Læsetid 2.3742857142857 min.

Videnskaben står over for et paradigmeskifte

Inspireret af hackerbevægelsen bryder en ny generation af autonome forskere med de etablerede ideer om ejerskab og patenter, der hidtil har været toneangivende i forsknings- og innovationspolitikken
14. juli 2014

Som Niels Bohr engang har sagt, er forudsigelser vanskelige, især dem om fremtiden. At forudsige et paradigmeskifte er farligt. Mange af de fremskridt, der blev forudsagt inden for forskning og innovation for 40 eller 50 år siden, har vist sig at være forkerte. Men der er god grund til at tro, at videnskaben i dag står på grænsen til en radikal ændring.

En række minirevolutioner har præget videnskabens verden de seneste år. Udviklingen af nye digitale teknologier, internationaliseringen af forskningen, den voksende efterspørgsel efter samfundsrelevant forskning samt det stigende behov for tværfaglige forskningsmiljøer, der skal bidrage til at løse samfundets udfordringer, har ført til en række transformationer inden for videnskaben.

På det åbne videnskabsforum, ESOF2014, der blev afholdt i København for nylig, stod det klart, at en ny global dagsorden er ved at slå rod i forskningsverdenen. Konventionelle forskningsmiljøer udfordres af nye bevægelser, der kalder på åben vidensdeling, og af borgerforskere (citizen scientists), der arbejder ud fra alternative metoder og et ønske om at demokratisere viden og forskning.

Med inspiration fra hackerbevægelsen og softwaremiljøet er en ny generation af autonome forskere og teknologiudviklere begyndt at etablere alternative laboratorier for eksperimentelt samarbejde og ny forskning. De hacker ikke bare teknologi ved at omdanne aflagt laboratorieudstyr til nye instrumenter eller ved at arbejde for en mere demokratisk adgang til medicinalprodukter. De bryder samtidig med de etablerede ideer om ejerskab og patenter, der har været toneangivende i forsknings- og innovationspolitikken den seneste lange periode.

Gevinster ved åbenhed

Åben vidensdeling og åben adgang til tidsskrifter gør det muligt for forskerne at komme ud til en langt bredere kreds af borgere, institutioner og virksomheder – og dermed skabe værdi for en bredere kreds af brugere. Samtidig er det blevet muligt at kigge langt bredere på forskningens samfundsmæssige effekt. I stedet for at fokusere snævert på antallet af videnskabelige publikationer eller opgøre, hvor mange gange hver artikel bliver citeret, er en ny generation af evalueringsredskaber i dag i stand til at kortlægge forskningens spredning til samfund og det offentlige rum.

Med adgangen til omfattende datamængder kan forskere kortlægge, hvordan ny viden bevæger sig fra universiteter ud i den offentlige debat, bliver cirkuleret på sociale medier, omtalt i aviser eller brugt af kommissioner og myndigheder. Det giver et langt mere præcist indtryk af, hvordan forskning påvirker samfundet, end det man får i simple opgørelser af universiteternes samarbejde med industrien eller antallet af artikler.

Åbningen af videnssystemet mod en mere integreret rolle i samfundet kan betyde en række revolutioner i videnskaben.

Forskerne eksperimenterer med nye måder at samarbejde på, der bryder med de klassiske hierarkier og autoriteter. Nye typer af online-læring og digital videndeling vinder frem og stiller spørgsmål til de traditionelle læringsformer. Fagfællebedømmelse og konservative forskningsmiljøer brydes op af nye generationer af forskere, der er mere interesserede i at få deres forskning ud i samfundet end i at vente på, at tidsskrifter og universiteter akkrediterer dem.

Som den europæiske forskningskommissær Máire Geoghegan-Quinn sagde på konferencen i København, er tiden nu kommet til, at politikere og beslutningstagere må lære at forstå dynamikken i videnskaben 2.0. Hvordan kan man inddrage en langt bredere del af befolkningen i prioritering og planlægning af forskning? Hvordan kan man stimulere selvorganiserende netværk, der arbejder på tværs af etablerede faggrænser? Hvordan kan man give slip på de styringsredskaber, der hersker på universiteterne og i stedet sætte forskningen fri og gøre det muligt at opnå nye gennembrud? Nye former for tillid, dialog og partnerskaber er nødvendige, hvis denne udvikling skal understøttes.

Når universiteter og virksomheder åbner sig over for omverdenen, opdager de, at deling af viden på tværs er en fordel for alle involverede. De mest innovative virksomheder og vidensinstitutioner er i dag i gang med at ændre deres strategi for patenter og intellektuelle ejerskabsforhold. I stedet for at sidde på deres viden og holde deres produkter og ekspertise hemmelig, betyder åben vidensdeling og netværk, at virksomhederne får adgang til en langt bredere kreds af interessenter og forskere, der kan være med til at kvalificere deres innovationsprocesser. Senest har elbilproducenten Tesla Motor lagt samtlige af virksomhedens patenter frem til fri afbenyttelse for at gøre deres viden og teknologi mere aktiv.

Minirevolutioner tager til

Danmark har med ESOF2014 i København været med til at skrive et lille stykke videnskabshistorie. Fra at ideen om åben vidensdeling og kollaboration har været et græsrodsprojekt blandt aktivister og forskere, er utopien om en mere åben forskningsverden og et mere demokratisk økosystem for innovation, blevet bekræftet af politikere og beslutningstagere. Det rummer store potentialer for fremtidens samfundspartnerskaber mellem virksomheder, universiteter og borgere.

Dynamikken i de kollaborative miljøer er så stærk, at politikere og beslutningstagere ikke har noget valg. De, som ikke formår at blive en del af den igangværende transformation mod en globalt grænseoverskridende dele- og netværksøkonomi, vil blive efterladt i det 20. århundrede. De, som formår at udnytte mulighederne i åben vidensdeling, vil få adgang til mere kvalificeret viden og innovation. Danmark har en unik chance for at tage lederskab og blive til et laboratorium i nye samarbejdsformer og åbne innovationsprocesser.

David Budtz Pedersen er forskningspolitisk rådgiver og forskningsleder ved Humanomics Research Centre, Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Lars R. Knudsen
    Lars R. Knudsen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Aase Bak-Nielsen
    Aase Bak-Nielsen
Lars R. Knudsen, Steffen Gliese og Aase Bak-Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Aase Bak-Nielsen
Aase Bak-Nielsen

Hvordan rimer det med den fornylig afholdte afstemning om EU's patentdomstol, som regeringen ensidigt anbefalede at sige ja til?

Tue Romanow, Ole Hansen, Thomas Christensen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Hansen

Verden kan komme rigtig langt, med videndeling.

På en eller anden måde er det tosset at 20 grupper forsker i det samme og ikke deler viden.

Morten Kjeldgaard, peter fonnesbech, Lars R. Knudsen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Sagen er jo den, at videndeling altid har været normen, men i løbet af en kort årrække blev saboteret af kortsigtede politiske overvejelser om "indtægter".
Det er godt, at virkeligheden undergraver gustne hensyn på den måde. Kapitalismen vil uvilkårligt og uvægerligt blive transformeret til socialisme over tid, nu ser vi, at det passer - og alt andet ville også være ufatteligt dumt og et nederlag for mennesket som art.

Flemming Scheel Andersen og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Ole H.,

det hænger mere sammen med universiteternes krav om 'publish or perish' end med patenterne. Der er stadigt ekstremt meget prestigé og penge i at være den første der opdager noget nyt. Stockholm kalder.

Brugerbillede for Bo Carlsen

Tjah, skribenten afslører her sin totale historieløshed.
Og så nævner han lige Bohr, der var kendt som international netværksbygger og vidensdeler par excellence - i det 20. århundrede.

Brugerbillede for Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard

At "arbejde ud fra alternative metoder" og have "et ønske om at demokratisere viden og forskning" er aldeles ikke noget paradigmeskifte. Skal vi ikke lige bruge begreberne korrekt?

Bo Carlsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Aase Bak-Nielsen 14. juli, 2014 - 13:44
Det passer godt sammen, det er en forudsætning, vil nogen mene, for penge skal der til og investorer ser helst ikke politisk, demokratisk eller moral/etik indblanding i afkastsmulighederne.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Det samme med, ISDS Investor-state dispute settlement og frihandel med USA og TTPI Transatlantic Trade and Investment Partnership, lobbyisterne bag denne artikel.

Brugerbillede for Sven Karlsen
Sven Karlsen

Åbenheden i videnskab fungerer på nogle enkle præmisser: når det bliver for svært at monopolisere viden, så bliver den fri.

Da skriftsproget blev opfundet, beskyttede de skriftkyndige sandsynligvis deres viden med stor jalousi, ligesom software så sent som i 90'erne var omgærdet af hemmeligheder.

Måske bliver udstyr til at lege med f.eks. nano-teknologi en dag så billigt at det finder vej til hobby-værkstederne, men sålænge det stadig koster kassen at forske i nogle tunge videnskabsgrene, så vil de grene også være afhængige af patenter for at sikre midler til den fortsatte udvikling.