Kommentar

EL versus Alternativet

Hin ædle kappestrid med mere
26. august 2014

Gode nyheder først: »Hvilket parti har den mest ambitiøse klimapolitik?« Tænk, at spørgsmålet overhovedet stilles. Oven i købet som overskrift på en indbydelse fra Klimabevægelsen i Danmark til et offentligt møde 5. oktober i Jytte Abildstrøms Økologiske Inspirationshus på Allégade i København. Med denne begrundelse:

»Efter flere måneders inkluderende møder og debat fik det nystiftede parti ’Alternativet’ vedtaget et partiprogram – et program som i et dansk partipolitisk perspektiv – fremstår meget grønt … Enhedslisten har indtil nu været betragtet som det mest klima-ambitiøse parti, men synes nu at have fået en politisk allieret til at fremme dette politik-område.«

Hin ædle kappestrid (til forskel fra skummel konkurrence), som blev introduceret her 20. maj i år. Klimabevægelsens indbydelse konstaterer: »Partierne ’Alternativet’ og ’Enhedslisten’ promoverer sig altså som grønne partier. Men hvor ambitiøse er partierne egentlig, når det kommer til Danmarks grønne omstilling, og hvordan adskiller de to partier sig? Disse spørgsmål sætter vi til debat på mødet v. repræsentant fra Alternativet [Navn afventer] og Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.«

Rigtig godt (skønt man måske burde spørge, om SF og Radikale Venstre da slet ikke længere skal regnes som ’promoverende sig som grønne partier’?). Og mindst lige så godt er det, at der direkte henvises til den første skriftlige, allerede ret dybtgående vurdering af kappestridens foreløbige struktur og status: »Læs en analyse af forskellen mellem Enhedslistens og Alternativets programmer v. Erik Christensen, bragt i netavisen Modkraft.«

Om Erik Christensen er bl.a. at fortælle, hvad han selv gør på sin hjemmeside: »Jeg har tidligere været lektor i samfundsfag på Aalborg Universitet (indtil sommeren 2010), hvor jeg bl.a. har undervist i politisk filosofi. I den forbindelse har jeg i de sidste 20 år skrevet en række artikler og bøger om basisindkomst og bæredygtig udvikling og sammenhængen mellem disse ideer …«

Om kappestriden skriver han sammenfattende:

»Ved at se de to programmer sammen, kan man se at de på en måde gensidigt udstiller hinandens svagheder. Enhedslistens programs styrke er analysen af kapitalismens modsætninger, effekter og skabelse af modstandspotentiale. Programmets svaghed er den rituelle fastholdelse og upræcise brug af flere socialistiske grundbegreber. Se blot her: ’Enhedslisten kalder flertallet for arbejderbefolkningen, lønarbejderne, arbejderklassen, det arbejdende flertal eller almindelige mennesker.’ Alternativets styrke er den større kreativitet i skabelsen af alternative forestillinger. Her fornemmer man også en rituel dyrkelse af nogle grundbegreber (iværksætteri og entrepenant) for den kreative klasse. Se blot her: ’Vi skal have gang i opfindsomheden, virkelysten, vidensdelingen og samarbejdet på tværs af sektorer’. Man kunne godt ønske sig en sprogrensning i begge programmer for rituelle floskler. Det ville give begge partier en bredere modtagergruppe.

Enhedslisten er bedre til at se de strukturelle begrænsninger for forandringer, Alternativet bedre til at se mulighederne for forandringer. Man har brug for begge dele.

Man må sige, at Alternativet virkelig har levet op til den eksperimentalkultur, der hyldes i det nye partiprogram, idet programmet er blevet skabt af mere end 700 mennesker, der tog imod invitationen til at bidrage med konkrete forslag og deltog i de mange politiske laboratorier og workshops, som blev afviklet i løbet af foråret 2014.

Det bliver spændende at se, om de to partier i fremtiden kommer i dialog med hinanden og lærer noget af hinanden. På en række områder kommer de til at konkurrere (kappes! el) om en række (de samme? el) vælgere. Enhedslisten har fået konkurrence (udfordring! el) fra en ny kant.«

Tredje gode nyhed er, at tilmeldingen har sprængt alle rammer for en konference om at overholde rammer.

Nemlig: »Den fjerde internationale ’degrowth’- (ned-vækst-, af-vækst-, mod-vækst-, nul-vækst-, minus-vækst-, grænser-for-vækst-)konference om økologisk bæredygtighed og social retfærdighed«.

2.700 deltagere mødes fra 2. til 6. september på Universitetet i Leipzig, hvor løbende forskning, praktiske projekter og politiske forslag præsenteres, afprøves og diskuteres. Lignende konferencer afholdtes 2008 i Paris, i 2010 i Barcelona og 2012 i Venedig og Montreal.

Degrowth (på fransk: décroissance, på spansk: decrecimiento, på italiensk: decrescita) konferencerne stiler i overensstemmelse med naturvidenskabens bud mod samfund uden vækst i forbrug og opbrug af de materielle naturgoder og sanselige mangfoldigheder og diversiteter, der allerede (som f.eks. klodens CO2–absorbering) er overforbrugte eller på vej til at blive det.

Og så den dårlige nyhed (en af dem):

Danmarks Meteorologiske Institut, fredag 22. aug 2014: »Grønlands indlandsis mister 375 kubikkilometer is hvert år, og det er dobbelt så meget, som man tidligere har estimeret, viser et nyt studie.«

Det understreges af, at den forgangne uge har budt på usædvanligt høje smelte-rater i Grønland. Forskerne på DMI blev noget overraskede i denne uge, da de opdagede de høje smelte-rater og den resulterende lave overflademassebalance.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Philip B. Johnsen
  • Bill Atkins
  • John Fredsted
  • Jakob Lilliendahl
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Johannes Lund
Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen, Bill Atkins, John Fredsted, Jakob Lilliendahl, Michael Kongstad Nielsen, Niels-Simon Larsen og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen skriver: De alternative siges at mangle en konkret, økonomisk teori, for åh, sådan en må man have - også selvom ingen rigtig har haft en (der virkede). Ikke engang de liberale eller neoliberale har en.

Næh, men det har Enhedslisten. Enhedslisten udmærker sig ved at være det eneste parti i folketinget, der i klar tale modarbejder den liberalisme, der giver kapitalismen større og større magt. Det nye ved liberalismen i dag - neoliberalismen - er at den kun giver kapitalismen større frihed og magt, men fordre ikke større frihed og magt til det enkelte menneske, som derimod i højere og højere grad bliver et objekt, først i arbejdslivet, og nu med konkurrencestaten, også i samfundet som helhed.

Dertil sige Enhedslisten i sit principprogram: Den politiske kamp om udviklingen i samfundet – klassekampen – foregår overalt i samfundet. Den udkæmpes i aktive bevægelsers arbejde for at begrænse kapitalens magt og opnå sociale og demokratiske forbedringer i folketing og byråd og i statslige og kommunale institutioner.

Det nye som tiltaler mig meget er, at i modsætning til tiden med DKP, så er det i dag tilladt at tale om "at begrænse kapitalens magt" uden at blive kaldt socialfascist. DKP'erne gik direkte efter revolutionen, hvor marxister i dag først og fremmest går efter den demokratiske magt over økonomien.

Det underlige er at alle i dag ser forskrækket på en, hvis man i et blandet selskab højt siger "klassekamp". Det må være forklaringen på de kun 6,7% vælgertilslutning. Danskerne er blevet samfundsobjekter, og den personlige frigørelse, der er nødvendig her, kunne jeg godt se Alternativet tage fat på: Danskerne skal væk fra den personlige evindelige selvkritik og levere meget mere samfundskritik. Også et samarbejde om grøn fornuft er også naturligt, men Alternativet som et klassekamps parti, Nej vel?

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Jan Weis og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Hermed et skud fra hoften til et navn for en mulig kommende fusion mellem Alternativet og EL som foreslået. Hvad med dette partinavn;

DET NØDVENDIGE PARTI

(Ja, jeg er godt klar over, at idéen til dels er tyvstjålet fra Tvind-imperiets "Det Nødvendige Seminarium", men det var da ærlig talt også et PR-mæssigt pletskud i sin tid. Efter min ringe mening vil dette navn være klart overlegent både i forhold til alternativet det meningsløse/misvisende "Enhedslisten" og det ret intetsigende alternativ "Alternativet". Betydningen kan ingen være i tvivl om. Navnet har på en gang en umiskendelig ned-på-jorden "grøn" klang og signalerer et kompromisløst højt ambitionsniveau.)

Rasmus Kongshøj

Som Enhedsliste-medlem synes jeg da også jeg må give mit besyv med.

Til at begynde med, vil jeg sige at jeg betragter Alternativet med den største sympati. Jeg kan langt hen af vejen tilslutte mig jeres partiprogram, og i forhold til at udvikle en ny politisk kultur og en mere åben og demokratisk politisk proces, er I nået længere end vi selv er i Enhedslisten. Det skal I have kredit for.

Når jeg så ikke er hoppet af til Alternativet, skyldes det, at der i min optik ligger en fare for at alle de gode intentioner ender som netop det - gode intentioner. I har masser af værdier, men I mangler en grundlæggende analyse, der kan sætte alle jeres gode og sympatiske holdninger ind i et større perspektiv.

Når man vil tage klima-, miljø- og ressourceproblemer alvorligt, vil forebygge social udstødelse, vil afskaffe fattigdom, og især når man vil gøre op med den eksponentielle økonomiske vækst, så kan man ikke overse elefanten i rummet - kapitalismen.

Uden et opgør med kapitalismen, er det meget begrænset hvilke forbedringer, man kan indføre for almindelige mennesker. Det er simpel husmoder-matematik, at man ikke kan give nogen flere af de begrænsede ressourcer, uden at andre må få mindre. - Og de, der i dag har så rigeligt, de vil ikke godvilligt finde sig i at skulle aflevere noget af deres ophobede velstand. Går en regering for vidt med sociale forbedringer under et kapitalistisk system, så vanker der kontant afstraffelse i form af kapitalflugt, nedlæggelse af arbejdspladser, og i sidste ende fysisk vold.

Den socialdemokratiske drøm om en ny kapitalisme, denne gang med et menneskeligt ansigt, deles af store dele af venstrefløjen, og er populær, også langt ind i Enhedslisten. Men den er og bliver et luftkastel. Hvis vi skal have et bæredygtigt samfund, så er der simpelt hen ikke råd til at opretholde et kapitalistisk system, med dets krav om eksponentiel vækst.

Den eneste måde, vi kan blive økonomisk og socialt bæredygtige på, er ved at omlægge det økonomiske system radikalt, så der produceres efter behov, på et demokratisk grundlag, uden hierarkier og klassedeling. Og det, ja det er jo den skinbarlige kommunisme.

Når så alt dette er sagt, så betragter jeg dog stadig Alternativet som et rigtigt godt alternativ til de systembevarende partier. I har mulighed for at appellere til borgere, der ganske vist kan indse, at det nuværende system er på vej ud over kanten, og at ingen af systempartierne tager problemerne alvorligt, men som alligevel er for pæne og/eller kommunistforskrækkede til at støtte Enhedslisten. Især blandt radikale vælgere, burde I kunne hente stemmer, og det synes jeg bare I skal gøre ;-)

God vind fremover.

Ejvind Larsen, René Bjerregaard, Uffe Elbæk, Philip B. Johnsen, John Fredsted, lars abildgaard, Niels-Simon Larsen, Bill Atkins, Trond Meiring, Torsten Jacobsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Lad os bare sige, at vist så godt som samtlige debattører i denne tråd er nogenlunde enige om en vision om målet: nemlig et harmonisk og ligeværdigt samfund med respekt for økosfæren. Hvor vandene skiller må da være tankerne om, hvordan man kan tilnærme sig målet med nogenlunde sikkerhed inden for en rimelig tidshorisont. Dette er imidlertid ikke gjort med paroler og mindst af alt med paroler, der er egnet til skabe mistro og fjendtlighed hos menigmand plus sund skepsis hos de moderat "velmenende" (under påvirkning af diverse demagogiske kræfter naturligvis).

Hvad der kunne være interessant, eftersom der jo nu både er repræsentanter her i tråden for Alternativet her og repræsentanter for EL, er at få opridset i grove træk, hvilke realistiske scenarier man - i bedste fald - forestiller sig for Danmark og den omliggende verden, lad os sige frem til 2050 og videre frem til 2100 f.eks. bl.a. under indflydelse af de progressive kræfter i henholdsvis Alternativet og Enhedslisten (NB. venligst så klichefrit som muligt!).

Søren du forsøger med at skabe enighed, men er konkurrence og profitbegær forenligt med et som du skriver: "harmonisk og ligeværdigt samfund"?

Karl Marx giver i Kapitalen en beretning om klædefabrikanter der skriver til den britiske regering om at få et forbud mod at de bruger børnearbejdere i deres klædeindustri. Forbud mod børnearbejde kan alle forstå (med mindre det pt foregår ude i Asien), men eksempelvis et forbud mod GMO. Kan man forestille sig at landbruget henvender sig til EU om et forbud mod GMO? Nej vel? Så et moderat pres kommer vi nok ikke uden om.

Torsten Jacobsen

Som jeg ved tidligere lejligheder har været inde på, så står vi nu i en situation, hvor selv en pragmatisk analyse peger i retning af den 'sandhed' som venstrefløjen længe har haft eneret og patent på: Kapitalismen er ikke bæredygtig. Det er en realitet som burde give venstrefløjen et enormt momentum, men det udebliver indtil videre i praksis.

En forklaring kunne være, at venstrefløjen er for indviklet i sin egen retfærdighedstænkning og -retorik. Selvom der viser sig stadig flere bundpragmatiske grunde til, at et opgør med kapitalismen er bydende nødvendigt, så forekommer det mig at venstrefløjen ikke i tilstrækkelig grad evner at inddrage disse grunde i deres argumentation, uden samtidig at svøbe dem i moralske og ideologiske gevandter. De selvsamme ideologiske og moralske gevandter, som en meget stor del af den danske befolkning finder både anakronistiske og suspekte.

Socialisme er ikke det nye sort! Jeg tror ikke socialismen kan installeres i en 'top-down' -bevægelse. Fornuftige og pragmatiske mennesker i min omgangskreds ser rødt(!), når jeg begynder at tale om retfærdighed, moralske imperativer, de svages ret. Deres retfærdighedssans er kalibreret på en anden måde. Men som sagt er de fornuftige og pragmatiske mennesker. Modtagelige for pragmatiske argumenter.

Måske er det på tide at venstrefløjen accepterer at ideologiernes tid er forbi?

Ejvind Larsen, Morten Pedersen, Niels-Simon Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Ideologier forgår, men samfundsanalyse består...

Torsten: Jeg tror ikke socialismen kan installeres i en 'top-down' -bevægelse. ...Hvilken bevægelse tænker du på?

Niels-Simon Larsen

Opløftet over indlæggene her på side 2 skriver jeg dette: Nyt navn til den forenede fornuftsfløj: Svin, svin, svin!

Dette ikke henvendt specielt til kapitalister, gammelkommunister eller andre -ister. Det er henvendt til hele Jordens befolkning, som er tvunget ind i en situation af udnyttelse af naturen.

Det er det, det hele drejer sig om. Vi ødelægger, og vi skal lade være med det.

Menneskets selvforskyldte umyndighed (Kant). Vi skal tage ansvaret på os hver især, og sammen.

Sagen i en nøddeskal: Isen smelter (Jørgens artikel fra i torsdags). Formålet med alting nu er at stoppe temperaturstigningen. Sker det ikke, er det ude med os (lad tilhængerne af atomkraft loppe sig, de er efterhånden et fåtal).

Opgaven er ikke at bruge en masse tid på at forbrødre/søstre EL og Alternativet, men at samle alle ansvarsbevidste i Danmark om at få temperaturstigningen stoppet, så der bliver et liv til vore efterkommere, og gør vi det, kan vi selvfølgelig ikke også bruge en masse kræfter på at tryne hinanden økonomisk.

Den der nu siger til mig, at det ikke kan lade sig gøre, ser dermed ud over et dystert landskab, der er så dystert, at vedkommende må fryse til is. Gør vedkommende ikke det, er vedkommende allerede en isklump.

Jeg tager Svin, svin, svin i mig igen, for det gælder ikke om at spilde tid på flere politiske konstellationer. De gamle partier skal bare samarbejde om det ene fornødne: Naturens overlevelse.
Vær konservativ, kommunist, liberal eller centrum på den gode måde. Mange mennesker ved jo ikke engang at de er konservative eller i hjertet kommunister. Mange er bare hjertelige (flertallet), men stemmer tilfældigvis forskelligt.

Som jeg har forstået Ejvind gennem hans klummer, er det det, hans budskab er. Man må rette mig, hvis jeg tager fejl. Jørgen og Ejvind skriver om noget, de færreste kan holde ud at læse om og reflektere over, og endnu færre støtte op om og skrive indlæg til. Sandheden er ikke bare ilde hørt, den er næsten ubærlig. Derfor er EL et lille parti. Derfor får Alternativet det svært, og derfor har vi det svært hver især - den ene mere deprimeret end den anden.

Vi har alle sammen en lang række nederlag bag os i forsøg at samle folk til noget fælles, og nu gider vi ikke mere. Sætter vi os på en bænk for at nyde udsigten, går der ikke mange minutter før vi angribes indefra af triste udsigter. Rejser vi os igen er det for at behandle det mest vidtgående forslag på dagsordenen først: Temperaturstigningen.

PT, er min største klimabekymring, hvorlænge endnu mine børnebørn kan leve i lykkelig uvidenhed... 2 og 4 år. Jeg vil hade den dag leg skal forklare vores dumhed.

René Bjerregaard, Rasmus Kongshøj og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Tak til Enhedslisten og Alternativet for, at tage kampen, men hvordan vinder i politisk kampen?

Alle der ønsker en verden, der er bæredygtig er oppe imod løgnen, som kapitalismens fundament er bygget på.

"Kapitalisme trækker folk ud af fattigdom."

Det er opad bakke, at sælge dette budskab Enhedslisten og Alternativet står for i lande, hvor alle eller de fleste, er fattige i forbrugsmæssig forstand og mange får en chance nu i dag for, at blive rigere, i samme forbrugsmæssig forstand, på kapitalismens primisser, for også de danske formuer, private og erhvervs formuer, investeres i udviklingslande eller gemmes på kistebunden i dag.

Investeringer foretages, hvor der er afsætningsmulighedder.

Hvad så vinder i?
EU er samlet set verdens største økonomi, for mig at se, er Enhedslisten og Alternativet's eneste chance for, at vinde kampen om politisk indflydelse, før klimaforandringer ændre spillereglerne, at finde EU partnere i en fart.

Enhedslisten og Alternativet alene i Danmark ned krav om bæredygtighed, op imod tiltagende fattigdom i hele EU, det er en politisk dødssejler, der kun slår symbolske huller i luften, hvor betydningsfulde de huller end er.

Denne tekst fra Enhedslisten, burde alle tage sig tid til at læse, uanset politisk ståsted, det er også udgangspunkt for millioner af mennesker også uden for Danmarks grænser, i kampen mod kapitalismens bagside af medaljen, som statsstøttet økonomisk organiseret kriminalitet, som i DONG salget, med indskrevet skattely i aftalen mm.

Eller i bund og grund, det enkelte budskab, ingen er berettet til formuer, som dem de superrige besidder, hvor de 85 rigeste mennesker i verden ejer det samme, som de 3,5 milliarder fattigste mennesker i verden.

Kun sammen i stor flok, kan vi ændre verden, uretfærdighed er en kraftig motor, der kan udvikles til en kamp, for en bedre verden.

Tryghed hvidbog
Afskaf fattigdommen.
Enhedslistens bud på en social genopretning.

http://enhedslisten.dk/files/tryghed-hvidbog.pdf

Bill Atkins, Jan Weis og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Olie og vand

En af de mest basale forskelle på Enhedslisten og Alternativet for Danmark kan skitseres meget kort – forskelle som bygger på ædruelige analyser og evidensbaseret politisk teori – i modsætning til udsigtsløs idealisme og fromme håb om bedre vejr til de klippede får …

Sakset fra Enhedslistens principprogram: -

Kapitalisme står i vejen for frihed, tryghed og demokrati.
Kapitalisme skaber ulighed.
Kapitalisme forhindrer folkestyre.
Kapitalismen truer klima og miljø.
Kapitalisme fører til kriser og arbejdsløshed.
Kapitalisme i Danmark.

Søger man på begrebet kapitalisme, er der 43 forekomster i EL’s principdiagram – ingen i Alternativets partiprogram – så de mangler grundlæggende at fortælle deres idealistiske proselytter om de faktiske forhold inden for Jernindustrien

http://enhedslisten.dk/principprogram
http://alternativet.dk/laes-udkast-til-vores-partiprogram/

Ejvind Larsen, René Bjerregaard, Bill Atkins og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror ikke, at Alternativet ønsker et totalt opgør med kapitalismen, sådan som man må formode, Enhedslisten gør (selvom det ikke direkte er nævnt i de analyse-punkter, Jan Weis trækker frem). Men lad os gå ud fra, at det er en afgørende forskel på de to partier.

Så kan man stille det således op:
EL: - vi vil af med kapitalismen. Og dermed også den private ejendomsret til produktionsmidlerne.
Alternativet: - vi vil regulere kapitalismen og dermed også den private ejendomsret til produktionsmidlerne.

Demokratiet skal bruges til at opnå begge partiers mål.

Alternativet bruger ikke ordet kapitalisme, får vi at vide, men til gengæld bruger de "liberalisme" og "neoliberalisme", det sidste er netop kendt for at være frigjort fra demokratisk kontrol og regulering. Altså alt har været tilladt i denne økonomi, og det er det, der har skabt alle ubalancerne. Det vil Alternativet forandre gennem demokratisk regulering - samt gennem praktisk bevægelsesarbejde, iværksætteri, foreninger m.v.

Fra Alternativets program (punkt 5):
"Neoliberalismen fører i dag til større ulighed, hvor de fattige bliver fattigere, og de rige bliver endnu rigere. Desuden er Jordens økosystem blevet den helt store taber, og Alternativet mener, at det nu er på tide at gå nye veje. ...

... den økonomiske vækst har også skubbet nogle ekstreme omkostninger foran sig, som for alvor begynder at vise sig nu. Jordens energi- og vandressourcer opbruges i en rivende fart og områder med frugtbar jord bliver færre og færre. Samtidig stiger forureningen i så høj grad, at der er mange steder i verden, hvor det er direkte sundhedsskadeligt at færdes udendørs. ... Den nuværende neoliberale økonomi vil føre til varige temperaturstigninger, fødevaremangel, folkevandringer, og før eller siden venter et sammenbrud af økosystemet – også i Danmark. Derfor skal den økonomiske politik ikke fremme væksten som vi kender den i dag. Den skal i stedet fremme en grøn omstilling af vores samfund

Det økonomiske system skal skabe større lighed og livskvalitet for alle uden at belaste miljøet. Økonomien må aldrig være et mål i sig selv. Økonomien skal udelukkende være et middel til at opnå bæredygtige samfund, hvor vi alle passer på vores planet, hinanden og os selv. Det er dét Alternativet kæmper for. Danmark skal være et foregangsland for seriøs bæredygtig økonomisk politik, der fungerer både lokalt og nationalt og inspirerer andre lande til at deltage i omstillingen. Det kræver radikale reformer, som Alternativet kæmper for."

Ejvind Larsen, René Bjerregaard, Uffe Elbæk og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Michael Kongstad Nielsen
Reelt set er der vel ikke optræk til, nogen modstand til den nuværende udvikling, der vil ændre verden eller Danmark/EU, hverken fra Enhedslisten eller Alternativet, men det er muligvis lidt en afsporing af denne debat.

Personlig savner jeg iniativer, der søge reel udfordring af de nationale samarbejder, med organiseret kriminalitet og videresendelse af regningen til vores børn.

Søren Blaabjerg

Kære alle. Hvad man end gør eller ikke gør, så har man et ansvar svarende til den potentielle indflydelse, man kan mønstre. Analyser og kritik (f.eks. kapitalismekritik) fører i sig selv ikke nødvendigvis til ønskværdige resultater. Altså må der formuleres en sandsynlig strategi. Den skal bare være fandens dygtig og se alle vanskelighederne åbent i øjnene på forhånd. Det her drejer sig mindst af alt om at pudse glorier og nedgøre andre. Det er et arbejde, der skal gøres. Af hvem, hvornår og hvordan. Det er hvad det gælder om at finde ud af - før det er for sent. Med et udmærket mundheld: Den kan være flintrende ligegyldigt, hvilken farve koen har, bare den giver mælk. Her er opgaven venner!

Søren Blaabjerg

Jeg kommer lige i tanker om et andet godt citat, der har en vis relevans her. Det stammer fra Winston Churchill. Han skal have sagt ved en eller anden lejlighed:

"En af de ting livet har lært mig er, at mine modstandere samme tider har ret"

Niels-Simon Larsen

@Mikael: Vel talt.

@Jan: Hvis man udnævner kapitalismen til selve djævlen, har man et klassisk problem, for hvis denne djævel virkelig er så slem som beskrevet, har man lov at bruge alle midler til at få ham til at forsvinde, og det er da også blevet brugt. Eftertrykkeligt!

Så er det jeg spørger: Vil I Listefolk kun være søde, for hvis I kun vil det, så er I ligesom os alternative, og så må I ikke gøre nar af os? Alle de øvrige partier er nogle værre barylere, der går i kanen med kapitalen, militæret, kongehuset, kirken og hvad der ellers er af nassede foretagender. Jeg kender ELs politik på disse områder og respekterer jer. Nu skal Alternativet lige have lov at træde sine barnesko. Det tager ikke så lang tid som førhen (barndommen, det billige skidt, er næsten afskaffet, også på det politiske område). Vi er stadig i fostertilstanden, men kan godt høre, hvad der foregår udenfor.

Vi alternative er ikke blot søde, men vil vedblive at være det, modsat EL der har en kniv i ærmet.

Uh, hvor er i bange for at svare på mine ofte stillede, giftige spørgsmål. Tag nu mod til jer!

Niels-Simon Larsen

@Mikael: Vel talt.

@Jan: Hvis man udnævner kapitalismen til selve djævlen, har man et klassisk problem, for hvis denne djævel virkelig er så slem som beskrevet, har man lov at bruge alle midler til at få ham til at forsvinde, og det er da også blevet brugt. Eftertrykkeligt!

Så er det jeg spørger: Vil I Listefolk kun være søde, for hvis I kun vil det, så er I ligesom os alternative, og så må I ikke gøre nar af os? Alle de øvrige partier er nogle værre barylere, der går i kanen med kapitalen, militæret, kongehuset, kirken og hvad der ellers er af nassede foretagender. Jeg kender ELs politik på disse områder og respekterer jer. Nu skal Alternativet lige have lov at træde sine barnesko. Det tager ikke så lang tid som førhen (barndommen, det billige skidt, er næsten afskaffet, også på det politiske område). Vi er stadig i fostertilstanden, men kan godt høre, hvad der foregår udenfor.

Vi alternative er ikke blot søde, men vil vedblive at være det, modsat EL der har en kniv i ærmet.

Uh, hvor er i bange for at svare på mine ofte stillede, giftige spørgsmål. Tag nu mod til jer!

Søren Blaabjerg

@Bill Atkins
Du rejser spørgsmålet om, hvorvidt konkurrence og profit kan være integreret i et fremtidigt ønskesamfund. Nu er "profit" jo udpræget et (venstreorienteret) hade-ord, der rimer på et ligeså modbydeligt hadeord "udbytning". Jeg vil mene, at man så vidt muligt bør undgå at benytte den slags stærkt følelsestunge og dermed ikke særligt konstruktive begreber i debatten, med mindre det er strengt nødvendigt for forståelsens skyld, men selvfølgelig bør der da hverken findes udbytning eller privatkapitalistiske profitter i fremtidens hypoptetiske idealsamfund. Derimod ser jeg ikke noget som helst forkert i konkurrence, for der gælder det jo om at altid at foretrække det efter alt at dømme bedre frem for det mindre gode. Man kan så indvende: Jamen hvis der ingen (økonomisk) belønning venter, hvorfor så gøre sig umage? Svaret ligger egentlig ret lige for og kan hentes i f.eks. sportens og musikkens verden: Belønningen kan simpelthen bestå i tilfredsheden ved at yde noget fremragende og modtage fortjent anerkendelse for det (måske i særlige tilfælde manifesteret i form af visse symbolske hæderspræmier (i England er adling som bekendt en meget brugt form for ikke-økonomisk belønning).

John Fredsted

Jorden ophober hver dag en varmeenergi svarende til eksplosionsenergien i 400.000 Hiroshima bomber, se Why I must speak out about climate change. Har dette chokerende videnskabelige faktum været bragt som tophistorie i noget danske medie? Har nogen dansk politiker omtalt det? Ikke hvad jeg ved af (men nu kan jeg selvfølgelig være dårligt underrettet). Jeg ved snart ikke, hvilke af de to ting, der overrasker mig mest.

Hvad ville der mon ske, hvis det rent faktisk blev bragt? Hvad ville det udløse af reaktioner i hjernekasserne rundt omkring? Ville man lukke af for det, fordi man ikke kunne bære det? Eller ville man, eventuelt efter en kortvarig chokfase, berolige sig selv ved at overbevise sig selv om illusionen om, at det skal mennesket nok finde en løsning på ad teknologisk vej? Eller ville man rent faktisk formå at ændre (forbrugs)adfærd? De få (min omgangskreds er lille), jeg har fortalt det til personligt, har reageret i henhold til de to første kategorier? Selvom min empiri er faretruende spinkel, så forestiller jeg mig nu alligevel, at det er nogenlunde typiske reaktioner.

Og hvis det er tilfældet, så kan man i mine øjne glemme alt om politiske og økonomiske begreber og fancy ideologisk terminologi. For så stikker problemet langt, langt dybere: Så er der i mine øjne først og fremmest tale om et pandemisk udbredt psykologisk problem, der med rette kunne - og, ja, burde - gøres til genstand for en offentlig høring. For som jeg tidligere har skrevet i en anden tråd:

"Vækstparadigmet, det kapitalistiske paradigme, er, som det er, fordi det er dén økonomiske adfærd, der uden sammenligning er bedst til at gøre det muligt for flest mulige mennesker at forsøge fra centrene af deres liv at uddrive alt, hvad der måtte føles ubehageligt - gennem forbrug, oplevelser og adspredelser (i det ydre). Det er dét økonomiske paradigme, der gør det muligt for flest mulige mennesker at vedblive med at være børn, åndeligt set."

Ejvind Larsen, René Bjerregaard, Philip B. Johnsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Søren Blaabjerg, jeg kan se du ikke forstod Marx' lille beretning om klædefabrikanterne der bad staten om at regulere deres branche....

Philip B. Johnsen

John Fredsted
Men politik er det muliges kunst, det bør derfor være tydeligt, hvad partier vil støtte samt, hvad ikke bliver med partiet i prencipielle forhold, som at staten deltager i organiseret kriminalitet, som DONG salget med indskrevet skatteky i salgsteksten f.eks.

Michael Kongstad Nielsen

Philip B. Johnsen (12.53)-
Der er ikke optræk til nogen modstand, der vil ændre verden eller EU/ Danmark, skriver du.
Det er måske så pessimistisk igen, men rigtigt er det, at venstrefløjen ikke har formået at lukrere på finanskrisen, og centrum-højre og højre er lykkedes med at holde hånden over banker, finanser og storkapital og lade de fattige eller skatteyderne betale regningen, uden at møde meget modstand. Så længe systemet holdes stabilt kørene og hovedparten af befolkningen oplever fortsat overflod, gøres der ikke oprør (giv pøbelen brød og skuespil).
Det skal dog ikke forhindre, at nogen gør forsøget alligevel. At indhente det forsømte, og give det alternative potentiale ny luft. Det er faktisk en nødvendighed, som hører også her i tråden.
Jeg skrev på side 1 en anden kommentar, der kan bruges her igen.
http://www.information.dk/comment/912454#comment-912454

Philip B. Johnsen

Michael Kongstad Nielsen
Vækst på fracking gas og olie, med dertil hørende krige.

Jeg vil ikke undervurderer skruppelløshede, det ser sort ud for EU!

Søren, du skriver Nu er "profit" jo udpræget et (venstreorienteret) hade-ord

Ikke desto mindre er det profithensynet, der driver virksomhederne - og som Karl Marx påviser: Om virksomhederne vil det eller ej.

Med Karl Marx egne ord:

Den frie konkurrence gør den kapitalistiske produktions immanente love gældende som en ydre tvangslov over den enkelte kapitalist. Konkurrencen med andre kapitalister tillader ingen frivillig begrænsning.

Kapitalisterne vil faktisk gerne begrænses, bare alle bliver begrænset, eller at de, der kan producere uden begrænsninger (eksv. kan anvende børnearbejdere 12 timer dagligt), bliver pålagt en konkurrenceudlignende afgift. (Ønsket om begrænsning er jo ikke af hensyne til børnene, men af hensyn til den lige adgang til profit ...og så også branchens omdømme)

Søren jeg vil anbefale at du fordyber dig i denne problematik, da den forklare al kapitalismens higen, stræben og udnyttelse af mennesker og natur ...hade-ord eller ej.

Og vi kommer ikke uden om, hvis det er nødvendigt for fællesskabet, at træde kapitalisterne over -også hårdt over tæerne når de kommer for langt frem snabelskoen ...og så selv om de brokker sig og råber: "Nordkoreanske tilstande".

Hvis ikke man har lyst til at styre kapitalismen demokratisk - ja, så melder man sig ind i Alternativet.

Søren Blaabjerg

@Bill Atkins
Du skal have tak for in elementære marxstiske belæring. Jeg mener dog i forvejen at være rimeligt velorienteret på dette område i forvejen.
Når jeg mener at "profit" er et dårligt ord at bruge, er det fordi det udsender et forkert signal. I stedet for kan man jo bruge betegnelsen "overskud", der jo betyder stort set det samme. Imidlertid mener jeg også, at man så vidt muligt skal gå over til at tænke i realøkonomiske baner snarere en pengemæssige baner. Jorden kan udvikle sig ad h. til samtidigt med at den er propfuld af gigantiske pengeformuer. Penge er ikke identisk med rigdom. Du kan ikke købe en uddød art tilbage, uanset hvor mange penge, du har og er parat til at ofre på formålet.

Men i øvrigt gider jeg slet ikke skændes (det gælder vist nok med bogstavtro frelste marxister i det hele taget . Du må for min skyld karatkerisere mig med alle de revisionistiske skældsord, du kan finde på og beskylde mig for ikke at have forstået noget som helst. Det rager mig faktisk en fjer. Det, der interesserer mig, er konstruktiv dialog om mulige løsninger og veje frem.

Ejvind Larsen, Morten Pedersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Søren, du må undskylde at jeg forstyrrede dine cirkler ...

jeg er mig på ingen måde bevidst at jeg skulle have kaldt dig for noget som helst andet end Søren.

Søren Blaabjerg

@Bill Atkins
Hvilke cirkler? Jeg hentydede mest til den (let til moderat foragtelige) rubricering, jeg fornemmer, du har placeret mig under. Men uanset hvad, så må du hjertensgerne mene om mig, hvad du vil.

Søren Blaabjerg

@Bill Atkins
Du skulle vel ikke være folkeskole- eller gymnasielærer (evt. pensioneret sådan) at dømme efter din trang til at belæøre? Jeg er udmærket bekendt med, at sætningen stammer fra Archimedes. Det er bare lidt uklart for mig, hvad det har med undertegnede at gøre (hvad er pointen?) Forresten synes jeg, vi er kommet lidt langt væk fra hovedemnet for denne tråd. ;-)

John Fredsted

@Philip B. Johnsen: "Men politik er det muliges kunst..."

Ja, det siges der, og det er ganske givet korrekt. Men det, der interesserer mig, og det jeg frem for alt godt kunne tænke mig offentligt dissekeret og udstillet, er, hvorfor det, der er muligt, er så tilsyneladende alvorligt begrænset eller begrænsende. Hvilke psykologiske mekanismer (ikke hverken politiske eller økonomiske, idet de i mine øjne er afledte størrelser) er det præcist, der ligger hindringer i vejen.

Søren Blaabjerg

@John Fredsted
Må jeg citere Storm P. her: Kunst er noget, man ikke kan. For ellers var det jo ingen kunst.
Og så er der lige denne her med humlebien. Det er videnskabeligt bevist, at humlebien ikke kan flyve. Men den gør det nu alligevel.
Pointen er, at mirakler somme tider kan ske. Men man skal tro på, at det kan lade sig gøre og så satse.

Michael Kongstad Nielsen

Fredsted - nogen vil jo mene, at det er kapitalismens skyld. Den tvinger os simpelthen, vi kan ikke slippe fri, de "immanente" love styrer os. Først når kapitalismen er afskaffet, kan vi få frihed. Her vil jeg nu mene, at der ligger en god portion ansvarsfraskrivelse i den betragtning. For selvfølgelig kan mennesket tænke selv og deltage i en regulering af kapitalismen, hvis det vil. Og det går både EL og Alternativet ind for. Ethvert samfund kunne forbyde GMO eller skifergas, hvis flertallet ville. Og dele banker op og beholde energiinfrastruktur på statens hænder, hvis det ville. Det enkelte menneske slipper ikke for at tage moralsk stilling, og lade det indgå i dets handlinger.

Apropos var der en interessant artikel i Pol. den 28. august om Adam Smiths bog "Teorien om de moralske følelser", 1759. Den handler blandt andet om "stemmen i vores indre, som fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert", og relaterer sig bl. a. til skismaet mellem økonomisk egeninteresse og medmenneskelighed. Artiklen er af dette blads gamle ven, Rune Lykkeberg.

Ejvind Larsen, John Fredsted og Søren Blaabjerg anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

John Fredsted
Jeg har ved tidligere lejlighed skrevet, at det er ønskeligt, hvis Alternativet og partier generelt, er ærlige og siger ting, som de er.

Der er udpræget enighed blandt vækstlandene, at hvis de skal bremse op, for bæredygtig udvikling, så skal de gamle økonomier vise vejen, ved godt eksempel og gå forest.

Der er ikke politisk vilje, til bæredygtig udvikling, fordi der er tale om befolkninger i de gamle økonomier, der gældslaver af finanssektoren, hvilket politisk betyder, et nødvendigt opgør med kapitalismen og det påstås umuligt, så det vil ingen politikkere tale om.

Hvorfor vil ingen sige sandheden?
Så er vi tilbage til ærligt partiprogram, hvor det fremgår klart, hvad man lægger stemmer til, men også hvor principielle værdier, der ikke kan gives køb på fremlægges ærligt, det stiller krav til politikken, for intet er gratis i denne verden.

Fordi sikkert er det, at fremtiden, hvor det koster, at forbruge energi, foruden prisen for, at samle olie og gas op, er ikke gratis, alle vil skulle betale prisen, men mest følsomme, er de gamle økonomier, der har vænnet sig til overdrevet overforbrug.

Det er grådighed der er begrænsningen, ikke en mental tilstand grådighed, hvor der udbryder krig, hvis vækstøkonomi landene, påstod de skulle gå forest i tilbagebetalingen, af den ophobede regning, som vækstøkonomi landene ingen fordele har haft af, så initiativet skal komme fra de gamle økonomier, eller fra os, om man vil.

Så vær ærlig, vi bliver fattigere og de liberale får ret, at de "venstreorienteret" eller realisterne, vil fordele fattigdom og ikke gøre os rigere, men sandheden er, at kapitalismen uden stram styring og regulering, sender os ud over afgrunden.

De fattige betaler altid prisen.

Ejvind Larsen, Bill Atkins, John Fredsted, Trond Meiring og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Michael Kongstad Nielsen, jeg tror du overfortolker det med de "immanente love" i Karl Marx' analyse. Mennesket er selvfølgelig frit, og kan vælge frit, men hvis man er kapitalist og vil sin virksomhed det bedste, så tvinger konkurrencen fra andre virksomheder, kapitalisten konstant at jagte merprofitten, og det indebærer en række uhensigtsmæssige valg for virksomhedens omgivelser: Nye markeder (imperialisme), lavere løn (udflytning til lavtlønsområder) ...nå, jeg ville gøre det kort, så fortsat selv. Marx' samfundsanalyser forældes aldrig. De kan udvikles hele tiden...

Med hensyn til at forbyde eksv. GMO her i Danmark, så er vi jo nød til også at forbyde import af GMO varer og så kommer vi i strid med vores samhandelspartnere. Danske landmænd har lige igangsat en kampngne hvor de bryder loven om gødskning, med den begrundelse at tyske landmænd har en konkurrencefordel ved at de har højere gødskningsgrænser.

Det kræver en stærk stat, og en solidt tag i befolkningen at styre kapitalismen.

John Fredensted: hvorfor det, der er muligt, er så tilsyneladende alvorligt begrænset eller begrænsende.

Et bud kunne være en ketchupeffekt. I lang tid sker der intet og man maser på, og så pludselig kommer forandringen, ofte med en større konsekvens end man havde forudset...

Niels-Simon Larsen

@Bill: Hvis Marx har ret, hvorfor fik han så ikke ret? Der må jo været noget, han har overset, og noget som Marxisterne stadig overser. Hvad med at begynde der så? Man kan jo ikke blive ved med at sige, at det er de andres skyld og så kalde det videnskab og tale om historiens uundgåelighed. Det var jo i 1848 han bragte lyset ind i verden. Jeg vil ikke sige, at der ikke er en hel masse rigtigt i analysen, men der mangler et tillæg til analysen, hvis den skal fylde andre steder end på bogreolen.

Ejvind Larsen, John Fredsted og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Bill Atkins, du afslutter med:
"Det kræver en stærk stat, og en solidt tag i befolkningen at styre kapitalismen".
Den formulering er jeg ikke vild med. Jeg vil hellere sige: - demokratiet kan alt, hvad det vil. Det er demokratiets stat, ikke omvendt. Staten har ikke mere styrke, end demokratiet giver den. Det er befolkningen, der har tag i staten, ikke omvendt. Og demokratiet kan forbyde GMO i alle afskygninger, hvis det vil. Ligesom det kunne lave forbehold overfor EU, og ligesom man kunne stå helt udenfor, hvis man ville.

Ejvind Larsen, Trond Meiring og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

@Niels-Simon: Jeg tror ikke man kan afgøre om Marx fik ret eller ikke. Fik Keynes ret? Ja, et stykke tid, men så har Friedman taget over i disse år, måske er det Piketty om et år eller to der styrer. Men alle bruger de Marx' grundbegreber - mere eller mindre.

Hvis man bruger Marx som reference, så får man en bedre indsigt i hvad der sker i økonomi og politik, og det kan den enkelte bruge - først og fremmest til at være meget præcis i sin argumentation. Jeg synes Marx' eksempel med klædevarerfabrikanterne (se ovenfor) der ønskede staten skulle gribe ind er et glimrende eksempel på hvordan "konkurrencen om profit fungerer i et samfund".

Karl Marx' "Das Kapital" og øvrige skrifter, er hverken fuldstændige, eller uden fejl, eller en model af samfundet, eller en manual for forandring. Hans skrifter er analyser, der kan bruges til at forstå de grundliggende mekanismer i samfundet, og sikre at man taler samme sprog. En pudsig ting der har slået mig når jeg har læst økonomiske skrifter er at hver økonomibog har sine egne benævnelser for begreber i økonomien - i modsætning til de forskellige videnskaber der gør meget ud af at finde et eksakte fælles termer for deres begrebsapparat.

Man skulle næste tro at borgerlig økonomi er udviklet for at forvirrer. Et eksempel er "bankernes soliditet i forbindelse med pengeskabelse" som kan antage følgende benævnelser:

Gældskrav til bankerne,
Kapitalgrundlag,
Kapitaliseret,
Kapitalkrav,
Kapitalniveau ,
Konsolidering,
Leverage ratio
Likviditetskrav,
Polstring,
Polstringskrav,
Reservekrav
Robusthed,
SIFI-krav,
seignioragen,
Solvensbehov,
Udlånsratio,
kreditvurdering

Jeg er sikker på at Alternativet også har brug for at kunne skelne præcist mellem eksv. "profit og merprofit" eller "bytteværdi og brugsværdi". Man behøver ikke kaste sig ud i en revolution fordi man har læst Karl Marx.

Man får eksempelvis så meget mere ud af Thomas Pikettys Capital, hvis man slår tilbage i Karl Marx og ser hans definitioner og relationer. Og Piketty han tror ikke på kapitalismens afskaffelse, men på demokratiets muligheder for at påvirke den.

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, John Fredsted og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@Michael Kongstad Nielsen: Helt enig! Min position i forhold til den formulering, var en regering (bestående af Enhedslisten og Alternativet). De vil have brug for en stat, der har en bred fundering i samfundslivet, og stor ekspertise inden for de forskellige statsopgaver, der kan matche erhvervslivet forventninger, og med godt tag i befolkningen, mener jeg et regeringsmedie, som folk lytter til og taler til ...for jeg er helt enig i at alle - så mange som muligt - skal forstå og helst accepterer de begrænsninger - som gerne skal være frivillige - der eksempelvis klima- og miljønødvendigvis skal gennemføres.

Søren Blaabjerg

S T A T U S:

HAVES:

Økologisk katastrofekurs ;(
Vækstvanvid :-(
Visionsløse mainstream-politikere :-(
Et samfund godt på vej mod social og moralsk opløsning :-(
Militarime :-(
Mediefordummelse :-(
Drømme om et retfærdigere og mere bæredygtigt samfund :-)
Social empati :-)
Kloge hoveder, der kan se, hvor det - desværre - bærer hen :-)
(Skt.) Karl Marx¨s banebrydende skrifter fra midten af 1800-tallet ;-) (den var til dig Bill Atkins!)
Avanceret videnskabelig viden og teknologisk know-how :-)
Ildsjæle :-)
Positive lokale (økologisk-kvalitetsorienterede) initiativer mod strømmen :-)

ØNSKES:

Samling på den rød-grønne politiske fløj
Karismastiske ledere på den rød-grønne fløj med folkelig appeal og politisk gennemslagskraft

Niels-Simon Larsen

Det er rart at høre, at Marx er kun næsten fuldkommen. Ude i virkeligheden kan han dog godt komme til at være det, når han hele tiden føres ind på banen.

Den største fare nu er temperaturstigningen. I nat fik vi igen anskuelsesundervisning i, hvad der venter henne om hjørnet. Selvom vi står i forskellige partier, kunne vi jo godt stå sammen.
Der er dem, der mener, at det er solen, der er skyld i klimaforandringerne, og så os der mener, at de hovedsagelig er menneskeskabte, og at det er vækstens skyld. Derfor vil vi også have forskellige løsningsmodeller: Digebygning eller leveformsændring. Måske halvt af hvert, men ikke kun digebygning.

Søren Blaabjerg

P.S. til forrige

På ØNSKES-listen skal tilføjes:

Minusvækst kombineret med mere fair fordelingspolitik

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg er stadig ikke helt vild med Bill Atkins forhold til den stærke stat - men lad det ligge.
Med hensyn til terminologien, der benyttes til at fremstille de økonomiske fænomener i samfundet, er det rigtigt, at hersker betydelig forvirring uklarhed om begrebernes definition og anvendelse. Marx kan man sagtens stadig bruge og lære af ( ligesom flere andre af de gamle tænkere), men man skal være klar over, at mange af hans ord og begreber er belagt med et lag fernis, der straks udløser politiske og ideologiske associationer (som Søren Blaabjerg har været inde på), en slags modstands-refleks hos mange, og så må man vurdere, om det er særligt hensigtsmæssigt.

Det er i øvrigt også underligt, at man taler om borgerlig økonomi. Man skulle tro, økonomi var økonomi - en videnskab uafhængig af den politiske synsvinkel, man anskuer den fra. Jura skulle helst heller ikke findes i både en borgerlig og en venstreorienteret udgave på universitetet. Så der er brug for at findes fælles termonologi i de økonomiske diskussioner, og der kunne nogle Marx´ ord nok trænge til at blive luftet lidt igennem, så der ikke gror skimmel på dem.

Sider