Kommentar

Fænomenet Egelund

Professor Niels Egelund udtaler sig i øst og i vest. Men ét er sikkert: Han er altid enig med den til enhver tid siddende regering. Måske ikke så underligt: Det er jo den, der giver ham brød på bordet
21. august 2014

Professor Egelunds opførsel er virkelig bemærkelsesværdig. Men pressen elsker ham, fordi han altid langer ud efter nogen; dog aldrig nogen, der er over ham. Man bider jo ikke den hånd, der fordrer en.

Som forsker snakker han som vinden blæser og ofte mod bedre vidende. Her på det sidste har han f.eks. hævdet, at skolereformen bygger på de gode erfaringer fra de højtscorende nationer som Finland, Japan, Singapore og Ontario.

Egelund ved naturligvis, at finnerne i deres skolepolitik på snart sagt alle områder gør det stik modsatte af denne reform. Deres lærere har udstrakt selvstyre i forvaltningen af deres daglige arbejde, de har ingen nationale test, heller ingen afgangsprøver, og de har et maksimalt ugentligt undervisningstimetal på 24. De har stort set ikke ændret deres folkeskolelov i 30 år. Kun deres dygtigste unge får lov til at blive lærere.

Singapores lærere har ligeledes en meget høj grad af autonomi, og de ville falde om af grin, hvis man belærte dem om leg og læring og bygning af fuglehuse i matematiktimerne. Det samme ville japanerne, som Egelund fremhæver for deres forbilledlige lærersamarbejde; de har et maksimalt årligt undervisningstimetal på 500, svarende 666 lektioner eller 16,6 undervisningslektioner om ugen på dansk grund. De er dermed sikret monstrøst bedre muligheder for lærersamarbejde end danske lærere, der med reformen typisk ryger op på 27-28 ugentlige lektioner.

Mod bedre vidende

Det helt gennemgående træk ved de højtpræsterende skolesystemer er ifølge analysebureauet McKinsey – der har leveret et par omfattende rapporter desangående til OECD – at de er opbygget i tæt samarbejde med lærernes fagforeninger. Men her til lands begynder man en skolereform med at erklære lærerne krig og forsøge at knuse deres fagforening!

Alt dette ved professor Egelund naturligvis udmærket. Se f.eks. her, hvad han udtalte til Information for mindre end to år siden om finansieringen af reformen. Information skrev:

»Tænketanken Kraka har regnet på sagen og er kommet frem til, at den såkaldte helhedsskole vil koste 5 milliarder i den billigste model og 12 milliarder i den mest omfattende, hvor lærerne underviser fra klokken 8 til 16. Det koster mange penge i lærerløn. Ifølge Berlingske håber regeringen på, at forårets overenskomstforhandlinger mellem lærerne og kommunerne resulterer i mindre forberedelsestid til lærerne og mere undervisning i klasselokalet. Men det kan være svært at finde pengene på den måde, mener Niels Egelund, folkeskoleekspert og professor ved Aarhus Universitet.

»Der er ingen tvivl om, at Kraka regner rigtigt. Men jeg tror ikke på, at man kan opnå det her ved at vride armen om på lærerne ved overenskomstforhandlingerne,« siger han til Berlingske.

»Det vil lærerne opleve som en markant forringelse af deres arbejdsvilkår, og det får man dem ikke sådan lige til,« tilføjer professoren.«

Dengang kunne han sagtens se problemet; nu mener han, at lærerne bare »skal holde kæft med al deres pis«.

Forleden belærte Egelund for åben skærm formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo om, at »der findes ingen dokumentation af forberedelsens betydning«.

Det har han naturligvis ret i. Der findes med garanti heller ingen dokumentation for betydningen af ilt, mad og drikke for undervisningen. Hvem ved, måske behøver lærere ikke at indtage føde? Eller er det måske sådan, at mange ting bare er så indlysende, at ingen kunne finde på at spilde tid på at dokumentere dem? F.eks. at en lærer har brug for at være velforberedt, når han går ind til sin undervisning?

Den eneste stringens, man finder i Egelunds udtalelser, er, at han altid er enig med den til enhver tid siddende regering. Og den kvitterer ved altid at gøre ham til tovholder i sine projekter. Således også i forbindelse med følgearbejdet vedrørende inklusionen.

Det foregår primært på den måde, at han og hans team gør op, hvor mange børn der er placeret i hhv. special- til almenundervisningen.

Egelund ved udmærket godt, at disse tal intet siger om inklusion. Man kan sagtens sidde i en almenklasse og være totalt ekskluderet fra fællesskabet. Men det ønsker politikerne ikke at vide noget om, og derfor fortæller Egelund dem det heller ikke.

Hvad der driver ham, er ikke godt at vide.

Niels Chr. Sauer er lærer og medlem af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Søndergaard
  • Curt Sørensen
  • Viggo Okholm
  • Carsten Mortensen
  • Brian Jensen
  • Charlotte og Hans Glæsel
  • Anne Eriksen
  • Gert Selmer Jensen
  • Carsten Pedersen
  • Peter Taitto
  • Rasmus Kongshøj
  • Niels Roed
  • lars abildgaard
  • Martin Andersen
  • Vibeke Rasmussen
  • Viggo Helth
  • June Beltoft
  • Lars Jorgensen
  • Ivan Gullev
Carsten Søndergaard, Curt Sørensen, Viggo Okholm, Carsten Mortensen, Brian Jensen, Charlotte og Hans Glæsel, Anne Eriksen, Gert Selmer Jensen, Carsten Pedersen, Peter Taitto, Rasmus Kongshøj, Niels Roed, lars abildgaard, Martin Andersen, Vibeke Rasmussen, Viggo Helth, June Beltoft, Lars Jorgensen og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Christoffersen

Egelund har nok øvet størst indflydelse via sin position som første fortolker og leder af de danske pisaundersøgelser. Og underligt nok ser det ud til, at de danske pisaresultater er blevet stærkt overfortolket.

I 2003 faldt det danske resultat i både læsning og naturfag. Det fremgår af den internationale tekniske rapport, at der ikke var tale om et fald, men om en fejl i fordeling af opgavehæfterne.
Danske elever, der løste opgaverne i hæfte 9, klarede sig overraskende dårligt i læsning og de læsetunge opgaver i naturfag, mens de klarede sig godt i problemløsning. Gruppen der havde fået udleveret hæfte 9 indeholdt åbenbart nogle svage læsere – vi havde ekskluderet mere end 5% på grund af ord/talblindhed. Desuden viste det sig, at de elever, som i de andre domæner ikke blev bedømt i læsning og naturfag, havde et ret lavt socioøkonomisk index, hvilket førte til, at de computerskabte værdier for læsning og naturfag blev lidt for lave. Alt i alt faldt både naturfags- og læsescoren med nogle point i forhold til det forventede.
(Den internationale tekniske rapport side 211.)
Resultatet af PISA 2003 gav anledning til, at ministeriet brugte udtrykket "funktionelle analfabeter" om de resultater, der lå under 407 point i læsning, der kom en OECD undersøgelse af skolens svage og stærke sider, et sæt anbefalinger som aldrig blev fulgt, samt en ny lov i 2006 - nationale test, obligatoriske afgangsprøver mv.

Ved en pisahøring i 2005 blev det bemærket (Christen Sørensen), at de private/frie skolers resultater i PISA 2003 (2000) lå under folkeskolens resultater på alle områder og der blev i den anledning stillet spørgsmålstegn ved ministeriets håndtering af PISA (side 129 ff)
Det er åbenbart ikke politisk korrekt, at private skoler ikke er bedre end kommunale.
I 2006 var der rettet op på sagen, nu lå de private skoler bedre end de kommunale. Bemærkningen i den internationale tekniske rapport (s. 190) fortæller, at der ikke er nogen forklaring på (bortset fra tilfældigheder), hvorfor to index for stikprøvedesign ikke passer sammen (stikprøven var nok skæv). De skriver, at opdelingen af stikprøven ikke forklarer ret meget om forskellen mellem skolerne.
Ok, forklaringer er også besværlige. Hvis resultaterne er politisk korrekte, er forklaringer ikke nødvendige.

Sjovt nok skiftede vi stikprøvedesign i 2009. Designet blev indrettet, så man udtog et meget større antal tosprogede elever end andelen berettigede til – man ville så lave en PISA etnisk i samme opspænding, som den almindelige PISA. Siden har resultaterne været mere og mere politisk korrekte. De private skoler klarer PISA meget bedre end de kommunale skoler, samlet set er alt dog gennemsnitligt også matematik, hvor resultatet faldt fra 513 p. til 503 p.

I 2012 var matematikresultatet stadig gennemsnitligt i lighed med læsning og naturfag.
I en analyse i Politiken (11/12 2013) konkluderer Hans Bay, cand. stat, at det er ændringen i stikprøvedesignet, der er skyld i faldet (2009). Altså, var man fortsat med det gamle design, så ville matematik resultatet ikke være faldet (min tolkning). Hvis faldet i matematik bare afspejler ændringen i designet, så må det fortsatte gennemsnitlige resultat i læsning og naturfag dække over en stigning i resultatet, som altså ikke ses, fordi der er tale om et nyt design. Som jeg forstår det, bygger Hans Bay blandt andet sin konklusion på, at matematikscoren i PISA København ikke er faldet i samme periode 2003 - 2009, faktisk er den steget. Men på nationalt plan er den faldet. Forskellen mellem PISA København og PISA er, at man i PISA København ikke bruger computerskabte data, man ser kun på de opgaver, der er løst.

Enhver PISA undersøgelse fører tilsyneladende til medvind for en ny reform. I 2010 var det timet sådan, at PISA resultaterne (2009) og reformudspillet (VK) kom i samme uge. Reformen blev dog ikke til noget dengang på grund af socialdemokratisk modstand. Men efter PISA 2012, hvor alt stadigt var gennemsnitligt og der derfor stadig var medvind, fik Antorini gennemført VK´s påtænkte reform fra 2010 – Egelund har givet reformen et 12-tal.
Sådan er det bare.

Gert Selmer Jensen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Lennart Kampmann, Jens Høeg, Carsten Mortensen, Gustav Alexander, Peter Taitto, Rasmus Kongshøj, Martin Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Hvad der driver ham, er ikke godt at vide."

Nej, men måske en del af forklaringen ligger i, at han er et af de mennesker, for hvem dét at være i medierne er så livsbekræftende, ja nærmest livsvigtigt, at de fx aldrig slukker deres telefon, for aldrig at risikere at gå glip af en eventuel mulighed for at være 'på'?

Kombineret med mediernes forkærlighed for at henvende sig til netop dén type eksperter, dem det altid er nemt at få fat i, har det så resulteret i den til alle tider, allestedsnærværende Niels Egelund. Hvilket man jo kun dybt kan beklage.

Carsten Søndergaard, Carsten Mortensen, Christian Harder, Charlotte og Hans Glæsel, Anne Eriksen, Lillian Redam, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Jeg tror godt, jeg ved hvad der driver akademiske plattenslagere som Egelund. I bund og grund handler det om penge. Det er ganske godt betalt at sidde i kommissioner og udvalg, og sådan nogle bliver man jo ikke udvalgt til, hvis der er fare for man når frem til et politisk ukorrekt resultat. Og den fare er ikke-eksisterende for folk som Egelund. Han mener med statsgaranti altid det, der passer den til enhver tid siddende regering bedst.

Samtidig skal man heller ikke være blind for at Egelund og hans slags opnår en barnlig tilfredsstillelse ved at sidde i en fin kommission, og få poleret deres respektive egoer som landets førende eksperter.

Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese, Preben Haagensen, Carsten Mortensen, Vibeke Rasmussen, Charlotte og Hans Glæsel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lillian Redam

I forhold til at det aldrig er bevist at forberedelse giver bedre undervisning, så synes jeg da det er morsomt, at folkeskolen i 2012 brugte en trediedel = 30 MILLIARDER på specialundervisning - og det er ALDRIG bevist at det rent faktisk virker. Niels Egelund er professor i specialpædagogik.

Lillian Redam

30 milliarder er det selvfølgelig ikke - en tanketorsk :-) men stadig en trediedel af udgifterne.

Gert Selmer Jensen

Udover at Niels Egelund elsker at være "på", så har "Jetmanden" sikkert også brug for pengene til brændstof. Han har verdens dyreste hobby, jetflyvning, han har et par stykker, og flyver i dem tit og ofte. Jeg ser ham tit der hvor jeg bor, i lav overflyvning, og vinker til ham af og til. Han er uden tvivl en meget dygtig pilot, men hans sprogbrug i egenskab af "Professor", er vist noget under standard!

Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hæ! I dag fravalgte jeg at lytte til 'Mennesker og medier'. En af gæsterne var … Niels Egelund. :-/

Vibeke Rasmussen

Men Gert, problemet er jo, at der åbenbart ikke længere findes Niels Egelund-fri zoner overhovedet. Hverken i medierne eller i luftrummet! ;)

Niels Christoffersen

Ja, men hans "forskning" bliver brugt politisk og det har konsekvenser.

Her er to link til folk med forstand på tingene, der kommenterer nogle Egelundske beregninger vedrørende skolestørrelse og elevernes udbytte af undervisningen.
http://www.folkeskolen.dk/~/Documents/46/44246.pdf
http://www.folkeskolen.dk/~/Documents/5/44405.pdf

Næste gang man klager over affolkning af de små byer ude på landet og at husene er usælgelige, så husk på at skolen er blevet nedlagt for flere år siden - ---- Beslutningen er selvfølgelig politisk, men .......

Carsten Søndergaard, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Vibeke Rasmussen
"22. august, 2014 - 16:09
Hæ! I dag fravalgte jeg at lytte til 'Mennesker og medier'. En af gæsterne var … Niels Egelund. :-/"

jeg hørte Lasse Jensens "Mennesker og medier" hvor NE mente
,at han var den kloge ugle og hans kritikker var papegøjer

Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Når Egelund kalder sin forskning "naturvidenskabelig" følger han en fidus der hyppigt benyttes af samfundsvidenskabsfolk, nemlig et forsøg på at bilde folk ind at disse "naturvidenskabelige" resultater er den skinbarlige sandhed, og at alle der forsøger at diskutere dem er de rene tåber, der hverken kan eller vil forstå disse avancerede metoder. Selvfølgelig er det ikke "naturvidenskab" Egelund bedriver, han benytter sig af simpel statistik, og enhver der kender noget til det vil vide, at statistik er aldrig bedre end præmisserne, på hvilke de hviler. "Garbage in, garbage out", som det hedder sig.

Karsten Aaen, Gert Selmer Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, at hele denne debat om skolen lider under, at vi debatterer alt for mange ting på én gang. Jeg tror også, at jeg måske er mere enig i skolereformen (minus den alt for lange skoledag), end jeg har gjort mig det klart.
Når jeg tænker tilbage på min egen skoletid, der gik fra 70-80 (med børnehaveklassen som en god tilvænning), så kom skolereformen 75 på det helt rigtige tidspunkt, hvor vi efter at være kommet det grundlæggende med færdighederne i læsning, stavning, skrivning og regning/matematik igennem, som større børn kunne begribe stadig mere om verden og samfundet. Vi fik med andre ord fra begyndelsen de færdigheder, vi ville få brug for, uden for mange omsvøb. Og vi lærte dem alle sammen, omend i forskelligt tempo, fordi ingen havde en idé om, at skolen skulle nursee den enkelte, men tværtimod mente, at skolen skulle forberede den enkelte på at kunne indgå i samfundet. Skolen var altså ikke befamlende, den tilstod alle retten til at være sig og beskæftigede sig mest med de generelle færdigheder, som enhver måtte komme frem til på sin måde, med lærerens hjælp om nødvendigt.
I modsætning til den gængse tro står det for mig som selve frihedens grundlag at mægtiggøre den enkelte med redskaber til arbejdet med at komme til sin ret i samfundet.

Dennis Hansen: Når du engang bliver færdig med at skyde løs på budbringeren - undertegnede - så prøv at forholde dig til budskabet: Den person, der nu gennem næsten i snes år har ført det største ord i pressen på skoleområdet, er uvederhæftig, når han beskriver skolereformen som et produkt af vores viden om, hvad der virker i skolen. Realiteten er, at de højtscorende lande, han henviser til, på afgørende punkter gør det modsatte af reformen. Egelund argumenterer, som vinden blæser - eller mere præcist: som politikerne ønsker.

Hvad angår min ringhed, tilstår jeg gerne, at jeg er biased. Ikke til fordel for lærernes privilegier eller deres lukrative arbejdstidsaftaler (hvad taler du egentlig om?), men til fordel for skolen og eleverne. Jeg beklager, at det forholder sig sådan, at glade lærere, glade elever og god skole hænger uløseligt sammen, men det er altså ikke noget, DLF har bestemt. Det er bare plat umuligt at lave en god skole ved at tæske løs på lærerne. De skal ville selv, de skal synes det er sjovt, og de skal mødes med velvilje, sorry.

erling jensen, Carsten Søndergaard, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Kasper Andreasen

Ja, Niels Egelund har sin egen reaktionære dagsorden som (sådan virker det i hvert fald på mig) ikke har meget med reel forskning at gøre. Men når nogle af os alligevel ikke køber præmissen, og vi reagerer med en vis skepsis mod ovenstående modsvar, skyldes det at der er tale om et partsindlæg i en uendelig konflikt hvor lærerne heller ikke altid argumenterer særlig sagligt. Og det er altså vanskeligt at føle solidaritet med én faggruppes kamp for at undgå at arbejde lige så mange timer som andre lønmodtagere. Jeg erindrer i øvrigt heller ikke at lærerne gennem årene har været nævneværdigt aktivistiske og solidariske når andre faggrupper har været pressede på deres arbejdsforhold.

Kasper: Bortset fra, at to skæve aldrig kan gøre een lige, så er det ganske enkelt ikke rigtigt, at DLF argumenterer usagligt. Kom med et eksempel!

Fortæl mig også, hvordan lærerne kæmper "for at undgå at arbejde lige så mange timer som andre lønmodtagere"!

Ingen anden faggruppe har i nyere tid på dansk grund været udsat for et overgreb, der i aggressivitet og grovhed kan måle sig med det. lærerne blev udsat for i 1913. Bevislig løgn og notorisk magtmisbrug var bærende elementer på KL's og regeringens side. Beskyld mig endelig for at overdrive, hvis du vil have det uddybet.

erling jensen, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Idag er det "Frygtens Incitament", der skal drive hele samfundet. Pisk og mistænkeliggørelse. naturlig motivation og glæde ved det man gør, er fuldstændigt irrelevant. Det massive angreb på lærererne er blot èt eksempel. Lærergerningen er også et eksempel på et fag hvor der skal være lidt højt til loftet, med plads til egne gode ideer/tanker/og lidt fordybelse, og selvfølgelig en vis glæde ved sit arbejde. Udviser man respekt og tillid til mennesker, vender det tilbage og skaber en opadgående positiv spiral, til alles fordel. Det modsatte scenario siger vel nærmest sig selv. Alt i denne verden skal åbenbart gøres til en købmandsforretning hvor man kan måle alt op i millimeter og kroner og ører, og om folk sveder nok, det kan ikke lade sig gøre. Det er sørgeligt, og et stort tilbageskridt.

Sven Elming, Herdis Weins, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kasper Andreasen

Jeg er enig i at det overgreb der sidste år blev begået på lærerne, formentlig er uden sidestykke, og at konsekvensen rækker langt ud over en enkelt faggruppe. Ulykken bliver ikke mindre af at overgrebet blev foretaget af en S-SF-R-regering. Det var åbenlyst at lærerne var villige til at forhandle, men også at regeringen ikke var interesseret.
Imidlertid mener jeg at det er vigtigt at man, selv om man betragter sig som progressiv, kan kritisere fagbevægelsen og fagchauvinistiske tendenser. Fx er det frastødende sådan som pædagoger altid foregiver at kæmpe børnenes sag, når det selvsagt er deres egne interesser de kæmper for. Derfor er det altid danske institutionsbørn de kæmper for, mens de ukritisk nyder fedt af deres pensionskasses investeringer i milljøødelæggelse og udbytning uden for landets grænser.

I alt den tid jeg kan huske, hvilket vil sige en del årtier, har lærernes repræsentanter ved hver overenskomstforhandling ment at grænsen for maksimal arbejdsbyrde var nået. Det har virket usagligt al den stund at lærere som faggruppe betragtet har haft særdeles gode arbejdstidsforhold. Jeg har som gymnasielærer (efter OK13) den samme fremmødepligt som skolelærere, og helt ærligt: Det er - også med den gældende overenskomst - bedre end at arbejde med stempelur.

Gert Selmer Jensen

Jeg synes egentlig at alle faggrupper skal have særdeles gode arbejdstidsforhold.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar

Kære Kaspar

Jeg kan forstå at du er gymnasielærer. Og sådan som jeg har forstået GL's overenskomst skal du ikke være tilstede i 37 eller 40 eller 42 timer. I et vist antal uger om året. På din skole. Det eneste der står i din overenskomst fra OK13 er at du skal registrere dine arbejdstimer. Om man har vedtaget noget andet på dit gymnasium, skal jeg ikke kunne sige. Men sandheden er er OK13 for skolelærerne, og andre som arbejder under DLF-overenskomsten, ingen OK13 overenskomst har. Vi har nu en lov, lov409, som totalt regulerer, hvordan det skal være ude på skolerne. Og det helt ned i detaljerne. Kommunerne bestemmer. Og lederne bestemmer. Stort set alt. TR-systemet er afskaffet sådan cirka. Indenfor DLF-områdets overenskomster. Og det på andre områder end folkeskolens, f.eks. CSV, AVU på HF, på Ungdomsskolerne og på Sprogskolerne (hvor vi underviser voksne elever i dansk som andetsprog).

Mht. lærernes arbejdstid, bekymrer det mig at en gymnasielærer åbenbart ikke ved at alle lærere i dette land bør/skal/ arbejde mindst 42 timer om ugen i 40 uger for at ramme 1680 timer. (årsnormen for arbejde i DK når man fraregner ferier og hellidage mm).
Og mange af mine kolleger arbejder mindst 45 timer om ugen --- undskyld - arbejdede mindst 45 timer om ugen før 01.08. 2014.

Og Kaspar, jeg har fulgt godt med i læreroverenskomsterne. Og med valget af Anders Bondo Christensen (ABC) til formand i 2002 skete der et skift i DLF. Anders Bondo ville nemlig væk fra det timetælleri som bl.a. KL ønskede sig i 1993-1994. Og igen se på hvilke opgaver lærerne skulle lave. Derfor kom helhedsaftalen af 2008.....hvor man netop gik bort fra timetælleriet. Og sagde at der var en vis mængde centralt fastsatte akkorder som lærerne skulle have. Og man kunne fravige nogle af dem eller aftale andre akkorder lokalt på skolerne. F.eks. på min skole fik vi cirka 50 timer forlods til kurser mm. Og vi skulle undervise cirka 22 timer om ugen. Altså før 01.08.2014. Og i helhedsaftalen var der på forhånd givet timer til retning af kursistopgaver, eksamensforberedelse, og meget, meget mere.

Mange af mine yderst samvittigsfulde kolleger kan ikke nå at forberede undervisningen som de skal. Og det gælder altså dem der har fuldt skema og måske har 3-4 klasser som de skal forberede undervisningen til. Og allerede nu har jeg f.eks. cirka 2-3 timers overtid. (ift. de timer jeg skal være fuldt fysisk tilstede på skolen).

ps: Kaspar - ifølge lov 409 er det forbudt for lærerne at gå udenfor matriklen.....i løbet af skoledagen...Er det måske også sådan på gymnasierne...hint: nej, sådan er det vel ikke...

Jens Michael Brünings-Hansen, erling jensen, Carsten Søndergaard og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Kasper Andreasen

Kære Karsten, du præsenterer mig for en række detaljer angående lærernes arbejdstidsaftaler som jeg ikke kender til. Men jeg har i min bekendtskabskreds en del lærere, jeg har i de sidste 15 år haft børn i skolealderen, og jeg har fulgt en del med i skoleverdenen. Og jeg har aldrig, ikke en eneste gang, oplevet noget der ligner de forhold du skitserer. Tværtimod har jeg hyppigt oplevet en anden virkelighed med betydelig større frihed og fordele end andre faggrupper.
Og jo, vi har fremmødepligt 39 timer om ugen.
Men jeg indrømmer at mine indlæg ikke har ret meget med Niels Christian Sauers berettigede kritik af Niels Egelund at gøre. Det beklager jeg.

Jens Michael Brünings-Hansen

Niels Egelund har personlig økonomisk interesse i at PISA (som i dag er overtaget af et engelsk medieselskab, der bl.a. producerer u.v. midler til, sjovt nok, netop de lande der scorer dårligere end de kunne tænke sig) kaster gevinst af til ham. Det er formentlig hans primære interesse i at bruge så meget tid i medierne. Der findes adskillige kritikere blandt hans kolleger i Norden, fx en norsk professor, der også analyserer PISA resultaterne, men når frem til noget andre konklusioner end NE. Hvordan finansierer han i øvrigt sine fly?

Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen, Line Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kære Kaspar
Det er da korrekt, at lærerne i folkeskolerne mm. har haft frihed ift. arbejdet. Man/vi har haft den frihed at vi kunne tilrettelægge arbejdstiden sådan som vi ville det. F.eks. at vi kunne arbejde om aftenen eller vi kunne arbejde i weekenden. For mig personligt er det en befrielse at jeg ikke længere behøver at arbejde 1-2 timer om aftenen eller 3-4 timer eller mere hver søndag. Udfordringen for mig er at lade være med at tænke at det jeg ser på denne her hjemmeside kan jeg bruge...eller det jeg læser i den her artikel, kan jeg bruge i min undervisning. Og det at vi har kunnet rette opgaver i fred og ro hjemme om lørdagen eller om søndagen er selvfølgelig bedre arbejdsforhold end så mange andre i det her land.

Pointen er dog også denne:
For femten år siden havde vi muligvis bedre arbejdsforhold end andre end de her land. Nu har mange andre, især måske på kontorer mm. ret til at arbejde hjemme, arbejde om aftenen, og må forlade arbejdsstedet under arbejdsdagen. Alt dette må vi ikke i dag...

Jeg forstår ganske enkelt hvordan du på et gymnasium kan have fremmødepligt 39 timer om ugen? Når OK13 indenfor det gymnasiale område netop fastslår, at I kun skal registrere arbejdstiden. Jeg har selv personligt læst aftalen, overenskomsten mellem GL og Finansstyrelsen? for cirka et år siden. Og der står ikke noget i den om at I som gymnasie

ps. arbejder du på HTX eller HHX, Kaspar?

Gert Selmer Jensen

J.M.B.Hansen
Det du nævner her ligner en noget gusten "rævekage". Og dem er der måske flere af. En offentlig uddannet og lønnet Professor, må og skal være en uvildig fagperson med focus på fakta og neutral forskning. En autoritet på sit fagområde. Han får sin gage for at være uvildig. Det må være helt klart for enhver.