Kommentar

Hvor stor bliver den store omstilling?

Hvis håbet om at realisere en ny samfundsmodel skal realiseres, nytter det ikke at forsvare den kuldsejlede industrisamfundsmodel. Vi har brug for et system, der kan træffe beslutninger hurtigere
2. juli 2014

Hvor stor bliver den store omstilling? Måske et mærkeligt spørgsmål – men alligevel. Taler vi om en ’stor omstilling’ – som f.eks. grundloven i 1849, andelsbevægelsen i 1870’erne, systemskiftet i 1901, arbejderbevægelsens gennembrud i de første årtier af 1900-tallet og ungdomsoprøret i 1960’erne og 1970’erne? Eller om en ’mega-omstilling’, som f.eks. omstillingen fra feudalt landbrugssamfund til industrialiseret, demokratisk nationalstat – hvori de fem nævnte store omstillinger var fem blandt mange skridt på vejen?

Forskellen er vigtig – de store omstillinger indebærer justeringer af samfundets organisation og ledelse (’systemet’), mens en mega-omstilling indebærer, at det tidligere system går til grunde og erstattes af et helt nyt. F.eks. lever det feudale system i dag kun i visse ugeblade – og demokratiet i den aktuelle form var reelt et produkt af industrialiseringen.

Industrialiseringens mega-omstilling fandt i Europa sted fra en gang i 1700-tallet til en gang i 1900-tallet, dvs. over en periode på måske 250 år. Det var en lang og smertefuld proces, fordi det feudale system kæmpede imod med alle midler. Man kæmper forgæves mod udviklingen, men tingene er altid sværere at overskue, mens turbulensen raser end i bagklogskabens klare lys. Adelen og godsejerne mente, at de forsvarede samfundets grundværdier, men forvekslede dem i forvirringen med deres egne.

Stor omstilling eller mega-omstilling? Kommer vi til at rydde bulen og begynde forfra eller blot til at lappe cyklen fra tid til anden, som vi gør nu? Jeg oplever, at kompleksitet og forandring hele tiden trænger sig på overalt – ikke med konstant hastighed, men hurtigere og hurtigere. Dette er umiddelbart synligt, hvis man studerer tilfældige indikatorer på samfundsudvikling og deres variation gennem de seneste 100-200 år. Dette udviklingspres fra alle sider er i sig selv en kæmpeudfordring, men samtidig er det også stadig mere tydeligt, at alt i samfundet hænger indbyrdes sammen – det er altså ikke længere muligt blot at justere eller ændre tingene i ’siloerne’ (som f.eks. ministerierne i Centraladministrationen), det er nødvendigt hele tiden at tage et stærkt hensyn til helheden. Men hvordan? Forstår vi overhovedet, hvad der foregår?

Siloproblemet har jeg oplevet meget konkret i de senere år, bl.a. i forbindelse med scenarieudvikling: Når man i dag i en kreativ, tværfaglig gruppe udvikler fremtidsscenarier for en samfundssektor, varer det kun ganske kort tid, før arbejdet strækker sig til stort set alle sektorer i samfundet (det sker selvfølgelig kun, hvis gruppen rent faktisk er kreativ og tværfaglig!). Sektorregulering og –initiativer bliver dermed mere og mere meningsløse og skaber i praksis flere problemer, end de løser. Resultatet er, at vi knokler som bæster i hamsterhjulet– og kommer længere og længere bagefter verdens virkelighed.

Vi har brug for et system på alle niveauer, der kan træffe beslutninger langt hurtigere end i dag, på et langt højere kompetenceniveau end i dag og ud fra et langt bedre overblik over hele samfundet og hele verden end i dag. Vi har heller ikke 250 år til at skabe det, men snarere 25-35 denne gang – så det vil være godt, hvis det eksisterende industrisamfundssystem opgiver modstanden og begynder at arbejde hen imod en helt ny samfundsmodel, der er virkeligheden voksen. I dag handler det mest om paragraffer og penge, og herfra går det erfaringsmæssigt kun én vej: Der blive flere og flere paragraffer og færre og færre penge! Hvis grundværdier er det, staten forsvarer i dag med stadig mere kontrol og stadig mindre åbenhed? Er det fortidens eller fremtidens? Hvad tror du? Jeg tror, vi har et stykke alvorligt arbejde forude. Tyg på det i pausen fra hamsterhjulet.

Rigtig god sommer!

Henrik Kærgaard er udviklingschef på tværs i rådgivningsvirksomheden NIRAS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mogens Højgaard Larsen
  • Karsten Kølliker
  • Jørgen Steen Andersen
  • Steffen Gliese
  • Kim Øverup
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
Mogens Højgaard Larsen, Karsten Kølliker, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, Kim Øverup, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Tak til H.K.
Feudalismen lever ikke kun i ugebladene. Monarkiet er et levn, folkekirken også. Psykologisk sidder vi stadig og venter på, at noget skal komme ned ovenfra. Ministerierne? Partiernes opbygning?
Rydde bulen eller lappe cyklen? Ha! Begge dele.
Det nye parti, Alternativet, er svaret på denne artikel.

Thorbjørn Thiesen, Eva eldrup, Lars Knudsen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vi har brug for et system på alle niveauer, der kan træffe beslutninger langt hurtigere end i dag, på et langt højere kompetenceniveau end i dag og ud fra et langt bedre overblik over hele samfundet og hele verden end i dag

Vil det ikke betyde at afskaffe de sidste rester af demokratiet?
De fleste mennesker er alligevel ravlt beskæftigede med alt muligt andet end at træffe beslutninger på højt niveau, så det kan da godt være det er på tide at afskaffe demokratifacaden.

Men hvem er det, som skulle kunne have det store overblik uden at skele til egne interesser?
Et sådant væsen er næppe menneskeligt, og jeg har set for mange sci-fi film til at stole på maskiner.

Måske skal vi bare sætte hastigheden i udviklingsmaskinen, ved at lade være med at falde på halen for den nye ipod, ned istedet for at løbe hurtigere og hurtigere for at følge med maskinen..

Thorbjørn Thiesen, Jan Weis, Bill Atkins, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Filo Butcher, Flemming Scheel Andersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Den 'store omsttilling' bliver sandsynligvis lille el. fiktiv.
Håbet om realisering af en ny samfundsmodel er netop kun et håb, som hurtigt kan erstattes af modstand, når forandringer søges gennemført.

"Vi har brug for et system på alle niveauer, der kan træffe beslutninger langt hurtigere end i dag, på et langt højere kompetenceniveau end i dag og ud fra et langt bedre overblik over hele samfundet og hele verden end i dag. "

Det er vist en meget teoretisk holdning. I realiteten går tendensen i modsat retning mod et hierarki, som beskytter mod forandringer. Rådgivningsvirksomheder som den, Henrik Kjærgaard er udviklingschef for, tilbyder rådgivning men ingen beslutning om, hvad rådgivningen bruges til. Det er ligegyldigt, om der kan træffes hurtigere beslutninger på alle niveauer, hvis antallet at niveauer øges tilsvarende bl.a. med rådgivningsvirksomheder. Samtidig er der en tendens til, at kompetenceniveauet fortrinsvis øges i forhold til identifikation af risici og problemer, som helst skal undgås. Jeg tænker ofte, at hvert forslag om forandring følges af mindst ti gode grunde til ikke at føre det ud i livet. Der er selvfølglig undtagelser, hvoraf de hyppigste sjovt nok er forslag om reduktion af den personlige frihed.

I artklen ignoreres nogle store omstillinger. "andelsbevægelsen i 1870’erne er nævnt men ikke dens afskaffelse. Heller ikke den store omstilling, hvor den offentlige sektor overtog bl.a. sygekasserne og børnepasning, er nævnt. " industrialiseret, demokratisk nationalstat" er nærmest under forandring på en måde, hvor industri erstattes af service, og demokrati erstattes af professionel formidling og ledelse. Demokrati er ligegyldig, hvis forskelle og 'forkerte' valg ikke accepteres.

Hold da helt op! Hvor naiv kan man egentlig være?

Hvis det er den slags "intelligente" råd, Henrik Kærgaards kunder får, så var deres penge nok bedre investeret, hvis de var blevet smidt ud af vinduet (penge naturligvis).

Lars Kristensen

Der kommer en omvæltning under alle omstændigheder og den vil givet ikke gå stille af sig og så vil den blive global.

Hvordan omvæltningen sker er ikke hel nemt at fantasere sig til, men muligheden er, at mennesket globalt bliver træt af de politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologier og skrotter dem for noget helt femte, som formentlig ligger gemt i den teknologiske udvikling, som giver det globale menneske nogle fysiske, psykiske og mentale muligheder til at ændre sit syn på sig selv og sin verden. På en sådan måde, at menneskets mentalitet bliver anderledes end den ellers har været i årtusinder, med diverse politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologiske drejebøger, som grundfundament.

Mennesket opdager sin universelle væren og får pludselig en ny måde at se sig selv på, præcis som når et barn opdager, at det ikke længere er bundet til sin mor, men er et selvstændigt væsen.

Mennesket får en fysisk, psykisk og mental omvæltning, som ingen politiske, religiøse, økonomiske eller militære ideologier kan ændre på eller få indflydelse på.

I starten vil mennesket være bundet til de ideologiske magters for godt befindende, men når mennesket skal klare sig uden for Jorden, når mennesket rejser i rummet, så skal mennesket faktisk være uafhængigt af jordiske forbindelser og den dag det sker, da sker den omvæltning af mennesker, både i rummet men så sandelig også her på Jorden.

Fra 15-hundredetallet og frem er der sket en omvæltning af menneskets fysiske, psykiske og mentale forståelse af sig selv og dets omgivelser, for da begyndte mennesket at se Jorden som en klode og det forandrede menneskets mentalitet i forståelsen af at være til på en klode, som på det tidspunkt - især for europæerne - så uanede muligheder uden for Europa.

Nu er mennesket kommet til at skulle videre ud i universet, hvor mulighederne er utallige, når vi mennesker står med fartøjet der gør det nemt at komme ud i rummet, ligesom det i dag er nemt at bevæge sig fra den ene side af jordkloden til den anden, da sker den fysiske, psykiske og mentale omvæltningen.

Den omvæltning der her vil ske, vil blive langt større end den der skete fra 15-hundredetallet og til i dag og den er så små begyndt. Det kan ses i den politiske, religiøse, økonomiske og militære verden, hvor ideologierne på hver deres måde forsøger at holde sig i live, men i den sidste ende vil de alle fire gå deres undergang i møde og det vil de ikke uden sværdslag mod mennesket, der ikke længere vil lade sig styre af ideologierne.

Katrine Visby, Eva eldrup og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

det lyder jo besnærende fornuftigt. men altså....
alle samfundsforandringer der er sket indtil videre har ikke nødvendigvis været materialiseringen af "fremgang", men har blot manifesteret at en ny gruppe var i færd med at vinde styrke, så de gamle styrende grupper var nødt til at acceptere en omstilling.
Artiklen her synes at have en naiv forestilling om at man overhovedet kan have en omstilling hvor forandringer træffes til folkets bedste snarere end til fordel for den til enhver tid fremkommende magtelite.
Derfor vil den eneste omstilling mulig i øjeblikket være til en fascistisk/feudalistisk magtelite i forlængelse af det overvågningssamfund vi er på vej ind i. Og eftersom der er tæt samarbejde til storfinans og -industri vil det kun blive forandringer til det værre fra folkets udsyn, og for miljøet, men det vil uden tvivl have visse effektive aspekter.........

Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er glimrende og klarsynet, hvad Henrik Kærup skriver, uden at komme med løsninger. Det er dog ikke beslutningskraft, der mangler, snarere tværtimod - der mangler opløsning af magten så demokratiet kan florere; men det ene udelukker nu ikke det andet: demokratiske beslutninger i lokale fora kan have meget kort mellem vedtagelse og realisering, og oplysningsgrundlaget kan tilvejebringes på en brøkdel af den tid, det tidligere krævede.
Omstillingen kommer selvfølgelig, den kan ikke holdes tilbage, og det er oven i købet ikke svært at se konturerne af den: udviklingen af vedvarende energikilder, så verden aldrig vil fattes strøm og varme, fordeling af materielle goder efter behov og udførelse af nødvendige opgaver i samfundet efter individuel kunnen og specialisering. Dyrkelse af folkenes kulturelle egenart og formidling af viden og intellektuelle færdigheder på et ligeligt grundlag.

Steffen Gliese

Men, Bob Jensen, du overser et aspekt, og det er, at ingen eliter nogensinde har kunnet tage magten uden en underlæggende klasse af beskyttere. Vil den stadig kunne identificeres? Og vil det reelt være til fordel for nogen at bære magtens åg, hvis det ikke objektivt giver bedre materielle vilkår at leve under?

Niels-Simon Larsen

Hvor er dog utroligt så mange triste, ja, negative debattører, der samles her. OK, lad os så bare sige, at Kærgaard lader meget tilbage at ønske, men hvad er så bedre? Det mangler der eksempler på, og når man så skal tage det mindst ringe, så bliver det alligevel Kærgaard igen.

'Udviklingschef på tværs' betyder nok bare at manden har sommerferie, og har skrevet sit indlæg liggende i hængekøjen ved sommerhuset.

Sascha Olinsson

@ Egin Jensen
"Hold da helt op! Hvor naiv kan man egentlig være?"
Tja...den system ændring der her foreslåes kan vel synes naiv idet der ikke er noget som helst der for øjeblikket tyder på at den er på vej- der er ingen politisk vilje- hverken nationalt eller internationalt.
At det dog er denne drastiske system ændring som er nødvendig for vores fortsatte overlevelse står dog efterhånden lysende klart for enhver der ønsker at se.
Så hvem er det der er naiv!?

Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Filo Butcher

Meget enig, Lars Kristensen. Men det vil nok ikke gå så ret stille for sig. De der i dag prøver at tilrane sig verdensherredømmet i ly af diverse fabrikerede kriser vil ikke give sig uden kamp og de har ikke kun det militære isenkram bag sig men styrer også massepsykologien. (Eller de tror i hvert fald de gør)
På den anden side bliver millioner af mennesker presset mod afgrunden igennem stadig knappere ressourcer som, i et verdensomspændende kapitalistisk system er ensbetydende med støt stigende priser for mad, energi og husly, de mest basale behov som intet menneske kan undvære. Disse millioner er ikke parat til at se på hvordan deres børn dør af sult mens andre vælter sig i afsindig luksus som vokser lige så støt som presset på de fattige.

Hvis ikke fornuft og humanismen snart sætter sig igennem i de rige i- lande, er scenen sat til et opgør der vil få den franske revolution til at ligne en udflugt med vuggestuen.

Filo Butcher

Meget enig, Lars Kristensen. Men det vil nok ikke gå så ret stille for sig. De der i dag prøver at tilrane sig verdensherredømmet i ly af diverse fabrikerede kriser vil ikke give sig uden kamp og de har ikke kun det militære isenkram bag sig men styrer også massepsykologien. (Eller de tror i hvert fald de gør)
På den anden side bliver millioner af mennesker presset mod afgrunden igennem stadig knappere ressourcer som, i et verdensomspændende kapitalistisk system er ensbetydende med støt stigende priser for mad, energi og husly, de mest basale behov som intet menneske kan undvære. Disse millioner er ikke parat til at se på hvordan deres børn dør af sult mens andre vælter sig i afsindig luksus som vokser lige så støt som presset på de fattige.

Hvis ikke fornuft og humanismen snart sætter sig igennem i de rige i- lande, er scenen sat til et opgør der vil få den franske revolution til at ligne en udflugt med vuggestuen.

Torben K L Jensen

Har det med store færdigløsninger som med færdigretter.De smager ikke af noget,ingen god kok med fantasi eller banebrydende originale retter hvor man kan tage stilling til hvor gode de forskellige råvarer er til hovedrettens overordnede indtryk.

Kristian Rikard

Jan Weis,
Hvorfor altid sætte tingene på spidsen? Jeg har kan ikke se, at du har anbefalet udviklingschefens
artikel!

randi christiansen

Selvom michael pedersen ikke forstår det, er der muligvis andre, som kan anerkende mit rationale, og jeg tillader mig derfor at kopiere et af mine indlæg fra tråden om artiklen 'fra abstrakte modeller til virkelige data'/jesper jespersen :

'Det hedder frihed under ansvar. Selv de mest frihedselskende, hårdkogte nyliberalister må anerkende det? Altså : der er grænser. Næste spgsm : hvilke? Kan det være ret meget andet, end de grænser for overlevelse, som biotopen/habitaten fastlægger, altså overlevelsesressourcer? Som i kraft af sin uundværlighed er uvurderlige og DERFOR ikke kan tillades at privatprofitere på og/eller konkurrere indbyrdes om. Med mindre altså man bekender sig til jungleloven - og det gør vi da ikke i et retssamfund, vel?
Når hertil føjes, at fordi man er god til at samle ikke nødvendigvis er god til at sprede, burde det være indlysende, hvor ikke blot komplet latterligt, yderst livstruende men også de facto illegitimt det er at overlade til sådan ca 1% af planetens befolkning at varetage ressourceadministrationen for alle. I mine øjne en meget ligetil konklusion og derfor helt ufatteligt at den ca 1% alligevel og stort set uantastet kan fortsætte med deres hjerne-og hjertedøde slyngelstreger.'

Før det er blevet almindelig anerkendt, kan vi nok ikke forvente rationel omstilling i form af økologisk, cirkulær miljø-og socioøkonomi - med andre ord : en radikal, fundamental omlægning af fællesejet > naturgrundlaget.

Mogens Højgaard Larsen og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Vi har brug for et system på alle niveauer, der kan træffe beslutninger langt hurtigere end i dag, på et langt højere kompetenceniveau end i dag og ud fra et langt bedre overblik over hele samfundet og hele verden end i dag."

Jeg deler Bob Jensens og Lise Lotte Rahbeks bekymring; jeg er for så vidt enig i ovenstående sætning, men jeg frygter at den vil blive brugt som argument for nødvendigheden af at "Vi har brug for en stærk mand".

Samtidig bakker jeg op om Niels-Simon Larsens opfordringer til at tænke i nye, alternative baner. For det nytter jo heller ikke noget at sulte sig ihjel, fordi man er politisk uenig med Landbrug og Fødevarer.

Vision

Det, jeg ser ske i denne tid - det jeg håber, der er ved at ske - er at alle de velmenende socialister i DK jo allerede stemmer på EL, mens alle de velmenende mennesker, som af forskellige grunde ikke kan få sig til at stemme på et socalistisk parti, i fremtiden kan stemme på Alternativet. Efter et valg kan repræsentanterne for de to partier så mødes i en kælder (for at markere en symbolsk afstandtagen til Tårnet) og aftale et regeringsgrundlag. Hvis der ikke er velmenende mennesker nok til et parlamentarisk flertal kan det måske skrues sammen med støtte fra DF.

Jeg ved godt at dette scenarie er udtryk for drømmetænkning. Men det er vel det, der er brug for - visioner for fremtiden er vel ikke meget andet end bevidste drømme.

Og inden pragmatikere og realpolitikere kommer alt for godt i gang med at skyde visionen i stykker: Ovenstående model er kendt fra historien. Se fx alliancen mellem Kuomintang og Det kinesiske Kommunistparti, rettet mod den største trussel mod det daværende kinesiske samfund. Begge parter indgik alliancen med en skjult dagsorden, men samarbejdet holdt i mange år, og det virkede. Vi kunne gøre det samme: Skabe en alliance mod den fælles fjende, og vente med at slås indbyrdes til hovedproblemet er løst.

Folkefront hed det i de gode gamle dage. Måske er det umuligt i det senmoderne samfund, måske har småborgerskabet/middelklassen forlængst forladt al anstændighed, hvad meget tyder på. Men det er da et forsøg værd. Hvo intet vover, intet vinder.

Mogens Højgaard Larsen, Thorbjørn Thiesen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg har hørt Lars Kolind lufte lignende tanker om elitens overtagelse af samfundets styring.

Lars Kolind sagde at i Grundfoss havde de en udviklingsafdeling på ca. 1.700 ansatte ud af ca. 17.000 ansatte og således skulle staten Danmark have en udviklingsekspertise på ca 500.000 personer, ...som han så mente nok kun behøvede at være en ca. 100.000 personer.

En så stor "talentmasse" kan jo stort set kun fremskaffes via landets siddende "direktører og bestyrelsesmedlemmer". Hvad mon sådan et "ben" skal kaste af sig? Ja, de er ikke kede af det når de leger med tanken om demokratiets afskaffelse.

Må jeg henvise alle til Lise Lotte Rahbek's indlæg 02. juli, 2014 - 10:32

Kristian Rikard – indsparket må i al beskedenhed gerne opfattes som det modsatte af en anbefaling af udviklingschefens artikel …

randi christiansen

Første skridt er at samarbejde om at leve i overensstemmelse med biotopens iboende lovmæssigheder > økologisk, cirkulær miljø-og socioøkonomi. Altså et opgør med den lineære vækst-og konkurrencestats privatprofiterende og indbyrdes konkurrerende ignorante misbrug af natur-og overlevelsesressourcerne. Hvor svært kan det være? Hvor ofte skal det staves? VIL eller kan man ikke se skoven for bare træer? En Plan for Planeten - en ædruelig omstillingsplan. Bjørn lomborg er the man - naturligvis i samarbejde med de økologiske økonomer og vort politiske repræsentantskab.

Niels-Simon Larsen

Negativisterne godter sig rigtigt. Nu er der igen et positivt menneske, man kan kaste sig over. OK, fint med det, sådan er debat, men hvad med at komme med noget positivt selv. Det ville være forfriskende.
Debatreglerne tillader dog ikke, at jeg går i kødet på 'de sædvanlige' og af erfaring ved jeg også, at det ikke nytter, så vi andre skal bare kører videre - og det kører jo også trods alt.

Niels Engelsted

Jan Weis,
Højgaard-kredsen v. 2.0,
det var også min tanke, da jeg var kommet ned mod slutningen af artiklen, for selvfølgelig har udviklingschefen en forestilling om 'den nødvendige omstilling', og hvad kan det være andet end en, som nogen med penge kan kende sig selv i og vil købe. Men hvis han sagde det rent ud, ville Alternativets folk ikke klappe begejstret.

Helene Nørgaard Knudsen

Jeg har allerede kommet med mit bud på "fremtidens" samfund som egentlig bare er i dags samfund - i morgen. Det eneste jeg ikke rigtig har berørt er kongehuset. Jeg syntes ikke der har været mere brug for kongehuset end nu! Det er vores historie, vores kulturarv.

Men til at starte med burde man kræve at de folkevalgte har en eller anden formel uddannelse der relaterer til de poster de ønsker. Det er fint nok at være polit eller jurist men man lærer ikke det store om for eksempel IT på de studier og vil man se resultatet så se hvordan digitaliseringen sejler.

I 80'erne var der en trend blandt visse black-hats der gik ud på at beskrive dommedags-scenarier i fremtiden. Mit bud "The Terror Doctrine - Guerilla tactics in a digitsied Society" kan ikke engang lade sig gøre for så langt er vi ikke kommet endnu ;-)

Niels-Simon Larsen

Højgaardkredsen, åh, hvor fortænkt at henvise til dem, men der er nogen her der excellerer i den slags. Og vi alternaivister kan jo ikke læse indenad og forstå farerne, der lurer lige rundt om hjørnerne, men så er det godt at Jan og Niels E kan række os en hjælpende hånd. Tak for'ed, men anstreng jer nu ikke for meget. Kom hellere med jeres løsninger og fortæl, hvad I stemmer. Så kan vi tage den derfra.

Niels-Simon Larsen

@Helene: Hvilken fugls føde er der i 'dags samfund - i morgen? Fortæl bare!
Du mener ikke, at der har været mere brug for kongehuset end nu. Et pudsigt sammenfald med, at de heller ikke har haft mere brug for penge end nu. Nasseprinser og nasseprincesser kommer der flere og flere af. Nasseri er en del af vores kulturarv så.
Du synes, at man skal kræve, at de folkevalgte har en uddannelse. Hvad har du selv?

randi christiansen

Man VIL ikke se skoven for bare træer - mon det er fordi, man så skal se egne dæmoner i øjnene? Planen er klar, men den kritiske masse klamrer sig til sin egen undergang godt hjulpet af den 1% - hvem er de mærkelige væsener?

Mogens Højgaard Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar