Kommentar

EL versus Alternativet

Hin ædle kappestrid med mere
26. august 2014

Gode nyheder først: »Hvilket parti har den mest ambitiøse klimapolitik?« Tænk, at spørgsmålet overhovedet stilles. Oven i købet som overskrift på en indbydelse fra Klimabevægelsen i Danmark til et offentligt møde 5. oktober i Jytte Abildstrøms Økologiske Inspirationshus på Allégade i København. Med denne begrundelse:

»Efter flere måneders inkluderende møder og debat fik det nystiftede parti ’Alternativet’ vedtaget et partiprogram – et program som i et dansk partipolitisk perspektiv – fremstår meget grønt … Enhedslisten har indtil nu været betragtet som det mest klima-ambitiøse parti, men synes nu at have fået en politisk allieret til at fremme dette politik-område.«

Hin ædle kappestrid (til forskel fra skummel konkurrence), som blev introduceret her 20. maj i år. Klimabevægelsens indbydelse konstaterer: »Partierne ’Alternativet’ og ’Enhedslisten’ promoverer sig altså som grønne partier. Men hvor ambitiøse er partierne egentlig, når det kommer til Danmarks grønne omstilling, og hvordan adskiller de to partier sig? Disse spørgsmål sætter vi til debat på mødet v. repræsentant fra Alternativet [Navn afventer] og Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.«

Rigtig godt (skønt man måske burde spørge, om SF og Radikale Venstre da slet ikke længere skal regnes som ’promoverende sig som grønne partier’?). Og mindst lige så godt er det, at der direkte henvises til den første skriftlige, allerede ret dybtgående vurdering af kappestridens foreløbige struktur og status: »Læs en analyse af forskellen mellem Enhedslistens og Alternativets programmer v. Erik Christensen, bragt i netavisen Modkraft.«

Om Erik Christensen er bl.a. at fortælle, hvad han selv gør på sin hjemmeside: »Jeg har tidligere været lektor i samfundsfag på Aalborg Universitet (indtil sommeren 2010), hvor jeg bl.a. har undervist i politisk filosofi. I den forbindelse har jeg i de sidste 20 år skrevet en række artikler og bøger om basisindkomst og bæredygtig udvikling og sammenhængen mellem disse ideer …«

Om kappestriden skriver han sammenfattende:

»Ved at se de to programmer sammen, kan man se at de på en måde gensidigt udstiller hinandens svagheder. Enhedslistens programs styrke er analysen af kapitalismens modsætninger, effekter og skabelse af modstandspotentiale. Programmets svaghed er den rituelle fastholdelse og upræcise brug af flere socialistiske grundbegreber. Se blot her: ’Enhedslisten kalder flertallet for arbejderbefolkningen, lønarbejderne, arbejderklassen, det arbejdende flertal eller almindelige mennesker.’ Alternativets styrke er den større kreativitet i skabelsen af alternative forestillinger. Her fornemmer man også en rituel dyrkelse af nogle grundbegreber (iværksætteri og entrepenant) for den kreative klasse. Se blot her: ’Vi skal have gang i opfindsomheden, virkelysten, vidensdelingen og samarbejdet på tværs af sektorer’. Man kunne godt ønske sig en sprogrensning i begge programmer for rituelle floskler. Det ville give begge partier en bredere modtagergruppe.

Enhedslisten er bedre til at se de strukturelle begrænsninger for forandringer, Alternativet bedre til at se mulighederne for forandringer. Man har brug for begge dele.

Man må sige, at Alternativet virkelig har levet op til den eksperimentalkultur, der hyldes i det nye partiprogram, idet programmet er blevet skabt af mere end 700 mennesker, der tog imod invitationen til at bidrage med konkrete forslag og deltog i de mange politiske laboratorier og workshops, som blev afviklet i løbet af foråret 2014.

Det bliver spændende at se, om de to partier i fremtiden kommer i dialog med hinanden og lærer noget af hinanden. På en række områder kommer de til at konkurrere (kappes! el) om en række (de samme? el) vælgere. Enhedslisten har fået konkurrence (udfordring! el) fra en ny kant.«

Tredje gode nyhed er, at tilmeldingen har sprængt alle rammer for en konference om at overholde rammer.

Nemlig: »Den fjerde internationale ’degrowth’- (ned-vækst-, af-vækst-, mod-vækst-, nul-vækst-, minus-vækst-, grænser-for-vækst-)konference om økologisk bæredygtighed og social retfærdighed«.

2.700 deltagere mødes fra 2. til 6. september på Universitetet i Leipzig, hvor løbende forskning, praktiske projekter og politiske forslag præsenteres, afprøves og diskuteres. Lignende konferencer afholdtes 2008 i Paris, i 2010 i Barcelona og 2012 i Venedig og Montreal.

Degrowth (på fransk: décroissance, på spansk: decrecimiento, på italiensk: decrescita) konferencerne stiler i overensstemmelse med naturvidenskabens bud mod samfund uden vækst i forbrug og opbrug af de materielle naturgoder og sanselige mangfoldigheder og diversiteter, der allerede (som f.eks. klodens CO2–absorbering) er overforbrugte eller på vej til at blive det.

Og så den dårlige nyhed (en af dem):

Danmarks Meteorologiske Institut, fredag 22. aug 2014: »Grønlands indlandsis mister 375 kubikkilometer is hvert år, og det er dobbelt så meget, som man tidligere har estimeret, viser et nyt studie.«

Det understreges af, at den forgangne uge har budt på usædvanligt høje smelte-rater i Grønland. Forskerne på DMI blev noget overraskede i denne uge, da de opdagede de høje smelte-rater og den resulterende lave overflademassebalance.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Philip B. Johnsen
  • Bill Atkins
  • John Fredsted
  • Jakob Lilliendahl
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Johannes Lund
Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen, Bill Atkins, John Fredsted, Jakob Lilliendahl, Michael Kongstad Nielsen, Niels-Simon Larsen og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Ejvind gør det igen. Sætter fingeren på det mest aktuelle punkt, og det er, at EL og Alternativet kommer i fin forståelse med hinanden. Gør vi det, bliver det ikke kampen mod hinanden, det gælder, men kampen for det samme fra forskellige synspunkter eller udgangspunkter. ELs styrke er kritikken, Alternativets alternativerne.
Fint at gøre opmærksom på mødet d. 5. okt (det lille lokale bør ikke kunne rumme os, hvad med Falkonercentret:-))
Fantastisk med Erik Christensen sammenligning af de to partier. Det er den slags, der skal til, for så er det her det foregår, og så er der noget at lytte til. Lad der nu ske noget interessant på venstrefløjen, noget hvor de små grå hjerneceller kommer i sving.
Der sker meget i Alternativet, men det er et allerhelvedes besvær at stable et parti på benene. Det er et pivåbent parti, gennemskueligt i alle led med en hjemmeside, der fortæller, hvad der foregår.
Nu kan jeg godt se, at nogle har dolken fremme. Fint. Kom bare, men altså for det samme og ikke kun mod hinanden. Er det ikke ligesom 'klokken' af H.C. Andersen, vi er ved at opføre, hvor de to drenge kommer frem til samme punkt i skoven ad to forskellige veje?
Glædeligt med tilmeldingerne til Modvækstkonferencen. Forvirringen om, hvad den nødvendige nedbringning af forbruget skal hedde, kan vendes til fordel, når alle begynder at lede efter det rette ord for det rette liv. Alternativet kalder det, samfundsforandring, EL revolution. Hvis blodet ikke skal flyde i gaderne, er det en evolution, der skal til. Og hvor mange af os har haft en skyder i hånden før? Er der nogen, der forestiller sig, at vi en dag render rundt i t-shirt og comboybukser og skyder løs ligesom i Syrien? Ned på (J)jorden, fat i virkeligheden, hen til realiteterne!
Vi skal have fat i dem, der mener det modsatte af os. De ligeglade, de sure og vrantne, de hånligt smilende, de der hader os fordi vi har noget, de ikke har - et mål at gå efter.

Tak igen til Ejvind for vedblivende skub af hesten hen til vandtruget.

Eva Schwanenflügel, John Fredsted, Uffe Elbæk, Jakob Lilliendahl og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Godnathistorie for begyndere

Som bekendt gentager historien sig alt for ofte - Første gang som tragedie - anden gang som farce.

For de af os, der kan prale med at tilhøre NOAH-generationen, er der intet nyt – de strukturelle begrænsninger er siden 1970-erne blevet mere manifeste – og mulighederne for forandring er teoretisk set stadig til stede – men er desværre blevet skubbet meget mere i bagrunden – hinsides det umiddelbart realisérbare under den nuværende samfundsordning …

Udviklingen siden da – Fra Folkestyre til MarkedsdemokratiFra Velfærdsstat til Konkurrencestat – har medført endnu større barrierer for den nødvendige omstilling til bæredygtighed takket være bl.a. de politiske neoliberale gøgeunger i ledtog med reaktionen i borgerligheden – politikere næsten to generationer senere - der åbenbart har glemt historien om deres egen herkomst – og stadig underholder med vækstparadigmet som sikker vej til flere økologiske katastrofer – som allerede den gang i 70’erne var til at få øje på …

Visionerne kan blive spildt på gulvet, hvis vi f.eks. gør os til gidsler af den statslige miljøforvaltning, af det parlamentariske system, eller hvis vi ikke kender til, hvordan synspunkter skal formidles, så de forstås. – NOAH, Miljøkamp – erfaringer, kritik, visioner. En debatbog, 1980.

Hvordan er det egentlig gået siden? – og nu næsten to generationer senere forsøger nogle ildsjæle så at genoplive en idealistisk version af datidens helt anderledes kraftfulde miljøaktivisme på trods af alle de negative erfaringer siden den gang – og det oven i købet uden at samfundets produktionsforhold er væsentlig forandret og de grundlæggende hindringer for projektets succes er skaffet af vejen - gode hensigter er ingen garanti for godt arbejde …

All thinking worthy of the name must now be ecological. - Lewis Mumford. (1972). Why, if one gave up hope one might just as well give up living. I’m always hopeful because there are many possibilities still open to us. But I’m a pessimist about probability, because there are many forces which will resist any sufficient change in our habits to the bitter end. We don’t know yet which is going to win out. I don’t make any bets on that.

Nu burde vi være blevet klogere – selv om vi afholder en masse fine konferencer og nogle ligefrem ønsker at starte et politisk parti - men det ser ud til – at hver generation kan begynde forfra og gøre sine egne erfaringer – som alle dog ender i den samme kamp mod de grundlæggende kapitalistiske mekanismer – uden udsigt til nogensinde at kunne fjerne eller bare begrænse de basale økonomiske kræfter på spil – en altædende kapitalisme som ikke endnu er moden til aktiv dødhjælp …

But, carry on, young gentlemen of Alternativet for Danmark - and good luck! …

Philip B. Johnsen, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, John Fredsted, Uffe Elbæk, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Jakob Lilliendahl og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Jan: "Young gentlemen". Yes! I am 73 and still going strong, og så er det en foryngelseskur for en ung af sind at være sammen med de unge af alder i Alternativet.

Og så tak for et klar-i-spyttet-indlæg. Det var velgørende.

Ejvind Larsen, Jakob Lilliendahl og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Verden udvikler sig, ting forandres. Hvad der var godt at tænke og gøre i 1789, var disciplineret i 1848, og igen forandret under Pariserkommunen. Efter 1. Verdenskrig var det relevant at konfiskere stort jordegods og udstykke det til husmandssteder, og nye strømninger var der brug for i 1930-erne og 40-erne, hvor kulturradikalismen og kommunismen til en vis grad svingede sammen, eller havde noget at give hinanden, lidt tilsvarende EL og Alternativet i dag - måske. Senere kom SF og afskalningen VS , og tiden var til bevægelser, cykelstier og vindmøller kæmpede mod motorveje og atomkraft. Tiderne skifter, og man kan ikke hænge fast i det passerede. Idag må man se på verden, som den nu er. Og må Alternativet hilses meget velkommen. Det ser ud til at være en ny kraft, der kan inspirere til hårdt tiltrængt forandring i samfundet, og måske spille sammen med andre alternative kræfter, lige fra naturforeninger, over kollektive økosamfund og sparekasser, til EL, eller andre etablerede partiers frustrationssegment.

John Fredsted, Uffe Elbæk, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Every generation revolts against its fathers and makes friends with its grandfathers. - Lewis Mumford.

Rikke Nielsen, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Déjà-dit et déjà-écrit

Undergangstemaet – den bibelske apokalypse - bliver ustandseligt repeteret i ny forklædning, ikke alene i obskure religiøse sekter, men også i tegneserier og rædselsfilm, men også alvorlige videnskabelige og politiske analyser har nu genoplivet undergangstemaet i vore katastrofebevidste hjerner – som i dag fremtræder som en ren profanering af det oprindelige afsluttende big-crunch verdenssekund ved at tale om en snigende, ulideligt langsomt fremadskridende skæbne: apokalypse i slow-motion (Hans Martin Enzensberger) – her menes det kapitalistiske system, ikke naturen, den skal nok klare sig - også uden den stærkt opreklamerede humane hjernemasse …

Ser man blot på, hvilke figuranter og patetiske partier der i dag rekrutteres til f.eks. Folketinget, og med hvilken potentielt udviklingsskadelig politik man understøtter den post-stokastiske kapitalisme med (e.g. Dong Energy), lades der ikke meget håb tilbage for, at det nødvendige paradigmeskift til mere grøn bæredygtighed i overskuelig fremtid vil kunne finde sted, så man kan komme bort fra den grundlæggende mistanke: er der overhovedet ikke nogen – hverken stats-m/k eller finansverdenen – der har styr på, hvad der sker – der er ingen stabilitet forude – termodynamikkens 2. hovedsætning kender ikke til barmhjertighed over for synderne …

Det kapitalistisk organiserede naturgrundlag har tvunget samfundet ind i en forkrampning, som både fysisk og psykologisk nærmer sig eksplosionspunktet – og dette er igen årsag til statens vækst (BNP), idet eksplosionen afværges ved at underordne enkeltkapitalerne totalkapitalens interesse for staten som styringsmiddel (EU): netop i form af den post-stokastiske kapitalisme – det handier ikke længere om at holde nøden fra døren – men at passe og pleje profithajernes svulmesyge – blot en enkelt af de næsten uoverstigelige barrierer for en enkeltomstigning til en stabil verden …

Bemærk, at dette blev skrevet i 1982 …

Frit efter:
Jesper Hoffmeyer: Samfundets Naturhistorie. Rosinante, 1982.

Jakob Lilliendahl, Ejvind Larsen, John Fredsted, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Kære debattører her i tråden - det er interessant hvordan debatten omkring ligheder og forskelle mellem Enhedslisten og Alternativet lige nu folder sig ud. Eksempelvis her i tråden.

Men den foregår faktisk i hver eneste artikel som Information tidligere har bragt om Alternativet. Senest artiklen "Alternativet tiltrækker nye politiske aktive" affødte alene 57 kommentarer (læs artiklen her: http://www.information.dk/507239).

Måske udspringer den stor debatlyst ud af lidt af et paradoks.

For på den ene side er de to partier meget enig om hvad der er de centrale politiske udfordringer i dag. Og begge partier har en udtalt ambition om et langt mere lige(værdigt), demokratisk og bæredygtigt samfund.

Men på trods af denne åbenlyse enighed, har de to partier samtidig vidt forskellige politiske og kulturelle identiteter. Hvilket givet hænger sammen med de to partiers tilsvarende vidt forskellige historiske referencer.

Enhedslisten tager eksempelvis afsæt i en klart defineret politisk ideologi. Det gør Alternativet ikke. Vi er derimod værdibaserede som bare pokker (læs bare vores oprindelige politiske manifest fra november sidste år: http://alternativet.dk/manifest/).

Enhedslisten har historiske og politiske rødder tilbage til den tyske og russiske revolution. Det har Alternativet ikke.

Alternativet trækker derimod på erfaringerne fra andels- og højskolebevægelsen i forrige-forrige århundrede, kulturradikalismen (med SexPol og hele molevitten) i 30'erne, ungdomsoprøret i 60'erne og kvinde-, homo- og miljøbevægelserne i 70'erne.

Det at de to partier trækker på vidt forskellige historiske, politiske og organisatoriske erfaringer, giver sig naturligt nok også udslag i forskellig opfattelser af, hvordan politik udvikles, hvordan et parti er organiseret og dermed også hvordan et politisk lederskab bør manifestere sig.

Ovenstående er - det skal understreges - mine egne personlige vurderinger. For guderne må vide, hvad yngre medlemmer af Alternativet mener om det jeg her skriver?

Men jeg er faktisk endnu mere interesseret i at vide, hvad Enhedslistens medlemmer og valgte repræsentanter mener. For jeg synes at deres stemme er fraværende i nærværende debat. Desværre.

Så Enhedsliste - kom nu ind i samtalen. Jeg er så sikker på, at I kan bidrage med tanker, erfaringer og overvejelser der kan tage denne her dialog til et endnu mere interessant sted, end hvor den allerede er.

PS:
I dag var der forøvrigt kl. 12.00 deadline for at melde sig som en ud af de ti potentiel spidskandidat for Alternativet. Her kl. 11.45 anede jeg personligt ikke, hvem der faktisk gik efter at blive spidskandidat.

Hvilket igen, givet vis, viser forskellen mellem Enhedslisten og Alternativet.

Selve afstemningen, og dermed beslutningen om hvem der skal tegne Alternativet i en kommende valgkamp, foregår forøvrigt på Bremen her i København den 13. september.

Men prøv allerede nu at tjek de mennesker ud, som her til middag har meldt sig på banen. Vi har nemlig valgt - også i det her tilfælde - at gøre hele beslutningsprocessen gennemsigtig. Så her er et link til kandidaterne: http://alternativet.dk/kandidater/

Søren Blaabjerg, Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, John Fredsted, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

"er der overhovedet ikke nogen – hverken stats-m/k eller finansverdenen – der har styr på, hvad der sker"?
Både jo og nej. Vi har fx. et finanstilsyn og et bagmandspoliti, de har styr på det - skulle man tro. Men nu viser det sig, at ingen af de 10 danske banker, der er kørt i sænk og gået konkurs siden 2008, er blevet retsforfulgt for uansvarlig bankdrift. Jeg tror det skyldes, at ikke bare politikerne på Christiansborg, men store dele af befolkningen var med på vognen, var vilde med bankernes vilde udlån. Når hele samfundet bakker op om "låne-festen", så er det svært bagefter at komme og sige, - det var forresten ulovligt, I skal i fængsel.

Og med hensyn til naturen fik vi - efter Jesper Hoffmeyers skriveri - udviklet et dygtigt miljøministerium under Svend Auken. Det fik faktisk sat styr på en ok. natur- og miljøadministration i landet, men så kom der en ny statsminister, der hadede to ting: - socialt boligbyggeri og Svend Auken. "Ikke en fugl, ikke en frø", kaldte vi ham, men jo, de fik det begge hurtig dårligere under Anders Fogh. Naturen skal "nok klare sig", nej, sådan vi ikke ræsonnere mere. Naturen er sårbar set i forhold til det pres, vi sætter den under. Derfor må kampen for hensyntagen til naturen stadig have topprioritet. Og kan man også læse ud af Alternativets program.

Jes Jessen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Hvad angår Uffe Elbæks identiteter kunne man i Tyskland i sin tid være vidne til, at begge grupperinger deltog i dannelsen af Die Grünen – men at den ene gruppering lige fra starten desværre havde mere travlt med at arbejde på at ekskludere socialisterne end at skabe en ny fælles platform – denne gruppering løb så af med sejren efter mange heftige interne magtkampe og gør partiet til det borgerlige supplement uden reel forandringsmagt, partiet i dag må karakteriseres som – og bedst huskes som de, der indførte Dosenpfand

Er der udsigt til andet her i det politiske landskab? – man kan ikke blande olie og vand lige meget, hvor meget man rører rundt …

Ved ikke af, at EL ligefrem skulle have politiske rødder tilbage til den russiske revolution eller for den sags skyld den tyske – hvilken for øvrigt, den 1848? eller Tysklands samling under den hvide revolutionær, Bismarck – men godt gået, Uffe – alle kneb gælder i hin ædle kappestrid – også kommunistforskrækkelse … 

Hej Jan - der er da ikke noget kommunisme-forskrækkelse ved at sige, at man har historiske rødder tilbage til de gamle socialistiske bevægelser? Det forstår jeg ikke et ord af. For Enhedslisten udspringer da af en samling af både gode kommunister, trotskister, udogmatiske socialister etc. Eller er der noget jeg helt har misforstået? Og det er den tyske revolution i 1918 jeg referer til.

Det er forøvrigt interessant at du nævner eventuel grupperings-kamp fra de grønne i Tyskland. Men det er jo det modsatte jeg gør her i debat-tråden. Jeg opfordre til både yderligere dialog og samarbejde mellem Alternativet og Enhedslisten....som forøvrigt er rigtig godt. I hvert fald på Christiansborg.

Jes Jessen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Hej Uffe - glemte et :-) efter mit polemiske 'kommunistforskrækkelse' - ved copy-paste fra Word censureres det åbenbart væk ...

Tyskland har kun oplevet fejlslagne revolutioner 1848 og også senest i 1918, så bedre held en anden gang ...

EL-folket er jo generelt venlige mennesker, også over for folk, der næppe kommer til at kunne true partiets eksistens ved næste folketingsvalg - eller på længere sigt ...

Niels-Simon Larsen

Jeg sender en venlig tanke til Jan, ikke fordi jeg er enig med ham i alt, men han er jo nærmest den eneste...

Hvor er dine venner henne, Jan? Det er som om, det frie forum rangerer for lavt for dem. Ingen partier har et åbent debatforum. Ingen partispidser møder man i disse tråde her (har jeg mon overset nogen?). Der findes ingen reel, politisk debat i dette land. Ingen politiker der ser en nedslidt natur og sørger over den. Alle partier ønsker vækst, arbejdspladser og mere velstand. Jeg var lige ved at sige, at det er et gudløst samfund, men det kan jeg ikke som ateist. Åndløst måske, men hvor kan man bruge ordet ånd i dag?

Ingen af de hel- eller halvsocialistiske partier har turde tage naturens parti. Den såkaldte nyere hjerneforskning fortæller os en masse om, hvad et foster kan registrere. Vi skal da lave samfund ud fra, hvad der gavner et foster og ikke skader det. Og hvad ved vi om dyrene og deres evner? Mere og mere, men stadig er vi brutale ud over alle grænser. Det hele bygger på en løgn om, at vi er lykkelige, men ingen spørger, om det er, fordi vi doper os, overforbruger og udnytter andre der, hvor vi kan. Der er ingen reel, politisk debat. Der er kun selvpromovering op til næste valg.

Og når der så er nogen, der vil noget andet, så er de splittere, der kun kan ødelægge det for de andre. Aksel Sandemose sagde engang, at dem, man talte værst om, var dem, der var sluppet ud af hekseringen, ud af Jante. Alle ønskede at komme ud og var derfor hemmeligt misundelige på de undslupne.

Jeg vil håbe, at Alternativet får nogle flere kritikere her i trådene, men hvem gider og hvem kan? Hvem har den politiske flair for at tage kampen op? Det er jo ikke gratis. De kan tabe noget, og det er nok det, de er bange for.

Jes Jessen, René Bjerregaard, Philip B. Johnsen, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, John Fredsted, Uffe Elbæk og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Kære Niels-Simon,

Tak for din venlige tanke, men hvad skal det nytte - her midt blandt Ejvind Larsens samme 3-4 trofaste ugentlige læsere – undskyld Ejvind! … 

Men det er vel Tid jeg ender!
jeg er ikke rigtig klog,
Pennen løber, Tiden render,
Brevet bliver til en Bog!
Baggesen

Niels-Simon Larsen

@Jan: - Den retfærdige og udholdende lille skare delte sig i to fløje og bebrejdede gensidigt hinanden, at de ikke var flere - .

'Frelsens hær i Skive, den er ikke stor. SKÅL!', og vi er endnu færre her.

"Så sagde Gud til Lot: "Hvis du kan vise mig 50 retfærdige i Sodoma og Gomorrah, så vil jeg skåne byerne", men der var kun fire, Lot, hans hustru og deres to døtre".

Nu skal der holdes et kæmpemøde om Jordens undergang i Det økologiske Inspirationshus. Der er højst plads til 30. Tredive.

Occypy samlede menneskemasser andre steder i verden, men her stod vi en ti femten stykker på Nikolaj Plads og spurgte hinanden om, hvad vi skulle gøre. Københavns Fondsbørs lå lige ved siden af, og det gør den endnu.

Nå, men kammerat Lenin og hans kammerater var bare en håndfuld mænd, og de vippede hele lortet.
Få er de udvalgte.

Paulus: Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte.

'Vil man ikke gå i takt, får man aldrig nogen magt'. Problemet med sådan nogle som os er, at vi hader at gå i takt. Vi gider ikke partier og paroler. Vi vil bare have, at det hele flyder jævnt ad fornuftens krogede og hyggelige stier. Det gør udviklingen ikke, og så leder vi efter en højere instans at klage til uden at finde andre end os selv. Og vi kan ikke finde ud af en skid. Men så en dag var der en minister, der blev fyret uden egentlig at have gjort nogen fortræd, og så sad han og kedede sig i folketinget, og så var der nogen, der ville have ham til at lave et nyt parti, og så sagde han: "Pis, og fanden tag' mig", men det gik pudsigt nok den modsatte vej, som hønsene skraber, og det gør det stadig.
Nu må vi se, hvad det kan blive til.

René Bjerregaard, Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, Jan Weis, Uffe Elbæk og John Fredsted anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Det er sikkert mig, den er gal med, men alle disse politiske begreber keder mig røven ud af bukserne (undskyld mit sprogbrug). Straks bør jeg dog ile med en konstatering af, at denne min tilstand kunne være en konsekvens af manglende politisk-historisk viden; for siger man ikke, at med indsigt kommer interesse, og omvendt?!

Men jeg kunne nu godt tænke mig, at man i stedet for alle disse dyre ideologiske termer gav sig til at snakke om, hvad der psykologisk foregår mellem os mennesker, hvad der psykologisk foregår inde i det enkelte individ, og, frem for alt, hvorledes sidstnævnte, hvis ringe erkendt, sender det enkelte menneske rundt i manegen, dels på flugt væk fra spøgelser inden i én, dels på jagt efter illusioner udenfor én, en jagt, der i den grad har det med at ødelægge livet for andre.

Rigtig meget af det, der i vores såkaldte civilisation betragtes som agtværdigt, er lige det modsatte. Brovtende selvsikkerhed er som oftest bare et slør over det modsatte: indre usikkerhed, manglende mod til at turde indrømme, at man er bange, ked af det, etc. "Don't confuse kindess with weakness" er sikkert ikke et udsagn disse mennesker vil forstå meningen med. Er det ikke netop ved at turde erkende sin usikkerhed, sin sorg, sin angst, såvel indadtil som udadtil, at man kan holde op med at operere med skjulte dagsordener og dermed gøre verden til et lidt mindre aggressivt sted?

Jes Jessen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Uffe Elbæk anbefalede denne kommentar
Ejvind Larsen

Denne 'tråd' bliver mere og mere – hvad skal jeg sige? – stærk? kraftig? relevant?

Bare den vil fortsætte

Jakob Lilliendahl

@ Niels-Simon

Få er ikke de udvalgte, du bliver nødt til at læse lidt om de russiske revolutioner :)
Held og lykke med at mobilere burgøjserne her til lands.. Mon ikke de har det for godt..

Niels-Simon Larsen

Hvor er vi nu, og hvor er det, vi skal hen?

Alle her i tråden er enige om, at det går ad h. til, men sådan er det ikke ‘ude i samfundet’, og slet ikke inde på Borgen.

Her er vi også nogenlunde enige om, at vi må udvikle en leveform, der ikke ødelægger det, der er tilbage af naturen.Der, hvor vi er uenige, er, hvordan vi gør det. Ingen af folketingets partier har en klar og tydelig plan. Enhedslisten anviser ikke en plan, der skruer ned for naturudnyttelsen. Jo, lidt til den ene side og lidt til den anden side, og derfor er det svært at fange Listen i noget – ud over i zigzagkursen, men den kører de for ikke at begå politisk selvmord.

Nå, Alternativ, hvad nu? Quo vadis? Flyver du ud af vinduet, lander på en sø og går videre på vandet? Den ene dag går som den anden. Lige kommet hjem fra sommerferie, begynder man snart at tænke på juleferien.

Hvis vi nu ser tilbage på hele den socialistiske og socialdemokratiske periode, hvad var så vejen til det retfærdige samfund – og redningen af naturen (det sidste talte man ikke så meget om, da der var nok af den dengang)? Helt kort fortalt, hvad var så strategien (er der en socialist til stede?)? For mig at se var det at fladtrampe kapitalismen og overtage dens plads - og selv blive kapitalister, hvad ellers? Der er jo ikke bygget billeder og historier op af, hvordan det ikke-naturødelæggende, socialistiske samfund er. Jeg tror heller ikke det hjælper at spørge Johanne og Pernille om det. De søde piger ved da ikke en skid om det. De holder huset rent, og det gør de udmærket, men jeg hører dem aldrig tale om vejen og målet, og det er der den ondelynemig heller ingen af de andre, der gør. Hvis man spurgte dem, ville de blive lige så forskrækkede, som hvis man have åbnet døren til det toilet, hvor de sad.

Altså højere og højere levestandard, højere løn, flere ting, mere stress, flere ADHD-børn. Jeg skærer det lige ned til højere løn. Sådan.

Nå, nu griber vi lidt tilbage i trådene. Ejvind siger: “Ned i løn”. Vi andre siger, ja, og så ned i lommen på aktionærerne, ikk’?. Den går vi ikke med på.
Hvad siger Alternativet? Det skal lige have overstået næste årsmøde, så det må vente lidt. OK så.

Nu står vi alle så der på gårdspladsen, eller skal vi sige torvet i Athen og skal udpege en vej. Og det skal vi, fanden tage os, hvor vi skal.
Aktionærerne skal ikke have en øre fra os. Hvis vi nu tænker os, at vi giver fx Greenpeace 20 procent af vores månedlige udkomne, så kommer vi meget hurtigt hjem fra supermarkedet, og vi bliver hjemme (farvel eksotiske badestrand). Hvis folk så ikke skal vende sig imod os i vrede, der har lavet denne social-økonomiske nyskabelse, så må vi have noget, der opvejer afsavnet. Hvad er dette noget? Uha, uha! Det vil være der, cykelkæden springe af på filmapparatet. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke ved det, for det gør jeg, men jeg ved ikke, om jeg kan overbevise mine naboer om det. De påstår garanteret, at de ikke har for meget (de er dog ikke lige fattige alle sammen).

Egon har en plan, og det har jeg også. Ejvind, Uffe og Johanne har også. Lad os nu få dem frem på bordet! Mit første punkt hedder højere grad af selvforsyning. Derefter kan folk gå ned i tempo og ned i løn. Punkt to hedder højere grad af koordinering af de fælles bestræbelser, og så har folk slet ikke tid til at gå så meget på arbejde, De må ned i tid, ned i løn, de går ned i stress og ikke mere ned med stress. Folk ønsker ikke mere og i så høj grad et udviklende arbejde, men får en udviklende fri tid. Vi køber ikke nye jagerfly og behøver ikke at betale så meget i skat så. Vi får en præsident til to millioner om året ligesom den tyske. Mindre skat. Folkekirkerne gøres til stillesteder, hvor alle kan finde ind til en åndelig kraft i sig selv, måske sammen med andre (færre udgifter til beroligende medicin). Og så tror jeg godt, jeg kan tage en kop te.

Ejvind Larsen, René Bjerregaard og John Fredsted anbefalede denne kommentar
John Fredsted

@Niels-Simon: "Hvis folk så ikke skal vende sig imod os i vrede, der har lavet denne social-økonomiske nyskabelse, så må vi have noget, der opvejer afsavnet" [min kursivering].

Du har ganske sikkert helt ret, og netop deri består i mine øjne (en stor del) af problemet (altså ikke det, at du har ret, men det, du har ret i - øh, bøh). For jeg må retorisk spørge: Er det moderne menneske virkelig så magelig, så umodent, så (små)hedonistisk forvænt og slatten, at de virkelig ikke magter, mentalt, simpelthen at tage afsked med noget uden at skulle have noget andet i stedet for? Hvis dét er tilfældet, og det er jeg bestemt ikke afvisende overfor, at det kunne være, så ser det sandelig rigtig alvorligt skidt ud.

Ejvind Larsen, Rasmus Kongshøj og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Karl Vogt-Nielsen

Kære Uffe
Du har her i tråden opfordret Enhedsliste-medlemmer til at komme på banen for at drøfte ligheder og forskelle mellem Enhedslisten og Alternativet.
Jeg har i Enhedslistens nu 25 år lange historie været politisk aktiv på det grønne område og tager gerne handsken op.
Først dog en hurtig kommentar til Ejvin Larsens vurdering af styrker og svagheder i hver lejr. Vi roses for de skarpe analyser (som jo er styrende for vore løbende aktuelle tiltag), men hvorfor det er en svaghed i vores faktiske politik, at vi præsenterer vor politik i en socialistisk kontekst forstår jeg ikke helt – med mindre du alene mener, at det er sværere at få folk i tale, og det dermed ikke er den grønne politik i sig selv bliver svagere?
Omvendt roses Alternativet for deres kreativitet i programudviklingen, som er blevet skabt af mere end 700 mennesker, der sagde ja til at bidrage. At resultatet så afspejler dette sammensurium skal jeg komme tilbage til. Men Enhedslistens program er skam også et resultat af en lang proces, hvor alle vore 10.000 medlemmer over to år har haft mulighed for at drøfte, hvad der skal stå. Jeg har selvfølgelig ikke tal på hvor mange af disse der konkret har involveret sig, men det er næppe færre end de 700, bare lige for at få det på plads. Forskellen derimod har været, at vort program er udviklet af borgere, som har en klar opfattelse af, at miljøkampen foregår i en kapitalistisk kontekst og det kræver brud og opgør med særlige interesser i samfundet. Som jeg foreløbig har læst Alternativets program består det er nogle få udvalgte sympatiske hensigtserklæringer, som slet ikke forholder sig til den politiske virkelighed. Det fremstår rent ud sagt bundnaivt på linje med at en 5. klasse siger vi gerne vil have fred i verden….jo, hvem vil ikke det, men hvordan gør vi lige det…?
Efter denne forhåbentlig tilpas provokerende start starter jeg ballet i et nyt indlæg, hvor jeg har set lidt på jeres grønne programtekst om miljømæssig bæredygtighed. Og starter med den første mærkesag om vedvarende energi.

Ejvind Larsen, lars abildgaard, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, Michael Kongstad Nielsen, Jakob Lilliendahl og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Karl Vogt-Nielsen

Vurdering af Alternativets mærkesag om vedvarende energi (pkt 1 i bæredygtighed i programmet).

Energi- og klimaområdet er politisk set et enormt område med et hav af udfordringer og redskaber der kan tages i anvendelse. Jeres program har et par overordnede klimabetragtninger og enkelte små pip.
”Afbrænding af fossile brændsler skal udfases hurtigst muligt” – jo, det tror jeg også de Konservative gerne vil skrive under på. Et helt uforpligtende mål. Hvad betyder det i konkrete krav? Hvornår og hvordan?
I vil kun stoppe nye udvindinger af olie/gas i arktiske egne, men hvad med Nordsøen? Den skal åbenbart have lov at køre derudad uden nogen indblanding fra Alternativet? Skifergassen er vi enige om skal stoppes.
I har intet om ejerskabet til ressourcerne – som jo netop kan finansiere og fremme omstillingen til vedvarende energi. Koncessionsvilkår vil I ikke røre ved?
I vil omlægge energisektoren til 100 % VE i løbet af 25 år. Det er i 2040. Det er også vores mål og hidtil har hovedparten af Folketinget tilsluttet sig det i 2050. Bl.a. fordi EL tog initiativ til at få S, R og SF til at tilslutte sig en klimaplan inden valget i 2011.
EL har udviklet en samlet energiplan og tilhørende klimaplan, hvor vi anviser, hvor vi skal hen og hvordan vi kommer der. Disse to planer udgør den basis vi fører energi- og klimapolitik på.
I skriver at omstillingen skal foregå ”effektivt og kontrolleret” uden at klargøre, hvad det betyder?
I har så nogle få betragtninger om nogle mindre delelementer i energi- og klimapolitikken, nemlig solenergi, affald og lokal andelsejerskab.
Næppe nogen er uenige i den betragtning, at potentialet for solenergi er stort. I vil øge støtten til etablering af solanlæg. Hvad betyder det i praksis? Er det anlægsstøtte som vi er gået væk fra for lang tid siden? At offentligt nybyggeri skal have solceller – jo… EL har jævnligt fremlagt konkrete forslag til diverse opstramninger af bygningsreglementet, herunder krav om solceller i offentligt nybyggeri, fx i B52 tilbage i 2008.
Så vil I ” øge incitamenterne for etablering af solenergianlæg på eksisterende bygninger.” Det er jo også en gratis omgang – så ”hvordan” spørger jeg så?
I har åbenbart kastet jeres kærlighed på bioforgasning. Jeg tvivler stærkt på at I har ret i at man kan få mere energi ud af husholdningsaffaldet ved biogas end ved forbrænding, men lad det nu ligge. Det er i hvert fald bedre fordi restprodukterne kan indgå i et ressourcekredsløb – ikke mindst fosfor. Men hallo – jeres strategi er at koble det på gyllebiogasanlæg, som er knyttet til en industriel svineproduktion, som i den grad ikke er bæredygtigt. Hvor er sammenhængen i jeres politik her?
Vi er helt enige i at affald er en ressource som ikke skal brændes af. Et vigtigt skridt i at mindske det økologiske fodaftryk er helt at afvikle affaldsforbrænding og få gang i en ressourcestrategi som genudnytter alle fraktioner i et samlet kredsløb så behovet for nye ressourcetilførsel begrænses. Men lige nu står vi over for kræfter, som vil liberalisere forbrændingsområdet og dermed skabe økonomisk interesse i at bevare og importere affald til forbrænding. Vil I modarbejde liberalisering af disse anlæg?
Det handler ikke kun om bioaffald som skal tages ud – det er skam hele affaldsområdet der skal ses på.
Og så handler dette aspekt egentlig ikke særlig meget om energipolitik, men mere ressourceområdet.
Vi er enige i, at denne omlægning kan ”danne grobund for opblomstringen af et grønt erhverv”. Vi arbejder for at det skal foregå i offentligt regi, fordi det sikrer en sammenhæng i hele kredsløbet. Det skal ikke overlades til private investorer, som kun ser på bundlinjen.

Vi er også enige i jeres vision om en decentral energistruktur med lokalt ejerskab forankret i andelstanken. Men realpolitisk er vi oppe mod stærke kræfter. Både EU og nationalt. Hvorledes vil I konkret fremme en energi-andelsbevægelse? Den kommer jo ikke af sig selv – heller ikke selvom borgerne gerne vil.
I peger på ”favorable vilkår for andelsforeninger” samt at ”gøre det muligt at geninvestere grønne afgifter”.
Disse to pinde kunne jeg godt tænke mig præciseret lidt mere…hvad er det for vilkår, der skal ændres og til hvad, og hvad ligger der mere konkret i ønsket om at geninvestere grønne afgifter?

Der er rigtig mange politisk vigtige temaer på energi- og klimaområdet som programmet slet ikke berører. I har ingen holdning til den dybt problematisk brug af biomasse, herunder importerede træpiller fra hele verden. Vindmøller nævnes ikke med et ord, selvom det er den bærende kraft i fremtidens energisystem. DONG og hele ejerskabet af energisektoren indgår ikke. Energibesparelser og hvordan vi får det, kender jeres program heller ikke. Blot for at nævne enkelte elementer.

Så tilbage til min grundlæggende kritik af programmet så langt…..nogle pæne lidt tilfældige hensigtserklæringer fra tilfældige enkeltpersoner, men helt uden sammenhæng, konkrete bud og uden bid – så det er lidt en gratis omgang blottet for konflikter, interessemodsætninger, opgør etc. Men nok let at sælge til folk, som ikke er særlig politiske….

Ejvind Larsen, Philip B. Johnsen, lars abildgaard, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, Michael Kongstad Nielsen, Jakob Lilliendahl og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Har vi har det for godt, som du, Jakob spørger, og som du, John gruer for? Det braser sammen, hvis det er tilfældet. Det er dog ikke en faktor, jeg vil regne med, selvom jeg tit spørger mig selv, når jeg sidder i busen, om den og den ville aceptere en velstandsnedgang.

Og selvom jeg ikke bryder mig om udtrykket ‘at sælge varen’, så er jeg bange for, at vi ikke kommer uden om, at forbrugsnedgangen skal ‘sælges’ på en eller anden måde.
Hvordan ‘solgte’ de gamle DKP’er kommunismen? Jeg opfattede dem som meget disciplinerede, men også kantede. De lagde (efter min mening) et røgslør ud af uigennemtrængelig teori, der havde en mærkelig fascinationskraft. Oh, Marx er stor og dyb, og ingen forstår ham helt. Den enkelte måtte føle sig lille.
De store ‘slagtere’ med Stalin i spidsen omgav sig med mystiske slør og kolossal afstand til almindelige mennesker.
Det går igen selv den dag i dag. De alternative siges at mangle en konkret, økonomisk teori, for åh, sådan en må man have - også selvom ingen rigtig har haft en (der virkede). Ikke engang de liberale eller neoliberale har en. De gør sig til og bilder os ind, at de har en, men alligevel går fra krise til krise. Hvis vi så ikke gør det, men det går frem og frem, så skubber vi bare det store sammenbrud foran os som en sneplov.

Vi kan heller ikke ‘sælge’ budskabet ved hjælp af moderne management-fitlihut, ligesom man heller ikke kan ‘sælge’ kærlighed for andet end kærlighed. Dermed sidder vi i saksen.
Hvordan sælger man den nye finanslov? Ved snik snak, gummiord og alvorlige ansigtsudtryk.

Spørgsmålet er så, om vi skal klæde os i sæk og aske og frasige os denne verdens herligheder? I så fald går der Gamle Testamente i den og profeterne profeterer ikke Guds, men naturens straf.

Nu er Niels-Holger Nielsen udelukket fra forummet, og han kommer nok ikke på ledsaget udgang. Claus Jensen kommer forbi af og til og stikker et par øretæver. Så er der heldigvis en overlever som Jan. Ellers ved jeg ikke.

Men det er måske for svært. Jeg hørte, at Hamas og Israelerne er blevet trætte af at kæmpe. Det er vi måske også. Hans Magnus Enzensberger sagde engang, at en borgerkrig holdt op, når parterne ikke gad mere. Den debat, der kører i de her tråde, hører jeg ikke om andre steder, så det er kun her, nogen gider.

Jakob Lilliendahl

Det man kan give dem i stedet for materiel magelighed er indflydelse og ansvar i samfundet.. Det er derfor jeg insisterer på at det netop er demokratiseringen det står og falder på.. Folk har egen-interesse for øje og ikke meget andet.. Det skal ændres ellers er det håbløst! Man må give dem ansvar for vores organisering og ikke blot dem selv og deres aller nærmeste.. Det ansvar må ikke fralægges!! Det er katastrofen!! Den politiske apati der kommer med repræsentation, ser jeg som kerneni det hele.. Det er et grundlæggende kulturelt problem, og selvfølgelig et strukturelle problem.. Det må ændres, så folk i almindelighed er tvunget til at sætte sig ind i og forholde sig løsningsorienteret til de udfordringer der nødvendigvis må løses.. Og de udfordringer kender nu engang ikke til landegrænser.. Og de udfordringer forværres fordi disse magelige, forkælede mennesker har valgt eller lært eller føler sig tvunget til at tro på de dysfunktionelle system der forvalter vores, hele planetens fælleseje..

http://www.information.dk/comment/911628#comment-911628 - Som Randi skriver!

Selvom vi hele tiden bliver klogere, har vi den viden der skal til for at se at det går af H til med vores forvaltning af naturgrundlaget.. Og de systemer vi bygger op der optimalt set skulle sikre en rimelige fornuftig udvikling, er blot instrumenter for de bedste stillede.. Og såvidt jeg kan forstå er det en accelererende udvikling..

Derfor insisterer jeg på et højere ambitionsniveau end andedams-fnidder og det er der for jeg bliver ved med at linke til den her:

https://en.wikisource.org/wiki/Selassie%27s_Address_to_the_United_Nations

Vi må udover nationalismen, det er døden! Kapitalismen er døden! Demokrati må der til! Internationalisme må der til!

Ejvind Larsen, Søren Blaabjerg, Niels-Simon Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Blandt mange gode indlæg standser jeg op ved Jan Weis, i går kl. 23.40: - "men hvad skal det nytte".
Det skal nytte mange gode ting - i den modsatte ende af, hvad en tidligere venstremand, senere radikal, udtrykte med de samme ord i slutningen af 1800-tallet:
"Hvad skal det nytte?, sentens fra Viggo Hørups tale om forsvarsbevillingerne i Folketinget 29.3.1883. Hørup lancerede her sin kamp mod "militarismen"."

Til den ende kunne man godt tænke sig oplysning om Alternativets holdning til dansk aktivistisk udenrigspolitik, herunder oprustning med kampfly, samt forholdet til Rusland.

Jan Weis, Ejvind Larsen, Holger Madsen, Rasmus Kongshøj og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Karl: For mit vedkommende er det tydeligt at se, at vi i Alternativet ikke har haft ti år til at udvikle vores miljøprogram ligesom I har, så jeg lægget mig fladt ned.

Jeg var inde og se på jeres vedtægter. Kerneordene hedder 'Socialistisk demokrati' i paragraf 2.
I Alternativet hedder det 'en seriøs bæredygtig omstilling'.
Man kan altid indvende, at det bare er ord, men det er nu også noget mere. If. jer er det soc.dem. garanten for den videre udvikling. Det er jeg ikke så sikker på. Alternativet forpligter sig til at gå løs på omstillingen med det samme.

Jeg var også inde og se på jeres Principprogram. I afsnittet, Folkelig bevægelse er afgørende, står der "... kamp for bedre løn- og levevilkår...". Det vil altså sige, at vi skal forlange højere løn.

Når man arbejder, og står i fagforening, er der så ikke andet at gøre, end at forlange mere i løn til sin løngruppe. Hvis man nu har indset, at et højere lønniveau skader naturen, så er man altså alligevel forpligtet til at kræve mere i løn. En højere og højere løn vil give arbejderne bedre levevilkår, og så vil de kræve skånsomhed over for naturen, forstås.

Når nu lønnen en dag er blevet høj nok, må man sandelig håbe, at der er noget natur tilbage at beskytte. Det tror jeg ikke, der er. Der er allerede for lidt.

Hvis det er muligt for dig at tage stilling til Ejvinds krav om, at vi alle skal kræve mindre i løn, så vil jeg godt bede dig om en udtalelse af den slags, der viser, at højere og højere løn giver mere og mere natur og naturbeskyttelse. Det er det, der er stridens æble her i trådene. Vi er alle dybt bekymrede over de kommende naturkatastrofer, og vi leder efter det første skridt til den nødvendige nedtur. Alternativet siger, bæredygtig omstilling. EL siger, socialistisk demokrati. Ejvind siger, ned i løn.

Ejvind Larsen, Søren Blaabjerg og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jeg spekulerer nogle gange på om ikke Enhedslisten, Alternativet og os allesammen kunne bruge vores kræfter bedre ved at skabe noget andet end politik? Jeg spekulerer på om Madmarkedet i Præstø måske allerede har skabt et større fremskridt, end Alternativet kan gøre sig håb om at skabe de næste 10 år?

Det er sjovt at lege politik, men er det nødvendigt? Og er det overhovedet gavnligt? Alle disse politiske kampe, alle disse sværdslag, og for hvad? Vi er på vej ned i hullet, d'herrer og damer. Betyder faldets hastighed virkelig det store, hvis tyngdekraften alligevel ikke kan sættes ud af kraft?

Overbeviser man virkelig bedst de mennesker der trives med status quo, ved at prædike fra folketingets talerstol? Hvordan er den øvelse gået for Enhedslisten? Og er det ikke en smule arrogant når Alternativet bilder sig ind, at de kan gøre det bedre?

Status quo har en ikke ubetydelig praksis-dimension. Den kaldes ved mange navne: 'dagen og vejen', 'kapitalisme', 'forbrugssamfund', 'konkurrencestat', 'politisk demokrati'.

Er det ikke en smule naivt og uambitiøst at blive ved med at spille med på dén melodi? Bevares, vi sover alle bedre i visheden om at vi mener det rette, stemmer det rette, og så vidt muligt gør det rette. Men måske er netop dét den endelige kapitulation? Som at spille '3. Træ til venstre' i en opsætning af 'en skærsommernats drøm?'. Forestillingen ville måske ikke være præcis den samme uden det skide træ, men ærligt talt: hvad nytter det?

Måske skulle træet enten tage sig sammen og brænde hele teatret ned. Eller, måske mere konstruktivt, tage sin afsked og bygge sit eget teater?

Ejvind Larsen, John Fredsted og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Politik er ikke kun, hvad der foregår i folketinget. Det tror jeg både EL og Alternativet kan skrive under på. Men det udenfor, som Madmarkedet i Præstø fx. er også en form for politik. Alle tre typer af kræfter arbejder på at ændre status quo, skulle jeg mene.

Torsten Jacobsen

Michael Kongstad,

Jeg kan bar ikke få øje på at enhedslisten i praksis gør noget andet end resten af folketingets partier: de forsøger at sælge idéer. Forskellen er, at status quo er virksom i praksis. Hvor er Enhedslistens visioner praksisgjort? Hvis jeg vil se deres politik i virkeligheden, hvor skal jeg så gå hen? Jeg ser status quo-partiernes politik i virkeligheden hver dag. Jeg lever gudhjælpemig i den, omend jeg helst var fri. Jeg forsøger at gøre mig fri. Men det er svært, og jeg er til tider for svag.

Måske er det en fejl at ville sælge ideen først? Den metoder er prøvet til ulidelighed. Alle sejre er svøbt i nederlag. Kundegrundlaget er stagneret, hvis ikke vigende. Måske skal man hellere bygge en butik i Præstø, og tiltrække kunderne fordi de med egne øjne, i virksom praksis, kan se at alternativet er bedre end det de troede de kunne nøjes med?

Ejvind Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Så Enhedsliste - kom nu ind i samtalen. – skrev Uffe Elbæk den27. august, 2014 kl. 19:05 – men det skulle vel vel ikke være et typisk udtryk for en alternativ seriøsitet, selv om der er indsparket mindst ét par professionelle kommentarer siden da med opfordring til at svare på kritikken, at der ikke endnu er leveret nogen saglig respons fra udfordreren ...

Så den larsenske ædle kappestrid må man nok vente på …

Niels-Simon Larsen

Sagen er, at partierne skal tage stilling til det, man kan kalde 'det store kollaps', og det er de ikke indrettet til. De kan stå op mod en trussel på nationen som det største. EU og FN kan de til nød magte, fordi der er nationale interesser indblandet, men isens smeltning er for stor en mundfuld. Partierne skal kunne fascinere deres vælgere med en sag, og vælgerne (som godt ved at isen smelter) kan ikke holde ud at tænke på det.

Dermed går det i hårknude. Man glemmer isen. Der går underholdning i det hele, og kun af og til bliver vi opskræmte af, hvad klimaet gør ved Jorden. Det glemmes hurtigt igen. Vi gør os nyttige på mange måder, også miljømæssigt, men ismassen bliver stadig mindre.

Jeg tror, det var Tom Kristensen, der skrev et digt om en mand, der lå på skafottet og lagde mærke til, at bødlens næsehår var meget lange. Det er vist sådan vi er. Vi er ikke indrettet til, eller skal vi ikke sige, vi har ikke indrettet os til at tage stilling til den største fare først. På en dagsorden har vi lært at behandle det mest vidtgående forslag først. Dertil er vi ikke nået i verdenspolitikken, og det er vi heller ikke i den hjemlige andedam.

Ejvind Larsen, Rasmus Kongshøj og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@28/8, 17.14 Jakob: Enig med dig. Læste noget af kejserens smukke tale. Groft sagt er det humanismen, der altid er blevet trådt ned og stadig bliver det.
Det, at regeringen nu taler så højt om vækst, og den samtidig påstår, at den tænker på klima og miljø, burde ikke kunne lade sig gøre, men det bliver slugt af det store flertal. Det er der, vi er.

Spørgsmålet er så, hvordan vi kommer videre. Hvis den almindelige borger ikke er til at rokke, er politikerne det heller ikke. Regeringen burde ikke kunne komme igennem med sin tale om vækst, og når den gør det alligevel med alle de skrækscenarier, enhver kender til, så kunne man jo godt lukke butikken.

Men det er ikke den brede befolkning, der er problemet. Det er løsningsmodelfolket. Vi er splittede, og så længe vi er det, har befolkningen ikke noget at samles om. Hvis der var en fællesnævner foran os at samles om, var der en chance.

Nu sker der nye konstellationer på verdensscenen, fordi IS udgør en trussel, der ikke er til at komme udenom.
Temperaturstigningen er ikke nok til at få en ny politisk samling frem. Truslen er for langt væk. Vi vænner os til de små katastrofer, og de forårsager ikke en mentalitetsændring i stor målestok. Vi ynker hinanden og glemmer. Man kunne så forvente en større debat om det, ja, og den er så her i og omkring Information. Hvor ellers?

Ejvind Larsen, John Fredsted og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@John: Det er et stort spørgsmål, hvem vi har med at gøre. Den ene dag mener jeg et, den næste noget andet.
Det er tydeligt, at vi søger behagelighed. Jeg husker ikke, hvem der sagde det, men et menneske i en kærre på vej til guillotinen, ville flytte sig lidt, hvis vedkommende sad på et søm. Sådan er vi alle, men derfra og så til udelukkende at gå efter det behagelige er der et stykke vej.

Hvis vi så ikke kan tage afsked med noget uden at få noget andet, som du siger, ja, så ser det sort ud. Der er ikke den offervilje i dag undtagen hos de unge, der gladeligt tager ud for at gøre en forskel, og dem der tager til Syrien (som er helt skudt i hovedet). At man på menneskehedens vegne skulle ofre sig, falder de færreste ind, og vi må heller ikke glemme, at netop den personlige indsats bliver kritiseret af dem, der står for klassekampen. Det er simpelthen så meget der skiller os og lammer os. Det er en af årsagerne til, at det går så langsomt.

Jakob Lilliendahl

Men kampen mod det kapitalistiske system kan jo ikke løftes af velmenende enkeltindivider alene. Vi kan i bedste fald håbe på at afbøde konsekvenserne lokalt. Men hvis vi ikke tager fat om de strukturer der muliggør omfanget af kapitalisternes udbytning af mennesker og ressourcer vil det altid blive en ekstrem fragmenteret modstand uden synderlig sandsynlighed for bredere succes. Det ville ikke bare resultere i symptombehandling, men sågar en lokal symptombehandling.. Vi må bruge de strukturer vi trods alt har fundet ud af at oprette.. På globalt plan.. Og her tænker jeg FN.. Modsat interesseorganisationer som EU, NATO, OECD og diverse pendanter.. Vi må tænke forebyggende behandling.. Vi må forstå at vi er en del af en helhed her på planten..

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_intergovernmental_organizations

Alle de organisationer der uden for FN, har ideologiske og lokale-regionale dagsordner for egen vinding er det vi kæmper imod.. Og de strukturer ændre man ikke på ved at kigge indad eller åbne små butikker.. Vi må ikke bare opgive og overlade politiske ambitioner til kapitalisternes håndlangere og deres lukkede organisationer.. Det vil fører til helt afsindige hegemoniske tilstande og krige om magt og ressourcer.. Fortsat.. Igen igen..
Som det var i den peloponnesiske krig og som det er i dag..
I mellemtiden passer den økologisk katastrofe sig selv..

Tillad mig at refererer til mig selv:
http://www.information.dk/comment/837475#comment-837475

Mit håb hviler på en politisering af menneskeheden.. Intet mindre.. At vi tager ansvar.. Allesammen!
Med lidt held og målrettet indsats går vi en fremtid i møde, hvor vi er bedre forbundet og har en bedre forståelse for vores fælles problemstillinger.. Det er trods alt et nyt årtusinde endnu :)
"Uddannelse" af selvstændigt tænkende verdensborgere en masse og fri udveksling af information tror jeg er et nødvendigt skridt! Ellers kommer vi bare ikke videre end krig og udbytning og selvretfærdighed! Med menneskelig og økologisk katastrofe til følge..

Jakob Lilliendahl

Navnet er "Forenede Nationer" ikke "Konkurrerende Nationalstater"

Lær folk at læse og skrive, lidt matematik og stik dem et verdenskort.. Også bare FRI og LIGE adgang til et frit internettet! Så rykker det! Der ligger mine forhåbninger for menneskeheden indtil videre.. Nå ja, også skal de slukke for deres nationale, lokale massemedier og hvad der ellers findes af diverse propaganda kanaler.. Det er det rene gift!

https://www.youtube.com/watch?v=KsHFRIRnztA

Niels-Simon Larsen

@Jakob: Jeg kan dårligt være andet end enig med dig, men angående første skridt, hvad består det så i? Hvad gør du i morgen?

Det er jo ikke nogen kunst at sige, at det og det burde være anderledes, og hvis bare folk lod være med at... Jeg kan godt mærke, at du ikke er varm på Alternativet. Fint nok, men hvad gør du så?

Jakob Lilliendahl

Min aktivisme består vel i mine ord.. Jeg er fattig, vred ung mand.. Fra Viborg.. Hvad kan jeg gøre? Andet end at opfordre mine medmennesker til at tage et større ansvar og tænke selvstændigt over tingene? Jeg er mere end åben for forslag :)

Jes Jessen, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Jakob: Det er ikke, fordi jeg vil jage dig, men du står måske også en dag inde i valglokalet og har et par muligheder at vælge imellem, så jeg spørger dig, i hvilken vægtskål du lægger dit lod? I øjeblikket står diskussionen mellem Enhedslisten og Alternativet. EL er stærk i kritikken, Alternativet ser mere på mulighederne. Man kan selvfølgelig godt vægte begge dele lige højt, men spørgsmålet er også, hvad man bruger sin tid mest på.

Jakob Lilliendahl

Nej! Hvem er det der skulle repræsentere mig?? Der går mere end 30.000 vælgere til et folketingsmedlem, 600.000 vælgere til en europaparlamentariker.. Jeg kan ikke få mig selv til at udfører den anerkendende handling, det er at deltage.. Skindemokrati!

Søren Blaabjerg

Efter min mening bør Enhedslisten og Alternativet snarest muligt indgå i et forpligtende samarbejde. For grundlæggende er de jo enige, nemlig i, at det nye tema i dansk (og international) politik bør være en kombination af livskvalitet, social hensyntagen og økologisk ansvarlighed baseret på realværdier snarere end traditionelle økonometriske parametre. Bl.a. bør vækstvanviddet standses, den almindelige arbejdstid reduceres tillige med forbruget og køb-og-smid-væk-kulturen.

En af de ting, jeg synes, man taktisk bør gøre i forbindelse med lanceringen er at danne en slags "skyggeregering" med et bredt dækkende katalog af mulige løsninger inden for alle vigtige samfundsområder. Man må ikke kunne stå i den situation, at en mulig vælger spørger en kandidat: "Hvad har i tænkt jer at gøre ved det og det, hvor kandidaten enten lirer en tom frase af eller beklagende må bekende, at det har vi ikke lige tænkt over.

Man må ikke kunne afvises som en flok godt nok velmenende men desværre verdensfjerne "idealister".

Ejvind Larsen, Rasmus Kongshøj, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Karl Vogt-Nielsen

Til Torsten Jacobsen m.fl.

Du stiller spørgsmål ved nytteværdien af politisk aktivitet og om det overhovedet er gavnligt. ”Alle disse politiske kampe, alle disse sværdslag, og for hvad?”. Endvidere ”Jeg kan bare ikke få øje på at Enhedslisten i praksis gør noget andet end resten af folketingets partier: de forsøger at sælge idéer. ..Hvor er Enhedslistens visioner praksisgjort? Hvis jeg vil se deres politik i virkeligheden, hvor skal jeg så gå hen?”

Eksempler herpå kommer jeg tilbage til.
Det interessante spørgsmål er jo - hvordan ændrer vi samfundet, når vi er imod vækst, øget forbrug og ressourcebelastning og vil reducere det økologiske fodaftryk og forhindre klimatruslen?
Enhedslisten bruger vores indflydelse i Folketinget til dels at påvirke de rammer der eksisterer i samfundet, til at rejse debat om problemerne og løsningsmuligheder og dels til at vedtage initiativer, som giver dig og andre som i praksis vil ændre tingene, bedre mulighed herfor.
Når der foregår ”sværdslag” mellem partier er det jo netop fordi hvert parti varetager forskellige interesser og visioner. Hvert sværdslag ændrer jo på de vilkår miljøet og klimaet har. Tænk på regeringens vækstpakker med de borgerlige. Klare miljøforringelser som trækker den forkerte vej. Med finansloven for 2013 fik vi til gengæld en lang række delaftaler på det grønne område for samlet 1,7 mia. kroner. Vi fik Ildsjælepuljen, der støtter lokale initiativer af samme type som netop MadMarkedet. Der er den grønne omstillingsfond, hvor du i medierne jævnligt kan læse om spændende projekter der har fået støtte herfra, og som fremmer den grønne omstilling. Og hvis du tager til DTU-Risø kan du meget konkret se det Grønne Iværksætterhus som er et 100 % rent Enhedslisteinitiativ. På www.enhedslisten.dk/finanslov2013/det-groenne kan du se alle de ca. 50 konkrete tiltag vi med denne finanslov fik sat på skinner her: Et lille men vigtigt skridt ude i den virkelige verden. Seneste eksempel er den grønne investeringsfond som vi for nylig fik regeringen til at gå med til. Også et 100 % rent Enhedslistetiltag, hvor det for første gang er lykkedes at skabe et koncept hvor de enorme pensionskasseformuer konkret kan kanaliseres ind i danske arbejdspladser med grøn omstilling – her særlig fokus på energibesparelser og vedvarende energi. Fonden bliver på 5 mia. kroner, hvilket vil sætte tydelige spor på energiområdet.
Så tilstedeværelsen i Folketinget er vigtigt. Du skal også bemærke, at mange af de historier, debatter og diskussioner der rejses i medierne er med os som afsender. Det fremgår langt fra altid, men vi fodrer løbende journalister med gode historier de kan følge op på – ikke mindst på miljø, ressource og klimaområdet.
Jeg vil også nævne, at vi har tæt kontakt med stort set alt hvad der kan kravle og gå i Danmark af miljøorganisationer, som vi fx via spørgsmål til ministre hjælper med at sætte fokus på konkrete problemstillinger som de ønsker lys på – og her kan spørgsmål og samråd være et redskab til at få mediernes bevågenhed. Vi har hjulpet Klimabevægelsen med at sikre så mange fuldmagter som muligt til generalforsamlingerne om devestment i fossile selskaber ved at kontakte alle vore relevante medlemmer direkte og opfordre dem til at indsende fuldmagter. Aktuelt går vi og venter svar fra regeringen på en række spørgsmål om hvad pensionskasser må undlade at investere i – på direkte opfordring fra Klimabevægelsen. Så hvis du tror, at det der foregår i Enhedslisten lokaler på Christiansborg handler om den rituelle debat der foregår nede i folketingssalen – så tager du grueligt fejl.
Men parallelt med dette har vi så rigtig mange medlemmer, der er aktive ude omkring i landet – i ngo’er, i boligorganisationer osv. hvor de arbejder helt konkret med lokale miljø- og klimatiltag – og hvor vi løbende arbejder for at koordinere vore politiske tiltag med netop disse lokale tiltag.
Nu står vi overfor en ny finanslovsforhandling, og på det grønne områder arbejder vi hårdt på at vi kan søsætte nye skibe, som kan trække i en ressource- og klimarigtig retning. På Borgen er det ikke nok med fine hensigtserklæringer. De skal omsættes til nye helt konkrete forslag, som vi kan overtale regeringen til at acceptere – og det kræver også sværdslag – hvis det skal give varige spor i samfundet og så du får endnu flere eksempler på, hvorledes Enhedslisten sætter konkrete aftryk, om som du kan se på.

Uffe Elbæk, Ejvind Larsen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen, Bill Atkins, Holger Madsen, Trond Meiring, Michael Kongstad Nielsen, Jan Weis, Torsten Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Karl Vogt-Nielsen,

Tak for et grundigt svar.

Men jeg tror måske vi taler lidt forbi hinanden. Det er udelukkende min fejl, da præcisionen i mit tidligere indlæg var mildest talt mangelfuld. Det var tale om et hjertesuk, snarere end en rimelig, endsige præcis analyse af faktiske forhold.

Men så lad mig da prøve at udtrykke mig mere præcist.

Status Quo er et sprog. Som alle sprog indeholder det mange dialekter, men der er en fælles referenceramme, som gør at folk forstår hinanden på trods af disse dialekter.

Alt hvad du skriver i dit svar er 'Status Quo-sprog'. En 'Venstremand' forstår sikkert bedre hvad du skriver end jeg gør, for han taler samme sprog, bare med en anden dialekt. Jeg, derimod, er så småt ved at blive tonedøv. Min evne til at høre forskel bliver mindre dag for dag. Jeg hører kun dissonanser.

Hvor kommer denne tonedøvhed fra? Jeg tror det er fordi jeg kan høre en stadig højere tikken for mit indre øre, som stille og roligt overdøver alt andet. En evig påmindelse om at tiden er knap og at små fremskridt er netop det: For små.

I kæmper på den lange bane i Enhedslisten. Hatten af for det. Det er en god strategi i en verden hvor tiden er en ubegrænset ressource, og hvor Status Quo i bund og grund er en fundamentalt bæredygtig konstruktion: 'Nok skal nogle af de øvre etager rives ned, og der skal anlægges en køkkenhave, men fundamentet er fint som det er'.

Måske har i ret. Måske er det bare en grundig ommøblering der er brug for. Måske kan i i tide overtale flertallet af danskerne til at sætte forbruget ned, lade sig nøje med mindre materiel velfærd, og overtale velhaverne til at indse, at de i bund og grund ikke har fortjent eller kan gøre krav på den livsstil, som historisk har ledsaget succes i vestlige samfund. Det er da helt klart en mulighed.

Well, hvem ved. Jeg har ingen svar: Apati og en sans for dissonanser fører selvsagt ikke til nogen konstruktive ændringer. Men nogle gange spekulerer jeg altså stadig på om ikke selv den mindste bevægelse blot er med til at konstituere dét Status Quo, som er helt ude af trit med virkeligheden? Måske er det bedst bare at ligge musestille, og så i nattens mulm og mørke bygge sin egen lille rede efter bæredygtige og humane principper? I håbet om at de store mus måske en dag får lyst til at flytte ind?

Ejvind Larsen, John Fredsted, Holger Madsen og Søren Blaabjerg anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

@Karl Vogt Nielsen
Det er fremragende, at i har så mange gode lokalt funderede idéer i EL. Men hvordan kan det så være, at vælgertilslutningen til gengæld er så relativt beskeden? Det som er vigtigt er jo bl.a. at mainstream-politiken bliver anderledes, og på det punkt ser det mildest talt sort ud, idet "blå blok" fortsat fører i meningsmålingerne med solide 10 procentpoints. Der må altså være et eller andet i vejen med jeres måde at kommunikere på. Måske er det det "venstreorienterede" image, der hænger ved. Ved eventuelt at fusionere med Alternativet (og måske i samme anledning finde på et helt nyt navn ("Alternativet" lugter også lidt for meget af åndshovmodigt "frelsthed" efter min smag). Husk. Det er Hr. og Fru Jensen i Smørumnedre i skal have fat i! Og det går altså alt alt for langsomt. Hvad skal ind - sol og vind sang man i 1970´erne. Nu er der gået 40 år, og Grønlands indlandsis smelter i et faretruende tempo, samtidigt med at man i mainstream-politik råber på vækst, vækst og mere vækst!

Michael Kongstad Nielsen

EL´s evne til at slå igennem.
EL´s søsterparti i Grækenland har slået igennem. Syriza er næststørste parti, tæt på at vinde regeringsmagten. Ikke at jeg ønsker Grækenlands nedtur gentaget i Danmark, og der er også meget stor forskel, men sagen er nok, at i overflodstider fordamper ansvars- og fællesskabsfølelse, mens egoismen vinder indpas. Måske ændrer billedet sig når væksten bliver permanent i minus ( er det lige nu i Danmark og eurozonen), og arbejdsløsheden stiger, lånene viser sig dårlige ,og den lave rente ikke hjælper, krisen er ikke overstået, kun dysset ned - og, værst af alt, klimaet viser sig fra hidtil ukendte sider, så er det godt at have EL´s organisation, netværk, program og erfaring at trække på.

Og Alternativets kommende. Jeg tror slet ikke de to skal slås i hartkorn, endsige sammen, det har ingen af dem interesse i, men samarbejde - javist, synergieffekt - javist. Sammen mange andre progressive kræfter.

Uffe Elbæk, Ejvind Larsen, John Fredsted, Niels-Simon Larsen, Rasmus Kongshøj og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak til Karl for et omfattende svar, klart og tydeligt. Jeg vil blive glad, hvis du også vil svare mig, for så kommer vi ind på det, Torsten også er inde på, nemlig de hårde og kontante Moder-Natur-lussinger, der er begyndt at regne ned over os, og som bliver værre.

Sørens forslag om en fussion? Der skal vel lige først være et parti, der kan få gardinerne til at blæse på Borgen, dvs. 20.000 vælgererklæringer (har du skrevet en?).
Og så til Jakob: Vi taler ordentligt her. Den der kl. 21.16 får du ingen anbefalinger på - fra mig.
Endnu engang tak til Karl.

Sider