Klumme

Drop ideen om den hyggelige og sjove skole

Hvis man forberedte børn på, at de ikke skulle underholdes non stop, ville meget være nået, når det gælder målet om at højne niveauet i skolen
11. august 2014

Den danske folkeskole fylder 200 år i 2014. Og det skorter ikke på omtale – ej heller i nærværende avis – af fødselaren, der må være en af de mest omdiskuterede af slagsen. Det skyldes ikke udelukkende den nyslåede folkeskolereform, men det faktum, at skolen er noget, alle har en mening om. Vi har alle været der. Der er undervisningspligt i Danmark, og andelen af hjemmeskolede er tæt på nul.

Skærer man igennem de ophidsede debatter, er der sjovt nok stor konsensus om målet. Det faglige niveau skal i vejret uden at give køb på de dyder, som et bredt flertal af danskerne værdsætter: at unge mennesker kommer ud af skolen med et solidt fundament af faglige færdigheder, men også er i stand til selvstændigt at argumentere, reflektere og perspektivere deres viden.

Til gengæld er der ikke enighed om, hvad der står i vejen for at komme i mål.

Mange fremhæver en generel manglende respekt for læreren som den faglige autoritet i klasselokalet fra forældrenes side. Som det udmærket blev beskrevet i avisen i artiklen »Nu skal De ikke lave pjat, hr. Mortensen« i sidste uge. En despekt, der smitter af på eleverne og som fører til en manglende fælles forståelse for, at læreren rent faktisk ved ting, som eleverne ikke gør.

Andre, ofte skoleledere, mener, at visse forældre ikke har forstået, at det, man kan kalde basal opdragelse – et minimum af høflighed eksempelvis – plus det faktum, at børn har brug for søvn og en ordentlig morgenmad, er byggestene uden hvilke, det er meget svært at lære.

En tredje (lille) gruppe fremhæver, at læreruddannelsen ikke er god nok, og de ønsker en omfattende reform af seminarierne, så man efter finsk forbillede lægger læreruddannelsen på universiteterne. Det hører man imidlertid ikke meget om. Selvfølgelig fordi det er alt for dyrt, uanset at det er en indlysende god idé.

Jeg tilslutter mig alle tre diagnoser, men dertil kommer en misforståelse, som er helt grundlæggende: at de fleste danskere abonnerer på en tese om, at det også skal være hyggeligt og underholdende at lære. Talrige gange har jeg hørt danske unge bebrejde deres ’kedelige og uinspirerende’ lærere for den manglende koncentration i klassen.

Selvfølgelig er der forskel på læreres evner som formidlere. Men let’s face it: kedelig udenadslære kan være nødvendig, og de fleste eksakte fag kan ikke læres på sociale medier, uanset hvad RUC’s rektor til stedse fremfører. Det er til gengæld noget, man har forstået på mine fire børns franske skole i Washington D.C. Hele det obligatoriske forældremøde i starten af september bruges på at redegøre for læseplanen i detaljer samt på fortællinger om de ekskursioner, børnene skal på i det kommende skoleår. Der bliver også fortalt om kunstneriske projekter, musik og sport. Fælles er, at man stræber mod det højeste faglige niveau.

Og det lykkes forbløffende ofte. Jeg er igennem 10 år blevet imponeret over og glad for, at mine børn lærer på et niveau, som ligger langt over den undervisning, jeg fik tilbudt i 1970’ernes folkeskole. Og ambitionsniveauet er ikke forbeholdt det boglige. De obligatoriske tilbud i kunstforståelse, sport og ekskursioner til de museer, Washington D.C. er rig på, er nøjagtigt lige så udfordrende.

Det gælder også det nordvestlige Washingtons D.C.’s offentlige skoler, hvor de fleste af mine amerikanske venners børn går. Der knokles, men der uddeles også diplomer med tekster som »Tillykke, Nicholas har nu gået i skole i 100 dage« eller medaljer for excellence i sport eller matematik. Og børnene foregøgles aldrig, at de kan nå de gode resultater uden hårdt arbejde. For mig at se bliver de små i øvrigt ret glade, når de selv ved, at de har gjort deres bedste. Også selv om de ikke har været ved at dø af grin hele tiden.

Min hensigt her er ikke ukritisk at rose USA’s skolesystem. Ser man på PISA-resultaterne, er resultaterne ikke entydige, om end de dygtigste amerikanske elever er langt dygtigere end de danske. Men de enorme klasseskel i USA gør, at de værste skoler trækker de bedste ned. Og det er ikke et eksempel til efterfølgelse. Men man har forstået – både i det franske og det amerikanske system – at det er nødvendigt at arbejde målrettet og disciplineret. På den måde minder skolen ikke så lidt om at have et arbejde. Hvilket som bekendt ikke udelukker, at man også kan have det morsomt af og til.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington D.C.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Wilhelmsen
  • Kristine Skøtt-Jensen
  • Steffen Gliese
  • Niels P Sønderskov
Torben Wilhelmsen, Kristine Skøtt-Jensen, Steffen Gliese og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Vor frue fra the Beltway har selvfølgelig også denne gang ret med sin klare tale,
men hvor skaffer vi nok franske nonner til erstatte de gumpetunge behagesyge danske lærere?

Einar Carstensen, David Zennaro, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Brøndum, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At gå i skole er også at lære at forholde sig seriøst til tilværelsen, at arbejde grundigt for at opnå viden og færdigheder. Desværre kommer det til at gå modsat med skolereformen, der måske bærer præg af, at ministeren har forlæst sig på kostskoleromaner i sin ungdom, hvor hun hellere skulle have fået et renfærdigt indtryk af den danske skole i Flemming-bøgerne.

Niels Engelsted

Peter,
kosteskoleromaner, Flemming-bøger, hjælp os her.

PS - mit ovenstående indlæg var faktisk ikke kun ironisk.

Steffen Gliese

Hvis du ikke har læst Flemming-bøgerne, Niels, er det ikke for sent. :-) Gunnar Jørgensen, forfatteren, var en stor pædagog. - Men hele Antorinis set-up med børnene på skolen, tvungen sport og lektielæsning under opsyn minder betænkeligt om kostskolen.

Steffen Gliese

Thomas Rømer fra DPU har jo flere gange påvist, hvordan Antorini har ønsket et opgør med Grundtvig og den danske folkelige skoletradition.

Torsten Jacobsen

Vi skal alle dø. Vi ved ikke hvornår. Kendsgerninger der let forstås med intellektet, men som alligevel ikke synes at informere vores handlinger.

Ekspertise kræver hårdt arbejde. En kendsgerning der let forstås med intellektet, men som alligevel ikke automatisk informerer vores handlinger i alle sammenhænge.

Motivation er stadig et nøglebegreb. Jeg vil gætte på at børnene på den franske skole i Washington DC i gennemsnit er mere motiveret for skolearbejde, end de børn der har 'fornøjelsen' af at være indskrevet på de offentlige 'inner city schools'. Er det fordi lærerene på den franske skole har en bedre undervisningsmetode? Er lærerene på de offentlige skoler for slappe? Forstår de ikke værdien af hårdt arbejde? Forstår børnene og deres forældre det ikke?

Eller kunne man tænke sig at en lang række faktorer, der i sidste ende ikke har et suk at gøre med pædagogik, spiller ind på børns motivation?

Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Kristine Skøtt-Jensen, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Peter,
Antorini har ønsket et opgør med Grundtvig og den danske folkelige skoletradition.

Jeg spekulerer på, om vi ikke tit er ofre for den illusion, at dansk politik udspringer af danske politikeres ideer og ikke bare er ANBEFALINGER fra OECD og EU og hvad ved jeg. Måske er Antorini ligeglad med Grundtvig og har slet ingen selvstændige ideer, måske er hun bare udførende embedsmand for andre kræfter. Når den tanke melder sig, er det fordi jeg i forbindelse med skak-olympiaden på norsk tv så, at der nu er en lærerkonflikt om arbejdstidsregler igang magen til den vi havde. Og---man nænner næsten ikke tanken---måske var startskuddet lærerkonflikten i Chicago, hvor lærerne og deres organisationer blev knust for et par år siden.

David Zennaro, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

A.R. vil ikke have en "hyggelig og sjov" skole.

Men fremkaldelse af tryghed er et meget vigtigt pædagogisk redskab.

Eleven skal føle sig vel modtaget - fordi angst og spændinger hindre nytilegnelse.

For børn fra 1. til 5. klasse er terperi og udenadslære overhovedet ikke relevant.

Børn under ti år kan ikke huske.

Derimod kan de genkende bogstaver, lære at skrive dem, og genkende ting i deres omverden.

De kan lære handlinger de selv er en del af - fx dyrke planter, eller genkende dem i naturen.

Men hvis man sætter dem til udenadslære af indviklede tekster eller komplicerede eksakte fag - er det tomt pral for at imponere forældrene.

Fra 6. klasse og opefter må man derimod fastholde, at tilegnelse af et stof kræver et seriøst arbejde.

Her er det på sin plads at lave længere projekter, hvor eleven skal fremlægge større sammenhænge.

Ruslands geografi, 19-tabellen, tyske verber og integralregning kræver altsammen et seriøst arbejde for at indlæres.

I de politiske lag er det først og fremmest liberalismen, der har ledt til den illusion,at staten ikke behøver at gøre noget.

Som en konsekvens heraf behøver politikere - og topembedsmænd - heller ikke at kunne eller vide noget.

Hvorfor skal man vide noget, når det blot drejer sig om at følge partilinien.

Derved fremkommer politikere, der tror at de kan lave om på alting, som de ikke fatter en brik af.

Desværre styrkes de af journalister, der viderefører samfundets generelle underholdningstrend.

Steffen Gliese

Modsætningen til hyggelig og sjov er ikke utryg, det er derimod seriøs og forførende derhen, at børnene involverer sig i noget, der peger ud over deres egen lyst og interesse - hvilket er hele ideen med skole og med udvikling til et voksent og selvberoende individ.

ds sds, Rasmus Kongshøj og Kristine Skøtt-Jensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Peter Hansen,

Tak for linket.

'Metodisk Antihumanisme'. Hold da op hvor er det en præcis beskrivelse af hvad der foregår. Ikke blot på skoleområdet, men bredt i det samfund man i øjeblikket er ved at rive ned.

Søren Blaabjerg, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Kongshøj, Niels Engelsted, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Ligeledes er påstanden om at systemkritik er blevet erstattet af systemteori værd at tænke nærmere over. Der er indignationen til forskel.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Skoler er jo kun til for de gennemsnitligt begavede. De rigtig kvikke finder deres egne veje og i den anden ende spildes Guds ord paa BalleLars. Hvor vigtigt er det saa at sende den oevre del af de gennemsnitlige paa en extra udflugt for at de kan laere nogle extra detaljer om slaget ved Dybboel? Stiller det dem bedre naar de skal kaempe med sidemanden om jobbet som henholdsvis kontorchef eller afdelingschef i Ministeriet for Fortovsvedligeholdelse? Vores Boern og Unge bruger en stor del af deres vaagne tid i de foerste 20 aar af deres liv i disse skoler og deres forstadier. Vi har desvaerre lige mistet Robin Williams - men vi kan gense "Doede poeters Klub" hvor han forklarede hvad det handler om saa maaske selv en karrierepolitiker kan forstaa det: Laerere der foeler sig kaldet til opgaven - og saa en rimelig ren skole hvor det er til at holde ud at vaere.

Søren Blaabjerg, Bjarne Bisgaard Jensen, ds sds og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Skolen er til for at alle kan blive klogere. Og hvis nogle synes, de allerede er kloge, og derfor ikke bør spilde deres tid sammen med Balle Lars og hans kammerater, kan man kun sige, at de bliver ikke klogere, før de har lært at begå sig blandt almuen og Balle-Lars´ kammerater.

Bjarne Bisgaard Jensen

Leg og læring er vel ikke hinandens modsætninger. Hvis det var sjovt og inspirerende at gå i skole og for den sags skyld også at gå på arbejde kunne der ske mange nye ting vedrørende den indskrænkede virkelighed, som politikerne gerne ser os alle fastholdt i med deres evindelige snak om vækst og DK for dem der vil og kan. "Lykken" ligger åbenbart i at få skilt fårene fra bukkene, de gode fra Balle-Lars og hans kumpaner som vi alligevel ikke kan bruge til noget

Steffen Gliese

Uh, her skal man passe på, Bjarne Bisgaard, leg er godt; men det er også godt at involvere sig dybt og blive taget alvorligt for den ihærdighed, man præsterer. Jeg kender ingen børn, der ikke ønsker på den måde at fremstå seriøse i de voksnes øjne.

Søren Blaabjerg

Jeg ved godt, at dette er en lidt udfordrende påstand, men det er mit indtryk, at det er "ånden" i skolesystemet, der er noget galt med og denne bærer muligvis præg af, at lærerfaget i dagens folkeskoledanmark er meget kvindedomineret med overdrevet vægt på omsorg, bløde værdier samt absolut minimal "strenghed", konsekvens, krav om regeloverholdelse osv. Der er kort sagt alt for meget hygge og legestue over det hele. Bl.a. kan børnene risikere at få til opgave at forfatte fantasifulde eventyr (hvilket selvfølgelig er kreativt men i den henseende skudt vildt over målet efter min mening). Hvis det ikke er det rene pjank og spild af tid, så ved jeg ikke hvad. Al viden skal pakkes ind i spændende "opgaver" (på duplikerede arbejdsark), hvis mening det kan være mtrent lige så svært at finde ud af som det tilstræbte faglige indhold. Efter min mening, skal børnene allerede fra 1. klasse vænnes til, at der er forskel på skæg of snot, mao. at et er leg, et andet Valborg, samt at der er nogen viden, der kræver en vis evne til abstraktion.

Søren Blaabjerg

De med rette udskældte "pipfuglekurser" for ledige hører vist nu foretiden til. Er det mon tænkeligt, at der faktisk er en anelse mere pipfuglementalitet i dagens danske folkeskole, end godt er?