Interview

’Samtaler har en social slagside’

Nye optagelsesmetoder kan være med til at skabe faglig alsidighed, men risikerer at forstørre den sociale kløft på universiteterne, mener Jakob Ruggaard fra Danske Studenters Fællesråd
Debat
30. juli 2014

Er det en god idé at udvide optagelsesmetoderne?

»Der er for lidt social mobilitet på universiteterne. De er en elitær institution, hvor for få befolkningsgrupper får mulighed for at tage en uddannelse. Det kunne være rigtig godt, hvis optagelsessystemerne var med til at modvirke den tendens. Men dér tror jeg desværre ikke, at de nye tiltag er særlig virksomme. Samtaler har en social slagside, der kan gøre det nuværende problem endnu større.«

– Hvad er det for en social slagside?

»Statistisk kan man se, at man får færre studerende ind fra hjem, der ikke har en akademisk baggrund. Men det er god idé at eksperimentere, så det hele ikke kun kommer til at handle om karakterer, og det er vigtigt at få nogle studerende ind, der måske har et andet syn på uddannelsen og andre talenter end dem, der bare er strøget lige igennem og har fået mange 12-taller i gymnasiet. På den måde får man varieret den faglige tilgang på holdet, og man får en højere uddannelseskvalitet. Det er jo ofte dem, der har tænkt de syrede og vilde tanker, der er med til at flytte rammerne for videnskaben.«

– Hvorfor kan optagelsessamtaler gøre den sociale mobilitet mindre?

»Kvote 1- og 2-systemet er socialt skævt, fordi man tit ser en sammenhæng mellem karakterer og hvilket hjem, den potentielle studerende kommer fra. Den tendens risikerer optagelsessamtaler at forværre. At kunne sælge sig selv og virke akademisk interessant for et universitet til en samtale, inden man overhovedet er startet på uddannelsen, er ofte noget, du har lært af dine forældre. Og på den måde bliver det igen afhængigt af, hvilken uddannelsesbaggrund dine forældre og din omgangskreds har.«

– Hvordan kan man løse det problem?

»Vi har en meget individualiseret, elitær studiekultur og måde at bygge uddannelserne op på. Man står med meget ansvar selv, og der er ikke et særlig stort socialt ansvar blandt studerende. Der er sådan nogle ting, vi også skal gøre op med. Det er derfor ikke kun optagelsessystemet, man skal lave om på. Hvis man vil skabe et socialt mobiliserende optagelsessystem, skal man arbejde målrettet for et socialt kvote 2-system, der tager højde for den sociale skævhed.«

– Er problemet blevet større?

»Karaktergennemsnittet er steget på mange uddannelser inden for de seneste år, og man afviser flere studerende end tidligere. Kampen om pladserne er blevet hårdere. At starte en debat om, hvem der kommer ind på universiteterne og hvordan, er relevant, men vi skal ikke bilde os ind, at et større indtag på kvote 2 eller optagelsessamtaler kan løse problemet. Vi risikerer i fremtiden at se socialt isolerede universiteter i stedet for socialt åbne universiteter – og det vil de nye tiltag ikke hjælpe på, snarere tværtimod.«

 

Serie

Duellen

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her