Kronik

Skyggegenerationens misundelse

68’erne har aldrig været i tvivl om deres stjernestatus. Hos en generation X’er som mig kan det godt udløse en vis misundelse. På den anden side er jeg taknemmelig for alle de muligheder, deres oprør har givet mig. Og lad dem endelig tage et opgør med alderdommen, så jeg for alvor kan glæde mig til mine næste 50 år
68’erne har aldrig været i tvivl om deres stjernestatus. Hos en generation X’er som mig kan det godt udløse en vis misundelse. På den anden side er jeg taknemmelig for alle de muligheder, deres oprør har givet mig. Og lad dem endelig tage et opgør med alderdommen, så jeg for alvor kan glæde mig til mine næste 50 år

iBureauet/Mia Mottelson

16. juli 2014

Hvor gammel synes du selv du er? Før 68-generationen kunne man ikke stille dette spørgsmål. I dag giver det udmærket mening. Vi taler om en såkaldt flat age, der indikerer, at alder ikke længere er en numerisk faktisk størrelse; det er en tilstand, du kan vælge.

Den er nemlig tæt forbundet med den livsform, du vælger. Som 22-årig kan du vælge huslån, babyer og monoægteskab, og det samme kan du gøre som 49-årig. Hvor gammel jeg (nogenlunde!) har lyst til at være, er i dag meget mere op til mig end nogensinde før. Især fordi det er udbredt viden, at jeg gennem aktiv manipulering med min kost, min krop, mit sind og min generelle livssituation kan styre, hvor gammel min krop skal være.

På trods af dette liberale forhold til alder er ungdom dog stadig det mest eftertragtede ideal. Eller måske rettere: en ungdommelig livsførelse. Fysisk ungdom har til alle tider været eftertragtet, men med 68-generationen blev ungdom også den tilstand, som trumfede i alle forhold! Det blev kedeligt at være voksen, og selv om den livsfase faktisk er ved at få comeback i dag, er det i en udgave, hvor ungdommens egenskaber stadig har en fremtrædende plads. Nu er 68-generationen imidlertid i gang med en ekvilibristisk øvelse, der transcenderer enhver logik, når man tænker på, hvad deres udgangspunkt er: De er nemlig i gang med at gøre alderdommen til den mest hippe livsfase!

Den livsfase, der kun i såkaldt primitive samfund stadig har den højeste status, fordi den er lig med størst visdom og dermed størst magt. I et samfund som vores, hvor magt er lig med innovation og først med det første, kan det være svært at se, hvordan de skal lykkes med det projekt. Men de rocker derudad med en selvfølgelighed, der gør min generation misundelig. Igen. Rolling Wrinkles (Stones!) var stadig det største navn på Roskilde, og når en genoplivning af Monty Python kan sælge alle billetterne til deres 10 come-back-shows på 43 sekunder, forstår man, at denne 68-generation, der opfandt gakket meningsløs humor, fri sex, anti-autoriteterne, ungdommen og et overbevisende relationelt syn på alting, stadig indtager en førerposition i vores samfund, som alle andre generationer efter dem blot må se misundeligt på.

Misundelige generation X

68’ernes livssyn kan bedst sammenfattes i det socialkonstruktivistiske; i tanken om, at alt kun findes i relation til noget andet, og at virkeligheden altid, altid, altid er til forhandling. Tricket er at opfinde den virkelighed, som flest mulige frivilligt ønsker at følge. Det er præcis det, som 68-generationen er mestre i: At skabe en virkelighed, der virker så tiltrækkende, at vi alle som minimum må skænke den interesse.

På den måde har denne veritable superstargeneration stadig en ubegribelig evne til at løbe med opmærksomheden.

Og det er et problem. For min generation. Jeg var nemlig ung i 80’erne og tilhører dermed den såkaldte nå-generation. Generation X bliver vi også kaldt. Som om vi ikke rigtig findes. Vi var ikke kun sortklædte i det ydre; vi var det også i det indre, dyrkede depressionen som kommunikationsmiddel, og måtte kæmpe os gennem en massiv arbejdsløshed, økonomiske kartofler og en manglende tiltro til vores egen værdi, fordi det dengang var de brilliante 68’ere, der skulle ansætte os, og selv de følte sig yngre, end vi gjorde, for allerede i begyndelsen af vores 20’ere var vi tyngede af livets alvor, jobmæssige begrænsninger og atomtrussel.

I forhold til 68’erne er vi intet mindre end en skyggegeneration. Rigtig originale er vi aldrig for alvor blevet; vi har ikke tilbudt verden og den kosmiske bevidsthed et nyt plateau, hvorfra vi kan oplyse universet.

Faktisk er noget af det, vi har bidraget mest med, et eksorbitant forbrug og en voldsom materialisme og selvcentrering, der har affødt to store økonomiske kriser og en så gennemgribende demokratisering af viden, at selv de sociale medier i dag næsten virker diktatoriske i omgangen med deres brugere på grund af den intensive (frivillige) overvågning, der finder sted. 24-7. Også vores fokus på CSR, bæredygtighed, miljøspørgsmål, moderne feminisme og selvudvikling er jo ikke noget, vi har opfundet; vi har forfinet det, men vi blev givet byggestenene fra denne førsteklassegeneration.

Som medlem af sådan en skyggegeneration er det svært ikke at føle misundelsen. Jalousien. For naturligvis kunne det være fantastisk at føle en selvfølgelighed omkring min egen stjernestatus.

Lækre modne kvinder

Men faktisk er jeg også 68’erne yderst taknemmelig. Deres indsats i historien betyder nemlig, at jeg har fået langt flere muligheder for selv at vælge, hvordan jeg vil orkestrere mit liv – uden at skulle igennem de kampe, som de har taget. F.eks. behøvede jeg at iføre mig sort cocktailkjole, hvid perlekrans og slumrende underliv, bare fordi jeg blev gift og fik børn – og dermed teknisk set var nærmest død (siger de kvinder, der oplevede dette!). 68’erne opfandt de serielle ægteskaber, og dermed blev de også forløberne for cougar-begrebet og den evige seksuelle tiltrækningskraft, der er løftet ud af den numeriske alder, og i stedet er knyttet til ens egen opfattelse af egen mums-værdi. Pludselig er ’moden kvinde’ blevet et plus- begreb.

Jeg har også kunnet skabe mig foreløbig to meget forskellige karrierer, hvilket på ingen måde er et særsyn, og jeg forventes at blive ved med at uddanne mig og realisere forskellige sider af min personlighed. Og nu har jeg også masser af glæder at se frem til, når jeg bliver +70 og ikke behøver at sidde mimrende og glemt på en bænk i en park iført alpehue og lyseblå cottoncoat, men kan derimod leve mit tredje liv fuld af nye oplevelser. Det gør de nemlig allerede i dag.

Denne rendyrkede glamour-generation stråler og lyser som det grå guld, farer verden rundt og realiserer sig selv, har for travlt til at passe børnebørnene, løber maratons på rekordtider, har de pæneste haver i ny-renoverede gældfrie boliger og slår min generation på to områder, som alderdommen ellers aldrig før er blevet forbundet med: sex og ny kærlighed. I den rækkefølge! Eksperter udtaler, at 60-årige har langt mere sex end småbørnsforældre, og Danmarks Statistik var på et tidspunkt ude med historien om, at den største stigning i antallet af indgåede ægteskaber var i alderssegmentet +60.

Ikke udødelige

Retten til at eksistere på egne vilkår og blive set, hørt, respekteret og elsket af det resterende samfund, er stadig en ret som 68’erne indtager med samme selvfølgelighed, som en rollator indtager kirken søndag morgen. Og igennem det meste af mit liv har jeg faktisk nydt godt af de sociale nybrud, de har opfundet.

Så nej, jeg er virkelig ikke misundelig på dem.

De gjorde nemlig alderen til et valg. Mit valg. Og da jeg regner med at blive omkring de 100, og mine børn med 50 procents sikkerhed bliver det, gør det ikke alene en pensionsalder på 68 lige så logisk som Alice i Eventyrland; det gør også de næste 50 år til en legeplads med så mange dimensioner, at jeg bliver nødt til at tage en dekade ad gangen, hvis jeg skal kunne overskue alle mine muligheder.

Et ved jeg dog, at jeg skal bruge min tid på: Begravelser. Af 68’ere. For selv de er ikke udødelige, selv om mange af dem opfører sig sådan. Og til de begravelser skal jeg nok hylde dem.

Hvis ellers det bliver muligt, for måske ligger der også et helt nyt marked for nye former for begravelser gemt i den generation.

Emilia van Hauen er kultursociolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Madsen
  • Steffen Gliese
  • Bente Petersen
Holger Madsen, Steffen Gliese og Bente Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bente Petersen

Wow, det er en helt utrolight god, morsom, positive og sund "hyldest til livet, som det er for mange og har mulighed for at vaere eller blive for endnu flere. Saa selvom jeg aldrig var "blomsterbarn" for jeg tog til Africa som Frivillg for Mellemfolkeligt Samvirke, istedet !!!! Min maade at protester paa !!! Saa passer den der beskrivelse alligevel. For det, det drejer sig om, er jo at goere det, man helst vil i og med sit liv. Saa har man det godt med sig selv og ens helbred har det ogsaa godt.
Jeg fortsatte derudaf i 45 aar... og det var meget godt og meget laererigt !!!! Og alder har ALDRIG vaeret noget der spillede en rolle... det det gjadt, var og er hvor mange mennesker jeg kunne hjaepe - og hvor godt... og all de mennesher, de hjalp ogsaa mig, jeg laerte utroligt meget og alle de gode ting har jeg ligesome sat ind paa en "lyke/glaede konto" - - jeg er nok en af de rigeste menesker... rig paa glaeder.
OG NU ER JEG TILAGE i vores dejlige Danmark, med pension osv osv. Jeg har flere penge nu til raadighed end jeg havde de 45 aar jeg var ude .... og sommetider havde 5 dollar i lommepenge on ugen !!!! Jeg nyder vores aarstider, min dejige bolig, jeg kan koebe al den mad jeg vil, det kunne jeg ikke I Africa !!! Jeg har laert at lytte til, det laerte jeg i Asien - mine boern, der nu er I 40'erne, som jeg slaebte med 'dengang' er mine gode venner... Og nu studerer jeg og det er saa spaendende, at jeg har bestemt mig for at nej jeg saetter ikke traeskoene naar jeg ar 84, som jeg foerst havde sat mig for.... Jeg har givet mig selv 12 aar mere...
Det, der er saa dejligt ved at blive gammel af aar, er, at jeg har leart saa meget, forstaar saa meget, kan saa meget, livet er nemt og dejligt, jeg elsker naar solen skinner, naar det regner eller sner, jeg elsker mine smaa planter, mine boern og boerneborn - jeg har veenner jeg elsker og folk jeg kan lide... og hvis jeg ikke kan lide dem... proever jeg at fine noget jeg KAN lide ved dem... for alle mennersker har jo noget godt i sig...
Og saa er der det med at vi skal doe... vi kan faa en tagsten i hovedet, lige meget hvor gamle vi er... saa det gaelder om at leve hver dag some det var den sidste, Lev hver dag, saa der ikke er noget at fortryde... hver dag er en gave, siger man, men for mig er det rigtigt.... og det er en chance for at goere mere af det jeg gerne vil og saadan har det altid vaeret.
Tak til Emilia Van Hauen... hav det godt i rigtigt mange aar....

Grethe Preisler

Jens Thaarup Nyberg: "Er van Hauen ved at blive gammel?"

If. Wikipedia er Emilie van Hauen jævnaldrende med bl.a. livsstilsekspert, foredragsholder og TV-kendis Mads "Blærerøv" Christensen, med hvem hun - som så mange andre kendisser for tiden - ligger i skrap konkurrence om seere, lyttere og twitteres interesse for, hvad livsstilseksperterne tænker, mener og siger om dette og hint og alt mellem himmel og jord i agurketiden.

Og hvad man så ellers kan sige om Emilie, er hun i hvert fald mindst lige så klog at høre på og en hel del kønnere at se på end de fleste af hendes mandlige konkurrenter på markedet for hakkelseskærende livsstilseksperter i såvel nærværende 'pjosker' som andre filialer af døgnets hedetursramte rejsestald.

Ole Vagn Christensen

Emilie Du har helt ret, i har grund til a være misundelige på min generation.
Men lad mig slå fast hvis du læse Hans Sode Madsens bidrag til magtudredningen, kan du læse t det var ingen dans på roser. E ny folkeskole lov og en lærlinge lov og ikke mindst arbejdsmarkedslove samt en folkepensions lov. Blev lagt af vores forældre. Sammen med håndteringen af mage efterkrigstidsarbejdspladser blev flyttet fra kysten hvor de havde bygget bunkers. Samtidig gav udviklingen, hvor Danmark forandres via mekanisering i landbruget til et industri samfund. Os nye muligheder, muligheder vi forstod at tage imod. Ikke mange fik en videregående uddannelse. I hvert fald ikke i min klasse . Det konstaterede vi da vi mødtes 50 år efter vi var startet i folkeskolen. Men en ting kunne vi konstatere at alle havde med deres handlinger været mønster bryder, i forhold til deres forældre. Min egen situation var den jeg nød godt af en ny lærlingelov. Ja det at der var fælles ansvar med mesterlæren betød vi unge fk mange nye muligheder og faktisk var det sådan at der kunne bruges endnu flere af os end vi unge var. I en sådan situation når arbe3jdet økonomien var der kunne v unge interessere os for samfundsforhold som udbygningen af Demokratiet indflydelse og medbestemmelse.

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Emilie Når det var muligt var det fordi med ret til Folkepension. Var grundlaget til stede for at få et damfund der hænger sammen. Arbejdsmarkedspolitikken styrkede vi unges muligheder for at opbygge et konkurrence dygtigt samfund og tage vare på e udstødte fa arbejdsmarkedet.
Jeg husker selv at den gruppe udgjorde 4 promille, af arbejdsstyrken.
Den var et levn fra krigens tid og havde ikke i flere generationer. Kunnet få fodfæste på arbejdsmarkedet. Da jeg fik sæde i socialudvalget, var det råd at tage vare på de gamle generationer men sørg for at få tag i de kommende generationer. Af de udstødte, og få dem ind i arbejdstyrken.
Hvilket vi gjorde og på et tidspunkt hade vi opnået mere end fuld beskæftigelse.
Ja det gik derudaf det blev til en øget velstand for hele samfundet.
Men på grund af vi nu var få danskere ja så blev kravet at vi måtte have fremmearbejdere og industrien mente de skulle komme langt væk fra, og ikke være særlig uddannet. For de skulle jo være erstatnings arbejdskraft, på alle de pladser hvor der ikke kunne fås dansk arbejdskraft.
Men også de fremmede lærte vi at håndtere, og arbejde sammen med.
Emilie jeg er helt enig med dig i at er der nogen der skal lave oprør, så er det 68 genrationen for det samfund vi har i dag med centralisme og følgagtige lakajer(håndslængde ryttere som har tget magten) og bragt vort samfund i en ubalance som vi skal tilbage til enevældens spillen fallit tid. å der er brug for at vi 68 er gør oprør. Kun vi kan gøre det alle andre grupper lever i angstens verden. Ikke mindst din generation Emilie som er taber generationen. Jeg husker selv hvordan det gik med jer. Flere af jer oplevede at blive sendt til specialundervisning, fordi lærere og specialister følte sig truet på jobbet og en måde at øse det på var at skabe flere timer i undervisningen ved at gennemføre at et hvis antal elever blive sendt til specialundervisning og lade dem blive i det system.
Det gav jer ikke mange muligheder, for at rejse jer og i de mangelsamfund vi har i dag kan vi læse her har i eller ikke mage muligheder for at mide angstens kæder.

Niels Duus Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis den indstilling til lærerne er gennemgående iblandt socialdemokratiske politikere, forstår man jo alting meget bedre. Usselt!

Ole Vagn Christensen

Peter spis nu endnu engang brød til, se på hvad der skete jeg giver ikke lærerne eller skole psykologer skylden for det skete.
Men gør status, på at Danmark ikke var i stand til i midt i 70 erne at sikre alle unge en fremtidig mulighed og at fastholde samme antal ler beskæftigelse. Det er min konklusion og ikke en hetz mod lærerne. Det gør det ved samfundet i dag at vi ikke som i 68 perioden hvor der var forståelse for et samfund i balance. Opstod en junglelov hvor det drejede sig om, at være vinder selv om man skulle træde på andre for at komme frem. Den mentalitet som er hos skygge generationen. Kan ikke skab oprør kun lakajer for magthaverne.
Derfor forstår jeg godt Emilias pointe at det er 68 generationen der skal få Danmark i balance igen.
Er helt med på ud fra vores tidligere dialog at konsekvenser skabt af tidens politiske magthavere, vil du gerne, at vi giver navne. For at illustrere at det egen skyld at de befinder sig der hvor de gør.
Sådan tænker en 68 er ikke vi ved at politikkere i 50 erne og 60 erne lagde det fundament, der gjorde det muligt at f et samfund der hang sammen og der tog vare på e svage.
Ja vores naivitet gjorde at vi troede mere på fælleskabet end vi troede på det fundament der skabte fællesskabet. Hvorfor mere og mere blev taget fra arbejdsmarkedets organisationer, og blev til velfærdsordninger. Ingen følte fælles ansvar for.
Hvilket er det danske samfunds status i dag.

Flemming Scheel Andersen og Christian Larsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke en generation, det drejer sig om. Det er fællesskabets udvikling. 68,erne faldt ikke ned fra himlen, og bum, alt var forandret. De stod på skuldrene af deres forfædre, der havde kæmpet deres kampe for et samfund med bedre muligheder for alle. De videreførte ideer, der var i vækst i alle hjørner af industrisamfundets og oplysningssamfundets hjørner. 68'erne var et produkt af den økonomiske optimisme, af troen på femtiden og den forholdsvis store frihed i åndslivet, der herskede i tresserne.
Grundtvig burde størsteparten af jordens befolkning kunne samles om, ikke præsten Grundtvig, men filosoffen, så lad os sprede hans budskab og byggen en verden på to væsentlige principper:
En verden, hvor få har for meget og færre for lidt.
Et undervisningssystem, der har til opgave at udvikle ånden og ikke at sortere, (-karakterer, test og eksaminer).
Så tror jeg, at alle generationer vil blomstre og sprudle af ideer.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Ole Vagn Christensen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Desværre fokuserede skyggegenerationen for meget på, hvad den ikke havde fået i sin barndom og for lidt på, hvor fantastisk verden var forandret - og så kom tilbageslaget, som gør dette samfund mere og mere umuligt at leve og virke i for almindelige mennesker med et legitimt ønske om bare at have et arbejde, man kan bestride, sikring mod sociale begivenheder og et rimeligt, men ikke prangende forbrug.