Kronik

Jeg har slået op med Facebook

Han spurgte, om jeg ikke ville komme til at savne ham. Selv om det stak i hjertet, sagde jeg ’nej’ og satte kryds i boksen ’I have privacy concerns’. Men mine forbehold rækker længere end dét: Facebook, du er jo blevet psykopat!
Det er fire dage siden, jeg slettede min profil på Facebook. Jeg er død på de sociale medier. Nu er der kun mit eftermæle. Derinde. Skriver dagens kronikør (billedet).

Det er fire dage siden, jeg slettede min profil på Facebook. Jeg er død på de sociale medier. Nu er der kun mit eftermæle. Derinde. Skriver dagens kronikør (billedet).

Per Sandholdt

19. juli 2014

Da jeg i 2008 udkom med bogen Andrea Hejlskov, blev jeg anmeldt, interviewet, solgt og købt på grund af Facebook, hype og folk, der kendte hinanden. Bogen var verdens første facebookbiografi, og efterfølgende blev den brugt på alle mulige uddannelsesinstitutioner. Jeg er et eksamensspørgsmål.

Da jeg i 2013 skrev bogen Og den store flugt, fik jeg donationer fra mine læsere, gaver, et arbejdslegat (via crowdfunding). Også på grund af Facebook. På grund af dette; at dele er at hele, på grund af ensomheden og fordi mange flere end man tror, drømmer om at rejse ud i skoven og begynde forfra.

Men selv herude i skoven (det blæser lidt i trætoppene lige nu, ellers er der helt stille) var der Facebook. I begyndelsen bare som flaskeposter til de mest dedikerede læsere, med tiden en kronisk tilstedeværelse. Når folk sagde:

»Men I skal jo være i harmoni. I skal være imod teknologi,« svarede jeg: »Det siger meget om et samfund, hvor stærke billeder det producerer om dets modsætning.«

Det er fire dage siden, jeg slettede min profil på Facebook. Jeg er død på de sociale medier. Nu er der kun mit eftermæle. Derinde.

Forelskelsen

Det var kærlighed ved første blik. Jeg var sindssyg og besat. Han var det første, jeg kiggede på om morgenen, den sidste, jeg kyssede godnat om aftenen. Han var vild og voldsom, inderlig og smuk, men så blev det hverdag, og han blev hverdagsgrim. Når han sov med åben mund. Når han fortalte de samme historier igen og igen. Han blev fed. Og doven. Vi gled længere og længere fra hinanden, men jeg forlod ham ikke, for pludselig kunne han finde på at sige noget sjovt eller vise mig noget spændende. Ud af det blå kunne han finde på at sige noget voldsomt poetisk, jeg fik tårer i øjnene, jeg græd, akkurat ligesom i begyndelsen. Så jeg hang ved. Jeg lod ham træde på mig og overskride alle grænser. »Han mener det jo ikke så slemt«

Dråben

Dråben var afsløringen af, hvordan Facebook har eksperimenteret med ’mood control’ ved at kontrollere tilfældige menneskers newsfeed. Jeg blev chokeret, da jeg først begyndte at tænke over, hvilken indflydelse min newsfeed har på mit liv. Den er det filter, jeg ser verden igennem. Piller du ved dét filter, er jeg fucked.

Jeg er fucked.

Fjernsynet og radioen gør det samme, manipulerer vores opfattelse af Virkeligheden, men jeg elskede Facebook, det gjorde jeg virkelig, for jeg troede, han var noget andet. Jeg troede, han var anderledes. Jeg troede, han var vores.

Det er han så ikke. Længere.

Virkeligheden

Helt konkret er Facebook mit forsørgelsesgrundlag. 90 procent af alle (freelance) job, alt salg af mine bøger, alle mine foredrag, alle forespørgsler på interview. Al kontakt med venner og familie, selv mine børn, alle aftaler, al planlægning.

Det er ikke mere end et par uger siden, jeg holdt oplæg på nogle bonede gulve om ’læserkontakt’ på de sociale medier. Jeg er nemlig god til det, viser det sig, fordi jeg tjener penge på det. (Det er sådan man måler, om man er god til noget).

Når jeg blev træt af Facebook, sagde jeg til mig selv, at jeg ikke kunne skride. Det var jo mit arbejde. Mit levebrød.

Jeg har ikke noget imod at være på arbejde hele tiden. Jeg går all in, når det kommer til parforhold. Men han blev mere og mere dominerende. Han godkendte, hvad jeg måtte se, og hvad jeg ikke måtte se. Han sorterede i mine venner, og mit humør afhang af hans. Alt gik igennem ham. Og jeg kunne ikke forlade ham, for der var aldrig nogen, der ville kunne elske mig som han. Jeg havde ingen muligheder, ingen steder at tage hen, ingen backup-plan. Jeg troede, jeg var tvunget til at blive … indtil det gik op for mig, at når man begynder at tænke sådan, er det på tide at begynde at løbe.

Så her ser du så mig: Jeg er en brud i hvidt skrud, jeg har benene på nakken, over stok og sten, ud af byen og ind i skoven. Igen.

Ærligheden i ensomheden

Jeg har altid hadet, når folk talte om Facebook som narcisisme eller selviscenesættelse. Jeg har altid ment, at der var noget større og dybere på spil. Vi er ikke selvoptagede, vi fabrikerer ikke yndige liv – vi rækker ud! Vi længes efter hinanden, og vores fascination af autenticitet er ikke overfladisk; vi vil noget mere, noget sandt. Hvad er der egentlig galt med det?

»I en verden af universelt bedrag er det en revolutionær handling at fortælle sandheden,« sagde Orwell. Af samme årsag har jeg altid ment, at Facebook var en revolution. Jeg elskede ham for at være en revolution. Jeg elskede ham, fordi vi talte sandheden. I begyndelsen. I begyndelsen. I begyndelsen. Disse fantastiske tråde, som flettede sig ind og ud af hinanden, disse inderlige øjeblikke af total forbindelse.

Og i øvrigt: Alt hvad vi ’fabrikerer’ på Facebook, fabrikerer vi lige så meget i ’virkeligheden’. Selvfremstilling er et menneskeligt grundvilkår. Det smukke ved Facebook var, at vi kunne forbinde os dybere med hinanden. Mere ærligt. Mere tilstedeværende. Alle de travle børnefamilier, som ikke kan mødes, medmindre de koordinerer kalendere tre år i forvejen. Alle os forfattere, der sidder her i stolene. Os med hund eller rotter på loftet. Vi kunne tale sammen på tværs af tid og rum, vi ophævede tid og rum! Vi grinede. Vi holdt i hånden.

Nu savner jeg ham lidt. Nu græder jeg næsten. Indtil jeg kommer i tanke om, at der sidder et tredje øje i det høje og styrer informationerne og samtalerne, mit newsfeed er ikke mit eget.

Nu er jeg intet

Inden for de seneste måneder har Facebook ændret på sin algoritme, således at man (når man har en side) skal betale for at nå ud til sine followers. Betaler man ikke, forsvinder man … fra folks news-feed. Og det er blevet proppet med reklamer. Vi er blevet til passive modtagere, ikke aktive deltagere, det hele er blevet så korrumperet, så kommercielt.

I lang tid kiggede jeg væk, jeg lukkede øjnene og tænkte happy thoughts. Jeg havde så meget brug for ham. Jeg tænkte, at jeg ikke ville kunne klare mig selv. Hvor kedeligt det ville være. Hvor trist.

Men han har virkelig været træls igennem en længere periode. Ændringerne i algoritmen og disse grænseoverskridelser: Han viste mine nøgenbilleder til sine rige, gamle venner; han satte en prislap på min krop og min kunst. Summen af problemerne voksede støt, og selv om han stadig tog mig med til fest engang imellem, gik den dårlige smag i munden aldrig væk.

Jeg blev hårdhudet. Han viste mig grædende, sultne børn. Jeg tror, det var meningen, jeg skulle føle, at jeg kunne gøre noget, men jeg følte ikke, jeg kunne gøre noget. Han viste mig billeder af katte og mad. Jeg tror, det var meningen, at jeg skulle føle mig opmuntret, men jeg følte mig ikke opmuntret. Jo mere han gjorde, des mere følte jeg mig manipuleret med.

Til sidst tog han det skarpeste våben i brug. Den ultimative magtudøvelse. Mood control. Tankekontrol. Hallo!

Det er ikke dig, det er mig

Det var ikke svært. Det tog tre sekunder. Det var forholdsvist klinisk. Han spurgte mig, om jeg var sikker på, at jeg ikke ville komme til at savne ham, og selv om det stak i hjertet, sagde jeg »nej« og satte kryds i boksen »I have privacy concerns«. Men mine forbehold rækker længere end dét ... Facebook, du er blevet psykopat! Løgnagtig og lusket! Da du havde lært mig at kende og vidste, hvilke knapper du skulle trykke på … trykkede du på dem. Vi er nok bare vokset fra hinanden.

Vi vil nok bare nogle forskellige ting.

Farvel, Facebook. Jeg ønsker dig alt det bedste og undskyld, men vi kan ikke bare være venner.

Andrea Hejlskov er skribent og foredragsholder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mogens Højgaard Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Steen Thaulow Olsen
  • Anker Nielsen
  • lars abildgaard
  • Carsten Mortensen
  • Lone Christensen
  • Torben Arendal
  • Niels Mosbak
Mogens Højgaard Larsen, Niels-Simon Larsen, Jørgen Steen Andersen, Steen Thaulow Olsen, Anker Nielsen, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Lone Christensen, Torben Arendal og Niels Mosbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er trods alt stadig Google+ som et glimrende alternativ til Facebook og det helt uden at miste kontrol med noget som helst...

Maj-Britt Kent Hansen

Godt, man aldrig har kendt ham.

Steen Thaulow Olsen, Benny Jensen, Jakob Silberbrandt, Per Jongberg, Brian Pietersen, Peter Hansen, Torben Arendal og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Jeg forstår ikke folks forelskelse i ham. Jeg har aldrig indledt et forhold til ham og tænker ikke at gøre det.
Han byder mig ikke meget mere, end jeg kan klare med e-mails og besøg på websites. Og hold da kæft hvor er det dejligt ikke at skulle føle sig nødt til at følge med i hans univers hele tiden.

Steen Thaulow Olsen, lars abildgaard, Per Jongberg og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Surt show, Andrea: It begins when you sink in his arms and ends with your arms in his sink!

Du må trøste dig med, at det er bedre at være 'godt skilt end dårlig gift' med en psykopat som Facebook, den lede stodder. Og at du er ikke den eneste freelance skribent og foredragsholder m/k, der har svært ved at få enderne til at mødes rent økonomisk - i disse for vore skandinaviske konkurrencesamfund så vanskelige tider.

Jørgen Steen Andersen, Steen Thaulow Olsen, Brian Pietersen, Morten Balling, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Toke Ernstsen

At forelske sig stormende i et elektronisk medie (trods mediets tilsyneladende sociale potentiale), må give alt fra rap over fingrene og til regulere knubs. Jeg forstår Andrea Hejlskovs All-in koncept, for sådan brænder ildsjæle. Det er enten eller. Men ubehaget bliver desværre også så meget desto større, når tiden og eftertanken kaster lys over misforståelserne.

Vi hopper lige ind i netop den illusion, den matrix, de elektroniske medier er designet til at fange os i, når eller hvis vi giver os hen til dem. Det er meningen, vi skal sove i timen. Vi sælger ikke nødvendigvis vores sjæl, men værre endnu faldbyder vi noget af vores ånd i blindheden overfor formålet med ikke kun mediets 'elektroniske filtre', men selve mediet.

Facebook startede måske - måske ikke - som en uskyldighed, men der blev ret hurtigt lugtet penge, mange penge, dollars, den amerikanske drøm på IT. Madonnaen blev forbløffende hurtigt troløs skøge, men sådan er det jo, når business rules. Det geniale ved Facebook er jo, at pengemaskinen er pakket sirligt og fint ind i sociale drømme.

Har man absolut behov for et tættere forhold til et elektronisk medie, bør man overveje et fornuftsægteskab, med ægtepagt, livrem, seler og hele svineriet. Men det vigtigste er altid at være vågen. Selv en brugtvognsforhandler bliver tæt på harmløs, når man kan gennemskue hans skumle hensigter og taktik.

Mogens Højgaard Larsen, Torben Arendal og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Måske flygter Hejlskov forgæves ind i de svenske skove fra den overfladiskhed, som kan få voksne mennesker til at forelske sig i elektroniske medier. Hendes virkelige afhængighed kan hun aldrig flygte fra - hangen til opmærksomhed.

ds sds, Troels Brøgger, Annika Tiin Nielsen, Tino Rozzo, Brian Pietersen, Henny Jakobsen, Michael Kongstad Nielsen, Maj-Britt Kent Hansen, Carsten Mortensen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Tem Frank Andersen

Det er sgu da lidt komisk, at under artiklen er logo og link til det sociale netværkssted, og hvor mange der på dette sted synes godt om artiklen. Det er så det næste niveau, hvordan medierne hænger sammen, og hvordan den samme luskede løgnagtighed findes i de andre medier. Google som eksempel, og alle de Pressemediers hjemmeside, som gør brug af google søgning fx. McLuhan holder stadig!

Majbritt Nielsen

Dobbelmoralsk er han også, ham facebook.

Et billed af en kvinde der ammer, bliver "bannet".
Men sider der helt eller delvist glorificere voldtægt og gerne meget beskrivende.
De får lov at bestå.

En der på sin profilside, skriver om ligestilling og peger på grimme tilfælde hun kan dokumentere. Hun bliver lukket og sendt i over i skamme hjørne i 14 dage. Så hun kan lære at tænke på at det hun skriver om. Kan virke genrende på andre.

Sådan er der så meget.

Majbritt Nielsen

Dobbelmoralsk er han også, ham facebook.

Et billed af en kvinde der ammer, bliver "bannet".
Men sider der helt eller delvist glorificere voldtægt og gerne meget beskrivende.
De får lov at bestå.

En der på sin profilside, skriver om ligestilling og peger på grimme tilfælde hun kan dokumentere. Hun bliver lukket og sendt i over i skamme hjørne i 14 dage. Så hun kan lære at tænke på at det hun skriver om. Kan virke genrende på andre.

Sådan er der så meget.

Underligt at flytte ud i de svenske skove og være "på"facebook 24/7.

Kasper Karup, ds sds, Troels Brøgger, Flemming Madsen, lars abildgaard, Jens Illum, Michael Kongstad Nielsen, Maj-Britt Kent Hansen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Jeg var i flere år skeptisk overfor Facebook, og efter jeg gik på var jeg i en lang periode en højst uregelmæssig bruger. Men i august 2011 tog fanden ved mig, og over de næste 2½ år omsatte jeg min Facebook-profil til en slags blog. Det attraktive ved denne blog var den uformelle form kombineret med at opslagene gik ud som en option for mine Facebook-venner. Det at ingen var forpligtede til at bruge tid på mine udladninger gav en stor frihed mht. formen, hvilket tillod mig at koncentrere mig om det indholdsmæssige.

Denne uformelle blog-aktivitet danner samlet ”en alternativ samfundsfortælling som modstykke til de officielle mediers endeløse distraktioner, halve sandheder og sponsorerede skønmalerier”. Tjek evt. min profil eller download backup-filen https://app.box.com/s/c413d8339a0d06deb265

Fx foregreb jeg Snowdens afsløringer, da jeg 8.6.2012 skrev flg. kommentar:

Efter min opfattelse har Facebook aldrig været et visionært koncept. Foruden den usmagelige handel med personlige oplysninger i kommercielt øjemed er der gode grunde til at antage nogle rimelig tætte bånd mellem Facebook og diverse amerikanske regeringsorganer. Tillid er godt, men kontrol er bedre.

Det står som et storartet paradoks, at Facebook formentlig alligevel vil gå over i historien, som det medium der mere end noget andet var instrument for udbredelsen af en revolution af vores tankeformer. Så tak, after all.

Morten Balling

Personligt har jeg aldrig haft en FB konto, måske fordi jeg havde luret hvad vej det ville gå. Alligevel kan jeg godt forstå Andreas fascination. Jeg har det selv lidt på samme måde med internettet. Det er vildt med alle de fascinerende ting nettet tilbyder. Det er her jeg finder mange af de ting, som giver mig lidt håb for menneskeheden.

Og samtidig hader jeg nettet. Det er der hvor alt jeg foretager mig bliver registreret. Det er der hvor jeg også bliver mindet om, hvor forfærdelig Verden kan være. Og det er der jeg ind imellem mister mit håb for menneskeheden igen.

Jeg satte min første floppydisk i drevet i 1978, og blev i mange år betragtet som en ekstrem computernørd af mine omgivelser. I ligeså mange år oplevede jeg en verden blandt hackergrupper, crackergrupper, på diverse BBS'er mm. som ingen udenforstående forstod omfanget af. Dér kan man snakke om en subkultur af dimensioner. Da jeg læste Gibsons bøger, som han havde skrevet på en skrivemaskine i en bjælkehytte tænkte jeg at han skulle bare vide...

Da nettet dukkede op, var jeg hurtigt på. Her så jeg alle mulighederne. Nu kunne intet længere holdes hemmeligt, informationen ville flyde frit til alle. Jeg havde bare ikke indset at informationsmængden ville blive så stor at hemmelighederne og sandhederne var nemme at drukne.

Samtidig blev nettet i lang tid mest brugt på at surfe efter nøgne damer. Fair nok. Det kan være meget sjovt, og det gik klart hurtigere end at downloade Samantha Fox topløs med et langsomt akustisk modem fra et BBS. Jeg havde bare en naiv forestilling om at nettet skulle være noget større. At mennesket ville bruge det på noget mere ambitiøst end bare bryster. Måske havde jeg bare misforstået meningen med det hele.

Idag kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan Verden ville have udviklet sig uden computere og internet. Og ind imellem overvejer jeg seriøst at droppe den digitale Verden og gå analog igen. Så tænker jeg på filmen "Into The Wild", og indser hurtigt at det løb er kørt ;)

Jørgen Steen Andersen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Facebook er et kommunikationsmiddel. Tror det har noget med opmærksomhedsbehov at gøre. Men der er også mennesker der mener at hvis de ikke sender 20+ sms'er i timen tror folk de er gået bort :-)

ds sds, Jørgen Steen Andersen, Henrik Christensen og Steen Thaulow Olsen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Tillad mig at være kynisk et øjeblik:

Når du bruger en gratis tjeneste på Internettet så er det DIG som er produktet. Et produkt, som typisk bliver solgt til annoncører. Det betyder at loyaliteten er overfor annoncørene og ikke overfor dig. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Hele øvelsen handler om at at få så mange brugere og at have så mange informationer om dem som muligt. Dette gør det muligt at målrette annoncerne præcist og derfor få langt flere penge for annoncerne.

Facebook er en perfekt konstruktion. Brugerne indtaster dagligt al information om dem selv og Facebook skal ikke engang bruge penge på at skaffe brugere. Brugerne kommer rendene af sig selv fordi de tror at Facebook er til for dem.

Ejerne må brække sig af grin dagligt.

Jørgen Steen Andersen, Steen Thaulow Olsen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Bjarne Witthoff

Facebook er fint nok - for dem der ikke er en af de 'heldige'. Som kan få deres arbejde bragt i medierne. - Google+ er sikkert også fint nok.
Problemet er de flere familier der gennem generationer. Der sidder i folketinget og ledende stillinger i medierne, samt offentlige stillinger. Der forvalter den almindelige borger interesse. Uden nogensinde at bare komme i nærheden af et almindelige menneskes opfattelse og betragtning.
Facebook ramte der hvor medierne ikke magter. Prøv at se; hvordan medierne halser efter Facebook med henvisninger.

Jesper Frandsen

Det må ha' været uendelig hårdt at bryde med den forelskelse. Personligt har jeg aldrig forbundet Facebook med et køn og findet det da osse lidt besynderligt. Men hvem tvang dig til ligefrem at blive forelsket ? De fleste andre har jo bare "Liket" luderkarlen :)

Troels Brøgger

Hvis man ikke kan nøjes med at være i de svenske skove, men har et behov også at vise til nogen at man er, der Facebook da et udmærket bud på at kunne ses. Så kan man også komme ud for at nogen kaster penge efter ens projekt - ikke så tosset......undtagen for dem der kaster pengene..

Jørgen Steen Andersen

Grethe Preisler: " godt hængt end slet gift" : S. K.
Sociale medier er mere frustrerende end de er sociale.

Grethe Preisler

@Jørgen Steen Andersen: "Sociale medier er mere frustrerende end de er sociale."

Hvor kan man plukke roooser, hvor kun agurker gror?

Tak du din gud min søn, at du ikke kom for Riber Ret, sagde kællingen. Han hang i Varde galge ;o)

Jørn Sonny Chabert

det er lidt sjovt at læse om folks mening om det slemme facebook der indsamler oplysninger om deres brugere.
hvis i kigger i bunden af jeres skærm når i kommer ind på dette site ( information.dk ), så bliver i oplyst om at site bruger cookies ( små program pakker der bliver lagt på brugerens computer ) til at indsamle oplysninger om deres bruger, så kan vi jo bare håbe at de ikke også bliver solgt videre.
jeg tror sgi ikke der er mange tjenester på nettet der ikke indsamler oplysninger om deres bruger ( og så sælger nogle af disse oplysninger ). det er den virkelighed vi lever i, take it or leave it.
så hvis du ikke vil registreres ( her i registreringens højborg, cpr nr osv. ) så må du helt fravælge nettet, sælge din bolig og jordiske gods, brænde dine kreditkort, forære din smartphone væk ( som er en omvandrende mikrofon og gps enhed der gør at forskellige sikkerhedstjenester altid ved hvor du er ) og så forsvinde ud på en ø som ingen elektronik eller regering har.
ellers tror jeg at du må affinde dig med at du bliver registreret og solgt som en vare, men det er ikke så slemt hvis du er klar over det, så kan du jo tage lidt forholdsregler.

Morten Balling

@Sonny

Registreringen er jo noget de færreste har bedt om. Det giver os i mit univers ret til at sige fra. Men du har ret i at alt her på siden også registreres og sælges til annoncører. Lige præcis det er måske ikke helt tosset. Jeg har flere gange set reklamer for hårplejeprodukter, og irriteret tænkt at her ramte annoncørerne forbi målgruppen (Jeg er stort set kronraget). Består annoncerne til gengæld af noget som har min interesse, dukker der ind imellem noget op, hvor jeg tænker "Hmmm!".

Det FB gjorde, og som også omtales i artiklen, var at de begyndte at eksperimentere med folks humør. Det kaldes et psykologisk eksperiment, og det findes der strenge etiske retningslinier for. Bla. skal forsøgspersonerne debriefes efter forsøget. De regler fulgte FB ikke og deres forsvar for det var, at det kun var en lille del af deres brugere som indgik i forsøget. Nu har FB mange brugere, så en lille del var stadigvæk tæt på en million mennesker.

Morten Balling

Apropos de fæle ting på nettet:

Er der en juridisk kyndig person til stede, som kan svare på, hvor bindende de "Legal Notices", vi alle gladeligt klikker accept på uden at læse dem, er?

Kunne man f.eks. lave et plugin til en browser, og på side 127 midt i kancelist sproget skrive at folk ved at acceptere betingelserne afgav deres venstre arm til videnskabelige forsøg?

Formentlig næppe, men hvor går grænsen?

Jørn Sonny Chabert og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Fra Wiki:

"As an April Fool's Day joke, Gamestation added a clause stating that users who placed an order on April 1, 2010 agreed to irrevocably give their soul to the company, which 7,500 users agreed to. Although there was a checkbox to exempt out of the "immortal soul" clause, few users checked it and thus Gamestation concluded that 88% of their users did not read the agreement."

http://en.wikipedia.org/wiki/End-user_license_agreement

Jørn Sonny Chabert og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar