Kommentar

EL versus Alternativet

Hin ædle kappestrid med mere
26. august 2014

Gode nyheder først: »Hvilket parti har den mest ambitiøse klimapolitik?« Tænk, at spørgsmålet overhovedet stilles. Oven i købet som overskrift på en indbydelse fra Klimabevægelsen i Danmark til et offentligt møde 5. oktober i Jytte Abildstrøms Økologiske Inspirationshus på Allégade i København. Med denne begrundelse:

»Efter flere måneders inkluderende møder og debat fik det nystiftede parti ’Alternativet’ vedtaget et partiprogram – et program som i et dansk partipolitisk perspektiv – fremstår meget grønt … Enhedslisten har indtil nu været betragtet som det mest klima-ambitiøse parti, men synes nu at have fået en politisk allieret til at fremme dette politik-område.«

Hin ædle kappestrid (til forskel fra skummel konkurrence), som blev introduceret her 20. maj i år. Klimabevægelsens indbydelse konstaterer: »Partierne ’Alternativet’ og ’Enhedslisten’ promoverer sig altså som grønne partier. Men hvor ambitiøse er partierne egentlig, når det kommer til Danmarks grønne omstilling, og hvordan adskiller de to partier sig? Disse spørgsmål sætter vi til debat på mødet v. repræsentant fra Alternativet [Navn afventer] og Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.«

Rigtig godt (skønt man måske burde spørge, om SF og Radikale Venstre da slet ikke længere skal regnes som ’promoverende sig som grønne partier’?). Og mindst lige så godt er det, at der direkte henvises til den første skriftlige, allerede ret dybtgående vurdering af kappestridens foreløbige struktur og status: »Læs en analyse af forskellen mellem Enhedslistens og Alternativets programmer v. Erik Christensen, bragt i netavisen Modkraft.«

Om Erik Christensen er bl.a. at fortælle, hvad han selv gør på sin hjemmeside: »Jeg har tidligere været lektor i samfundsfag på Aalborg Universitet (indtil sommeren 2010), hvor jeg bl.a. har undervist i politisk filosofi. I den forbindelse har jeg i de sidste 20 år skrevet en række artikler og bøger om basisindkomst og bæredygtig udvikling og sammenhængen mellem disse ideer …«

Om kappestriden skriver han sammenfattende:

»Ved at se de to programmer sammen, kan man se at de på en måde gensidigt udstiller hinandens svagheder. Enhedslistens programs styrke er analysen af kapitalismens modsætninger, effekter og skabelse af modstandspotentiale. Programmets svaghed er den rituelle fastholdelse og upræcise brug af flere socialistiske grundbegreber. Se blot her: ’Enhedslisten kalder flertallet for arbejderbefolkningen, lønarbejderne, arbejderklassen, det arbejdende flertal eller almindelige mennesker.’ Alternativets styrke er den større kreativitet i skabelsen af alternative forestillinger. Her fornemmer man også en rituel dyrkelse af nogle grundbegreber (iværksætteri og entrepenant) for den kreative klasse. Se blot her: ’Vi skal have gang i opfindsomheden, virkelysten, vidensdelingen og samarbejdet på tværs af sektorer’. Man kunne godt ønske sig en sprogrensning i begge programmer for rituelle floskler. Det ville give begge partier en bredere modtagergruppe.

Enhedslisten er bedre til at se de strukturelle begrænsninger for forandringer, Alternativet bedre til at se mulighederne for forandringer. Man har brug for begge dele.

Man må sige, at Alternativet virkelig har levet op til den eksperimentalkultur, der hyldes i det nye partiprogram, idet programmet er blevet skabt af mere end 700 mennesker, der tog imod invitationen til at bidrage med konkrete forslag og deltog i de mange politiske laboratorier og workshops, som blev afviklet i løbet af foråret 2014.

Det bliver spændende at se, om de to partier i fremtiden kommer i dialog med hinanden og lærer noget af hinanden. På en række områder kommer de til at konkurrere (kappes! el) om en række (de samme? el) vælgere. Enhedslisten har fået konkurrence (udfordring! el) fra en ny kant.«

Tredje gode nyhed er, at tilmeldingen har sprængt alle rammer for en konference om at overholde rammer.

Nemlig: »Den fjerde internationale ’degrowth’- (ned-vækst-, af-vækst-, mod-vækst-, nul-vækst-, minus-vækst-, grænser-for-vækst-)konference om økologisk bæredygtighed og social retfærdighed«.

2.700 deltagere mødes fra 2. til 6. september på Universitetet i Leipzig, hvor løbende forskning, praktiske projekter og politiske forslag præsenteres, afprøves og diskuteres. Lignende konferencer afholdtes 2008 i Paris, i 2010 i Barcelona og 2012 i Venedig og Montreal.

Degrowth (på fransk: décroissance, på spansk: decrecimiento, på italiensk: decrescita) konferencerne stiler i overensstemmelse med naturvidenskabens bud mod samfund uden vækst i forbrug og opbrug af de materielle naturgoder og sanselige mangfoldigheder og diversiteter, der allerede (som f.eks. klodens CO2–absorbering) er overforbrugte eller på vej til at blive det.

Og så den dårlige nyhed (en af dem):

Danmarks Meteorologiske Institut, fredag 22. aug 2014: »Grønlands indlandsis mister 375 kubikkilometer is hvert år, og det er dobbelt så meget, som man tidligere har estimeret, viser et nyt studie.«

Det understreges af, at den forgangne uge har budt på usædvanligt høje smelte-rater i Grønland. Forskerne på DMI blev noget overraskede i denne uge, da de opdagede de høje smelte-rater og den resulterende lave overflademassebalance.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Philip B. Johnsen
  • Bill Atkins
  • John Fredsted
  • Jakob Lilliendahl
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Johannes Lund
Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen, Bill Atkins, John Fredsted, Jakob Lilliendahl, Michael Kongstad Nielsen, Niels-Simon Larsen og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg ser mig nødsaget til at gå ind i tråden igen foranlediget af Johns indlæg i dag kl. 8.35, fordi det handler om Claus' opførsel efter skoletid på den marxistiske latinskole, hvor man ikke har lært om almindelig menneskemoral. Claus er perfid (men kun fordi de andre er det). Claus begynder med ironi (kun fordi de andre gør det), går videre til sarkasme (fordi de andre gør det), og ender op med ondskabsfuldheder (som vist over for John, men kun fordi John fortjener det). Efter ondskabsfuldhed ville komme Lenins metoder (Lenin ofte nævnt af Claus), men Lenin er ikke mere iblandt os og hans efterkommere også gangen heden, så det bliver vi forskånet for.

Åh, hvor burde den her 70'er-metode være forbi. Nu er der beklagelser over slet behandling af EL og forherligelse af Alternativet. Fra min side ser det sådan ud: Jeg har i mange år stemt på EL og forsvaret politikken. Den hellige forsamling er desværre ikke kun hellig, men også lille. Den har et eller andet i dna'en, der gør, at almindelige, fremkommelige mennesker desværre fravælger EL (efter min mening pga. af ubehageligt diskuterede typer som Claus og belærende typer som Bill).
Hvis det menneskelige i venstrefløjen skal vinde flertallet, skal der ske noget nyt (de sidste dages hellige marxfolk kan altid fortsætte med at uhygge sig, som de vil), men hvor skal det nye komme fra, hvis ikke det sker fra udbrydere? Hvorfor skal almindelige, anstændige hverdagsmennesker ikke kunne forstå nationaløkonomi, når de er gode til at holde orden i deres egen økonomi, og hvorfor skal de stemples negativt af politiske skolastikere?

Vi skal ind på en ny fornufts bane. Befolkningen er ikke idioter, men den er banket flad fra både højre og venstre. Fra højre med håndgribelig materialisme, fra venstre med materialistisk tænkning. Hvor fanden skal ånden så komme fra? Moralen, etikken og, ja, det givende fællesskab?

EL er ikke prugelknabe her, men forladt, fordi partiet ikke leverer varen (flertallet) og altid må indordne sig under den christiansborgske jargon. Det kunne også blive Alternativets skæbne, men bør ikke blive det. Det er politisk kultur, der skal ændres, og det kan godt gøres med et stænk ironi, men aldrig med sarkasme og ud fra en sandhedsteori.

Søren Blaabjerg, John Fredsted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Yea right, Michael Kongsted Nielsen,
Der er ingen grænser for de ulykker EL har nedkaldt over miljøvogternes hoveder i de tre år, partiet har 'holdt hånden under' S, SF, RV-regeringen.

Selvfølgelig var det de træske EL-parlamentarikere uden for døren til finansministeriet, der tissede i den stålsatte "blå" SF-ministers voksenble, så hun blev nødt til at sige ja til salget af DONG-aktier til Goldman Sachs for at komme ud og pudre næse, før finansministeren og hans regnedrenge bemærkede inkontinensen.

Havde hun dog bare allieret sig med løsgængeren Uffe Elbæk og spillet flyvel eller kontrabas sammen med ham i stedet for at spille på mundharpe i Enhedslisten gårdsangersjak - så var det jo aldrig sket, og DONG's aktier havde været på danske hænder endnu ;o)

Held og lykke med foretagendet. Jeg håber virkelig, I når at samle underskrifter nok til, at Alternativets folketingskandidater kan stille op til valg i sluttet trop, før Helle Thorning også løser enkeltbillet til grønnere arbejdsmarker end Christiansborg.

Bill Atkins, Steffen Gliese og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Det er jo fantastisk! Der mangler kun godt 1.000 blanketter - mens kommunerne er 11.000 bagud med godkendelsen. Det er vist et særskilt demokratisk problem, at der ikke er tale om en dag-til-dag ekspedition.

Niels- Simon Larsen nu som inkvisitorisk overdommer. De anklagede er både "diskuterende" og "belærende" - men frem for alt har de en anden holdning end NSL. Claus skal nok tale for sig selv - det ved jeg, men det du kalder "belærende" hos mig, er i min optik en forklaring på mit indre verdensbillede. En åbning for mine inderste tanker - hvem jeg er - en åbenhed som du jo har efterlyst tidligere. Niels-Simon Larsen jeg ville være overrasket, hvis du bare for en enkelt gangs skyld turde åbne for dit indre kaos, og levere noget substans i debatten, istedet for dine evindelige inkvisitoriske angreb.

"det du kalder "belærende" hos mig, er i min optik en forklaring på mit indre verdensbillede. En åbning for mine inderste tanker - hvem jeg er"

Præcis.

Nogle af de mennesker, der skræmmer mig mest, og som jeg finder allermest uinteressante (at debattere med), er mennesker, hvor jeg ikke kan fornemme nogen personlig smerte, ikke kan fornemme, at der er noget, der virkelig (det vil sige ikke bare intellektuelt) brænder på. Jeg vil uendelig hellere snakke med et menneske, der er bange, usikker (som person eller i sin sag), ked af det o.l., og som tør stå ved det (det er nemlig mod for mig), end snakke med et menneske, der synes selvsikker udover enhver (i mine øjne) autentisk grænse.

Torsten Jacobsen

Måske er det på tide at lade denne tråd dø? Den har haft et langt liv, og fortjener nu at få fred.

Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg synes ikke den har været spildt. Og så er det jo værd at huske på, at korte skrevne kommentarer, gode som knap så gode, jo ikke er de mest velegnede til at formidle det nuancerede syn på sagerne, som jeg tillader mig at tro de fleste her i tråden besidder.

Man kan jo passende lade Claus Jensens Marx-citat fra tidligere spøge i baghovedet mens man læser meddebattørernes kommentarer:

But I beg his pardon. (He is both honouring and shaming me too much)

Grethe Preisler

Nu skal mor her i kælderen og vaske kogevask, så hun ikke risikerer at gå til valg uden trusser, hvis statsmedisteren udskriver folketingsvalg i morgen.

I må hygge jer i hinandens selskab så længe, kære drenge.

à tout à l'heure

Maren i Kjæret

Det, som skræmmer mig mest, er den ørkesløshed, vi synes at være oppe imod. Det er, som om alt er ladt bag os fra de seneste 40 år, og folk fremstår med en nærmest provokerende uvidenhed om den verden, de er født ind i.
Jeg tænker på det sikkert meget uskyldigt tænkte indlæg om at være i 30erne, der er i dagens avis som et eksempel. Det er rigtigt, at livet leves forfra, men i skolen skulle man dog gerne ophobe en hel del af den igennem tiden akkumulerede viden og erfaring.

John, jeg taler gerne med alle slags mennesker, om alt. Et af mine yndlingscitater - ja i min tidlige ungdom nærmest en leveregl - er: "Jeg er menneske, og intet menneskeligt er mig fremmed", men herinde holder jeg mig så vidt muligt til emnet - der er en disciplin som jeg holde meget af her på Informations debat, og som jeg ikke finder på de sociale medier. Hvis der er noget, der skræmmer mig - hvilket jeg også har givet udtryk for her i tråden - er det menneskehedens uvidenhed om den natur de jævner med jorden, samt menneskets evne til ansvarsforflygtigelse - at lyve sig fra enhver medskyld. Dobbeltmoralen.

Droner som bevingede elskere
http://www.information.dk/508160

Niels-Simon Larsen

Lige et par svar i inkvisitionsprocessen:
@Bill: Du får lige Sørens reaktion fra 30 aug. kl. 18.10. "Du skulle vel ikke være folkeskole- eller gymnasielærer (evt. pensioneret sådan) at dømme efter din trang til at belære? Jeg er udmærket bekendt med, at sætningen stammer fra Archimedes."
Derudover har vi fået adskillige guldkorn af fader Karl, som ingen af os selvfølgelig anede eksistensen af i forvejen.
Det er den slags, der i diskussionssproget hedder "Åh, tusind tak for foredragene" - for nu at være lidt belærende.

@Claus: Jeg regner dig for intelligent, endog meget, men ikke klog, for så havde du diskuteret på en anden måde. Dit billedrige sprog er morsomt, når det ikke er sårende, hvad det næsten altid er.

Jeg udsætter mig for hån, spot og latterliggørelse ved at aktivere mig i Alternativet, men jeg vil hellere dø i kamp end dø strådøden for partier, der hele tiden river sig selv i håret i fortvivlelse over de manglende vælgere. Vi burde debattere dette: Før i tiden var man en befolkningsgruppe, der kæmpede for sin sag fx opstigning i samfundet eller bevarelse af privilegier. I dag er grupperne opsplittede og de færreste føler et tilhørsforhold til noget som helst. Ydermere er samfundets ledere akademikere, fordi alt er blevet så umådeligt indviklet. Ingen skovle og spader, kun redskaber, instrumenter og verbale værktøjskasser. Politik er spin og karriereforløb for både røde, sorte, grønne og blå. Det er det, der er problemet.
Den alternative 18 årige er ved at flytte hjemmefra. Forældrene gruer for ensomheden.
Hvorfor slås vi så her, når der er en skøn redelighed at tage fat på?

Philip B. Johnsen

Jeg har skrevet det før, men jeg syntes det er vigtigt, så derfor igen, at få bæredygtig udvikling på skinner, det er et projekt, der for mig, ikke går partipolitiske uenighed i, alle der vil mine børn en bedre fremtid, får min fulde opmærksomhed og støtte.

PS. John Fredsted at være tvivlende søgende og sårbar, det er der fremtid i.

Søren Blaabjerg, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg kom til, at tænke på, hvis jeg efter valget i en sætning skriver: EL er det sidste socialistiske parti i folketinget og Alternativet det eneste ....

Hvad skal jeg skrive, når i er i folketinget?

Niels-Simon Larsen, der er netop derfor jeg udnævner dig til overdommer. Min "belæring" i det pågældende tilfælde udsprang af, at jeg misforstod Sørens lyst til at diskutere 'profit' som begreb, på trods af, at han bragte begrebet på bane som et "venstreorienteret hadebegreb" (Et klart slag under bæltestedet i en åben debat.)

Et andet citat jeg har taget til mig er Zen: "Hvad en gang er sagt, kan altid gentages", og netop i en yderst kompleks disciplin som micromacroøkonomi er Marx meget præcis at citere i en dialog, samtidig med at man får foræret hans metaanalyser til emnet. Enhver har jo sin frie vilje til at komme med antiteser (det er faktisk et spagt ønske hos mig). Problemer i forhold til debatten opstår hvis jeg ikke går ind på andres argumenter fordi jeg henviser til at Marx har ret, men det er jeg helt sikker på at du ikke kan finde eksempler på. "Mine" marx-citatere har jeg tænkt over og er enig i, og de er ment som oplæg til en diskussion. Men Niels-Simon Larsen forsæt du med din inkvisitoriske dommergerning, så forsætter jeg med min debatstil som jeg har lyst...

Jeg har trods alt ikke fået fjernet kommentarer her på tråden fordi de var for perfide. Var der nogen der sagde "dobbeltmoral".

Philip B. Johnsen

Fordi der ikke er tid til følelser, det betyder ikke, de ikke er der og følelser får den tid, det tager, de har den evne.
Jeg føler der er brug for, en politisk fælles mængde beskrivelse for Alternativet og Enhedslisten's politik, så alle kan trække på samme hamp, når der er brug for det.

Søren Blaabjerg

@Philip B. Johnsen
Jeg har faktisk et bud på dette, nemlig:

ØKOHUMANISME

Med hensyn til had-kærlighedsobjektet marxismen, der mildt sagt har spøgt en hel del i denne tråd, har jeg kun dette at tilføje:

- Det gamle træ
oh lad det stå
Det mi ikke fælde -

Philip B. Johnsen

03. september, 2014 - 11:37 er et spørgsmål til Alternativet, det er skrevet fordi, det min erfaring, det er godt og sundt, at kunne sige precist, hvem man er, når det er vigtigt, at komme videre til noget andet, der er vigtigt.

Søren Blaabjerg

I fortsættelse af forrige:
Det, der i første række bør skabes enighed om er den basale målsætning - for min skyld gerne i form af et formelt forpligtende manifest.
Dernæst kommer så diskussionen om, hvilke veje, der er farbare og hvilke ikke. Denne diskussion bør - indtil man er helt sikker på at have de rigtige svar - til gengæld være så åben og fordomsfri og så lidt doktrinær som overhovedet muligt. Hvad der er muligt at gennemføre på kort sigt helt uden sværslag bør naturligvis samtidigt udnyttes til det yderste, og sådanne mindre succes´er kan også have en vis positiv PR-effekt, som man ikke skal kimse af.

Sidder i toget på vej hjem til København fra Aarhus. Og får lyst til at dele en oplevelse med jer. For inden jeg satte mig ind i toget, fik jeg mig en snak med to ældre damer på de vel tæt ved 75-80 år.

Da de hørte at jeg var medlem af folketinget, sagde de sammenstemmende: Hvor er vi træt af al den mudderkastning. Kan I ikke snart finde ud af at arbejde sammen i stedet for? For problemerne er da så store, at det er det I skal. Eller hvad?

Spurgte de mig.

Jeg kunne jo kun give dem ret. Og tænkte lidt på debattråden her.

I skal forøvrigt vide, at når jeg ikke kommer med flere bidrag i dette livlige digitale forsamlingshus, er det ene og alene fordi, at jeg har så pokkers travlt med at forholde mig til alle de konkrete hverdagsproblemer udenfor.

Men når jeg har tid, kikker jeg indenfor. Og det er faktisk en stor fornøjelse. For hold da op, hvor er der mange gode indlæg. Men selvfølgelig også en del der der er præget af flere antagelser end fakta. Om Alternativet. Synes jeg.

Så lad os lige slå fast: Det er altså ikke Alternativet der kalder til kappestrid. Det er heller ikke os, der er ansvarlig for hverken denne klumme eller den efterfølgende debat her i tråden. Men jeg synes personligt, at det er interessant at undersøge, hvor der er mulige samarbejdsflader mellem Enhedslisten og Alternativet. Og der er heldigvis rigtig mange.

Så skal vi ikke fokuser på dem?

Jeg får også lyst til at dele to links med jer. Det ene er til et interview jeg gav Ugebrevet A4 i denne uge: http://www.ugebreveta4.dk/uffe-elbaek-har-en-dagpengeloesning-til-regeri...

Den anden er til et politisk talkshow på Bremen den 13. september. For måske er der nogen af jer, der har lyst til at komme der? http://alternativet.dk/talkshow/

Og så siger jeg ellers godnat og trækker stikket for i dag.

Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen, Philip B. Johnsen, Søren Blaabjerg og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Uffe Elbæk -
Jeg læste interviewet i ugebrevet A4 i forgårs (mandag), da Peter Hansen lagt et link til det andetsteds.
Det betød, jeg endegyldigt fik mig taget mig sammen til at skrive under digitalt som stiller for Alternativet. Nu venter jeg bare på, blanketten fra folkeregistret lander i min gammeldags, fysiske postkasse - så jeg snarest muligt kan sende den til jer.

Lise Lotte Rahbek, Uffe Elbæk, Niels-Simon Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

@Uffe Elbæk
Alternativet kan være helt sikker på at få undertegnedes stemme ved det kommende valg. Må rigtigt mange læse om jeres idéer og holdninger og blive enige med mig om, at i repræsenterer den bedste nyskabelse i dansk politik, der er set i lange lange tider. Rigtig god vind!

Uffe Elbæk, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

"I skal forøvrigt vide, at når jeg ikke kommer med flere bidrag i dette livlige digitale forsamlingshus, er det ene og alene fordi, at jeg har så pokkers travlt med at forholde mig til alle de konkrete hverdagsproblemer udenfor."

Lige dette talking point tror jeg alle har fanget på nuværende tidspunkt, oh mand af og for folket med de altid opsmøgede ærmer.

El's kropsløse entiteter vil i den samme ånd (bogstaveligt talt) trække os tilbage til vore fjerne abstraktioner i de lidet sandsynlige parallelverser, hvor Grethe Preisler netop nu kogevasker sine virtuelle valgtrusser.

Niels-Simon Larsen

Jeg synes, at jeg er blevet lidt klogere efter denne debat, er dog ikke helt sikker, så det må andre afgøre. Jeg tager gerne imod belæring.

Man skal lade være med at kalde nogen marxister, for hvad skulle definitionen være? Marx har givet en kritik af kapitalismen, og den kan man forholde sig til. Mange har sat sig på skolebænken for at sætte sig ind i kapitalismekritikken. Hvad folk er, når de kommer ud af skolen, er et åbent spørgsmål, for hvem har bare liret lektien af, og hvem har forstået budskabet?
Der strømmer således en masse mennesker ud fra skolen, og nogle begynder straks at undervise i kapitalismekritik. Kan man ellers sige noget om dem? Nej, det kan man ikke. Er de marxister? Næ, for hvad er det?
Her kunne beretningen så slutte, men det gør den ikke, for nogle får lyst til at banke løs på kapitalismen med hænderne. Nogle af dem begynder også at snakke om et socialistisk samfund. Er det noget de har lært på skolen? Nej, det kan man ikke sige, for Marx var meget fåmælt i den retning. Skal man leve ligesom Marx gjorde så? Nej, for Guds skyld ikke. Man skal ikke efterligne datidens snørklede sprog og heller ikke lade sig indmelde i menighedsrådet, som han gjorde, og slet ikke gøre stuepigen gravid, hvis man har en sådan og heller ikke presse penge af sine forældre. Marx er ikke et eksempel til eftergørelse. Han har givet en kritik af kapitalismen, tale it or leave it.
Hvad så med alle kommunistpartierne, har de ikke noget med Marx at gøre, fx Marxister/Lenister i forskellige aftapninger? Næ, hvad skulle det være, de har måske gået i Marxskolen, men det er også det eneste, der er at sige om dem. Jamen, hvad så med dem, der har kæmpet mod hinanden? Ja, hvad med dem? De har da været forskellige slags marxister, ikk'? For 17'ende gang, der er ikke noget, der hedder marxister, der er kun nogle, der kaldes eller kalder sig marxister. Nå, hvad så med EL, i det parti må der vel være nogle, der har, eh, gået i Marxskolen? Ja, sikkert. Er der så også nogle i Alternativet? Tja, det kan man ikke udelukke. Sidste spørgsmål, hvorfor er de så ikke i EL? Hvorfor skulle de være det? Fordi i EL samles alle mar... Nu får du altså et los bagi. Uha, allersidste, er EL ikke det bedste parti til at afskaffe kapitalismen? Det er muligt, men de skal jo også have vælgerne til at fatte det, så enten er EL dårlige pædagoger eller også er vælgerne uden for pædagogisk rækkevidde.

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Åh, hvor er det dog kedeligt, at debathumøret er blevet så lille, nu hvor det lige gik så godt. Debatten har rullet i næsten to uger, aldrig før sket i Ejvinds tråd, men det må jo være, fordi der har været kød på bordet. Måske kommer det først igen, når EL opdager, at dets ti procents tilslutning er dalet ligesom debathumøret her, måske ikke så meget, men der skal heller ikke så meget til for at give rystelser - et par procent ned kan give kuldegysninger.

Værdien af debat er, at man kommer frem til nye indsigter. Det er jeg lige kommet mht. Marx og den ikke-eksisterende marxisme. Det pudsige er jo, at så snart folk kom ud af Marxskolen, begyndte de at slås indbyrdes, nøjagtig ligesom de kristne har gjort. I begge tilfælde om den rene lære. Der er jo lavet utallige sammenligninger mellem Jesus og Marx, og af de såkaldte kristne og de såkaldte marxister. Ingen af dem eksisterer dog som andet end påstande.

Marx er den mest interessante, for godt nok gav han en sønderlemmende kritik af kapitalismen, men han fortalte ikke, hvad man skulle gøre ved den, og at man fx skulle føre, omend ikke en pletfri vandel, så dog bare rette sig efter almindelige moral/etiske regler, være god og ikke ond som det hedder i dagligsproget.

At yde efter evne og nyde efter behov blev skrevet på væggen, og så var den skid slået ("Find selv ud af resten, og lad mig få fred.") Hvis jeg skulle være galt afmarcheret, må man rette mig, for jeg vil gerne have teori og praksis (i den grad der er en sådan) til at matche.

Kritik af kapitalismen er nu skiftet ud med kritik af naturødelæggelsen og med god grund, for vi har bevist, at vi kan leve med kapitalismen, men vi kan umuligt leve uden naturen. Når vi har klaret det med naturen, tager vi selvfølgelig handsken op med kapitalismen igen. Ja, det gør vi, og forhåbentlig kan det nås. Derfor må vi kaste al vor energi ind i kampen for naturen, og hvis det går, som jeg regner med, så kommer vi op på et højere bevidsthedsniveau gennem denne kamp. Til den tid vil ingen skynde sig tilbage på et lavere niveau og grovfile naturen igen. Heller ikke grovbolle hinanden.

Hvor vil jeg ikke håbe, at EL taber pusten til debat. I -11 skrev Clausen og Åen en kronik her i avisen om miljøet, og hvor har jeg savnet efterfølgere til den. "Nul Putte, gå hjem og vug. Vi har nemlig en faglig fløj i partiet, der vil have vækst og arbejdspladser".
Vi i Alternativet skal den ondelynemig komme efter jer, skal vi, eller jeg - om ikke andre.

Grethe Preisler

"Vi i Alternativet skal den onde lyne mig .... "

Jamen som du dog kan, Niels-Simon Larsen.

Hvor mange stemmer fra vælgere, der stemte på andre partier end Enhedslisten i 2011, skal der til for at sikre formand Elbæk en ny 4 års-periode i folketinget? Bare for at vide det, før jeg spænder hanen på min raslebøsse og går ud for at opfordre mine frustrerede og miljøbekymrede naboer, venner og slægtninge til at sætte deres kryds ved Alternativet og glemme alt om at stemme blankt eller blive hjemme på divaneseren, når valgdagen oprinder ;-)

Niels-Simon Larsen

@Grethe: Takker for tilliden til, at jeg kan besvare et så svært spørgsmål. Det kan jeg selvfølgelig ikke, men så kan jeg svare på et andet spørgsmål. Jeg så lige 10 minutter Clement-debat, hvor det gælder om at svare udenom og helst i munden på en anden, og allerhelst to andre.

Man siger, at der skal ca. 20.000 stemmer til et mandat. Til det vil du nok sige, at så mange tosser er der ikke i Danmark, men der er mange flere, kan jeg godt betro dig. Spørgsmålet er, om nogle af dem vil stemme på Alternativet, eller stemme som de plejer. Det må komme an på en prøve eller rettere sagt et valg. Mange har end ikke hørt om Alternativet endnu og spørger, hvad det er. Det tager mange måneder, før en tiøre af den slags falder.

Det skal nok gå. Vigtigere er det, om vi kommer ud med vores politik. Nu alt det med dagpengene, ikk'? Der siger vi, indfør nu den basisindkomst, og lad os komme videre. Jeg så lige Johanne hos Clement. Hvorfor snuppede hun ikke fasanen i flugten og sagde, basisindkomst? Hvad? Ville du ikke have gjort det, hvis du var hende?

Grethe Preisler

@Niels, ikke noget at takke for,

men nu er jeg jo altså ikke lige Johanne Nielsen, selvom jeg indrømmer, at jeg har større fidus til hende og Pernille Skipper hver for sig end til Pia, Sofie og Maja tilsammen. Om ikke for andet, så fordi de to gratier fra Enhedslisten som regel venter pænt på, at det bliver deres tur til at tage ordet, når Clement inviterer flere gæster i studiet ad gangen end han kan holde styr på.

Det undrer mig bare, at Elbæk ikke benyttede lejligheden til at koble basisindkomst og miljøhensyn sammen med kulturpolitikken i sin (indrømmet) noget korte tid som minister i S, SF, RV-regeringen. Nu han var så godt i gang med at 'snuppe fasanerne i flugten' og havde en hel stab af erfarne embedsmænd til at hjælpe sig med at nedlægge dem, før andre fik den samme gode ide ;-)

Niels-Simon Larsen

@Grethe: Det virkelig mærkværdige mht. borgerløn eller basisindkomst er jo, at det bl.a. er 'Unge Helvegs", radikalerens, ide fra Oprør fra midten. Han var for oprørsk for de radikale (og måske også for Uffe, dengang han var radikal), og så blev den fest lukket af de gamle Helveger.

Nu er vi Alternaivister fit for fight og vil slå et slag for basisindkomst, som Bien kalder det. Den forening har stukket til os alle, og det er jeg personlig glad for. Alle de penge, vi bruger på overvågere og de overvågede, kan bruges på tillid til, at folk nok skal bruge indkomsten fornuftigt. Et rigtigt eksperiment. Måske udarter det til, at folk lægger sig på græsplænerne og skriver digte og kigger drømmende op på skyerne, men så gavner det CO2-regnskabet.

Mht. de unge piger, der pryder mange partier, så findes de også i Alternativet, men vi har ikke en Barbi-Helle, eller kavalergangs-Lene, som skubbes frem i første række. Det er voksne og modne mennesker, der kommer på forsiden. Jeg regner bestemt med, at vi undlader billige tricks. Jeg synes også, at vi skal undgå de åndssvage valgplakater, der får sat røde næser på. Noget alternativt over hele linjen.

Det ser ud til, at vi endelig har fundet noget at samles om. Ligesom de andre gamle, forsmåede mænd her fik al den snak om Johanne og Pernille også med det samme mands- og alderschauvinisten op i mig. Unge pigers plads er på bagsiden, i politik som i soveværelset - hvor i øvrigt, som Ødipus gør opmærksom på, stakket tale sømmer dem bedst.

Grethe Preisler

Hold på stok, gebis og briller - så er der sokkebal for seniorer på kavalergangen i Plejehjemmet Aldershvile. Før ballet serverer vore flinke unge sosu-assistenter en let anretning bestående af varm luft og vindfrikadeller i de frastødende lokaler, og under dansen er der adgang til fri bar med lud og koldt vand fra køleskabet.

Gå ikke glip af denne chance for at svinge træbenet i muntert lag, før det er uigenkaldeligt for sent.

Niels-Simon Larsen

Med 'gratierne' bragt på bane af Grethe, fulgt lidt op af mig, kan jeg nu se, at jeg har trådt på den første mine i feltet. Jeg burde skyndsomst trække mig tilbage og sige undskyld, at jeg eksisterer - som mand, især ældre herre, oftest kalder gammel mand, gammel stodder, gammel gris.

Nu er der bare det ved det, at de fleste aldersstegne har fået noget med sig - erfaring (plus minus). Der glæder for begge køn, og når man som jeg ofte snakker med det andet, altså køn, har jeg ofte stor fornøjelse af dets iagttagelser og kommentarer, og domme undertiden.

Et er, hvad der siges over en kop kaffe, noget andet hvad der skrives. Man skal vogte sig. Nogle skriver indlæg og gengiver kaffesproget, og det går ikke. Nej, det går ikke, om man så gengiver domme af en kvindelig bekendt, der har forklædt sig som retfærdighedens gudinde.

Det er og bliver et minefelt, især fordi vi ældre har denne forbitrede erfaring, der har det med at smutte ud af lukkede bankbokse. Det skarpe øje for folks dyder og lader, ja, lader sig sandt for dyden ikke indespærre. Man skal holde tand for tunge, men da sandheden skal frem, ligesom posten (der endnu eksisterer), så må man løbe risikoen, for sandheden skal frem.

Hvad er en klog politikerpige med dårlige tænder, små bryster og store fødder på skærmen? En død sild. Sådan ligger landet. Hvad er en klog politikerdreng med idealer om en retfærdig verden? En død murer. Så er det da klart, at de små sko og det gustne karriereoverlæg bliver sømmet op på væggen. Skulle det være en forbrydelse? Det kan jeg ikke se.

Søren Blaabjerg

@Niels Simon Larsen
Faktisk var det "gamle" Helweg der sammen med et par andre fra kulturens og videnskabens verden lacerede debatbogen "Oprør fra Midten". Men hold dog nu op med alt det der flueknepperi og kaffeslabberassnak for pensionister. Ord, ord, ord. Det kan man ikke engang bruge til at fodre svin med. Det er HANDLING der skal til, og det haster (jvf. bl.a FN´s klimapanels seneste rapport).
LAD OS SÅ FÅ RO I GELEDDERNE!

Søren Blaabjerg

Det er næsten fyrre år siden nu, at den bog kom frem. (Tidligere var udkommet: "Grænser for vækst") Den gang var det allerede for sent. Og stadig væk hylder de hjerneblæste mainstreampolitikere vækst, vækst og attler vækst!!!! Aldrig har der mere været brug for et akut oprør!

Er Alternativet overhovedet et alternativ ...

... til Enhedslisten? Eller: ’Gå ikke glip af denne chance for at svinge træbenet i muntert lag, før det er uigenkaldeligt for sent’ – med bl.a. en web-debat på foreløbig 286 bidrag

Frie Ord

Ejvind Larsen

9. september 2014
Kommentarer (12)

Det gåt squ godt, hr. Elbæks lille guldur: Ædel kappestrid mellem de ’Røde Lejesvende’ fra Enhedslisten og Alternativets ’Grønne Legetanter’ – så er den ged barberet. Og så kan vi så få ro for dem, der tvivler på, at kaospiloterne har andet at byde på end varm luft og tomme løfter til dem, der græmmer sig ved udsigten til en ny dekade med VKO ved statens ror og Margrethe Vestagers halekuperede hvalpekuld på slæbetov i redningsbåden ... Gå ikke glip af denne chance for at svinge træbenet i muntert lag, før det er uigenkaldeligt for sent.«

Sådan hedder det den 2. og 6. september i web-diskussionen med nu 286 kommentarer på Information om »EL versus Alternativet« http://www.information.dk/507311

Til en begyndelse kunne det vel være på tide at efterlyse den Holberg, som i dag rejste latterbrølet mod mediernes hærskarer af Rasmus Berg’er og Per Degn’er. Alle ’eksperterne’, der på skrift, digitaler, i højttalere og på skærme kloger sig på, hvordan politisk magt i samfund som det danske skal opnås eller fastholdes.

Sådan en forstå-sig-på’er Erasmus Montanus er man jo selv! Så er det sagt. Politisk kandestøber Berg eller Degn, fremstillet som ’analytiker’, ’valgforsker’, ’samfundskritiker’, ’iagttager’, ’offentlig kommentator’, altså: ekspert. I og på et hvilket som helst parti, det være sig rødt, blåt, grønt eller skotskternet, og hvordan det skal bære sig ad med at få eller fastholde magten. Hvad den så skal bruges til, noget rødt eller blåt eller grønt eller bare grumset, er for de ’objektive’, ’uvildige’, ’neutrale’, ’videnskabelige’ Berg’er og Degne ligegyldigt. For magten, det er sagen.
Ordglade læsere

Sådan kunne et Frie Ord for 14 dage siden: »EL versus Alternativet« da også læses.

Ganske vist var gennemgangen af henholdsvis det ene politiske parti og det andet, der gerne vil være det, for det meste overladt til en anden artikel desangående. Hentet fra netavisen Modkraft, skrevet af tidligere lektor i samfundsfag Erik Christensen.

Når jeg alligevel ikke uforbeholdent udsætter Christensen og dermed først og sidst ansvarlige mig selv for holbergsk spot og spe, er det, fordi hverken lektoren eller klummisten foregav ’objektivitet’, ’uvildighed’, ’neutralitet’ eller ’videnskabelighed’ for deres skøn. Lidenskabelighed derimod – var og er vedkendt og sagen for skønnene. Men selvfølgelig til prøvelse i forhold til den virkelighed, de lidenskabelige skøn henviser til og begrundes af.

Og lidenskabeligt blev det på information.dk i web-debat-’tråden’ som fulgte efter artiklen. Strakt over næsten 14 dage med foreløbig 286 bidrag.

Tak skæbne.
Splittelse på venstrefløjen

Og læsere og debattører. Præget af saglighed og lidelser, humor og raseri. Umuligt at yde næsten 300 røde, blå, grønne, skotskternede, grumsede, glasklare lidenskabeligheder retfærdighed.

Alligevel kunne man måske sammenfatte en del af passionen til spørgsmålene:

Skal Enhedslisten opfatte Alternativet som en ny samarbejdspartner eller som et splittelsesparti på venstrefløjen?

Og hvor bliver Alternativets kritik af kapitalismen og en plan for dens afskaffelse dog af?

Eller har Alternativet tværtimod ret i at lade medlemmerne – frisk fra fad, med eller uden hr. Karl Marx og andre koryfæhoveder – foreslå og om muligt allerede nu i praksis udfolde de fornødne økonomiske politikker?

Er både EL og A i overensstemmelse med naturvidenskabens påvisninger af Jordens elementære begrænsninger for materielt forbrug og opbrug? (Herunder, men langtfra alene, klodens kapaciteter for CO2-absorbering).

Jan Weis kommenterede på webben:

»For de af os, der kan prale med at tilhøre NOAH-generationen, er der intet nyt – de strukturelle begrænsninger er siden 1970’erne blevet mere manifeste – og mulighederne for forandring er teoretisk set stadig til stede – men er desværre blevet skubbet meget mere i baggrunden – hinsides det umiddelbart realisérbare under den nuværende samfundsordning … Udviklingen siden da – Fra folkestyre til markedsdemokrati – Fra velfærdsstat til konkurrencestat – har medført endnu større barrierer for den nødvendige omstilling til bæredygtighed …«
Tiltrængt forandring

En anden, Michael Kongstad Nielsen, bidrager med: Så »må Alternativet hilses meget velkommen. Det ser ud til at være en ny kraft, der kan inspirere til hårdt tiltrængt forandring i samfundet, og måske spille sammen med andre alternative kræfter, lige fra naturforeninger, over kollektive økosamfund og sparekasser, til EL, eller andre etablerede partiers frustrationssegment.«

En tredje læser, Claus Jensen til Bill Atkins:

»Du vil gerne være med trække Alternativets (potentielle) borgerlige vælgere ud af deres apati, og give dem analytiske redskaber, som er knap så primitive og vulgære. Alternativet vil gerne trække EL’s vælgere ud af deres antikverede røde suppedas, indsnævre deres synsfelt og fordumme dem lidt. Jeg håber på sæt og vis, at begge projekter mislykkes. :-) Den enighed, det fælles standpunkt, som Alternativet og EL forudsættes at have, er fabrikeret af C02-fyldt luft til marketingsbrug. EL leger med på eget ansvar.«

Bare for at give et par eksempler.

Fortsæt selv!

Niels-Simon Larsen

@Søren: For en ordens skyld, og orden skal der være selvom rotterne for en god uges tid blev skyldes op af kloakerne og det hele går ad Pommeren til: Du forstår ikke den ironiske forskel mellem en gammel og en ny Helveg og er heller ikke interesseret. Synd!
I øvrigt og for at retfærdiggøre mig lidt, selvom man ikke må den slags: Jeg ligger ikke på den lade side. Alligevel giver jeg mig også tid til at skrive her (det ene gavner det andet).

Og hvis man ellers har tid til overs, så er debatten i gang over gårsdagens emne i Ejvinds tråd.

Søren Blaabjerg

Det, jeg savner her, er såmaænd bare et eller evt. flere bud på nogle på nogle ikke-helt-usandsynlige fremtidsscenarier, der inkluderer en skitse til, hvordan de nødvendige/ønskelige samfundsforandringer kan finde sted. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi evt. om 20-40 år med støt voksende bedrøveligt bedrevidende selvtilfredshed kan sukke: Jamen vi sagde det jo, at sådan ville det gå. Hvorfor var der dog så uendeligt få, der gad lytte og tage affære, mens tid var??

Niels-Simon Larsen

@Søren: Alle vi der deltager i denne tråd er dybt bekymrede, tro mig. Desværre er vi ikke helt enige om, hvad der bør gøres og i hvilken rækkefølge. Heller ikke enige om, hvilket parti vi skal slutte op om. Vi er stor set ikke enige om andet, end at det ser sort ud.
Jeg har skrevet her siden 2009 og oplevet mange, der har været langt nede. Vi skriver hele tiden om det samme og synes ikke, at vi kommer nogen vegne. Det er en kraftpræstation af journalisterne, især Ejvind og Jørgen, at blive ved med at holde virkeligheden op for øjnene af os og ikke mindst opfordre til debat.

Den store omstilling har været kørt så hårdt frem, at begrebet er trængt ind i befolkningen, og jeg fornemmer, at det har sat sig fast som noget uomgængeligt. Faren er nu, at det bliver udvandet, alle bruger det, og nå, ja, fint nok med den der omstilling, men vi skal vel også fortsat have lov til at svine eller i hvert fald lægge svineriet ud til de fattigere og undertrykte befolkninger.

I den konkurrence avisen afholdt med omstillingsprojekter, kom der over trehundrede gode forslag ind fra hele landet. Jeg synes, det var meget opmuntrende. Den viste, at der foregik mere, end man skulle tro.

De ønskede samfundsforandringer, som du taler om, ligger det småt med, for det inkluderer en forbrugsnedgang (hvis man er ærlig), og det vil de vrælende, politiske børnehavebørn ikke høre tale om. Vi er nogle, der taler temmelig højt om Alternativet, fordi der i dette parti ligger et meget stort ønske om en samfundsforandring, men som du selv ved, får vi også så hatten passer. Det skal vi måske også have, sådan er spillet og ingen klage herfra, men igen, hvordan får vi vendt skuden?

Jeg ser ingen stor løsning for mig undtagen for mit indre øje, så den går jeg efter, og det er alt det der med øget selvforsyning og hvad jeg ellers har givet udtryk for. Det er op til den enkelte at gøre noget, andet er der ikke. Vi er færdige med at gå i takt. Færdige med at modtage ordrer. Ensretning er umenneskeligt. Om vi så kan nå det, der SKAL nås, må tiden vise. Man vil ikke kunne hente megen opmuntring her i forummet, men vi fortsætter alligevel.

Søren Blaabjerg

@Niels Simon Larsen
Lad mig prøve at bruge et billede;
Der er gået ild i et hus, og nogen kan mærke lugten af røg, der bliver kraftigere og kraftigere. De råber BRAND, BRAND og går rundt og banker på dørene.
I stedet for at ringe til brandvæsenet og skynde sig ud af huset, så giver man sig til at diskutere, hvad der nu vil være det fornuftigste at gøre: Skal, man tage hovedtrappen eller bagtrappen? Skal man indføre strengt rygeforbud eller vedtage forbud mod levende lys måske? Hvordan kan man slukke en brand i grunden? Har vi nogen skumslukkere? Kan postevand bruges? Hvem skal slukke branden? Skal man bruge en haveslange eller en blomstervandkande? Der må snarest muligt indkaldes til et plenum-møde om sagen, bliver man enige om, for problemet forsvinder vist nok ikke af sig selv (fortsæt selv ...) Alle yder en behjertet og positisvt bekymret indsats. Men --- desværre --- huset brænder ned til grunden.

Niels-Simon Larsen

@Søren: Du har ret. Det er sådan, det er, og man kan føle sig alene med sin opfattelse. Det er der efter min erfaring mange, der gør. Det er en af de dystre ting ved klimadebatten, og som slår hårdt. Det der med at råbe år efter år, at det brænder, får mange til at krybe sammen til sidst. Det er fx ikke noget, man bare kan underholde sine børnebørn med. Man må gå forsigtigt, og det må man også over for mange voksne. Til sidst får man forbud mod at tale om det, og så lukker man de døre, der kan lukkes. De, der står en nærmest, får man så et uærligt forhold til. Jeg kender det.

Det brænder, men man må leve med det, for man har ikke ret mange andre muligheder. Måske er man heldig at være i en familie, der forstår det hele. De er få.

Jeg kan ikke se, at der er andet at gøre end at gøre noget der, hvor man kan komme til. Det at skrive her, betyder noget, og mere end vi tror. Tænk, at vi har en avis, der holder fast i emnet - .

Så er der Alternativet, der går i gang med at slukke branden, men det sker på en sørgelig baggrund: Alle forbedringsforsøg af verden og menneskeheden er slået fejl. Mange af dem endt i noget endnu værre.
Jeg kan dog ikke se, at der er andet at gøre. Man bliver nødt til at gå ind i sin tid, og på mange måder er vi priviligerede. Jeg kan ikke forestille mig, at det banker på min dør i morgen tidlig kl. fire, og jeg ikke kommer hjem mere.

BRAND

”Søren Kierkegaard har beskrevet holdningen på hans egen tid ved fortællingen om et teater, hvor der udbryder brand under en forestilling; Bajads bliver sendt ind på scenen og fortæller om branden, men publikum går ud fra, det er en del af forestillingen, hvorfor de henrykt klapper ad ham; han gentager med stigende intensitet sin advarsel, men publikum klapper blot endnu højere; Kierkegaard færdiggør sit lille billede med at konkludere, at han forestiller sig, at hvis Verden engang skulle gå under, ville folk blot ubekymrede klappe ad enhver der advarer mod faren og betragte vedkommende som en Bajads.”

http://ing.dk/artikel/befolkningen-uden-mentalt-beredskab-76245

Niels-Simon Larsen

Så er der selve urhistorien, som Buddha skulle have fortalt for 2500 år siden:

En mand sidder inde i et brændende hus. Hans naboer kommer styrtende og råber, at han skal komme ud. Han spørger dem, om det regner udenfor.

Dette skulle så ifølge datarobottens optælling blive det 300. indlæg i tråden her.

Den er ikke min fortjeneste, men jeres.

Men jeg kan da alligevel godt sige pænt tak. Og det gør jeg så:

Tak!

MEN DET ER BESTEMT IKKE FOR AT AFSLUTTE TRÅDEN, HVAD ENTEN DEN ER GRØN ELLER RØD ELLER SKOTSKTERNET (nu da Skotland måske også river sig løs!), MEN FOR AT OPFORDRE TIL DEBATTENS OG TRÅDENS FORTSÆTTELSE...

Her og andre steder

Sider