Det passer ikke, at SU-systemet kun har gennemgået mindre forandringer, som det bliver beskrevet i dagens kronik i Information, siger Jakob Ruggaard, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.
»Vi har været igennem en af de historisk største SU-reformer i nyere tid for akkurat et år siden. Timingen omkring det her budskab er noget virkelighedsfjernt,« siger Jakob Ruggaard.
»Der var månedsvis af debat i mange medier, og der var 25.000 elever og studerende på gaden for at demonstrere imod det. Og det er en fremdriftsreform, som kommer til at ændre studiekulturen fuldstændig ved at sætte mange flere barrierer op og gøre det meget mere besværligt at gennemføre et universitetsstudie.«
– I Sverige består SU’en i højere grad af statsgaranterede lån. Hvorfor ikke indføre det samme i Danmark?
»Grunden til, at det er en rigtig skidt idé at indføre lån, er, at det i højere grad end nu vil gøre det til en forudsætning, at man forgælder sig, hvis man vil tage en uddannelse, fordi ydelsen er ret lav, og huslejepriserne er ekstremt høje i de store studiebyer. Hvis man omlægger det til lån, vil det også i højere grad end i dag blive en økonomisk risiko at tage en uddannelse. Det er for mig at se en fuldstændig skæv måde at gå til uddannelse på. Hvis du spørger alle eksperter på området, vil de sige, at hvis du forringer SU-ydelsen og gør dét at tage en uddannelse til en større økonomisk risiko, vil det afholde flere fra at tage en uddannelse.«
»Principielt er jeg også imod det forslag, fordi jeg synes, at uddannelse er et fælles gode, som vi giver hinanden, og som ikke skal have økonomiske omkostninger for den enkelte. Ligesom jeg ikke ville gå ind for brugerbetaling, hvis der var lige så mange, der ville tage en uddannelse med brugerbetaling som uden.«
– Ældre beregninger fra Det Økonomiske Råd viser, at SU til studerende, der gennemfører en lang videregående uddannelse, øger uligheden, når man måler i livsindkomster. Er det ikke ønskværdigt at modvirke det?
»Det er en fuldstændig bagvendt måde at regne på. Det, som SU’en gør, er, at den gør det muligt for folk, der ellers ikke ville tage en uddannelse, at tage en uddannelse. Det er en ydelse, der gør uddannelse muligt for folk, som kommer fra baggrunde, dele af landet eller familier, hvor uddannelse ikke har været en mulighed.«
Duellen
Seneste artikler
’Stress er et gummibegreb’
8. oktober 2014Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi’Medbestemmelse kan stresse’
8. oktober 2014Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia ManningKan godt diskuteres
27. august 2014Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet