Interview

Debatten: Vores debatkultur er skinger og uægte

Generelt er tonen i den offentlige debat ikke blevet pænere – snarere tværtimod. Det skyldes primært internettet, mener sprogforskeren Jørn Lund
25. august 2014

Læs også: Debatten: Poleret debat skaber lede i befolkningen

– Hvad kendetegner en god debatkultur?

»Den består af velovervejede synspunkter, som udveksles i en uaggressiv atmosfære. Man er lydhør over for de parter, som man drøfter emnet med, og man lader i almindelighed andre tale ud. Målet i en god debat er ikke nødvendigvis at blive enig, men at udveksle synspunkter og få nye nuancer på emnet.«

– Hvordan vil du karakterisere debatkulturen i dag?

»Tonen har ændret sig meget, efter at internettet er blevet allemandseje. Den er blevet mere skinger. På Facebook diskuterer man for eksempel på en anden måde, end når man står ansigt til ansigt med et andet menneske. Det er chokerende, hvad folk af skriver af grovheder på Facebook. På internettet er debatkulturen præget af, at man fremsætter erklæringer frem for at debattere og udveksle synspunkter. På den måde kan den minde om den politiske debatkultur, når den er værst, hvor man ikke er interesseret i at høre hinandens synspunkter, men i stedet kæmper for mest mulig taletid, så man kan fremlægge sine egne.«

– Er det et problem for den politiske debat?

»Problemet ved den offentlige debat i dag er, at meget få egentlig benytter lejligheden til at nuancere deres synspunkter. Kun få er interesserede i at kvalificere deres meninger. Derfor bliver debatten uden idé. Hvis man ikke er interesseret i at lade sig påvirke af nogen, er man på vej til at blive skråsikker og i fare for at blive fanatiker og male sig selv op i et hjørne. Måske var fleksibiliteten ikke større før, men for 20-30 år siden fik politikerne i det mindste lejlighed til at fremlægge deres synspunkter i sammenhæng, og de afbrød ikke hinanden. I dag ser man i de talte medier undertiden politikerne opføre sig som dyr, der slås om den tilmålte taletid. De afbryder hinanden, de råber, og tonen er blevet meget skinger. Det smitter af på resten af samfundet.«

– Adskiller den offentlige debatkultur sig fra den, der udfolder sig ved middagsselskaberne?

»Debatten omkring middagsbordene er helt anderledes end den offentlige debat. Når man sidder i en lille kreds i et hjem, lytter man i langt højere grad til hinanden. Man er ikke bange for at give sin mening til kende, fordi man taler sammen i fortrolighed. Derfor er man normalt heller ikke på samme måde som i den offentlige debat bange for at tabe ansigt. Man prøver sine synspunkter af og forsøger måske at påvirke de andre. Den offentlige debat er modsat den private debat ofte uægte, fordi den lader, som om den foregår mellem dem, der diskuterer. I virkeligheden er det dog alle os andre, som parterne forsøger at overbevise. De ved godt, at modparten ikke kunne drømme om at skifte standpunkt. Den private debat over tebordet kan – i modsætning til det meste af den offentlige debat, som de talte medier byder på i en ulidelig strøm af debatprogrammer med lytterdeltagelse – være både sjov og udbytterig, fordi man rent faktisk lytter til hinanden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Schou
Poul Schou anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Rasmussen

Ret bemærkelsesværdige forskelle på Jørn Lunds og Nationens redaktørs svar. Og på deres virkelighedsopfattelse. Fx er det da noget af en tilsnigelse, når sidstnævnte kalder grove udsagn, frit fra leveren, uden hæmninger, uden restriktioner, for 'debat'.

Men man skal så heller ikke være blind for, at sidstnævnte, EBs redaktør, er talsmand for et produkt, der skal sælges. Hvilket han vist desværre har stor succes med.

Vibeke Rasmussen:

Den en taler om tone, dvs. form, den anden om indhold. Den ene taler om Facebook, den anden om TV og aviser.