Kommentar

Sport i fest og farver

Når nerverne breder sig på ansigterne
Debat
19. juli 2014

Kendt af de lidt ældre er Gunnar Nu Hansens legendariske udbrud ved synet af landenes flag, der foldede sig ud i vinden foran det olympiske stadion: at Dannebrog foldede sig mere ud end de andre.

Ellers hensatte Danmarks første og mest berømte elektroniske sportsjournalist den radiolyttende nation i kollektiv åndenød, når stemmen bag det sigende tilnavn forkyndte at NU havde det andet hold, de usportslige svenskere, fod på bolden. NU slog skæbnetimen, og NU sparkede den lumske svensker, og så kunne det ikke være mere kreperligt, for så vandt danskerne jo ikke, som de burde.

I den forbindelse forekom glosen ’tabte’ ikke i Hansens nationale ordbog. Når arvefjenden for alvor så ud til at rende med laurbærrene for tåspidsen af Danmarks drenge, gispede Hansen igen og igen: »Det kan blive farligt«, og lod folket forstå, at NU var det slut med de lyse nætter, og den berømte røst blev stemt i mol.

Godt 20 år efter Hansens død er ordet ’farlig’ fortsat gangbart. Det viste finalen mellem tyskere og argentinere. En god fodboldspiller defineres så at sige ved farlighed. Den, der skaber farlige situationer, er i høj kurs. Kommentatorerne bruger så vidt vides ikke modsætningen: at noget er ufarligt. Så taler de snarere om defensiv eller med skældsord som: magelig fodbold. Hvad de nu finder på. At folk, der udøver idræt så voldsomt som professionelle fodboldspillere – tilsyneladende uden brug af narkotiske eller andre sjove midler – at disse maksimalt ydende unge og yngre mænd kan blive udmattede noget nær til døden, nævnes ikke.

Den blotte antydning kunne vække mistanke om, at der må være lyssky hjælpemidler med i spillet, siden de ikke alle sammen i denne deres forståelige kollaps nær allerede ligger og gisper i græsset.

Nerver i ansigtet

Et andet ofte luftet fænomen i sportssproget er nerverne. I begyndelsen af VM-finalen forleden lød iagttagelsen pædagogisk forklarende, at tyskerne og argentinerne havde nerver på. Det tror da fanden, når man tænker på de oceaner af penge, der står på spil, samt at milliarder sidder og bivåner spillernes tapre bestræbelser på ikke at falde over deres egne ben – eller døde om.

»Nerverne begynder at brede sig på tyskernes ansigter,« sagde DR-kommentatoren, mens publikum i pausen var »ude at strække lidt ben«.

Efter pausen var en af de tyske spillere: »hurtig og fremadrettet«. Hvordan man spiller fodbold bagudrettet forblev uafklaret. Også hvad »boldomgang« indebærer. Næppe venligt ment om tyskerne, der på det tidspunkt var »i gang med småspillet«.

Blå i hovederne i 30 graders varme flintrer de rundt. Taknemmelig var man på spillernes vegne, at de ikke kunne høre den danske kommentator. Småspillet! Hvad bilder han sig ind! Og hvad er i øvrigt meningen med forbrødringen på nationens vegne i denne tilbagevendende kollektive mediale jubel. Det samme gejl hvad enten det er fodbold, Grand Prix, håndbold, kongehuset eller en hvilken som helst tildragelse af den art, man nøgternt set må henregne under pseudobegivenheder – for nu at lufte arrogancen.

Kendetegnet ved et civiliseret samfund er, at den kritiske distance aldrig ferierer. Professionelle folk, der beretter fra stederne, er ikke sat i verden for at tage stilling, men rapportere hvad de ser, hvad der sker. Hvorvidt fodbold er godt eller dårligt for menneskeheden, må de lade publikum afgøre. Hvem siger, at det er sådan en himmelsk velsignelse, at 22 mand og en dommer render rundt på en boldbane?

Unddragende sig massepsykosen finder mange fodbold lige så overflødigt – om end ikke mere dumt og overflødig – som Grand Prix. Mændene i korte bukser og farvede sko skulle hellere tage og hente deres børn i vuggestuen i stedet for at få smadret kraniet, som én af dem jo fik, fordi sjoveren i målet med fuldt overlæg rendte ind i ham.

Doping og unåden

Fodbold er ikke et sakramente i en religion med ukrænkelige guder. Men vi er i den grad indoktrineret i, at de populistiske betonede begivenheder pr. definition præsenteres populistisk ekstatisk begejstret på de begejstredes og ekstatiskes vegne. Blot antydning af kritik, velanbragt skepsis, naturlig vrantenhed eller den mest spagfærdige modsigelse vises ud af banen, ud af B& W-monteringshallen, ud af kongeriget.

Når medierne taler, gør de det på alle danskeres vegne. Må man dog være her! I sportens verden går nu den vilde jagt på cykel i Frankrig. Igen. Så sikkert som mytologiseringen, der flintrer lige så hurtigt derudad, som »bjergspecialisterne« styrter, vil vi opleve nye dopingskandaler med efterfølgende fælles forsikringer om et rent cyklistmiljø i en gylden giftfri fremtid. NU kører det!

Sjovt nok er man ved at være tilbage i salig Nu Hansens tid, hvor det ikke passede sig, såfremt nogen antydede urent trav.

Enhver er efterhånden klar over, at disse store sportsgrene har at gøre med meget meget MEGET store penge. Blandt de forreste i denne blomstrende forretning står en glad mand, hvis gule førertrøje blev flået af ham i unåde. Hans apotek lugtede for stærkt. En tidligere syvdobbelt Tour-mester, en levende amerikansk legende, blev frataget alle sine syv sejre af den komité, der også diskvalificerede den danske.

To af to legender grebet i snyd er ifølge almindelig statistik temmelig mange. Nyheden fra et journalistisk synspunkt foreligger snarere, hvis nogen en dag kan rapportere om et løb garanteret uden doping.

Medieliturgien har for længst fastslået kravet om positiv udlægning af verdens gang. Tæl de lyse timer, skænk op i glasset til det er halvt fuldt, og lad som om øllet løber over. Nævn for guds skyld ikke et ord om den skinbarlige kynisme, der styrer disse totalitært formidlede masseopbud, hvor indvendinger og opposition er kvalt på forhånd. Det er til at få nerver i ansigtet af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor er man åbenbart sparet for megen unødig sindsoprivelse ved ikke at have begloet én eneste fodboldkamp i denne maksimalt korrupte og mafiøse Blatter-camarilla – i modsætning til Metz – pas NU på blodtrykket … :-)