International kommentar

EU har indflydelse på Israel - brug den nu

Vestens reaktioner på krigen i Gaza har været skuffende. Og den danske regering gør ikke nok for at presse EU til at hjælpe de belejrede og udpinte palæstinensere. Drop naboskabsaftalen med Israel
9. august 2014

Kun EU kan presse israelerne til at afslutte besættelsen af palæstinenserne, og Danmark har mulighed for at spille en aktiv rolle. Derfor er det ærgerligt at se regeringen forspilde den ene chance efter den anden i den konkrete politikudformning i EU, ligesom den ikke tilslutter sig tydelige tilkendegivelser som eksempelvis erklæringen fra de andre nordiske socialdemokratiske formænd. Senest har regeringens passivitet vist sig i udenrigsminister Martin Lidegaards (R) svar på en række borgerhenvendelser: Her er kun bløde formuleringer og slet ingen vilje til at finde og anvende de relevante midler for at opnå en endelig fred. Besættelsen nævnes knap, skønt den er den egentlige årsag til al elendigheden.

En skrøbelig våbenhvile er muligvis i sigte, men det er vores ansvar at sikre, at Gaza ikke igen lades i stikken bag den israelske belejring, hvor livsvilkårene stadig forværres – også når der ikke bombes. Tilbagevenden til status quo ligner måske en attraktiv løsning for israelerne, men for palæstinenserne svarer det til at blive kvalt langsomt. Fred er det i hvert fald ikke. Palæstinenserne har erfaret, at når de forholder sig i ro, bliver de glemt af omverdenen, mens Israel fortsætter med at udbygge besættelsen med nye bosættelser og fordrivelser.

Det er mildt sagt ikke en klog strategi fra Vestens side at forholde sig passivt. Sammen med Israels tilbagetrækning af landtropperne og forhåbentlig også stop for bombardementerne er det altafgørende, at vi får gang i ophævelsen af besættelsen af Palæstina.

Her kan og bør EU omsider tage sig sammen og leve op til sine egne værdier og politiske mål. Kun vores samlede støtte kan give palæstinenserne troen på en fremtid i frihed tilbage.

Til forskel fra de andre konflikter i regionen kender vi endda målet: Et selvstændigt Palæstina inden for 1967-grænserne (22 procent af det historiske Palæstina) med Østjerusalem som hovedstad, samtidig med at det internationale samfund garanterer Israels sikkerhed. En udveksling af landområder mellem de to skal klares gennem forhandlinger ligesom det vanskelige spørgsmål om flygtningenes fremtid. Dette mål er bekræftet gang på gang af EU og USA, og det er tæt på Den Arabiske Ligas fredsudspil fra 2002 og igen 2007. Det er også Israels eneste mulighed for en fremtid i værdighed og sikkerhed.

Dobbeltmoralen blomstrer

De gruopvækkende bombardementer har varet i ugevis med mange tusinde dræbte og sårede civile i Gaza. Har Israel ikke ret til at forsvare sig? Jo, men husk, at angrebene ikke er fra en anden stat, men fra desperadoer blandt et belejret og udpint folk. At den militante del af Hamas også bryder folkeretten og skal holdes ansvarlig, berettiger ikke Israels vedholdende bombning af skoler, hospitaler, moskeer, kirker, markedspladser, af det eneste kraftværk i Gaza og tætte beboelser – og af drenge, der spiller fodbold på stranden!

Vestens reaktioner har hidtil været beskæmmende – kun dobbeltmoralen blomstrer. Tages en israelsk soldat til fange, fordømmer både USA og FN. Dør hundredvis af palæstinensiske børn, er det slemt, men noget man må tage med.

EU-landenes repræsentationer i Palæstina har faktisk lavet en række fortrinlige rapporter om situationen, og adskillige gange har EU’s udenrigsministre udtalt sig klart og skarpt, senest i fjor. Men to forhold nærmest lammer EU’s handlekraft. Det ene er, at EU reelt ingen udenrigspolitik har. Skal noget gøres på EU’s vegne, må alle være enige. EU kan kun flytte sig, hvis nogen vover at tage de første skridt.

Det andet forhold, der hindrer EU i at handle, er angsten for at blive beskyldt for antisemitisme. Enhver kritik af Israel udlægges af den israelske regering som kritik af jøder – som om enhver jøde stod bag Israels politik. Men hvis noget er antisemitisme, er det påstanden om, at Israel er hævet over de krav, vi ellers stiller til moderne, velhavende demokratier. Netop derfor protesterer masser af jøder rundt om i verden over dette misbrug af jødedommen.

Men den israelske regerings taktik virker. EU’s udenrigsministre kom den 22. juli med en slatten udtalelse, der var langt svagere, end hvad vi før har set. Og det nyvalgte Europa-Parlament vedtog den 13. juli en skandaløs resolution, som både Socialdemokraternes og Radikale Venstres medlemmer stemte for.

Politisk mod

Besættelsen af Palæstina og den tiltagende isolering af Israel holder ikke i længden. Israel er og ønsker at være et moderne demokrati, også selv om religiøs, nationalistisk fanatisme vokser og skaber sig rum ved at dehumanisere palæstinenserne. Israel savner ledere, der kan sætte gang i den langtidsholdbare løsning og blive en reel partner for Mahmoud Abbas, som trods gentagne ydmygelser holder hovedet nogenlunde oppe. Hidtil har der intet pres været på Israel. Derfor må EU nu tage affære.

EU har en række midler til rådighed. Vi taler ikke om sanktioner eller anden form for ’straf’. Ud over at respektere sin erklærede politik om ikke at have med bosættelserne at gøre kan EU til en begyndelse tage den for Israel meget begunstigende naboskabsaftale op. Det eneste, Israel skal levere, er at overholde menneskerettighederne (art. 2). EU plejer at se den anden vej, men nu er tiden inde. Vil Israel ikke gøre noget ved sine åbenlyse krænkelser, bør aftalen suspenderes. Bare truslen herom vil sætte gang i Israel.

EU har potentialet. Den relevante lovgivning er på plads, og vi har dertil en stribe gode vedtagelser. Det eneste, der nu skal til, er politisk mod til at gennemføre vores politik og støtte tostatsløsningen aktivt. Kun sådan viser vi os som både Israels og Palæstinas sande venner.

Pia Olsen Dyhr er formand for SF, og Margrete Auken er medlem af Europa-Parlamentet for SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rune Veigert
  • Bente Simonsen
  • Toke Andersen
Rune Veigert, Bente Simonsen og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Toke Andersen

Bortset fra at jeg opfatter tostatsløsningen som mere og mere tvivlsom - Jeg tror desværre vi er nået dertil hvor området må underlægges total administration af FN, for at sikre retfærdig fordeling af landet og genoprejsning af palæstinenserne, og at denne tilstand må gøres permanent eller i hvert vare i adskillige generationer - så er jeg meget enig i ovenstående.

Det vi ser generelt i Europa og i særdeleshed fra vores egen SR-regering er udtryk for enten ekstrem sandsynligvis bevidst ignorance og totalt svigtende karakter, eller endnu værre at man direkte støtter den Israelske udrensning og inddragelse af besatte områder.

http://www.information.dk/504909

Tak til Pia Olsen Dyhr og Magrethe Auken.

J. Nielsen, Grete Bjorholm-petersen og Bente Simonsen anbefalede denne kommentar
Bente Simonsen

Jeg har altid undret over, hvilken mental mekanisme det er, som gør, at de mange lader sig tyrannere af de få, når man godt ved, at folk, når man er mange nok kan styrte en diktator?

For det er jo, hvad Israel er: et grusom diktatorisk regime. Man skal lede længe efter et mere egoistisk, selvcentret og voldsomt regime. Hvis vi skal sammenligne med noget i nutiden, må det vel være ISIS i Syrien. - Skåningsløs vold og foragt for alt, som ikke underlægger sig deres springende magtudøvelse.

Er det fordi, det bliver så ubehageligt, at blive hængt ud som racist og antisemit, at politikere ikke tør åbne munden? Er det fordi det, at ta' diskussioner med zionister, som regel ikke leder til resultater, bare endeløse retirader af springende argumenter (katten og musen), eller er det, fordi de har deres tentakler inde i alle politiske partier, i regeringsadministrationerne over store dele af verden, hvor de kan styre og stille som grå eminenser? Er det fordi de sidder på medierne, bankerne og de store multinationale selskaber, og fordi de i forening kan lukke samfund ned og fratage folk deres levebrød, hvis man ikke følger deres bud?

Hvordan kan man tage beslutning om at bombe ISIS fra den ene dag til den anden? Beslutte om sanktioner mod Rusland efter mindre end et halvt års konflikt, mens aparteidregimet Israel gennem et halv århundrede har kunnet undertrykke det palæstinensiske folk, og gjort et engang fantastisk lille stykke land i hjørnet af Middelhavet til en bulldozet grushøj gennemskåret af betonmure, uden noget lands politikere har højt rysten. - Og alle inklusive FN sidder som tandløse kællinger og stirrer i vællingen.

J. Nielsen, Grete Bjorholm-petersen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke det er nok, at suspendere associeringsaftalen med Israel, men det vil helt klart være et første skridt.

Det jeg tror der er brug for, det er at man tvinger Israel til at vise at det overhovedet er interesseret i fred. Det kunne man gøre ved at kræve at Israel viser sin vilje til fred, ved at rydde Hebron for illegale bosættere. Israel får f.eks. 3 måneder til det, og er der bare én illegal bosætter tilbage, så træder sanktionerne i kraft. Så er det op til Israel, hvordan de vil fjerne de illegale bosættere. De kan vælge, at lade israelske soldater kæmper sig fra hus til hus, eller de kan gøre som i Gaza-striben og vælte bosætternes huse med laserstyredebomber. Så længe det ikke går ud over uskyldige palæstinensere kan de jo gøre, hvad de vil med disse terrorister.

Jeg tror ikke det er nok, at suspendere associeringsaftalen med Israel, men det vil helt klart være et første skridt.

Det jeg tror der er brug for, det er at man tvinger Israel til at vise at det overhovedet er interesseret i fred. Det kunne man gøre ved at kræve at Israel viser sin vilje til fred, ved at rydde Hebron for illegale bosættere. Israel får f.eks. 3 måneder til det, og er der bare én illegal bosætter tilbage, så træder sanktionerne i kraft. Så er det op til Israel, hvordan de vil fjerne de illegale bosættere. De kan vælge, at lade israelske soldater kæmper sig fra hus til hus, eller de kan gøre som i Gaza-striben og vælte bosætternes huse med laserstyrede bomber. Så længe det ikke går ud over uskyldige palæstinensere kan de jo gøre, hvad de vil med disse terrorister.

Petur Martin Johannesen

Selvfølgelig.

Jeg er også enig med komentar ovenfor, at denne konflikt ikke løses med dialog mellem parterne. Så send som nu sidste dagene har israel igen anexert land på vestbredden, og anonsert bebyggelser.
Det er dypt hyklerisk av Danmark, ikke at tage denne gamle konflikt videre. Dette er ikke en stor konflikt sammen ligned med så mange andre, men den er prinsipiell.
Uden at gå i detaljer, som helt sikkert ikke er nødvendig, så kan man sige at israel er bevis for at international lov er noget pjat. Menneskerettighederne er noget pjat.
Hvordan har vi havnet her? USA.

Jeg skammer meg dypt over at være dansk stadsborger, og av europa ... og av at UN ikke for meget lenge siden ikke har grebet ind. De sidste tre masakrene i Gaza har kunnet været afværget uden store problemer.