Kronik

For stort fokus på karakterer, når studerende udvælges

I dag får mange tusinde unge besked på, om de er blevet optaget på en videregående uddannelse. Alt for mange risikerer dog at falde fra igen. Det kan vi lave om på ved at fokusere mindre på karaktergennemsnit fra gymnasiet og mere på eksempelvis optagelsessamtaler, når de studerende udvælges
I dag vil de 91.231, der har søgt optagelse på en videregående uddannelse, få svar på, om de er kommet ind. En del vil være optaget på baggrund af karakterer, men det er uhensigtsmæssigt, mener dagens kronikører, der anbefaler større fokus på andre kriterier.

Nikolai Linares

30. juli 2014

Det danske optagesystem til de videregående uddannelser har den seneste måned fordelt en stor mængde ansøgere på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. I år har 91.231 søgt optagelse på en videregående uddannelse. Fordelingen er sket efter forholdsvis gennemsigtige kriterier, der især handler om karaktergennemsnit fra gymnasiet, det vil sige kvote 1-optag. I dag får de potentielle studerende svar.

Men mange videregående uddannelser slås med et højt frafald: I gennemsnit falder hver tredje fra på de videregående uddannelser, om end der er store variationer de enkelte uddannelser imellem. Frafaldet koster dyrt ressourcemæssigt og tyder på, at mange studerende ikke er landet på den rette uddannelse. Men det er muligt fra begyndelsen at få et bedre match mellem uddannelse og studerende ved at bruge andre optagelsesredskaber end kvote 1 og altså sætte andre kriterier i spil end karakterniveauet fra gymnasiet.

Forskning viser nemlig, at der er andre redskaber, som giver mulighed for at optage de rette studerende, og som på forhånd kan sige noget om, hvordan de studerende vil klare sig på den enkelte uddannelse. Her vil vi trække to eksempler frem. Det drejer sig henholdsvis om erfaringer fra det svenske optagelsessystem og fra medicinstudiet på Syddansk Universitet, som prioriterer andre adgangsmuligheder end studentereksamen.

Krystalkugle

I Sverige optager de videregående uddannelser systematisk store andele af deres studerende gennem andre kvoter end den, der alene afhænger af karaktergennemsnittet fra gymnasiet.

Sverige har lige som Danmark et koordineret optagesystem. De har tre kvoter, hvoraf den første alene vægter den adgangsgivende eksamen eller karaktergennemsnittet. Den anden kvote bygger på resultater fra en national egnethedstest, ’højskoleprøven’, som alle svenskere har adgang til, og som tester ansøgerens forudsætninger for at gennemføre en videregående uddannelse. Testen handler blandt andet om matematiske evner og tekstforståelse. En tredje og alternativ kvote giver de enkelte uddannelsesinstitutioner mulighed for at fastsætte andre optagekriterier som eksempelvis optagelsessamtaler eller optagelsesprøver. Ansøgere gennem henholdsvis kvote et og to tildeles hver mindst en tredjedel af pladserne, mens det højest er en tredjedel af pladserne, som ansøgere fra kvote tre får adgang til.

Flere består

Svenskerne anser højskoleprøven for en vigtig del af optagelsessystemet, fordi den giver potentielt dygtige studerende en ekstra chance for at få adgang til videregående uddannelse – også selv om de af forskellige grunde ikke fik gode resultater med fra gymnasiet. Det kan eksempelvis være, fordi de modnedes sent i forløbet.

Højskoleprøven fungerer generelt fint til at forudsige, hvordan de studerende vil klare sig sammenlignet med optaget på baggrund af karaktergennemsnit. De to grupper præsterer generelt på samme niveau, når man blandt andet ser på, hvor mange studerende, der består, og hvor langt de studerende er nået efter henholdsvis første og fjerde studieår. Men højskoleprøvens evner som krystalkugle afhænger også af, hvilken uddannelse der ses på. Den er bedre på nogle uddannelser som eksempelvis svenske medicin-, fysik- og jurauddannelser end på eksempelvis socialrådgiver- og læreruddannelser og inden for business administration.

Der er gode grunde til variationen uddannelserne imellem. Nogle uddannelser lægger nemlig større vægt på de samme kompetencer, som højskoleprøven måler på, end andre uddannelser. Det gælder eksempelvis logisk sans og analytiske kompetencer. Det vil sige, at når der er et godt overlap mellem de kompetencer, som prøven måler, og de kompetencer, som den enkelte uddannelse vurderer de studerende på, så er der også flere studerende, der består. På den baggrund er der en pointe i at differentiere brugen af højskoleprøven – og andre optageredskaber – alt efter hvilken uddannelse, den studerende sigter mod.

SDU reducerer frafald

Det danske eksempel på brug af alternative redskaber, der giver mulighed for at optage de rette studerende, kommer fra Syddansk Universitet, som på medicinuddannelsen havde udfordringer med et stort frafald. Men universitetet fik reduceret frafaldet ved at optage halvdelen af deres studerende gennem en forsøgsordning på kvote 2 målrettet netop medicinstudiet på SDU.

De studerende i kvote 2 blev optaget på baggrund af blandt andet en multiple choice-test, der dækkede relevante fagemner fra biologi til politik, og et semistruktureret interview.

Forskere har fulgt, hvordan det er gået de medicinstuderende, der blev optaget i 2002-2007 på uddannelsen. Den målrettede kvote 2-optagelse gav pote: De studerende, der blev optaget via kvote 1, havde selvsagt et højere karaktergennemsnit fra gymnasiet end dem fra kvote 2, men karakterforskellen mellem grupperne var minimeret, da de studerende nåede bachelorgraden. På det tidspunkt i uddannelsen var beståelsesfrekvensen og de studerendes progression i uddannelsen på samme niveau for de to grupper af studerende, og frafaldet var en anelse mindre blandt de studerende, der var optaget via kvote 2.

Og set hen over et fuldt uddannelsesforløb har SDU beregnet, at de opnår et ekstra resultat på fire millioner kroner, når diverse merudgifter til blandt andet eksamen og test er trukket fra indtægterne fra den såkaldte STÅ-fordeling.

Prøven motiverer

Optagelsesprøven var her et godt redskab til at finde motiverede og kvalificerede studerende. Og en interessant sidegevinst ved optagelsesprøven er – vurderer forskerne – at prøven i sig selv motiverer. Det at være udvalgt af fagfolk og at have klaret sig godt i prøven spiller ind på den studerendes motivation for at gennemføre uddannelsen.

Meget tyder altså på, at der kan være store fordele ved, at danske universitetsuddannelser, der oplever et stort frafald, gør brug af de fleksible optagelsesmuligheder, som kvote 2 giver mulighed for, og i større udstrækning målretter deres optagelsesprocedurer og optagelseskrav, så de afspejler de kompetencer, uddannelserne efterspørger.

Frederik Mühldorff Sigurd er evalueringskonsulent, og Rikke Kirkeskov Sørup er souschef ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Uden frafald og snusen til flere, gerne mange akademiske uddannelser, falder universitetskonceptet fra hinanden. Det er altså et spørgsmål om at blive klog, udvikle sig, få noget at byde på til samfundets udvikling. Hvis erhvervslivet synes, de har brug folk med disse videregående uddannelser, må de jo sørge for nogle institutioner, der kan varetage deres behov, evt. som efteruddannelse.

Niels P Sønderskov

Arkitektskolen havde (meget) tidligere en optagelsesprøve, som fungerede godt. Her var det åbenbart, at faget stillede særlige krav til udøverne, som et generelt system a la karaktergennemsnit fra gymnasiet ikke kan honorere. Til musikkonservatoriet har man sjovt nok stadig optagelsesprøver. Enhver, der har prøvet lidt af hvert ved, at kravene i de forskellige fag ikke matches særlig godt af præstationerne eller de manglende do i ungdomsuddannelsen.

Tak til forfatterne for at vise, at svenskerne har fat i den lange ende, som naturligvis indebærer at optagelsesinstitutionen får mere rum til at bruge tests, som jeg altid har været tilhænger af. En positiv sideeffekt vil efter min erfaring også være, at ungdomsuddannelserne får bedre arbejdsforhold med mindre pres fra karakterræs.

Torben Nielsen, Kristoffer Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hold nu op med det testeri, Niels P. Sønderskov. Hvis et lærerkorps i den danske skole ikke kender deres elever godt nok til at have check på deres standpunkt, er det en falliterklæring.

Niels P Sønderskov

Jo, lærerkorpset er vist nok fallit og har i hvert fald ikke begreb skabt om de to konkrete områder jeg lige nævnte, optag til arkitektskolen eller musikkonservatoriet, som jeg selv har lidt føling med.

Kristoffer Larsen

Der er et eller andet galt - PISA eller ej. Samtidigt med, at der er sket et masseoptag i det almene gymnasium og inflation i karakterene. Det går galt helt nede i folkeskolen. Slaphed og dovenskab.

»Der er en til tider alarmerende mangel på talforståelse. Selv sådan noget som at aflæse grafer volder de studerende problemer i dag«, siger han og henviser til en nylig DR 2-dokumentar, der viste dyrlægestuderende, der ikke var sikre i brøk- og procentregning.

http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2177566/lektor-universitetsstu...

http://universitetsavisen.dk/uddannelse/den-dummeste-generation-truer-un...

http://videnskab.dk/kultur-samfund/tag-testen-er-du-klog-nok-til-univers...

Torben Nielsen

Helt enig i at optagelsesprøver er en god idé, som fjerner karakterræset. Brug det endelig til alle uddannelser.
Folkeskolen er et fallitbo og der er ingen der kan regne.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Niels P. Sønderskov: Naturligvis er karakterer fra folkeskolen ikke egnede til at forudsige, om folk er gode til at blive arkitekter eller musikere - bl.a. fordi man ikke giver karakter i musik og tegning; faktisk underviser man dårligt nok i tegning - faget hedder billedkunst, og vi er kun få, der mener tegning er vigtigt; endnu færre, der beskæftiger os med arkitektur.
Desuden ophører undervisning i musik og billedkunst efter 6. klasse, og begge de nævnte studier optager folk efter studentereksamen eller HF.
Men du skyer ingen lejlighed til at fortælle, at lærerne har spillet fallit, vel - eller skulle gymnasielærerne også lige have et hak i tuden? hvis det er det sidste, så sæt dig lige ind i vilkårene for undervisning i noget, der har med billeder at gør i den nye gymnasieordning ...
Til Torben Nielsen, Kristoffer Larsen m.fl.: Artiklen handler om optag til videregående uddannelser - hvordan man bedst vurderer ansøgernes egnethed.
I har da naturligvis igen ret til at skrive et par dusin indlæg om slaphed og dovenskab, og fallitboer andre steder - men hvad har det i grunden med emnet at gøre?
En hel del af de uddannelser, der virkelig kræver matematisk forståelse, har faktisk frit optag på grund af for få ansøgere. Det problem kan vist ikke klares med en optagelsestest ... hvem skal for resten forestå disse test, når der ingen er, der kan regne?
Hvordan forhindrer det "karakterræs", at man flytter eksaminationen fra gymnasiets eksamen til universitetets adgangsprøve? jeg er enig i, at det kunne blive mindre alment, men ellers ...
Har nogen af jer tænkt på, at det kræver en vis modenhed at vide, hvad man ønsker at arbejde med - og at man eventuelt kunne give de unge mennesker mere erfaring og viden om arbejdsområderne, hvis man gav bonus for, at de havde beskæftiget sig et sted, hvor de så noget til deres kommende erhverv - f.eks. som ufaglærte medhjælpere på en relevant arbejdsplads? Hvis man oprettede dens lags jobs, hvor de ikke findes?
Det ville selvfølgelig gå imod den nuværende praksis, hvor man belønner det mest enøjede, fanatisk målrettede gennemløb af uddannelsessystemet til ønskeuddannelsen - men er det i virkeligheden ikke den praksis, der spiller fallit? Når man ser på resultatet - ikke så meget dem, der falder fra, men dem, der kommer igennem?