrug får de betalt, lød indvendingen. Har Lars Løkke Rasmussens problem for øvrigt ikke altid været, at intet udgiftsbilag er for småt til at blive afleveret til kassen?

Jeg blev vedkommende svar skyldig. Selv om ægtefællen, Sólrun, kommer fra Færøerne, og Lars Løkke Rasmussen har købt en andel af en fåreflok på øerne, sender familien Rasmussen vel næppe, som nogle indvandrerfamilier, en stor del af lønnen til slægtninge i hjemlandet hver måned. Og mig bekendt har den tidligere statsminister ikke hemmelige laster som Peter Brixtoftes hang til dyre årgangsvine eller en alt for dyr bolig som Henriette Kjærs (i dag bor Lars Løkke Rasmussen ganske vist til leje i en lejlighed i Nyhavn, men det var næppe huspriserne i Græsted, som tvang ham ud af huset).

Har Lars Løkke Rasmussen sådanne hemmelige laster, hører vi måske om dem til september, hvor de to journalister bag bogen Luksusfælden om Henriette Kjær og Erik Skov Pedersen, kommer med en biografi om Lars Løkke Rasmussen. Ifølge forlagsdirektør Jakob Kvist har den i hvert fald allerede skabt »frygt« i Venstre.

Men Lars Løkke Rasmussen behøver nu ikke at have andre laster, end at han bare bruger flere penge, end han tjener. Han vil ikke være den første. Heller ikke den første politiker. For netop politikere kan i særlig grad føle sig fristet til at leve over evne.

Selv om Folketingets formand, Mogens Lykketoft, ynder at fortælle, at han altid fraråder folk at gå ind i politik for pengenes skyld, skal man ikke lukke øjnene for, at penge efterfølgende kan blive en del af drivkraften.

Jeg spurgte engang en fremtrædende socialdemokrat, som stod for tur til at blive minister, hvorfor alle politikere så brændende ønsker den titel. Ofte må en politisk ordfører, finansordfører eller gruppeformand (de tre, der altid står på trinnet lige under regeringen) efter udnævnelsen overlade diskussionerne om de overordnede politiske linjer for at sætte sig ind i detaljer i deres ministerier, når Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen spørger til svinekød i feltrationer, børnehaver eller hospitalsmad. Den social-demokratiske toppolitiker svarede ærligt, at udnævnelsen til minister også indebærer en lønforhøjelse!

Mange politikere oplever at blive feterede og færdes blandt fagforeningsbosser, direktører eller for den sags skyld kongelige. Det kan få dem til at glemme, at nok lovgiver politikere om pingernes verden, men den verden er ikke deres egen. Så mange penge er der trods alt ikke i dansk politik.

Kim Kristensen er journalist ved Informations Christiansborg-redaktion.

Klummen mandag: Annegrethe Rasmussen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Scheel Andersen
  • Christian Harder
  • Tue Romanow
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
  • Erik Nissen
Flemming Scheel Andersen, Christian Harder, Tue Romanow, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Erik Nissen anbefalede denne artikel

Kommentarer

2.000 gode danske kroner på en glad aften hver dag 365 dage om året, det er Lars Løkkes liv.

Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Man kunne jo skæve til Venstres til-kvalmepunktet-gentagne omkvæd:
"Det skal kunne betale sig at arbejde"

Politikere arbejder ikke.
De KNOKLER, står der oftere i pressemeddelelser.
Så.. hvor arbejde skal kunne betale sig,
skal der vel osse være fordele ved knokleri, som vi udfaldsdanskere nok må kunne forstå.

Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Preben Rasmussen

Etabler en budgetkonto.
Skaf overblik over indtægter og udgifter.
Opsparing til uforudsete udgifter.

Sådan er budskabet til kandidaterne i Luksusfælden.

Mange danskere kan styre deres økonomi.

Hvorfor er det så svært fordi man tilfældigvis får job på Christiansborg ?

Brian Pietersen

Preben ..det er det heller ikke for mennesker der har lært noget om økonomi i deres opvækst.. men det har politikerne tydeligvis heller ikke, det kan dels ses på at de bare vil ha folk skal bruge penge som de ikke har og på den måde de vil ha man som igangsætter skal agere.

Rasmus Kongshøj

Hvor er det dog hårdt for stakkels Luksus-Lars. Den halvanden million, vi skatteydere generøst betaler ham for ikke at være statsminister, rækker ikke langt når han skal spise ude, køre i taxa og bælle fadbamser. Det er trods alt dyrt at holde et pragteksemplar som Løkke gående. Samtidig er han fattig i forhold til sine venner og sponsorer blandt Danmarks værste erhvervspampere. Derfor tager han af kassen for ikke at føle sig sat uden for-

Mekanismen er akkurat den samme, som hos fattige teenagere, der stjæler modetøj i butikkerne, fordi de ikke har råd til at købe det ligesom deres venner.

Måske Luksus-Lars skulle se at få sig nogle andre venner, og komme ind i et mere normalt miljø? Måske skulle han overveje at bruge lidt tid sammen med det folk, der skal forestille at stemme på ham?

Tino Rozzo og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Ingen diskution om at direktører fusker og svindler. En erhvervskvinde eller mand der har råd til at lægge prisen på en Ferrari betaler selv. Men hvis en eller anden minster mente at staten skulle betale for en Ferrari til vedkommende ville jeg mene at det må man selv spare sammen til. De mere ekstreme derinde mener jo ikke at arbejdsløse må have råd til at ryge, gå i biografen eller købe tøj til deres børn. Så er der så dem der mener at folk uden job ikke burde have stemmeret.

Helene Nørgaard Knudsen

Og inden argumentet om det store ansvar kommer på banen vil jeg gerne have forklaret forskellen på noget politisk ulovligt og juridisk ulovligt.

Steffen Gliese

Hele dette spørgsmål om "ansvar" er jo en løgn! I de sidste mange år har politikere, erhvervsfolk og alle andre med magt gjort alt, hvad de har kunnet, for at smyge alt ansvar af sig.

"Lejet lejlighed i Nyhavn", som Venstres kassemand Fritz Schur fik erhvervsliv, der har nydt godt af Løkkes privatiseringer, til at købe til Lars Løkke, så han ikke var længere væk fra zinkdiskene end han kunne gå hjem, og derfor ikke mere havde brug for den luksusbil med chauffør, som partiet havde betalt i en årrække, indtil skattefar krævede sin del af godet.

Tino Rozzo og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar