Læsetid 5 min.

Forbrugets diskrete bedrag

Det er kun med store anstrengelser, at forbruget holdes oppe på det nuværende niveau. Derfor griber den politiske elite til strategier, der skal få os til at opfatte forbrugskulturen som et udtryk for samfundssind og høj moral
Vi opbygger en voksende fond af varige forbrugsgoder, og de årlige forbrugsudgifter kan derfor godt være stabile eller faldende, selv om den reelle velstand gennem forbruget vokser.

Torben Klint

22. august 2014

Der er fokus på forbruget. Det private forbrug er den afgørende faktor i bruttonationalproduktet (BNP), så det er forbruget, der skal skabe væksten. Det eneste opsving i dette århundrede kaldes meget betegnende for forbrugsfesten.

Under finanskrisen faldt forbruget, og i indeværende årti har forbruget ligget stille. BNP har meget præcist fulgt disse bevægelser i forbruget.

Politikere og økonomer ønsker vækst, og derfor skal forbruget vokse igen. Det skal vokse hvert år, og det skal vokse kraftigt, for at BNP vokser mere end to procent om året. Hvis det ikke sker, er der krise.

Aktuelt fremstår det som en gåde, at forbruget stagnerer, og krisen fortsætter. Beskæftigelsen og reallønnen vokser. Forbrugerne ser positivt på fremtiden. Opsparingen vokser, og renten er rekordlav.

Men der er gode grunde til, at forbruget ikke lystrer økonomernes prognoser og politikernes forhåbninger. Både tallene og fortællingerne om forbruget er nemlig misvisende.

Forkerte målinger

Den type forbrug, som påkalder sig opmærksomheden, er det, der måles som led i BNP. Det er de penge, der spenderes af forbrugere i løbet af et år. Når forbruget vokser, betyder det altså, at vi bruger flere penge på forbrugsgoder end året før. Der er imidlertid voksende problemer ved at måle forbrug og vækst på denne måde.

Problemet er ikke mindst, at mange af de ting, vi køber, er varige forbrugsgoder. Forbruget optræder kun i tallene det år, vi tager pengene op af lommen, men en del af forbruget strækker sig i realiteten over en årrække.

I et fattigt samfund lever de fleste fra hånden til munden, men i takt med at velstanden stiger, udgør varige forbrugsgoder en stadig større del af forbruget.

Det normale forbrugsmønster indebærer i dag at have bil, fjernsyn, computer, vaskemaskine, mobiltelefon osv. Disse produkter holder i årevis, måske i årtier.

I år forbruger vi en masse ting, som vi har købt før 2014. Når vi også forbruger varige forbrugsgoder, i årene efter vi har købt dem, er det reelle forbrug større end det, der fremgår af BNP. Da omfanget af varige forbrugsgoder er tiltagende, kan det reelle forbrug faktisk vokse, selv om tallene for forbruget viser stagnation eller ligefrem fald.

Man kan sige, at vi opbygger en voksende fond af varige forbrugsgoder, og at de årlige forbrugsudgifter derfor godt kan være stabile eller faldende, selv om den reelle velstand gennem forbruget vokser.

Da der meget sjældent kommer helt nye produkter på markedet, betyder det faktisk, at forbruget kun vokser i økonomers og politikeres øjne, hvis vi i stigende grad smider velfungerende produkter ud for herefter at anskaffe ’nye’ af samme slags. Der kan kun skabes vækst, hvis vi med tiltagende hast smider ting ud, der intet fejler. Og det gælder bestemt ikke kun elektronik, men også møbler, tøj og mad.

Forbrug er en dårlig forretning

Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at der ikke er en ny forbrugsfest under opsejling. For forbruget kommer jo ikke af ingenting. Hvis forbruget for alvor skal i omdrejninger, kræver det både, at vi arbejder og gældsætter os mere, og belaster miljøet yderligere. Og det er uforeneligt med et bæredygtigt samfundsliv og klima.

For at forbruge skal vi tjene penge, og for at tjene flere penge skal vi arbejde mere. Alternativt kan vi låne, men lån skal jo betales tilbage med renter, så hvis forbruget hele tiden skal vokse, skal gælden også gøre det, eller også skal vi arbejde endnu mere.

Pengene kan også komme af sig selv i form af stigende boligpriser, men det er en stakket frist. Boligpriserne stiger i perioder, og der kan opstå bobler, hvor væksten er eksplosiv, og det fremstår, som om festen aldrig slutter, men bobler brister uundgåeligt, og så forsvinder pengene af sig selv igen.

Stadig flere oplever, at arbejdet er nedslidende eller ligefrem kan være invaliderende, i form af arbejdsskader som stress eller depressioner. Desuden har den brede befolkning store gældsbyrder, og efter finanskrisen er der dyb skepsis over for fortællingen om en økonomisk evighedsmaskine med stadig flere gratis penge til alle.

Arbejde og gæld forpligter os både i nutiden og fremtiden. Det begrænser vores frihed. Forbruget kompenserer delvist, men rammes af afmatning, når det udarter sig til en meningsløs jagt på status og mode i en individualistisk forbrugskultur præget af konkurrence, ensomhed og angst for udstødning. Og de miljømæssige konsekvenser af det stigende forbrug er åbenbare.

Hvor der i et fattigt samfund med rigelige ressourcer er en klar tendens til voksende forbrug, forholder det sig snarere modsat i et rigt samfund med nedslidte ressourcer som det aktuelle Danmark. Væksten udebliver.

Det er faktisk kun med store anstrengelser, at forbruget holdes oppe på det nuværende niveau. Politisk og moralsk styring er afgørende.

Når politik og moral svigter

Rentepolitikken er essentiel. Det har været nødvendigt med et konstant faldende renteniveau for at stimulere forbruget direkte gennem billige forbrugslån og indirekte gennem de lave renters positive effekt på aktiekurser og boligpriser.

Dereguleringer af boligmarkedet, med især nye og billigere låneformer, har også bidraget betydeligt til det forbrug, vi har oplevet siden århundredskiftet.

Også på en række andre områder har politiske initiativer holdt forbruget oppe. Der er givet skattelettelser ad flere omgange, og der har været udbetalinger af store milliardbeløb i form af bidragene til den særlige pensionsopsparing og efterlønsordningen.

Forbruget er altså dybt afhængigt af støtte fra staten og politikerne. Og hvis politik ikke er tilstrækkelig, så må moralen træde til.

Skiftende finansministre opfordrer befolkningen til at svinge dankortet, og understrømmen i økonomers og politikeres evindelige kommentarer om forbrugets størrelse og fremtidsudsigter er, at vi har et moralsk ansvar for at tjene samfundet gennem vores privatforbrug.

Det fremstår som forbrugernes skyld, at væksten udebliver, og opfordringen til at bruge flere penge, hurtigt og mange, er det slet skjulte moralske budskab fra samfundets elite.

Selve forestillingen om, at forbrug er godt og bør fremmes, er egentlig moralsk. Grundlaget for at se forbrug som entydigt positivt og samfundets højeste mål er nyttemoralen.

Denne moral indebærer, at det gode liv og samfund opnås gennem størst mulig nytte til befolkningen og siger samtidig, at det er forbrug, der skaber nytte.

I sidste ende er det kun aktiviteter, der bidrager til at skabe vækst, der er moralsk forsvarlige.

Det er en tilsvarende moral, der ligger bag markedsføring af brands, som vi tæppebombes med hver dag. Reklamerne appellerer til os som forbrugere og fortæller os, at kun nyt og større forbrug vil gøre os lykkelige.

Der bruges store milliardbeløb hvert år og stadig flere kreative kræfter til at højne forbrugernes moral, dvs. styre os i retning af større forbrug.

Når forbruget alligevel ikke vokser, er det, fordi forbrugets politik og moral i stigende grad preller af på befolkningen. Der ses med større skepsis på forbrug. Der spares og deles mere – og smides mindre ud. Og der udvikles nye værdier og praksis, hvor vækst ikke er afgørende. Heri ligger kimen til et opgør med forbrugets diskrete bedrag.

Peter Nielsen er lektor på Roskilde Universitet og medvirker som ekspert i serien ’SpareXperimentet’, der sendes første gang den 26. august på DR1

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
  • Brugerbillede for Kim Øverup
    Kim Øverup
  • Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
    Erik Pørtner Jensen
  • Brugerbillede for Anders Kristensen
    Anders Kristensen
  • Brugerbillede for Johannes Lund
    Johannes Lund
  • Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
    Rasmus Kongshøj
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Eva Hansen
    Eva Hansen
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Kim Øverup, Erik Pørtner Jensen , Anders Kristensen, Johannes Lund, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Eva Hansen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren  List

Jeg tror at svaret ligger lige for - giv nogle penge til dem der mangler, i stedet for til dem der har så rigeligt i forvejen.

randi christiansen, Carsten Mortensen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, Hans Paulin, Rasmus Kongshøj og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Vækst betyder, at folk skal arbejde mere, end det er nødvendigt. Det er spild af tid, det er tyveri af tid.

Carsten Mortensen, David Zennaro, Hans Paulin og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Peter Nielsen skriver:
"I år forbruger vi en masse ting, som vi har købt før 2014. Når vi også forbruger varige forbrugsgoder, i årene efter vi har købt dem, er det reelle forbrug større end det, der fremgår af BNP."

Men ikke alle køber samtidig. Hvis en familie køber bil i 2012, så køber en anden i 2013, en tredje i 2014 osv.
Mon ikke hen over 5.5 millioner mennesker, at forbruget er rimeligt godt fordelt, så også de store forbrugsvarer kan måles retvisende?

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Hm. Med risiko for at dreje ud af en tangent:

Jeg er med på trenden med ting, som repareres og istandsættes løbende istedet for at købes færdiglavet og kasseres, når de går i stykker, så man kan købe en ny.
Lige for tiden er jeg ved at eksperimentere med lergulv. Det drejer sig kun om små 3 m2, hvor der var en nivauforskel ift. det omkringliggende gulv. Detaljerne er vist kun interessante for mig og andre lavpraktiske byggeinteresserede, så for begrænsningsens skyld vil jeg bare sige, at sådan et gulv løbende skal repareres, når der opstr sprækker. Til gengæld foregår reperationen ved hjælp af ler, sand og vand.
Jeg har nogle venner som bor i hus med masseovn. Sådan en opvarmningskilde slår også revner og skal repareres. Igen er det tid, ler, sand og vand er repareres med, men ovnen fungerer i mange, mange år, sandsynligvis ud over husets levetid.
Jeg har lagt mærke til opståede butikker, som reparerer mobiltelefoner og jeg ved, hvor jeg kan få min pc repareret (se, der fik jeg lige ødelagt mit økoimage ;-) ) og jeg synes mange mennesker opfører sig mere og mere fornuftigt genbrugende og reparerende.
Og det er nu da rart at se på.

randi christiansen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Dennis Berg, Steffen Gliese og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Min antenneforening afskaffer analog signal. Hvad nu ? Valget står mellem at købe en billig "boks" til at omsætte signalet og beholde mit gamle B&o - eller købe et nyt.

Holdbarhed, reparation, genbrug og bytte er i fremmarch, ikke bare af nød, men som en trend mod forbrugerismen. I tilstrækkeligt omfang går dette mod minusvækst !
Producenterne forøger ikke deres produkters holdbarhed - der er endda forbryderiske eksempler på det modsatte.

Peter Nielsen : " Når forbruget alligevel ikke vokser, er det, fordi forbrugets politik og moral i stigende grad preller af på befolkningen. Der ses med større skepsis på forbrug. Der spares og deles mere – og smides mindre ud. Og der udvikles nye værdier og praksis, hvor vækst ikke er afgørende. Heri ligger kimen til et opgør med forbrugets diskrete bedrag."

Diskret bedrag ! Godt udtryk. Glæden ved at købe varer kun som en kort rus. Afvænningen er vanskelig.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard
Ovevejelserne om hvad man som tv-ejer skal stille op med antenneforeningens forsynings-reform står du ikke alene om. Indtil videre har jeg vedtaget i min husstand at mit udmækede tv bliver, og så må der en omformerboks til.
Vi ved jo ikke hvornår de licenskrævende medier finder på, at nu skal der igen et nyt tv-format til for at tvseerne kan få lov at modtage signaler fra dem.

Brugerbillede for Poul Schou

At anskaffe sig forbrugsvarer udelukkende for at udvise samfundssind og høj moral virker ikke som nogen hensigtsmæssig adfærd. Jeg tvivler også på at der nogensinde har været nogen der har gjort det i større stil. Folk skal selvfølgelig forbruge en vare eller tjeneste hvis de mener at de har gavn af det i deres hverdag - og ellers skal de hellere lade være.

Mht. situationen når det analoge TV ikke længere duer, er et tredje alternativ til at købe nyt TV eller ny boks at gøre det vi gjorde i min husstand: Helt afskaffe TV'et. Har man en computer, kan man som regel se de udsendelser man finder det nødvendigt at se, på den. Så det er en anbefaling, Leo Nygaard - det er også en mere effektiv løsning mht. forbrugerisme og minusvækst end de to muligheder du overvejer.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Nej Poul Schou - Der er situationen til forskel. Ned i lænestolen, benene op og se sammen med andre. PC kultur er lige modsat. Og de latterlige små I-plader - endnu mere ego.
Kald mig gammeldags. Ok - forleden slog jeg op et leksikon !

Brugerbillede for Poul Schou

Leo Nygaard,

i min familie kan vi godt sidde flere i sofaen og se en film på en computerskærm sammen uden at føle noget særligt problematisk ved det. Men jeg har fuld respekt for at andre prioriterer anderledes og køber bokse eller nye TV-apparater fordi de mener at det giver dem en bedre oplevelse i dagligdagen.

Jeg synes dog det er værd at have sådanne konkrete eksempler in mente når man i generelle vendinger kritiserer forbrugsræs, forbrugerisme, økonomisk vækst, overflødige statussymboler og luksusgoder osv., som en del mennesker på disse debatsider jævnligt gør. De fleste mennesker synes sikkert - fuldt med rette - at de varer de selv anskaffer sig, gør gavn i deres hverdag, også selvom andre mennesker sagtens kan leve uden de samme varer. Der kan være mange positive sider ved forbrug, også ud over det helt nødtørftige og livsnødvendige. Og man skal være forsigtig med at kritisere andre familiers forbrugsmønstre uanset om de afviger fra ens eget.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Universitet professorer, svigter befolkningerne.

Af frygt for, offentlig hån og latterliggørelse, som rabiate venstreorienterede, tør disse vores bedste hoveder på universiteterne og i samfundet, ikke sige sandheden om verdens tilstand, i det forsille afbrændings helvede vi lever i, der med klimaforandringer, krige og forfærdelig lidelse til følge, af deres forfængeligheds kryben udenom, bliver alles fælles fremtid, som følge der af.

Vækst er, som en kræftsvulst i den virkelige verden, den verden ingen vil tale om, med skattely, Goldman Sachs og politiske medløbere, den verden vi alle er tvunget til at leve i.

Vore bedste hoveder må tage sig sammen, samfundet har brug for, at få sandheden at vide nu!

Brugerbillede for Poul Schou

Man har imidlertid historisk kunnet få bedre og bedre biler, fjernsyn og computere. Sådanne kvalitetsstigninger er i sig selv et udtryk for økonomisk vækst. Økonomisk vækst behøver ikke at være kvantitativ, men kan også blot være udtryk for varer af en højere kvalitet.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Poul Schou, Bjørn Lomborg og alle Goldman Sachs medløbere, må forholde sig til virkeligheden, det er tvingende nødvendigt.

De 85 rigeste mennesker i verden ejer det samme, som de 3,5 milliarder fattigste mennesker i verden og de 85 rigeste mennesker i verden og deres virksomhedder, vil fortsætte med, at skabe forøget klimaforandringer, der først og fremmest rammer de fattigste, i dag, i morgen og i fremtiden, fordi de superriges penge udgør en magt, der ikke tør modsiges, vækst skaber fremtid og mennesker ud af fattigdom påstås det, men sandheden er en anden, den må fortælles nu, alternativet er ikke eksisterende.

Store tal er svære, men hvis vi antager, det er muligt, at tælle til 85 på tyve sekunder, vil der tage i omegnen af 580 år, at tælle til 3,5 milliard.

Hvis de 3,5 milliarder fattigste, fik demokratiske rettigheder og deres stemmer omsat til, valget repræsentanter i verdens regeringer, ville de 85 rigeste mennesker sansynligvis, blive behørigt beskattede og tvunget til omlægning til bæredygtig produktion.

Men Poul Schou, Bjørn Lomborg og alle Goldman Sachs medløbere, ønsker sig nok ikke demokrati i hele verden.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Poul Schou - Jeg gentager : " Holdbarhed, reparation, genbrug og bytte er i fremmarch...."
Du mener altså, at det er en kedelig udvikling ? Og når din tre år gamle kopimaskine følger sin indbyggede hensigt og bryder sammen - og er for dyr at reparere, råber du hurraaa..., nu kan jeg købe min en ny.

Brugerbillede for Lars Ingerslev
Lars Ingerslev

"Store tal er svære, men hvis vi antager, det er muligt, at tælle til 85 på tyve sekunder, vil der tage i omegnen af 580 år, at tælle til 3,5 milliard."
26 år, eller er det mig?
3,5 mill*20/85*3600*24*365

Brugerbillede for Poul Schou

Leo Nygaard,

"Du mener altså, at det er en kedelig udvikling ?"
Nej, hvis folk foretrækker at genbruge og bytte og spare nogle penge på den måde, er det da fint. Jeg har generelt tillid til at folk forstår at indrette sig bedst muligt under de givne vilkår, og derfor synes jeg ikke der er nogen grund til at bebrejde andre deres adfærd. De gør formodentlig, hvad der er til gavn for dem selv. Det gælder hvad enten man køber nyt TV, genbruger et gammelt eller helt undværer, for blot at tage et eksempel.

Forbrug kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, bl.a. i form af for stor forurening; men det er primært myndighedernes ansvar at sørge for at regulere sådanne problemer, f.eks. ved beskatning.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Kvalitativ vækst har INTET med økonomisk vækst at gøre - økonomisk vækst kan optræde som en funktion af kvalitativ vækst, hvis vi vælger at sætte priser på den.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Poul Schou : " Jeg har generelt tillid til at folk forstår at indrette sig bedst muligt under de givne vilkår, og derfor synes jeg ikke der er nogen grund til at bebrejde andre deres adfærd. De gør formodentlig, hvad der er til gavn for dem selv."
Nej, nu tænker du dig ikke om. Vi lever i et frit land, så ja, folk må selv tage stilling.
Men gode råd er vel stadig dyre og endda bebrejdelser kan være nyttige.
At overlade alt til myndighederne er mange områder af tilværelsen for vigtige til.
Hvor tror du vi var, hvis græsrødder ikke fik næring.

Brugerbillede for Poul Schou

Tja, på et overordnet plan har du vel ret - det er fint nok at folk debatterer det de opfatter som de store samfundsproblemer, inklusive hvor grænsen går for hvilke hensyn man bør tage i sin egen dagligdag.