Kommentar

EL versus Alternativet

Hin ædle kappestrid med mere
26. august 2014

Gode nyheder først: »Hvilket parti har den mest ambitiøse klimapolitik?« Tænk, at spørgsmålet overhovedet stilles. Oven i købet som overskrift på en indbydelse fra Klimabevægelsen i Danmark til et offentligt møde 5. oktober i Jytte Abildstrøms Økologiske Inspirationshus på Allégade i København. Med denne begrundelse:

»Efter flere måneders inkluderende møder og debat fik det nystiftede parti ’Alternativet’ vedtaget et partiprogram – et program som i et dansk partipolitisk perspektiv – fremstår meget grønt … Enhedslisten har indtil nu været betragtet som det mest klima-ambitiøse parti, men synes nu at have fået en politisk allieret til at fremme dette politik-område.«

Hin ædle kappestrid (til forskel fra skummel konkurrence), som blev introduceret her 20. maj i år. Klimabevægelsens indbydelse konstaterer: »Partierne ’Alternativet’ og ’Enhedslisten’ promoverer sig altså som grønne partier. Men hvor ambitiøse er partierne egentlig, når det kommer til Danmarks grønne omstilling, og hvordan adskiller de to partier sig? Disse spørgsmål sætter vi til debat på mødet v. repræsentant fra Alternativet [Navn afventer] og Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.«

Rigtig godt (skønt man måske burde spørge, om SF og Radikale Venstre da slet ikke længere skal regnes som ’promoverende sig som grønne partier’?). Og mindst lige så godt er det, at der direkte henvises til den første skriftlige, allerede ret dybtgående vurdering af kappestridens foreløbige struktur og status: »Læs en analyse af forskellen mellem Enhedslistens og Alternativets programmer v. Erik Christensen, bragt i netavisen Modkraft.«

Om Erik Christensen er bl.a. at fortælle, hvad han selv gør på sin hjemmeside: »Jeg har tidligere været lektor i samfundsfag på Aalborg Universitet (indtil sommeren 2010), hvor jeg bl.a. har undervist i politisk filosofi. I den forbindelse har jeg i de sidste 20 år skrevet en række artikler og bøger om basisindkomst og bæredygtig udvikling og sammenhængen mellem disse ideer …«

Om kappestriden skriver han sammenfattende:

»Ved at se de to programmer sammen, kan man se at de på en måde gensidigt udstiller hinandens svagheder. Enhedslistens programs styrke er analysen af kapitalismens modsætninger, effekter og skabelse af modstandspotentiale. Programmets svaghed er den rituelle fastholdelse og upræcise brug af flere socialistiske grundbegreber. Se blot her: ’Enhedslisten kalder flertallet for arbejderbefolkningen, lønarbejderne, arbejderklassen, det arbejdende flertal eller almindelige mennesker.’ Alternativets styrke er den større kreativitet i skabelsen af alternative forestillinger. Her fornemmer man også en rituel dyrkelse af nogle grundbegreber (iværksætteri og entrepenant) for den kreative klasse. Se blot her: ’Vi skal have gang i opfindsomheden, virkelysten, vidensdelingen og samarbejdet på tværs af sektorer’. Man kunne godt ønske sig en sprogrensning i begge programmer for rituelle floskler. Det ville give begge partier en bredere modtagergruppe.

Enhedslisten er bedre til at se de strukturelle begrænsninger for forandringer, Alternativet bedre til at se mulighederne for forandringer. Man har brug for begge dele.

Man må sige, at Alternativet virkelig har levet op til den eksperimentalkultur, der hyldes i det nye partiprogram, idet programmet er blevet skabt af mere end 700 mennesker, der tog imod invitationen til at bidrage med konkrete forslag og deltog i de mange politiske laboratorier og workshops, som blev afviklet i løbet af foråret 2014.

Det bliver spændende at se, om de to partier i fremtiden kommer i dialog med hinanden og lærer noget af hinanden. På en række områder kommer de til at konkurrere (kappes! el) om en række (de samme? el) vælgere. Enhedslisten har fået konkurrence (udfordring! el) fra en ny kant.«

Tredje gode nyhed er, at tilmeldingen har sprængt alle rammer for en konference om at overholde rammer.

Nemlig: »Den fjerde internationale ’degrowth’- (ned-vækst-, af-vækst-, mod-vækst-, nul-vækst-, minus-vækst-, grænser-for-vækst-)konference om økologisk bæredygtighed og social retfærdighed«.

2.700 deltagere mødes fra 2. til 6. september på Universitetet i Leipzig, hvor løbende forskning, praktiske projekter og politiske forslag præsenteres, afprøves og diskuteres. Lignende konferencer afholdtes 2008 i Paris, i 2010 i Barcelona og 2012 i Venedig og Montreal.

Degrowth (på fransk: décroissance, på spansk: decrecimiento, på italiensk: decrescita) konferencerne stiler i overensstemmelse med naturvidenskabens bud mod samfund uden vækst i forbrug og opbrug af de materielle naturgoder og sanselige mangfoldigheder og diversiteter, der allerede (som f.eks. klodens CO2–absorbering) er overforbrugte eller på vej til at blive det.

Og så den dårlige nyhed (en af dem):

Danmarks Meteorologiske Institut, fredag 22. aug 2014: »Grønlands indlandsis mister 375 kubikkilometer is hvert år, og det er dobbelt så meget, som man tidligere har estimeret, viser et nyt studie.«

Det understreges af, at den forgangne uge har budt på usædvanligt høje smelte-rater i Grønland. Forskerne på DMI blev noget overraskede i denne uge, da de opdagede de høje smelte-rater og den resulterende lave overflademassebalance.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Philip B. Johnsen
  • Bill Atkins
  • John Fredsted
  • Jakob Lilliendahl
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Johannes Lund
Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen, Bill Atkins, John Fredsted, Jakob Lilliendahl, Michael Kongstad Nielsen, Niels-Simon Larsen og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Karl Vogt-Nielsen og Jan Weis - jeg har været i Polen i denne uge for at se på skiftergas-udvending (not good). Så derfor har jeg ikke fulgt den sidste uges debatindlæg her på tråden. Men kan se, at der stadig er en livlig diskussion. For og imod Enhedslisten. For og imod Alternativet. Men heldigvis er der også indlæg der fokuser på, hvad eksempelvis de to partier kunne gøre sammen. Hvis/når Alternativet bliver opstillingparat. Dvs. indlæg der fokuser på det vi er enige om. I stedet for det vi er uenige om.

Hvilket lyder umådeligt konstruktiv i min verden.

Og den glædelige nyhed er også, at det er sådan hverdagen på Christiansborg ser ud.

Selvfølgelig har Enhedslisten betydelig mere "manpower" end Alternativet, når det gælder Folketinget. Anderledes kan det ikke være, når det ene parti har mange MFere og det andet kun har en. Derfor løfter Enhedslisten også en kæmpe opgave med at være den primære kritiske stemme i folketingssalen. Det gælder på miljøområdet. Det gælder i forhold til offentlighedsloven. Det gælder i forhold til kritik af at staten sælger ud af arvesølvet. Og så videre.

Alt det har jeg kun kollegial respekt for.

Stor respekt faktisk.

Så langt så godt.

Men der hvor Alternativet og Enhedslisten er uenige - hvis jeg har forstået Enhedslisten ret - er vores vurdering af, hvad det er for en økonomi der kommer efter den udgave af kapitalismen vi kender i dag.

Enhedslisten vil have en større offentlig sektor/stat. Alternativet vil have en mindre offentlig sektor/stat. Enhedslisten vil have en socialistisk økonomi. Alternativet vil have en økonomi der er kendetegnet ved, at den afspejler det grundvilkår, at vi ikke kan bruge flere af klodens ressourcer end den er i stand til at gendanne. Hvad en sådan økonomi så end kommer til at hedde.

Kort sagt: De to partier har et forskelligt syn på, hvordan samfundet skal og/eller kan organiseres i en nær fremtid. Disse forskellige fremtidsscenarier er selvfølgelig defineret og præget af, at det ene parti har et ideologisk afsæt, hvor det andet har et værdibaseret afsæt.

Men betyder det, at vi skal slå hinanden oven i hovedet. Gu gør det ej. For de miljømæssige og sociale udfordringerne er alt for store til at bruge tiden på politisk navlepilleri. Så lad os endelig undgå at falde tilbage til de dårligste politiske vaner der kendetegnede 70erne og et godt stykke op i 80erne. Hvor vi på venstrefløjen brugte mere tid på hvad der definerede de interne forskelle venstrefløjsgrupperingerne imellem: boml, KAP, DKP, VS, IS og KF.

Hold da op, hvor brugte vi meget tid på identitetsfight, samtidig med at højrefløjen planlagde deres neoliberale fremstød. Resten er historie.

I morgen skal Alternativet vælge vores ti spidskandidater til det kommende folketingsvalg. Hvem det bliver er stadig helt åbent. Men i morgen kl. 15.00 ved vi hvem der skal tegne partiet frem mod et valg. Det bliver selvfølgelig super spændende. Og det bliver det efterfølgende politiske talkshow i morgen aften på Bremen også. Så hvis I har tid og lyst, så kan jeg klart anbefale at komme. Hermed et link til arrangementet: http://alternativet.dk/talkshow/

Niels-Simon Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Kære Uffe Elbæk - ikke at det betyder noget, men min kusine kunne i dag fortælle under en dejlig frokost i det fri, at hun mener at huske du helt i starten i politik, før din tilknytning til RV, havde en vis forbindelse til EL, om end ikke decideret medlemskab - har det noget på sig? ...

Nok har EL et "nedarvet" ideologisk træk, men er hun kke "sin egen tøs"

Det bliver interessant at se A(lternativet) få ikke bare motor i, men også hjul under, og en smart karosse, så der kan køres ind hos dronningen og de andre, snart.

Jeg er en af dem, der synes, der i den grad mangler friskt blod på borgen, og hvor UE her skriver sig "ud til venstre" med sit parti, så ligner den nuværende profil dog mere den så længe tiltrængte erstatning for Socialdemokratiet - et parti som forekommer at hænge for fast i LO kammerateri og ..

Og er tiden ude for politisk ideologi, eller skal den snarere genopstå ?

Vil partierne hellere selv kunne køre den på populisme, taktik og strategi, eller vil de faktisk gerne repræsentere de oprindelige 2 grene - Direkte Folkestyre (Kommunisme) eller Repræsentativt styre, som nu om dage måske mest ligner Aktionær styre (Kapitalisme)

Og her kan Alternativet måske komme og fylde pladsen ud som Folkets repræsentant af fællesejet (om Monarken tillader det).

Men er Uffe med tid og erfaring gået fra at ville repræsentere "hofnarren" til nu at blive ny tids sande udtryk for Marx´s ideer? Nu hvor revolutionen med sine "Lenin og Stalin" ikke længere er nødvendig som murbrækker - vi kan stemme om det her i vores dugfriske 3. årtusinde.

Citat denstoredanske dk:

"følge Karl Marx vil proletariatet under kapitalismen udvikles til den historisk set mest modne klasse, som vil kunne erobre magten og afskaffe enhver form for klasseherredømme. Det første stadium efter erobringen af magten, hvor alle arbejder og betales herefter, kalder Karl Marx socialisme.
Herudaf vil en ny produktionsmåde vokse, hvor alle arbejder efter evne og modtager efter behov, en produktionsmåde, som han kalder kommunisme, fordi al ejendom her er fælles."

"De to partier har et forskelligt syn på, hvordan samfundet skal og/eller kan organiseres i en nær fremtid. Disse forskellige fremtidsscenarier er selvfølgelig defineret og præget af, at det ene parti har et ideologisk afsæt, hvor det andet har et værdibaseret afsæt."

Uffe Elbæk:

Du vedbliver at sludre og fører dermed de gode troende folk her bag lyset.

Du har ikke et, men to afsæt. Bæredgytighed er det ene, og hvis det bare blev derved, kunne den mystifystiske økonomi, som du aner i fremtidens tåger lige så godt være socialistisk, for bæredygtighed er inkluderet i et oplyst socialistisk-økonomisk demokrati som EL står for i Principprogrammet.

Hvorfor afsværger du det så på forhånd?

Fordi du har et et andet grundlag, et ideologisk grundlag (og her holder vi os til din egen implicitte definition af ideologi), som trumfer det bæredygtige "værdiggrundlag". Denne ideologi hedder "mindre stat".

Der er ikke plads hos Alternativet til en bæredygtig økonomi, som betyder mere stat, og det på trods af, at du vil have mere regulering af kapitalismen. Mere regulering, men mindre stat. Det er ikke bare ideologi hentet fra nederste hylde, det er en selvmodsigelse, som vidner om to adskilte agendaer.

Denne selvmodsigelse går igen overalt. F. eks. er din påstand om, at et socialistisk-økonomisk demokrati betyder mere stat, hentet fra den samme neoliberale begrebsverden, du gerne vil ses som et Alternativ til.

Din ideologi, din begrebsverden, dine analytiske værktøjer ligner til forveksling, de allerede fremherskende, så hvorfor ikke kalde din indvarslede ny økonomi ved dens navn? Kapitalisme, som vor mor lavede den, med lækker grøn glasur.

Grethe Preisler, Peter Jensen, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

"Retfærdig kommer han herned og bringer liv og salighed
sagtmodig er med hjælp han nær, barmhjertighed hans scepter er."

Naturens muntre Søn i Den flyvende Trapez - med garanteret silikonefri implantater af budding, som vor mor lavede den, i støttekorsettet under Spiderman-kostumet.

Nu venter vi i spænding på, hvem af de optrædende i dagens alternative talkshow.dk, der kommer øverst på listen over Alternativets "spidskandidater til det kommende folketingsvalg".

Niels-Simon Larsen

Til glæde for nogle og irritation for andre kan jeg meddele, at jeg lige er kommet hjem fra årsmøde, hvor der blev valgt 10 kandidater til det kommende folketingsvalg. Gode folk, der har gået i skole, men ikke i kadreskole. Nu får vi se, om det kan lægges dem til last.

deruad fra Claus Jensen
13. september, 2014 - 12:01
... eller kotelet-isme - hvis du underholder herskende klasse, og så ellers ikke gør dig farlig klog, så plejer der at falde noget af - nogle gange ganske godt faktisk.
og så ved dé ellers nok bedst.
og; ja det gør de nok.
men håber som nævnt tidligere, at (A)lternativet, i den nu voksende plante - jubiii - udvikler sig til den forunderlige eg, vi kan hvile vores hoved ved. Namaste :) <3 -_-

Sider