Klumme

De store ejerskaber

Det frie marked og demokratiet hænger sammen. Men hvad sker der, når det helt frie mediemarked til sidst ophæver markedet?
30. juli 2014

Det frie marked er nu så frit, at det risikerer at forsvinde. På et marked bevæger kunden sig fra bod til bod, og konkurrencen sikrer, at prisen bliver fair. Medmindre, selvfølgelig, boderne indgår kartelaftaler, eller den rigeste bod køber alle de andre.

Derfor koncentrerer konkurrencemyndighederne i vores del af verden sig om at forhindre ulovlige karteldannelser. Det er måske det mindste problem i forhold til de globale giganter, der langsomt er gået i gang med en koncentration af medieejerskaber, så man i horisonten kan skimte en fremtid, hvor det ret frie marked nærmest opløses og erstattes af nogle få virksomheder, der i princippet ikke konkurrerer, fordi de ikke alene dominerer, men rent faktisk kontrollerer hver sin fødekæde.

Google dominerer nu i sjælden grad det lukrative søgemarked på nettet og er begyndt at interessere sig for indhold – blandt andet ved at købe YouTube og bruge 100 millioner dollar på at udvikle særlige tv- og musikkanaler via tjenesten. Apple dominerer ikke i samme grad sit marked, men vokser i omfang og aktiviteter. Amazon, der er en gigantisk aktør inden for det engelsksprogede bogsalg, er i voldsom kamp med et af verdens største bogforlag Hachette. En kamp, hvor alle midler tages i brug, og konkurrencemyndighederne holder sig forsigtigt i ro.

Google, Apple og Amazon er meget rige virksomheder. Og deres sult efter indhold er umættelig. Og i stedet for besværlige forhandlinger om rettighederne til indholdet, hvorfor så ikke bare købe indholdsproducenterne?

Her forsøger 83-årige Rupert Murdoch at komme dem i forkøbet. Han ejer aviser, magasiner og forlag. Men først og fremmest ruller milliarderne ind i hans tv- kabel- og filmbesiddelser. Han ejer filmstudiet 20th Century Fox – og de tilknyttede Fox-kanaler, 50 procent af National Geographic Channel og 39 procent af British Sky Broadcasting (BSkyB). Murdoch er på jagt. Han vil købe en af verdens store indholdsproducenter, Time-Warner. Hans tilbud for en uges tid siden var 80 milliarder dollar – 450 milliarder kroner. Han vil have adgang til det indhold, som Time Warner producerer (HBO, Warner Studios, Turner Inc, CNN). Tilbuddet blev afslået, men er Murdochs krigskasse blevet tungere, så tilbuddet kan forhøjes? Hvis det lykkes, bliver Murdoch indholdskonge, og mange frygter, at både den kreative og den økonomiske konkurrence svækkes.

På det internationale medie- område bliver der færre, men større virksomheder. I 100-året for den lovgivning, der i USA knækkede de store karteller på stål, olie og jernbaneområdet, har de amerikanske myndigheder tilsyneladende opgivet at gribe ind. Da Time Warner sidst blev solgt til AOL i århundredets største handel (165 milliarder dollar), greb man ikke ind. Og da Comcast købte NBCUniversal, skete der intet. Medierne smelter sammen. Berlingskes nye belgiske ejer er også aktiv på mobiltelefonområdet. Kabelfirmaer, telefonselskaber, netvirksomheder, tv, film og aviser fusionerer. Herhjemme udviser eksempelvis TDC stigende interesse for film- og tv-området, og man kan fornemme nye spændinger mellem store indholdsproducenter og distributører. De forløses, når den ene køber den anden eller omvendt.

New York Times’ medieanalytiker David Carr er bekymret, men ikke chokeret:

»Big Data, en Big Brother-regering og nu Big Media – størrelse skaber sine egne særlige rettigheder,« skrev han i mandagens avis.

Det bør vække bekymring, når globale megakoncerner bliver rigere og mere magtfulde end mange selvstændige stater. Så skaber de – som Facebook og Google – egne regelsæt, som regeringer og myndigheder i demokratiske lande har mere end svært ved at regulere endsige kontrollere. Dertil kommer endnu en bekymring, som Berlingskes USA-korrespondent Kristian Mouritzen skrev om mandag:

»Hvis man ser på udviklingen fra 1980’erne, er det et stort skred. Dengang ejede 50 forskellige selskaber 90 procent af de medier, amerikanerne læste, så og hørte. I dag er det kun seks selskaber, der kontrollerer det samme marked, og det er altså på vej til at blive endnu færre. En trussel mod demokratiet? Det er der en række professorer på amerikanske universiteter, der mener og slår alarm.«

Det frie marked og demokratiet hænger sammen. Men hvad sker der, når det helt frie marked til sidst ophæver markedet?

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’.

Klummen i morgen: Anna von Sperling

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
  • Thomas Tanghus
  • Carsten Søndergaard
odd bjertnes, Thomas Tanghus og Carsten Søndergaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

odd bjertnes

God variation over det gamle spørgsmål fra grundskolen : hvorfor er den massive konsensus så vild med konkurrencesamfund og - system, kommen ind i kamp og sælgen sig selv - når sandsynligheden for den enkelte proselyt for at blive 'vinder-tager-det-hele' er nede i nanoprocenterne.
Jeg personligt mistænker en afsmitning af artens evolutionært katastrofalt antikverede forplantningsmetode Jeg skal undlade at skrive det i mere folkelig diskurs.