Klumme

Så dansk, at det gør ondt

DR er så forhippet på at gøre det godt for ’danskerne’, at retorikken hos ledelsen antager en chauvinistisk tone
9. juli 2014

»Vi skal være noget for alle danskere«, »vi har en ambition om at nå ud til alle danskere«, vi skal levere »væsentlige programmer, der sætter danskernes værdier til debat«.

Jeg ved ikke, hvor mange gange ordet ’danskerne’ optræder i DR’s retorik. I programerklæringer, årsrapporter og formålsbeskrivelser. Det sneg sig ind i de uniformerede udtalelser fra DR’s chefer fra bestyrelsesformand, generaldirektør og nedefter. Det blev så dansk, at det osede af frikadeller, kolonihaver og Dannebrog – ja, nærmest som dengang i Pia Kjærsgårds storhedstid, hvor det indimellem antog et chauvinistisk præg eller det, briterne kalder ’jingoisme’ – en voldsom patriotisme, som i ekstreme tilfælde fører til omend ikke hellige, så nationale krige.

At være dansk er noget andet og mere end blot at beherske sproget til fuldkommenhed. Det er ikke noget, man bliver, bare fordi man skifter statsborgerskab eller har boet i det lille dronningerige i nogle år. Vi benytter os af alle mulige sproglige krumspring, når det kommer til tilflyttere fra andre kulturer. Der er nydanskere, som i hvert fald ikke er det, vi med en let vrøvlet formulering kalder ’etniske danskere’ … som om det at være dansker er en særlig etnisk-genetisk afart af den kaukasiske, protestantiske, nordeuropæiske art. Vi har dog – belært af historien – undgået beskrivelsen ’ariere’.

Nogle af os er altså danskere. Andre er af »anden etnisk oprindelse end dansk«. Det, der binder os sammen, hvad enten vi vil det eller ej, er, at vi er borgere i Danmark. Derfor er det interessant, at det første ord i regeringens oplæg til medieforhandlingerne, dateret den 14. maj, er »danskerne«.

Og det er endnu mere interessant, at dette ord i den færdige medieaftale, dateret den 26. juni, er erstattet med ordet »borgerne«. En lille detalje, måske, men en særdeles vigtig detalje.

Da jeg forrige fredag spurgte kulturminister Marianne Jelved (R) om netop denne lille sproglige revision, var hun ikke i tvivl. Den udbredte brug af fællesbetegnelsen ’danskerne’ er, sagde Jelved, »en dårlig sprogvane, som har sneget sig ind over os, som vi er blevet vant til. Derfor har vi rettet det, fordi der er så mange af os, som kommer fra andre baggrunde, som ikke er danskere, og de skal også have del i dette her«. Direkte adspurgt om, hvorvidt ændringen af det lille ord indeholdt et budskab, svarede Jelved: »Det kan du godt sige, ja!«

Faktisk svingede Marianne Jelved her sin berømte håndtaske lige i ansigtet på det DR, der i årevis har skamredet begrebet ’alle danskere’ så voldsomt, at det fremkaldte kvalmefornemmelser.

Sproget slutter – som Helge Rode skrev i »Som en rejselysten flåde« – som en handske om en »fast og venlig hånd«. Men når sproget begynder at signalere eksklusion, er hånden mere fast end venlig.

Public service er ikke kun for alle danskere, det er for alle borgere – det er for befolkningen. Og når der går inflation i ordet ’danskerne’, er det, som Jelved helt rigtigt udtrykker det, en dårlig vane.

Et hastigt blik på et par andre landes måde at udtrykke sig på giver stof til eftertanke. Britiske BBC bruger selvfølgelig aldrig udtrykket ’englænderne’, for så ville skotterne, nordirerne og waliserne blive knotne. Her har man udtrykket ’britisk’, der betyder noget andet. Men selv det ord, er man meget forsigtig med. Man bruger udtryk som ’borgerne’ eller ’the audience’. Tyske ARD og ZDF er af historiske og andre grunde også meget forsigtige med brugen af ordet ’tyskerne’. Svenskernes SVT og SR taler og skriver om ’borgerne’.

Når vi bruger udtryk som ’danskerne’ og ’alle danskere’ er det småstatstankegangen, der ubevidst overtager sproget. Det er stammesamfundet, der taler. Der er en hårdhed og en afvisning af de fremmede i det. Måske er det en forsvarsmekanisme for nogle, men det gør det ikke smukkere. Vi får tårer i øjnene, når vi synger vort hjemlands vemodige sange og hylder danskheden og de bøgelyse øer, som jo i virkeligheden blot er en geologisk tilfældighed. Det skal vi også, men vi skal med Helge Rodes ord fra »Som en rejselysten flåde«, værne med vid, hvad »helt er vort« og være gladest ved det milde. Først da kan alle borgere, hvad enten de er danske eller noget andet, føle sig velkomne i det danske samfund.

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Søndergaard
  • David Zennaro
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Leif Koldkjær
  • Claus Piculell
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ernst Petersen
  • Johannes Lund
Carsten Søndergaard, David Zennaro, Michael Kongstad Nielsen, Leif Koldkjær, Claus Piculell, Maj-Britt Kent Hansen, Ernst Petersen og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars R. Hansen

Tror Lasse virkelig, at andre end kulturradikale danskere, der er overømme på indbyggere 'med anden etnisk baggrund end dansk's vegne, oplever det som hårdt og afvisende samt udtryk for småstatstankegang (og Danmark er jo rent faktisk en småstat) at Danmarks Radio henvender sig til danskerne? Næppe en eneste ikke-dansk indbygger føler sig ramt her, tør jeg godt sige.

Det kan ikke være meningen, at blot fordi Danmark i stigende grad bebos af ikke-danske indbyggere, som følge af den igangværende befolkningsudskiftning, at så må vores kultursinstitutioner ikke længere henvende sig til danskerne. Næste gang er det vel sproget, der skal skiftes ud med noget andet end dansk sådan ingen andre end danskere kan føle sig forbigået af Danmarks Radio? Så er spørgsmålet bare, hvilket andet sprog, der skal vælges i stedet for det groft diskriminerende dansk.

DR henvender sig desuden, formodentlig med Lasses billigelse, til brugerne på tyrkisk, somali, arabisk og urdu uden nogen finder det som værende hårdt og afvisende for de borgere i landet, der fx har svensk, finsk, japansk eller spansk som tungemål, men ikke forstår fx tyrkisk, somali, arabisk eller urdu. Og der er forøvrigt næppe mange tyrkere, somaliere, arabere eller pakistanere, som bruger DR's på deres sprog, da de alle har satellit og internetmedier fra egen kultur- og sprogområde, der nok bedre dækker deres mediebehov som ikke-danskere end DR's ikke-danske service. Men det var et sidespor.

Tak, Lasse Jensen. Selv om vi er få, er vi ikke ens. Når fx Søren Krarup udtaler sig om 'danskhed', føler jeg mig ikke omfattet.

Carsten Søndergaard, Britta Hansen og Ernst Petersen anbefalede denne kommentar

Tak, Lasse Jensen. Selv om vi er få, er vi ikke ens. Når fx Søren Krarup udtaler sig om 'danskhed', føler jeg mig ikke omfattet.

Lars R. Hansen

Nå, Eva, skulle det så afholde Krarup (e. andre) fra at tale om danskhed (deltage i definitionskampen) bare fordi du ikke føler dig inkluderet?

Er det et større overgreb på dig end overgrebet ville være på Krarup, om han kun måtte bruge begrebet danskhed så alle følte sig omfattet?

Og ville det ikke gøre begreber lidt meningsløst, hvis alt skal kunne rummes i det?

Steffen Gliese

Lasse Johansen, jeg føler det faktisk enormt provokerende med dette "danskerne", fordi den talende undtager sig selv, jf. min kommentar ovenfor.

Britta Hansen

Tak, Lasse Jensen, for dette indslag! At det kommer fra en person, der vist ikke selv er 'udenfor', når 'danskerne' omtales, værdsætter jeg højt.

Det har tit undret mig, at DR så tit henvender sig til 'danskere' og ikke også til andre. Eller, som foreslået bruger mere omfavnende begreber, som evt. 'alle i Danmark', 'borgerne', 'indbyggerne' eller andre mulige betegnelser for de mennesker, DR forhåbentligt henvender sig til: menneskerne, der lever i Danmark.

Steffen Gliese

Det er nok mest dette 3. person flertal, der generer mig, da der jo ikke er tale om en fraværende masse, men tværtimod præcis dem, man taler til og om.

Michael Kongstad Nielsen

Det værste ved DR´s brug af ordet "danskerne" er, at DR gør danskerne ens, én stor masse af ens tænkende og handlende mennesker, hvilket DR tilnærmer ved at lave noget, der giver flest mulige seere, som hele tiden er succeskriteriet, og derfor spekulerer DR enormt meget på, hvem "danskerne" er, hvad de kan lide, vil se, identificerer sig med o.s.v., danskerne puttes i en eller flere båse, som programmerne laves til at ramme. Hvis man rammer tilstrækkeligt mange, har man ramt "danskerne". En homogen klump.

Carsten Søndergaard, Ernst Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

For en 10-12 år siden skulle en arbejdsgruppe på min arbejdsplads, jeg var blevet bedt om at deltage i, komme med et oplæg til det, der dengang var in: mission, vision og værdier.

Jeg fik overbevist gruppen om, at vi i vores tekst skulle bruge ord som borgerne og befolkningen.

Så gik vores forslag ud til samtlige kolleger og chefer, hvorefter det endte med, at der tonedøvt stod danskerne alle vegne. Her kunne jeg godt have haft brug for Marianne Jelved.

Problemet med danskerne er, at det er såvel ekskluderende som inkluderende - og dertil som regel upræcist i den sammenhæng, det indgår.

DR kunne vel bruge noget mere beskrivende. Hvad med medie(for)brugerne? Er det ikke dem, de omtaler og henvender sig til?

Lars R. Hansen

Mener du det alvorligt, Michael, at DR's brug af ordet danskerne gør danskerne ens, en stor masse af ens tænkende og handlende mennesker? Det forekommer mig, ærlig talt, som noget vrøvl. Brugen hverken gør eller forudsætter, at danskerne er ens, men DR forsøger da så afgjort, at samle danskerne om DR's udsendelser, hvad selvfølgelig aldrig ville lykkes fuldstændigt, da danskerne jo er vidt forskellige og har vidt forskellige interesser, hvad afspejler sig i deres medieforbrug, men noget samler mere ene andet, og det er ikke dadelværdig, at DR forsøger at samle danskerne om dens udsendelser.

Lars R. Hansen

Maj-Britt,

Medie(for)brugerne er da vildt upræcist, da det meste af verdens befolkning er medieforbrugere, mens DR kun henvender sig til en lille promille, altovervejende koncentreret i det lille land vi kalder Danmark, heraf.

Michael Kongstad Nielsen

Lasse Johansen (20.38) - ja, jeg mener, at DR som stor meningsdannende kulturinstitution afslører en politisk intention om at gøre "danskerne" ens. Det ved du og jeg, at de ikke er, men der ligger en fristelse for magthavere af alle slags for at forsøge at gøre dem ens. Det ser man i spørgsmål som EU eller holdningen til Putin, Ukraine og NATO m.v., DR er understøtter establishmentets holdninger, og alle politikerne (minus de venstreorienterede) holder hånden under DR, så længe DR opfører sig således.

Holger Madsen, Carsten Søndergaard, peter fonnesbech, Ernst Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Lasse - det følger nok af den konkrete sammenhæng, at det ikke er alle medie(for)brugere i hele verden, der tales om.

Danskerne må være 'nogen underlige nogen' hvis DR's programmer er 'væsentlige' for dem.

Lars R. Hansen

Der synes jeg du er lidt for hård og hurtigt, Michael, jeg ville nærmere sige, at DR forsøger at samle os, danskerne, på tværs af vores forskellighed, så vi på tværs af forskellighed har noget at være sammen om.

Selvfølglig skal man være opmærksom på, at DR er en offentlig institution, der i det store og hele, som kulturbærende og -skabende samt meningsdannende offentligt organ, er samfundsbevarende og del af de herskende politiske hovedestrømninger.
Men så er det heller ikke værre, der er taletid i DR til mange forskellige synspunkter, også EU-skeptikere og venstreradikale.

Lars R. Hansen

Maj-Britt, jeg spøgte blot,

men ser vi på Danmarks befolkning, så er der omkring 350.000 udenlandske statsborgere i Danmark med fast ophold, resten er danskere i den nugældende betydning, ser vi endvidere på licensbetalere, så vil jeg spise mit hat på, at langt, langt størstedelen af DR's brugere, altså dens licensbetalere, er danskere, og dem iblandt, der ikke er, intet problem har med DR-værter ofte henvender sig til danskerne. Jeg er ret overbevist om, det kun er et oplevet problem for nogle få danskere (fx. Marianne Jelved, som i det hele talt synes at have det svært med dansk, danskere, danskhed) der er ømme på ikke-danskeres vegne.

Michael Kongstad Nielsen

Kære Lasse - jeg ønsker ved gud ikke at blive samlet af DR til lejrbål med bankdirektører, finansjonglører, bladhajer og højere embedsmænd i øverste rangklasse, jeg ønsker ikke den intimidering, at jeg skal være én af dem og ligesom dem. Derfor må DR se sig om efter nogle andre mennesker end "danskerne".

Børge Rahbech Jensen

Jeg forstår den omtalte retorik helt anderledes, end Lasse Jensen gør.

"Det blev så dansk, at det osede af frikadeller, kolonihaver og Dannebrog "

Det læser jeg ikke af indledningen. Alle danskere omfattes ikke af frikadeller, kolonihaver og Dannebrog. Sjovt nok indgår frikadeller sjældent i DRs madprogrammer, og kolonihaver vises også sjældent. Jeg forstår DRs retorik således, at DR også vil være noget for danskere, der ikke spiser frikadeller, ikke har kolonihaver eller sjældent bruger Dannebrog. Det undrer mig ikke, at vi danskere er den primære målgruppe for Danmarks statslige mediekoncern, som tidligere hed Danmarks Radio.

Sondringen mellem danskere og borgere fik mig til at tænke på de danskere, der ikke bor i Danmark. Nogle danskere er udstationeret i el. udvandret til udlandet, mens andre sejler på danske skibe i udlandet. Jeg ved ikke, om DR har programmer for dem.

Lars R. Hansen

Men Michael, regner du dig ikke blandt folk (og røvere) som du jo selv nævnte som et alternativ til danskerne?

Maj-Britt Kent Hansen

Lasse - jeg har det nu sådan, at jeg finder det irrelevant at blive om- eller tiltalt som dansker, når det ikke er mit statsborgerskab, der er emnet.

Lars R. Hansen

Og det skal du have lov til at finde. Og dermed udtrykker du også, dansker alene er en juridisk omstændighed for dig, hvad ikke er tilfældet for mange andre danskere, og altså tilsynelandende heller ikke DR. For det må formodes, at når DR taler om danskerne, at da er det ikke statsborgerforhold, som menes.

Nuvel, oplever du det som et problem, at så mange andre danskere ikke primært forbinder dansker med et juridisk statborgerforhold, men identitet, følelser, nationalt tilhørsforhold, hvor det juridiske er helt irrelevant?

jens peter hansen

DR betyder Danmarks Radio. Skulle det så hedde Vores Radio, Borgernes Radio, Menneskenes Radio eller hvad ?

Jesper Bjørk, Vibeke Rasmussen og stefan kjær jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I gamle dage sagde man: Lytterne og seerne. Og det er vel dem det drejer sig om.

Carsten Budde, Jesper Bjørk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
stefan kjær jensen

Problemet med ordet borger er, at det er et for diffust udtryk at bruge efter min mening. Med ordet borger kan man begynde at stille spørgsmål ved, hvem Danmarks Radio henvender sig til - er det verdensborgere for eksempel? Ved at henvende sig til danskerne lægges det klart ud, at man henvender sig til alle folk inden for Danmarks grænser samt andre folk med danske interesser. Nu er DR forpligtet til at lave public service inden for Danmark, så vil det ikke være naturligt at henvende sig til danskerne? Hvis i gerne vil have TV, der henvender sig til et Bredere publikum, så er det bedre at slå over på CNN eller MTV.

Ernst Petersen

Børge, "Jeg forstår DRs retorik således, at DR også vil være noget for danskere, der ikke spiser frikadeller, ikke har kolonihaver eller sjældent bruger Dannebrog."

Ordet "dansker" har ændret betydning efter, at Dansk Folkeparti, Den Danske Forening og andre er begyndt i stedet at bruge det til at skelne mellem såkaldte "indvandrere" af 1., 2. eller 3. generation som modsætninger til "danskere" (der også udmærket kan bo i udlandet). Derfor er ordet nu ubrugeligt i denne sammenhæng.

Steffen Gliese

Det er tingsliggørelsen af lyttere og seere, den er gal med. De folk, der leder vore institutioner, gøre det på vore vegne, og de er også selv del af institutionen.

peter fonnesbech

Public service er noget vi giver til hinanden og ikke noget vi får fra DR.

DR's holdning overfor befolningen er pinligt patroniserende, og de synes at glemme eller helt bevidst overse at det er sket en hel del siden Julius Bomholt's Kurturpolitiske Betænkning fra midten af 50'serne. Idag er uddannelsesniveauet et helt andet , og folk søger selv den viden og de informationer og den underholdning , de har brug alle mulige andre steder end hos DR.

peter fonnesbech

Slaget er faktisk ved at være tabt for DR, men det vil de under ingen omstændigheder indrømme.

Medieanalyser i nærmeste fremtid vil bekræftige denne tingenes tilstand.

Jesper Hansen

"Vi skal være noget for alle danskere".
Hvor latterligt!
DR skal selvfølgelig kun henvende sig til deres lyttere og seere (og læsere).
Ikke til danskerne, ikke til borgerne, ikke befolkningen, for det er nemlig mig, og jeg vil virkelig gerne have mig frabedt enhver henvendelse fra DR. Jeg ser ikke DR, jeg kommer aldrig til det, og jeg betaler ikke licens, og kommer aldrig til det, så jeg ser slet ingen grund til at DR "skal være noget" for mig overhovedet!

Jesper Hansen

"Vi skal være noget for alle danskere".
Hvad i alverden har Danmarks Radio dog tænkt sig, at de skulle være for alle os danskere, der ikke betaler licens? A pain in the ass?

Jesper Hansen

Uha, det er jo Lasse Jensen!
Manden der med bare et enkelt hug udryddede DR's direktion!
Lasse er jo frygtindgydende uovervindelig, så DR kan lige så godt overgive sig med det samme!

Carsten Budde

... Jeg synes, diskussionen glider let hen over det faktum, at rigtig mange politikere også bruger 'danskere' i stedet for 'borgere', vælgere m.v. For mig ser det ud som om, at "alle" er sprunget på Pia K.'s vogn:"Danmark for danskerne!" Og jo oftere vi benytter os af dette sprogbrug, jo oftere fortæller vi os selv om, at vi er 'de rigtige'. Alle andre skal ekskluderes – og helst eksporteres!

Søren Kristensen

Hvor gør det ondt?

Den danske sang er en ung blond pige
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
I mod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes
det flammer hedest i Bjarkemål*.

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergalen,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad,
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.

Jeg kommer altid til at tænke på Alberte, når jeg hører "den danske sang" og hun var forresten i fjernsynet i går, med sin helt egen sommersang. Alberte er noget af det mest danske vi har, ikke kun fordi hun er blond, men fordi vi har kendt hende siden hun var lille og lavede film med sin far, ofte ude ved vandet og til vi nu ved at hun reelt er efterkommer af maleren Gaugin. Jeg tror det med danskheden har noget med vand at gøre, på en eller anden måde. Det syndes jeg også "den danske sang" prøver at sige, om end på en noget højstemte måde.

Egentlig troede jeg den bevidst og hyppige brug af ordet "danskerne", var et forsøg på inklusion, at det ligesom lå i forlængelsen at et inkluderede "danskerne" at alle hudfarver og herkomster kunne være med, så længe de opfører sig dansk. Men der tog jeg måske fejl? Jeg ved fx stadig ikke om den her er ironisk ment?

Danmark, det banker på din dør
Har aldrig set dig så selvisk og ensom
Nogen sinde før
Danmark, pas på du ikke dør
Du trænger til nogen der kysser din næse
Og nulrer dine øer

Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her…

I min optik er Peter AG forøvrigt også meget dansk og sjovt nok også blond og så er han fra Jylland, det gør ham ikke mindre dansk.

Pointen er, at jeg hører til dem der siger neger (hvis ikke lige der er en i nærheden) og dansker når det passer mig. At danskeren så nogle gange er en neger har jeg ikke noget problem med. I mine øjne er Remi næsten lige så meget dansker som Alberte. og når jeg siger næsten så har det ikke noget med hudfarve at gøre, men dels så er han jo "kun" første generations dansker og så har han, mig bekendt, et hus i Tyrkiet og dernede er der rigtig mange muslimer.

*http://da.wikipedia.org/wiki/Bjarkem%C3%A5l

Carsten Budde

Kære Søren Kristensen!
Jeg synes godt om dit indlæg. Jeg forstår dog ikke din sidste sætning. Mener du med den, at (alle) de, der har et hus/lejlighed i udlandet, ikke er 'helt' danskere? Uanset hvilken verdensdel det drejer sig om!

Baya Remaoun

Det triste er at opfattelsen af ordet "dansker" har ændret sig. For tredive år siden betød "dansker" "bare" borger i DK. Den stigende brug af ord som nydansker, 2. generations invandrer, etnisk osv. har eksluderet en stor befolkningsgruppe fra det tilhørsforhold. Det er i hvertfald hvad jeg selv har oplevet.

Gert Sørensen

..hvad så med "nordmændene", "svenskerne", "amerikanerne" osv. - det bruger vi da også hele tiden - er det også forkert ? Sikke dog en pladder "politisk korrekt" diskussion. Har vi ikke vigtigere ting at tale om?

Gert Sørensen

Kære Carsten - det er jo ren semantik - må DR heller ikke bruge begrebet "svenskerne" længere uden at blive beskyldt for at være racister?