Klumme

Spindoktorer er også mennesker

Den første regel i håndbog for spindoktorer er: Bliv aldrig selv historien. Men hvad gør de så, hvis de en dag selv vil vælges
5. juli 2014

OPERATION Ø, som det hedder i reklamen for den nye såkaldte single om Enhedslisten, fortæller historien om »en magtfuld, men ukendt topstrateg, du lige så godt nu kan lære at kende«.

Den magtfulde, men ukendte topstrateg, er Enhedslistens mangeårige presserådgiver, eller spindoktor, Pelle Dragsted. Angiveligt arkitekten bag forvandlingen for det som vælgerne så som et parti for og med nogen, som »gik i noget underligt tøj og havde en underlig fremtoning« og til et politisk mere moderigtigt parti for og med unge, smukke kvinder som Johanne Schmidt-Nielsen. »Huset som Pelle byggede« hedder overskriften endda på netavisen Pios anmeldelse af Enhedslistens nyere historie.

Når du lige så godt nu kan lære Pelle Dragsted at kende, skyldes det selvfølgelig, at presserådgiveren allerede sidste år besluttede sig for at stille op til Folketinget, og med en placering som nummer 10 på Enhedslistens kandidatliste står til at blive valgt.

Men Pelle Dragsted er blot den seneste rådgiver eller strateg, som er trådt frem fra kulissen for at tage skridtet ind på scenen (selv om netop han nu i flere år har været en kendt offentlig debattør). Dansk Folkepartis Søren Espersen gjorde det med succes. Mens SF’s Thor Möger Pedersen mildest talt ikke havde held med at overbevise hverken partimedlemmerne eller vælgerne om, at de skulle stemme på ham.

Dilemmaet for dem alle er, at den første regel i håndbog for spindoktorer er, at de aldrig selv skal blive historien. For så risikerer de at overskygge og skade partiformanden såvel som partiet, hvilket til slut skete i Storbritannien med den dæværende premierminister Tony Blair og New Labour. Tony Blairs nærmeste to rådgivere, Peter Mandelson og Alastair Campbell, havde held med rebrande Labour i oppositionstiden, men blev efterhånden med deres blotte tilstedeværelse skyld i anklagerne om, at det hele var spin uden substans.

Det samme blev Thor Möger Pedersens skæbne. Det, som først virkede forfriskende nyt og forfriskende ærligt, når Villy Søvndal sagde det, endte med at blive set som udspekuleret spin udtænkt på baggrund af vælgerundersøgelser og fokusgrupper. Ord og politik udtænkt af den såkaldte strategiske rådgiver med henblik på meningsmålingerne. Uanset om Villy Søvndal troede på det eller ej, så troede vælgerne ikke længere på ham.

I forvejen bliver spindoktorerne ofte lynafledere for kritikken af partitoppen, hvilket reelt jo også var tilfældet med Thor Möger Pedersen, så såvel regeringen som oppositionens særlige rådgivere afslår jævnligt at deltage i portrætter, debatter – eller bare at udtale sig til citat. Måtte de have en politiker i maven – hvilket nu er tilfældet for de færreste af dem – er det med at skjule det.

Trods den megen snak om spindoktorernes indflydelse i dansk politik ved dog også de, at der følger en vis jobsikkerhed ved at have et folkeligt mandat og ikke bare være afhængig af den til enhver tid siddende formands velvilje (det som en daværende socialdemokratiske sekretariatschef ved navn Bjarne Corydon klogeligt sikrede sig ved det seneste folketingsvalg).

Og så er spindoktorer jo også mennesker. Med følelser og nogle gange behov for anden anerkendelse end efterfølgende vellønnede konsultentjob. Behov for, at andre end en lille lukket kreds ved, hvilken rolle de egentlig spillede. Behov for at være andet end blot en fodnote i historien.

I filmen Wag the dog bliver det for meget for Hollywood-produceren Stanley Moss, da han hører eksperterne forklare, at præsidentens genvalg skyldtes valgkampagnesloganet – og ikke mindst valgfilmen med samme tema – om aldrig at skifte hest i vadestedet. Stanley Moss har i al hemmelighed lige sikret genvalget ved at producere en fiktiv krig med Albanien, og hvad dertil hører af overgreb på civilbefolkningen, tilfangetagne amerikanske soldater og truslen om atombombekufferter.

»Penge? Tror du, jeg gjorde det for penge ...? Jeg gjorde det for krediteringen. For krediteringen, kammerat,« forklarer han præsidentens spindoktor Conrad Brean.

»Men du vidste jo hele tiden, at du ikke kunne blive krediteret, Stanley?«

»Det er én ting. Men jeg vil ikke stå her og lade to narrerøve fra filmskolen få den ... er du gal? Er du gal?«

Kim Kristensen er politisk reporter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu